Connect with us

Kurateret

Journalistik + systematisk hjælp til læsernes arbejde = succes

Da Politico Europe erkendte, at deres læsere havde flere behov end de selv kunne tilfredsstille kom successen

Udgivet

den

Politico Europe, der specialiserer sig i nyheder og analyser til læsere med brændende og professionel interesse for EU, har knækket abonnementskoden ved at gå all in på læsernes interesser og behov.

Det har fået indtægterne fra abonnenterne til at stige med 50 procent på et år, hvilket både skyldes nytegninger og en ekstrem lav churn, hvor hele 90 procent af abonnementerne fornyes.

Nøglen til Politico Europes succes er, at Politico har erkendt deres egne begrænsninger og indset, at deres læsere har flere behov, end et medie typisk kan tilfredsstille.

Politicos læsere er typisk mennesker, der arbejder professionelt med EU-stof og uanset, hvor meget Politico Europes redaktion står på tæer, vil de aldrig kunne mætte hver eneste læsers behov for information og overblik fuldt ud.

Det har de taget konsekvensen af og suppleret abonnementet med adgang til en søge- og overvågningstjeneste, der fodrer hver eneste læsere med lige præcis det indhold, som vedkommende har brug for i deres arbejde.

Det kan være alle typer EU-dokumenter, rapporter, juridiske papirer, referater og i det hele taget al den information, der er nødvendig for at arbejde professionelt med et område, der er EU-relateret.

Politico Europe indså, at deres læsere havde dette behov og at de – med eller uden Politicos hjælp – alligevel brugte tid og resurser på at holde sig opdaterede.

Politico har derfor købt det svenske startup Statehill, der har udviklet et værktøj til overvågning af politiske processer, og tilbyder nu servicen til deres Pro abonnenter.

Arbejdsfordelingen er, at Statehill og Politico på et fælles dashboard leverer al den input læserne har brug for på deres arbejdsdag. Statehill står for den personaliserede leverance af specialiseret information og redaktionen leverer de brede nyheder og analyser, der skaber forståelse og kontekst til Statehills dokumenter.

Strategien er i tråd med en tankegang, der vinder mere og mere indpas i disse år. Nemlig at medierne skal forstå og løse brugernes behov og ikke bare broadcaste, det som redaktionerne tror og mener er vigtigt for brugerne.

Det giver ikke kun mening for nichemedier, men også for brede medier.

Her hjemme har Altinget udviklet Altinget Monitor, der i store træk kan det samme som Statehill bare i dansk kontekts. Med Monitor kan brugerne følge en politisk sag og i real time få alle relevante oplysninger og papirer efterhånden som de dukker op i Folketingets og de offentlige institutioners arkiver.

Monitor sælges adskilt fra Altingets abonnementer og der er så vidt vides ingen planer om at smelte adgangen sammen med abonnementet til Altingets redaktionelle platforme.

Input til denne artikel er især hentet fra Digiday – læs her

Foto: H. Michael Karshis/Flickr

Kurateret

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling

Mediefolk har dansk blod i årene, bor i København, arbejder på gamle medier og der bliver færre og færre af dem

Udgivet

den

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling
New York Times Pressroom 1942, Pixabay

Den danske mediebranche mistede næsten tre procent af sin omsætning fra 2016 til 2017 og det har også betydet færre ansatte.

Det og en lang række andre fakta fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens rapport “Mediebranchens omsætning og beskæftigelse”, der netop er udkommet.

Her er otte pointer fra rapporten:

1: Mediefolk bor i København

Af de 18.589 årsværk i mediebranchen bor 43 procent i København. Regner man forstæder, Nordsjælland og Østsjælland med, er det hele 64 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

2: Ingen mangfoldighed på medierne

I Danmark er 11 procent af arbejdstyrken af udenlandsk herkomst
(indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt deres efterkommere). Men i mediebranchen har kun fem procent anden baggrund end dansk.

Ingen af de otte hovedbrancher, som rapporten opdeler mediebranchen i, når i nærheden af landsgennemsnittet på 11 procent.

Højest andel er blandt film- og TV-producenter med 7 prcent. Skrevne nyhedsmedier har 6 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

3: Omsætning og beskæftigelse går tilbage

Mellem 2016 og 2017 faldt omsætningen med 803 millioner kroner, svarende til 2,7 procent. Også beskæftigelsen gik samme vej med et fald på 337 årsværk svarende til 1,8 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

4: Nyhedsmedier tabte en halv milliard

Der er stor forskel på udviklingen for de forskellige medier. Pladeselskaberne oplevede stor fremgang og filmproducenter har bestemt også grund til tilfredshed.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

5: Mediegiganter dominerer

Hele 68 procent af omsætningen foregår i store og mellemstore mediekoncerner.

Undersøgelsen har kortlagt 1.079 medievirksomheder. Af disse er 11 procent store eller mellemstore, hvilket betyder, at de har en omsætning på henholdsvis 1 mia+ eller 400 mio +.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

6: Danske ejere dominerer branchen

Kun i mindre brancher som pladeselskaber og tv-producenter er der udenlansk ejerdominans.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

7: Lokal- og regionalmedier er større end landsdækkende

Der er ikke den store forskel, men omsætningen hos lokale og regionale medier er større end hos de landsdækkende.

Ligeledes er omsætningstabet også størst blandt de landsdækkende medier med 6,9 procent mod 4,4 hos de regionale og lokale.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

8: Digitale medier er underdogs

Omsætningen hos digital only-medier som Altinget, Zetland, Føljeton, Avisen.dk og mange andre er fortsat en dråbe i havet i forhold til de medier, der enten kun udgiver analogt eller begge dele.

Omsætning per årsværk er halvt så høj hos digitale (0,6 mio per årsværk) som de andre (1,2 mio per årsværk).

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

Læs hele rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu