9 pointer BBC har lært om journalistik til generation Z

Børnene skal hentes, arbejdet skal gøre færdigt, 10 notifikationer blinker rødt på Instagram, Netflix åbner ny sæson af yndlingsserien, der er kø i trafikken, ikke mere mælk i køleskabet og så lokker BBC med en artikel om Brexit, som kræver, at du har fulgt med i europæisk politik i årevis for at forstå den.

Hvad prioriterer du?

Nogenlunde sådan er dagligdagen i den britiske generation Z ifølge BBC, der det seneste år har investeret udviklingspenge i at nå de yngre mediebrugere. BBC har lavet løbende face-to-face interviews med 85 personer fra målgrupperne “unge under 26 år” og “kvinder mellem 28 og 45 år”. Personerne er dels blevet interviewet om deres tilværelse og medievaner og blevet præsenteret for et hav af prototyper til ny journalistik.

Her er hvad BBC ifølge Zoe Murphy fra BBC Research & Development team har lært:

1 – Giv kontekst på det tidspunkt, der er brug for det

Den klassiske nyhedstrekant afleverer nyheden i toppen og folder historien ud undervejs. Læser man helt til ende, vil man ofte få svar på alle spørgsmål. Men den tålmodighed holder ikke i den digitale verden – og slet ikke hos generation Z.

Her bør man forklare og underbygge oplysninger i samme sekund, behovet opstår. Derfor har BBC udviklet et værktøj, de kalder Expander. Det giver mulighed for at læserne øjeblikkeligt kan åbne små bokse i teksten, som forklarer og uddyber.

Expander har fået meget positiv feedback fra BBCs fokusgrupper. Se et eksempel her.

2 – Forvent spørgsmål og besvar dem. Undgå Google

Mange finder deres nyheder på de sociale medier, men det er ikke stedet, man finder svar. Svarene skal gives i journalistikken og det er en god ide at overveje, hvilke spørgsmål, der kan dukke op. Eventuelt kan Google Trends bruges til at undersøge, hvilke spørgsmål brugerne har.

For alt i verden, skal artiklen besvare forventlige spørgsmål, så læserne ikke selv skal til at google (og forlade mediet)

3 – Skab indgange til historier, der har rullet længe

Det kan være svært at hoppe på en historie, der har kørt i lang tid. Derfor har BBC eksperimenteret med forskellige løsninger, der tager læserne i hånden og giver et hurtigt overblik.

Uden de “indgange” ville mange læsere aldrig kaste sig ud i historier, som de ikke har været med på fra begyndelsen.

Eksempler på resume og opsamling til dem, der ikke var med fra starten

4- Forklar uden at tale ned

Forvent ikke for meget baggrundsviden.

• Skriv i jævnt og almindeligt sprog
• Brug ikke jargon – hvis det er en nødvendig del af historien, så forklar det
• tal ikke ned til læserne

Lyder måske banalt. Men fokusgrupperne satte stor pris på tekster, der var engagerende, forklarende og skrevet på en menneskelig måde, som ikke får nogen til at føle sig dumme eller uoplyste.

5 – Troværdig kvalitetsjournalistik betyder meget

Generation Z modtager mange informationer og nyheder fra andre kilder end traditionelle medier. Men medierne er deres redningsplanke, som de søger til for at få bekræftet, forklaret eller afkræftet inputs, som de har hentet andre steder.

Hold godt fast i den værdi (og sørg for at være stærk på SEO – mine ord, ikke BBCs).

6 – Tilbyd flere perspektiver

Mange (yngre) mediebrugere er skeptiske overfor mediernes vinkler og mistænker journalistikken for at være enøjet og biased.

For at imødekomme den opfattelse, har BBC udviklet en prototype, kaldet Perspectives, som målgruppen har taget godt imod.

Perspectives tilføjer en historie mulighed for at se sagen fra forskellige sider. Prototypen er blandt andet blevet brugt til at formidle en historie om knivstikkerier, hvor perspective ved hjælp af video og audio giver mulighed for at høre sagen fra forskellige hovedpersoner.

Deres stemmer ville under alle omstændigheder være blevet hørt, men ved at udnytte forskellige formater – video, tekst og lyd – opstår der er en mere native fortælling, der opleves eksplicit velafbalanceret.

Perspective giver flere indgangsvinkler til historien

7 – Vær relevant og brugbar

BBC spurgte deres fokusgrupper, hvilken kendt person BBC ville være, hvis BBC var en celeb. Svarene var personer, der var så fjernt fra målgruppen, som tænkes kan. Nemlig kongelige Kate Middleton og aldrende Sir David Attenborough. Mange andre medier ville formentlig opleve samme feedback, hvis de stillede spørgsmålet.

De unge siger til BBC, at de ønsker indhold, der er personligt relevant og repræsentativt for deres tilværelse. Noget af en udfordring, men BBC anbefaler systematisk brug af lytteværktøjer på sociale medier. Det kan for eksempel være CrowdTangle, som mange redaktioner i øjeblikket integrerer i deres arbejde. Men man kan ikke nøjes med det. Man er også nødt til at møde sin målgruppe og lytte til dem!

8 – Giv mulighed for at følge historier

Særligt kvinderne i BBCs fokusgrupper ville gerne have mulighed for at få tilsendt notifikationer, når der var afgørende nyt i emner eller historier, de var interesserede i.

Generation Z vil ikke have sms (det er for besværligt) eller mails (minder for meget om arbejde). Derimod siger de ja til push alerts, som er lette at justere eller afmelde. Det kan for eksempel være i en app eller en browser notification, som for eksempel bruges på Medietrends.

9 – Vær konstruktiv

Mange nyhedsbrugere  – i særdeleshed blandt de unge – oplever nyhedsstrømmen som deprimerende og afmagtsskabende. Derfor melder de sig ud og bruger deres tid på andet. De er ikke loyale overfor nogle medier og de gider kun dem, der bidrager med noget godt til deres liv.

BBC konkluderer derfor, at man bør tænke meget over nyhedsmixet og også tænke i konstruktiv og løsningsorienteret journalistik – særligt når det retter sig mod de unge.

Denne artikel er baseret på en artikel fra Zoe Murphy – læs den her

Foto: alienlebarge/Flickr