Connect with us

Original

9 pointer BBC har lært om journalistik til generation Z

Klare og simple råd fra et års innovativt arbejde blandt yngre mediebrugere. Lige til at hænge på redaktionens køleskab

Udgivet

den

Børnene skal hentes, arbejdet skal gøre færdigt, 10 notifikationer blinker rødt på Instagram, Netflix åbner ny sæson af yndlingsserien, der er kø i trafikken, ikke mere mælk i køleskabet og så lokker BBC med en artikel om Brexit, som kræver, at du har fulgt med i europæisk politik i årevis for at forstå den.

Hvad prioriterer du?

Nogenlunde sådan er dagligdagen i den britiske generation Z ifølge BBC, der det seneste år har investeret udviklingspenge i at nå de yngre mediebrugere. BBC har lavet løbende face-to-face interviews med 85 personer fra målgrupperne “unge under 26 år” og “kvinder mellem 28 og 45 år”. Personerne er dels blevet interviewet om deres tilværelse og medievaner og blevet præsenteret for et hav af prototyper til ny journalistik.

Her er hvad BBC ifølge Zoe Murphy fra BBC Research & Development team har lært:

1 – Giv kontekst på det tidspunkt, der er brug for det

Den klassiske nyhedstrekant afleverer nyheden i toppen og folder historien ud undervejs. Læser man helt til ende, vil man ofte få svar på alle spørgsmål. Men den tålmodighed holder ikke i den digitale verden – og slet ikke hos generation Z.

Her bør man forklare og underbygge oplysninger i samme sekund, behovet opstår. Derfor har BBC udviklet et værktøj, de kalder Expander. Det giver mulighed for at læserne øjeblikkeligt kan åbne små bokse i teksten, som forklarer og uddyber.

Expander har fået meget positiv feedback fra BBCs fokusgrupper. Se et eksempel her.

2 – Forvent spørgsmål og besvar dem. Undgå Google

Mange finder deres nyheder på de sociale medier, men det er ikke stedet, man finder svar. Svarene skal gives i journalistikken og det er en god ide at overveje, hvilke spørgsmål, der kan dukke op. Eventuelt kan Google Trends bruges til at undersøge, hvilke spørgsmål brugerne har.

For alt i verden, skal artiklen besvare forventlige spørgsmål, så læserne ikke selv skal til at google (og forlade mediet)

3 – Skab indgange til historier, der har rullet længe

Det kan være svært at hoppe på en historie, der har kørt i lang tid. Derfor har BBC eksperimenteret med forskellige løsninger, der tager læserne i hånden og giver et hurtigt overblik.

Uden de “indgange” ville mange læsere aldrig kaste sig ud i historier, som de ikke har været med på fra begyndelsen.

Eksempler på resume og opsamling til dem, der ikke var med fra starten

4- Forklar uden at tale ned

Forvent ikke for meget baggrundsviden.

  • Skriv i jævnt og almindeligt sprog
  • Brug ikke jargon – hvis det er en nødvendig del af historien, så forklar det
  • tal ikke ned til læserne

Lyder måske banalt. Men fokusgrupperne satte stor pris på tekster, der var engagerende, forklarende og skrevet på en menneskelig måde, som ikke får nogen til at føle sig dumme eller uoplyste.

5 – Troværdig kvalitetsjournalistik betyder meget

Generation Z modtager mange informationer og nyheder fra andre kilder end traditionelle medier. Men medierne er deres redningsplanke, som de søger til for at få bekræftet, forklaret eller afkræftet inputs, som de har hentet andre steder.

Hold godt fast i den værdi (og sørg for at være stærk på SEO – mine ord, ikke BBCs).

6 – Tilbyd flere perspektiver

Mange (yngre) mediebrugere er skeptiske overfor mediernes vinkler og mistænker journalistikken for at være enøjet og biased.

For at imødekomme den opfattelse, har BBC udviklet en prototype, kaldet Perspectives, som målgruppen har taget godt imod.

Perspectives tilføjer en historie mulighed for at se sagen fra forskellige sider. Prototypen er blandt andet blevet brugt til at formidle en historie om knivstikkerier, hvor perspective ved hjælp af video og audio giver mulighed for at høre sagen fra forskellige hovedpersoner.

Deres stemmer ville under alle omstændigheder være blevet hørt, men ved at udnytte forskellige formater – video, tekst og lyd – opstår der er en mere native fortælling, der opleves eksplicit velafbalanceret.

Perspective giver flere indgangsvinkler til historien

7 – Vær relevant og brugbar

BBC spurgte deres fokusgrupper, hvilken kendt person BBC ville være, hvis BBC var en celeb. Svarene var personer, der var så fjernt fra målgruppen, som tænkes kan. Nemlig kongelige Kate Middleton og aldrende Sir David Attenborough. Mange andre medier ville formentlig opleve samme feedback, hvis de stillede spørgsmålet.

De unge siger til BBC, at de ønsker indhold, der er personligt relevant og repræsentativt for deres tilværelse. Noget af en udfordring, men BBC anbefaler systematisk brug af lytteværktøjer på sociale medier. Det kan for eksempel være CrowdTangle, som mange redaktioner i øjeblikket integrerer i deres arbejde. Men man kan ikke nøjes med det. Man er også nødt til at møde sin målgruppe og lytte til dem!

8 – Giv mulighed for at følge historier

Særligt kvinderne i BBCs fokusgrupper ville gerne have mulighed for at få tilsendt notifikationer, når der var afgørende nyt i emner eller historier, de var interesserede i.

Generation Z vil ikke have sms (det er for besværligt) eller mails (minder for meget om arbejde). Derimod siger de ja til push alerts, som er lette at justere eller afmelde. Det kan for eksempel være i en app eller en browser notification, som for eksempel bruges på Medietrends.

9 – Vær konstruktiv

Mange nyhedsbrugere  – i særdeleshed blandt de unge – oplever nyhedsstrømmen som deprimerende og afmagtsskabende. Derfor melder de sig ud og bruger deres tid på andet. De er ikke loyale overfor nogle medier og de gider kun dem, der bidrager med noget godt til deres liv.

BBC konkluderer derfor, at man bør tænke meget over nyhedsmixet og også tænke i konstruktiv og løsningsorienteret journalistik – særligt når det retter sig mod de unge.

Denne artikel er baseret på en artikel fra Zoe Murphy – læs den her

Foto: alienlebarge/Flickr

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu