Connect with us

Kommentar

Vil Facebook skade den danske valgkamp?

Amerikanerne mener, at de sociale medier ødelægger demokratiet. Hvordan vil de danske politikere undgå at det samme sker i valgkampen?

Udgivet

den

I løbet af de kommende måneder vil en dansk folketingsvalgkamp rulle sig ud for fuld damp og en stor del af den vil med garanti foregå på de sociale medier.

Er det godt eller dårligt for demokratiet?

Det spørgsmål er ikke let at besvare, men takket være de sociale mediers enorme muskler og betydning for den offentlige samtale, er det et spørgsmål, som ansvarlige politikere og partiorganisationer bør stille sig selv.

Er deres bidrag på Facebook, Twitter og Instagram godt eller skadeligt for demokratiet?

Hvis demokrati og sund parlamentarisme er lig med konstruktiv samtale med nuancer og respekt for fakta er det ikke nødvendigvis de sociale platforme, der styrker demokratiet mest. Men hvis demokrati handler om at få flest mulige i tale, har især Facebook et potentiale, der ikke matches af andre platforme.

Sådan ser de to yderpunkter ud i politisk brug af sociale medier og for den ansvarlige politiker gælder det naturligvis om at finde den ideelle balance, hvor man får den konstruktive dialog bredt ud til flest mulige.

Udfordringen med de sociale medier er bare, at de automatisk belønner den ukonstruktive og skingre debat. Jo, skarpere synspunkter er, jo flere reaktioner får de og jo større rækkevidde opnår de.

Sådan ser kombinationen af politik, algoritme og menneskelig psyke ud.

Og hvis ikke politikerne er bevidste om det, når de kaster både annoncekroner og synspunkter ud på de sociale medier, risikerer de at bidrage til et dårligere demokrati – stik imod budskabet i den Grundlov, som alle kandidaterne drømmer om at få lov at skrive under på, når og hvis de er blandt de 179, der vælges til Folketinget.

USA har lige gennemført midtvejsvalg og selvom helt ny forskning omtalt af Mandag Morgens Tjekdet-redaktion viser, at de sociale medier havde færre falske historier end ved præsidentvalget i 2016, er amerikanerne ikke glade for de sociale mediers bidrag til demokratiet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af mediet Axios blandt 3.622 amerikanere i ugen efter midtvejsvalget mener et stort flertal på 57 procent, at de sociale medier skader demokrati og ytringsfrihed. Undersøgelsen er måske ikke den allermest valide da, der både spørges til demokrati og ytringsfrihed på en gang. Men eftersom ”kun” 43 procent mente det samme et år tidligere, er budskabet så klart, at det er umuligt ikke at tage alvorligt.

Hvordan en tilsvarende dansk undersøgelse vil falde ud, kan man kun gisne om og formentlig vil politikernes brug af de sociale medier i den kommende tid være afgørende for udfaldet.

Jeg overhørte en spændende debat arrangeret af Altinget på Folkemødet, hvor Socialdemokraternes og Venstres partisekretærer begge lovede sober valgkamp – også på de sociale medier. I lyset af Cambridge Analytica-skandalen oplyste de vist begge, at de ikke vil målrette opslag mod særlige målgrupper på Facebook.

Det er ellers en af de metoder, der er meget fristende og oplagt at anvende, når man vil have en effektiv og stærk kampagne. Men det er formentlig også et af de elementer, som er med til, at de fleste af os har et skeptisk blik til politik på de sociale medier.

For det er ikke ligefrem demokratisk sindelag, at man – sat på spidsen – kan markedsføre et sæt synspunkter til det ene segment og et andet til nogle andre vælgere. Samt forhindre nogle tredje i at se budskabet til de første.

Når valgkampen for alvor tager fat, bliver det spændende om partierne holder fast i en ansvarlige linje eller om de bruger de sociale platforme til at kaste benzin på de bål, som de i forvejen ved, der er brænde i.

Medietrends undersøgte for nylig, hvilke opslag de danske partier havde haft mest succes med på Facebook de seneste 12 måneder. Resultatet var opsigtsvækkende og viste, at to ud af tre af de 100 mest virale opslag handlede om udlændinge.

Læs: Burkaer, grænsebomme og danskhed storsejrer på Facebook

Der er intet galt i at markedsføre politiske synspunkter om udlændingepolitik på Facebook, men det havde nok givet anledning til større optimisme for politisk kampagne på sociale medier, hvis der blandt de virale opslag havde været en større bredde.

Facebook er en fantastisk platform til at dyrke demokratiet og nå ud med ideer, tanker og holdninger til stort set alle danskere. Man skal ikke glemme, at den tredjedel af de 100 mest virale opslag fra partierne også nåede langt omkring og var med til at udbrede en bred palette af politiske temaer til tusindvis af danskere, der alle kvitterede med likes, kommentarer og delinger.

Ved det svenske Rigsdagsvalg endte den politiske debat på Facebook faktisk med at brede sig ud over et meget bredt antal politiske emner og lige så mange svenskere engagerede sig i spørgsmål om klima, økonomi og sundhed som i indvandring – stort set.

Det viser de samlede resultater fra en analyse, som SVT foretog dagligt i den tre uger lange valgkamp med analyseværktøjet CrowdTangle – samme værktøj, som Medietrends anvender til sine analyser.

Størrelsen på boblerne angiver, hvor stort engagement, de har høstet på Facebook = likes, delinger og kommentarer

At den svenske valgkamp på Facebook blev så bred og mangfoldig er svært at oversætte til andet end, at Facebook i den sammenhæng har styrket svensk demokrati. Det bliver spændende at se, hvordan en dansk CrowdTangle-analyse af den danske valgkamp kommer til at se ud og hvad danskerne efter valget vil sige om de sociale mediers indflydelse på demokratiet.

Udfaldet ligger i høj grad i hænderne på de politikere, der lige nu er ved at fintune deres kampagnemetoder.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu