Connect with us

Original

Less is more hos The Economist

Interview: Læserne kan ikke klare mere indhold og The Economist passer sit job bedst ved at udgive mindre, mener deres redaktør

Udgivet

den

Less is more hos The Economist

For få år siden udgav The Economist dobbelt så mange online-artikler som i dag og da magasinet skulle udvide med en ny sektion om Kina, bad læserne om, at der blev skåret ned på noget andet indhold.

”Det er egentlig ikke så underligt, for det som læserne betaler os for, er at være deres filter mod nyhedsforureningen. Hvis vi bare udgiver mere og mere, svigter vi den opgave,” siger deputy editor Tom Standage fra The Economist til Medietrends.

Som næstkommanderende på The Economist, der har eksisteret siden 1843, er Tom Standage ikke i tvivl om at den digitale æra har været med at øge værdien af The Economist kerneprodukt.

”Vi er og har altid været den øde ø i det støjende nyhedshav. Mediet, som kan give hele verden til dig i koncentreret form og som du kan stole på har brugt alle kræfter på at sortere og finde frem til de vigtigste historier for dig,” siger Tom Standage og praler med at Nelson Mandela valgte The Economist, da han i fængslet fik lov at få adgang til et medie.

”Fængslet troede det var et tidsskrift for økonomer og ikke at det er hele verdens nyhedsugebrev.”

”Men”, siger Tom Standage og samler sin oprindelige sætning op:

”Nu er der meget større behov for at vores filter er stramt og præcist. Vores job er at udgive et lille antal artikler, der hjælper læserne med at vide, hvad der er vigtigt og hvad der fortjener fokus. Hvis vi udgiver for meget, er vi ikke et filter. Det er faktisk en service til læserne at udgive få artikler.”

Når vi snakker med læserne, hører vi, at de sætter pris på, at de kan overskue The Economist og at de får dårlig samvittighed, hvis de ikke når at læse sig helt igennem magasinet. Den, der følelse af at færdiggøre noget og vide, at NU er du opdateret, den får du aldrig på internettet, for der er der altid lidt mere,” siger Tom Standage og tilføjer:

”Du får det heller ikke på New York Times, for de er så store og udgiver så meget, at ingen kan overskue det.”

Kort og koncist

En anden vigtig del af The Economists kontrakt med de en million abonnenter er, at de aldrig må spilde læsernes tid. Derfor bryder The Economist gerne med mange de konventioner, som de fleste medier ellers håndhæver med hård hånd.

Det betyder blandt andet, at The Economist journalister ikke bruger megen plads på citater og kildehenvisninger. De gør direkte til sagens kerne, ifølge Tom Standage.

”Jeg forstår godt, at mange medier bruger de første 400 ord på at bakke deres påstande op med udtalelser fra tre professorer. Men vi går direkte til selve historien fordi vores læsere har tillid til, at vi har styr på fakta og baggrund. Vi er også meget fedtede med citater. Selv når vi har interviews med statsledere har vi ikke meterlange transskriptioner og beskrivelser af deres kontor.”

Standage koketterer med, at de netop har haft et interview med den japanske premierminister Shinzo Abe og at interviewet kun indeholdt et eller to citater.

”Det er get to the point og ingen udenomssnak”.

Konservativ på den nytænkende måde

Selvom den digitale nyhedsverden på mange måde har foræret et comeback til The Economist lidt konservative publiceringsstrategi, er magasinet på langt de fleste områder med helt fremme i innovationsbussen.

The Economist har indtalt alle deres artikler i over 10 år, de udkommer på Snapchat Discover, Instagram Stories, Medium og de har konstant eksperimenter med augmented reality, virtual reality, stemmestyrede assistenter som for eksempel Google Home og udvikling af deres app.

Men centrum for al udviklingsarbejde er, hvordan de cementerer og nyfortolker deres kerneprodukt som læsernes nyhedsfilter. I det fokus bruger Tom Standage mange kræfter på at udvikle dag-til-dag journalistik, der har samme kvalitet, som ugejournalistikken.

”Vi er født ind i ugekadancen og de giver så indlysende god mening at vi har brugt hele ugen på at researche og sortere, så vi kan servere resultaterne til læserne. Men hvordan oversætter vi den værdi til en dags-kadance? Og skal vi overhovedet have en dagskadance,” spørger Standage retorisk og svarer omgående ja.

”Jeg tvivler på, at vores læsere vil vente til lørdag med at høre om det amerikanske midtvejsvalg eller Brexit.”

Den vigtigste innovation i den forbindelse er, at The Economist dagligt sender et morgenbrief, kaldet Espresso, på maksimalt 150 ord til abonnenterne. Det skal sætte læserne i gang med dagen og forhåbentlig klæde dem maksimalt på til at fokusere på det vigtigste hele dagen.

Ud over det bringer The Economist dagligt en explainer og en grafik, der skærer et vigtigt emne ud i pap.

”Hele vores filosofi passer perfekt ind i en ugekadance og vi er slet ikke færdige med at oversætte tankegangen til en dagskadance. Men uanset hvad vi finder på, så bliver det ikke i form af større kvantum journalistik. Læserne kan ikke rumme mere og hvis vi finder på nye ting, skærer vi andre ting væk.”

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu