Connect with us

Original

Less is more hos The Economist

Interview: Læserne kan ikke klare mere indhold og The Economist passer sit job bedst ved at udgive mindre, mener deres redaktør

Udgivet

den

Less is more hos The Economist

For få år siden udgav The Economist dobbelt så mange online-artikler som i dag og da magasinet skulle udvide med en ny sektion om Kina, bad læserne om, at der blev skåret ned på noget andet indhold.

”Det er egentlig ikke så underligt, for det som læserne betaler os for, er at være deres filter mod nyhedsforureningen. Hvis vi bare udgiver mere og mere, svigter vi den opgave,” siger deputy editor Tom Standage fra The Economist til Medietrends.

Som næstkommanderende på The Economist, der har eksisteret siden 1843, er Tom Standage ikke i tvivl om at den digitale æra har været med at øge værdien af The Economist kerneprodukt.

”Vi er og har altid været den øde ø i det støjende nyhedshav. Mediet, som kan give hele verden til dig i koncentreret form og som du kan stole på har brugt alle kræfter på at sortere og finde frem til de vigtigste historier for dig,” siger Tom Standage og praler med at Nelson Mandela valgte The Economist, da han i fængslet fik lov at få adgang til et medie.

”Fængslet troede det var et tidsskrift for økonomer og ikke at det er hele verdens nyhedsugebrev.”

”Men”, siger Tom Standage og samler sin oprindelige sætning op:

”Nu er der meget større behov for at vores filter er stramt og præcist. Vores job er at udgive et lille antal artikler, der hjælper læserne med at vide, hvad der er vigtigt og hvad der fortjener fokus. Hvis vi udgiver for meget, er vi ikke et filter. Det er faktisk en service til læserne at udgive få artikler.”

Når vi snakker med læserne, hører vi, at de sætter pris på, at de kan overskue The Economist og at de får dårlig samvittighed, hvis de ikke når at læse sig helt igennem magasinet. Den, der følelse af at færdiggøre noget og vide, at NU er du opdateret, den får du aldrig på internettet, for der er der altid lidt mere,” siger Tom Standage og tilføjer:

”Du får det heller ikke på New York Times, for de er så store og udgiver så meget, at ingen kan overskue det.”

Kort og koncist

En anden vigtig del af The Economists kontrakt med de en million abonnenter er, at de aldrig må spilde læsernes tid. Derfor bryder The Economist gerne med mange de konventioner, som de fleste medier ellers håndhæver med hård hånd.

Det betyder blandt andet, at The Economist journalister ikke bruger megen plads på citater og kildehenvisninger. De gør direkte til sagens kerne, ifølge Tom Standage.

”Jeg forstår godt, at mange medier bruger de første 400 ord på at bakke deres påstande op med udtalelser fra tre professorer. Men vi går direkte til selve historien fordi vores læsere har tillid til, at vi har styr på fakta og baggrund. Vi er også meget fedtede med citater. Selv når vi har interviews med statsledere har vi ikke meterlange transskriptioner og beskrivelser af deres kontor.”

Standage koketterer med, at de netop har haft et interview med den japanske premierminister Shinzo Abe og at interviewet kun indeholdt et eller to citater.

”Det er get to the point og ingen udenomssnak”.

Konservativ på den nytænkende måde

Selvom den digitale nyhedsverden på mange måde har foræret et comeback til The Economist lidt konservative publiceringsstrategi, er magasinet på langt de fleste områder med helt fremme i innovationsbussen.

The Economist har indtalt alle deres artikler i over 10 år, de udkommer på Snapchat Discover, Instagram Stories, Medium og de har konstant eksperimenter med augmented reality, virtual reality, stemmestyrede assistenter som for eksempel Google Home og udvikling af deres app.

Men centrum for al udviklingsarbejde er, hvordan de cementerer og nyfortolker deres kerneprodukt som læsernes nyhedsfilter. I det fokus bruger Tom Standage mange kræfter på at udvikle dag-til-dag journalistik, der har samme kvalitet, som ugejournalistikken.

”Vi er født ind i ugekadancen og de giver så indlysende god mening at vi har brugt hele ugen på at researche og sortere, så vi kan servere resultaterne til læserne. Men hvordan oversætter vi den værdi til en dags-kadance? Og skal vi overhovedet have en dagskadance,” spørger Standage retorisk og svarer omgående ja.

”Jeg tvivler på, at vores læsere vil vente til lørdag med at høre om det amerikanske midtvejsvalg eller Brexit.”

Den vigtigste innovation i den forbindelse er, at The Economist dagligt sender et morgenbrief, kaldet Espresso, på maksimalt 150 ord til abonnenterne. Det skal sætte læserne i gang med dagen og forhåbentlig klæde dem maksimalt på til at fokusere på det vigtigste hele dagen.

Ud over det bringer The Economist dagligt en explainer og en grafik, der skærer et vigtigt emne ud i pap.

”Hele vores filosofi passer perfekt ind i en ugekadance og vi er slet ikke færdige med at oversætte tankegangen til en dagskadance. Men uanset hvad vi finder på, så bliver det ikke i form af større kvantum journalistik. Læserne kan ikke rumme mere og hvis vi finder på nye ting, skærer vi andre ting væk.”

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu