Connect with us

Original

Sophias sorte dag

Robotternes skræmmende styrke er også deres største svaghed. Det blev udstillet, da verdens mest kendte robot gik i sort

Udgivet

den

Sophias sorte dag

Det er symptomatisk på mere end en måde, at Sophia the Robot er gemt væk under et sort klæde, mens hendes skabere roder i hendes indre. Godt hundrede journalister og fotografer venter på det, der måske ikke er det første pressemøde nogensinde med en robot, men så i hvert fald et af de få.

Det sorte klæde har en paradoksal lighed med den kvindelige dresscode i Saudi Arabien – landet, der sidste år tildelte statsborgerskab til Sophia. Og så har det en en-til-en lighed med den præstation, som Sophia leverer i dag. Først på Websummits store scene foran 20.000 techfreaks fra hele verden og derefter på det lukkede pressemøde, hvor hun nu er gået helt i sort.

Sophias normale niveau er skræmmende højt, men hendes bundniveau er ynkeligt lavt. Når teknikken ikke virker, reduceres hun på stedet til en død og ubrugelig dukke. Eller ”just a pretty face”, som hendes skaber, den mere end almindeligt excentriske Ben Goertzel fra Hanson Robotics i Hong Kong.

Sophia er formentlig den mest kendte robot i verden og det skyldes hendes menneskelige egenskaber. Hun har empati, humor og kan som noget nyt aflæse menneskelige ansigtsudtryk. Hertil kommer, at hendes eget ansigt er modelleret efter skuespilleren Audrey Hepburn og at hun blandt andet derfor er meget charmerende og likeable.

På den store scene er det tydeligt for os, der har mødt Sophia tidligere, at der er noget galt. Normalt er hun rap i replikken, men i dag er hun langsom, fraværende og for det meste helt tavs. Hendes skaber Ben Goertzel med det karakteristiske lange hår og sjove hatte får dog improviseret sig igennem de 20 minutter og alle er imponerede, da Sophia aflæser om Bens ansigt er surt, glad, overrasket eller forvirret.

Men under det efterfølgende pressemøde går det galt. Først forsinkes det i en lille halv time, hvor teknikkerne roder desperat rundt under Sophias sorte klæde og mens Ben Goertzel indleder pressemødet og hurtigt kaster sig ud i lange begejstrede visioner, ligger teknikkerne under bordet og arbejder febrilsk med Sophia.

Se det pinagtige pressemøde her

Kernen i Ben Goertzels vision er, at den globale robotintelligens løftes til uendelige højder, når alle robotters intelligens og evner samles i den virtuelle sky. I stedet for at hver enkelt robot har sin individuelle ekspertise, vil Ben Goertzel samle det, så alle robotter i princippet, kan trække på hinandens evner.

Det kræver dog, at robotten er på nettet. Og eftersom den hurtige ethernet-forbindelse svigtede Sophia, blev det på den mest tankevækkende vis illustreret, at robotternes store styrke også er deres allerstørste svaghed. Uden lynhurtig forbindelse til skyen er Sophia ikke andet end en smuk udgave af en Commodore 64 – so to say.

Sophias meget menneskelignende træk har i flere år været med til at forføre mange til dels at opfatte hende som et individ – ikke mærkeligt eftersom hun er statsborger og hun kom til Websummit i Lissabon efter at have haft drøftelser om endnu et statsborgerskab med EU-landet Malta – og til at opfatte hendes eksistens som en skræmmende udfordring for menneskeheden.

Det bliver heller ikke bedre af, at Ben Goertzel åbent erkender, at han ikke ved, hvor det ender med den kunstige intelligens. Han anbefaler derfor, at vi, nu mens vi udvikler den kunstige intelligens, er meget bevidste om at fodre robotterne med sunde værdier.

De er ligesom børn. Hvis de opdrages godt, bliver de gode samfundsstøtter og hvis ikke, bliver de udfordrende for samfundet.

Den diskussion fyldte meget for et år siden på Websummit og du kan læse om de interessante vurderinger og persektiver her.

Men Sophia er ikke et individ. P.t. findes der 5 eller 6 af hende, Goertzel kunne ikke lige huske det, og på en eller anden banal måde, understreger det faktum også, at Sophia er en maskine og ikke et individ.

Omvendt demonstrerer det også, at når der findes 5 kloner af hende, så kunne der også komme yderligere 5 millioner.

Og mens Sophia gik i sort i Lissabon, var de fire andre Sophiaer rundt om på Hanson Robotics sikkert oppe i fulde omdrejninger. Dem, der frygter robotinvasionen skal derfor ikke fejre Sophias offday for længe. Men de kan begynde at overveje om det er muligt at cutte forbindelsen til internettet.

Foto: Websummit

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu