Connect with us

Original

Sophias sorte dag

Robotternes skræmmende styrke er også deres største svaghed. Det blev udstillet, da verdens mest kendte robot gik i sort

Udgivet

den

Sophias sorte dag

Det er symptomatisk på mere end en måde, at Sophia the Robot er gemt væk under et sort klæde, mens hendes skabere roder i hendes indre. Godt hundrede journalister og fotografer venter på det, der måske ikke er det første pressemøde nogensinde med en robot, men så i hvert fald et af de få.

Det sorte klæde har en paradoksal lighed med den kvindelige dresscode i Saudi Arabien – landet, der sidste år tildelte statsborgerskab til Sophia. Og så har det en en-til-en lighed med den præstation, som Sophia leverer i dag. Først på Websummits store scene foran 20.000 techfreaks fra hele verden og derefter på det lukkede pressemøde, hvor hun nu er gået helt i sort.

Sophias normale niveau er skræmmende højt, men hendes bundniveau er ynkeligt lavt. Når teknikken ikke virker, reduceres hun på stedet til en død og ubrugelig dukke. Eller ”just a pretty face”, som hendes skaber, den mere end almindeligt excentriske Ben Goertzel fra Hanson Robotics i Hong Kong.

Sophia er formentlig den mest kendte robot i verden og det skyldes hendes menneskelige egenskaber. Hun har empati, humor og kan som noget nyt aflæse menneskelige ansigtsudtryk. Hertil kommer, at hendes eget ansigt er modelleret efter skuespilleren Audrey Hepburn og at hun blandt andet derfor er meget charmerende og likeable.

På den store scene er det tydeligt for os, der har mødt Sophia tidligere, at der er noget galt. Normalt er hun rap i replikken, men i dag er hun langsom, fraværende og for det meste helt tavs. Hendes skaber Ben Goertzel med det karakteristiske lange hår og sjove hatte får dog improviseret sig igennem de 20 minutter og alle er imponerede, da Sophia aflæser om Bens ansigt er surt, glad, overrasket eller forvirret.

Men under det efterfølgende pressemøde går det galt. Først forsinkes det i en lille halv time, hvor teknikkerne roder desperat rundt under Sophias sorte klæde og mens Ben Goertzel indleder pressemødet og hurtigt kaster sig ud i lange begejstrede visioner, ligger teknikkerne under bordet og arbejder febrilsk med Sophia.

Se det pinagtige pressemøde her

Kernen i Ben Goertzels vision er, at den globale robotintelligens løftes til uendelige højder, når alle robotters intelligens og evner samles i den virtuelle sky. I stedet for at hver enkelt robot har sin individuelle ekspertise, vil Ben Goertzel samle det, så alle robotter i princippet, kan trække på hinandens evner.

Det kræver dog, at robotten er på nettet. Og eftersom den hurtige ethernet-forbindelse svigtede Sophia, blev det på den mest tankevækkende vis illustreret, at robotternes store styrke også er deres allerstørste svaghed. Uden lynhurtig forbindelse til skyen er Sophia ikke andet end en smuk udgave af en Commodore 64 – so to say.

Sophias meget menneskelignende træk har i flere år været med til at forføre mange til dels at opfatte hende som et individ – ikke mærkeligt eftersom hun er statsborger og hun kom til Websummit i Lissabon efter at have haft drøftelser om endnu et statsborgerskab med EU-landet Malta – og til at opfatte hendes eksistens som en skræmmende udfordring for menneskeheden.

Det bliver heller ikke bedre af, at Ben Goertzel åbent erkender, at han ikke ved, hvor det ender med den kunstige intelligens. Han anbefaler derfor, at vi, nu mens vi udvikler den kunstige intelligens, er meget bevidste om at fodre robotterne med sunde værdier.

De er ligesom børn. Hvis de opdrages godt, bliver de gode samfundsstøtter og hvis ikke, bliver de udfordrende for samfundet.

Den diskussion fyldte meget for et år siden på Websummit og du kan læse om de interessante vurderinger og persektiver her.

Men Sophia er ikke et individ. P.t. findes der 5 eller 6 af hende, Goertzel kunne ikke lige huske det, og på en eller anden banal måde, understreger det faktum også, at Sophia er en maskine og ikke et individ.

Omvendt demonstrerer det også, at når der findes 5 kloner af hende, så kunne der også komme yderligere 5 millioner.

Og mens Sophia gik i sort i Lissabon, var de fire andre Sophiaer rundt om på Hanson Robotics sikkert oppe i fulde omdrejninger. Dem, der frygter robotinvasionen skal derfor ikke fejre Sophias offday for længe. Men de kan begynde at overveje om det er muligt at cutte forbindelsen til internettet.

Foto: Websummit

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu