Connect with us

Original

Har dit medie fundet sin indre arketype?

Stærke mediebrands spiller sig bevidst ind i brugernes behov for arketyper.

Udgivet

den

Har dit medie fundet sin indre arketype?

(Sandor Neumann er brandekspert, direktør i Neumann Consulting og med en lang række tidligere topposter i bl.a. SBS Discovery, Brandhouse og DBB. Denne analyse har været bragt først på LinkedIn)

Medieudbuddet har aldrig været større end det er i dag. Alligevel følger vores forbrug af medier de samme mønstre, som de altid har gjort. Vi søger medier, der gør os klogere, underholder, guider og stimulerer vores kreativitet. Teknologien udvikler sig konstant og skaber nye muligheder, men grundindholdet eller motivationen for, at vi opsøger indholdet, tager altid udgangspunkt i menneskelige grundbehov.

Arketyper har fulgt os som mennesker igennem hele vores eksistens. De ligger typisk i vores underbevidsthed og er fænomener, som vi søger imod, da de hjælper og guider os. Arketyper blev defineret i 1920’erne af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. I nyere tid har brandingbranchen også taget arketyperne til sig, hvor flere er begyndt at benytte dem til at skabe en dybere mening for brands både internt for medarbejdere og eksternt for kunderne. Medier og virksomheder er i de senere år blevet mere bevidste om vigtigheden af at finde deres ”Purpose”. Og skal et ”Purpose” virke stærkt, tager det oftest afsæt i en specifik arketype.

Mennesker har som udgangspunkt fire grundbehov: Stabilitet, forandring, tilhørsforhold og uafhængighed. De grundbehov kan betragtes som poler i vores hjerne, og det er simplificeret i figuren. Hvert grundbehov kan underopdeles i tre varianter af samme behov. Igen kan de 12 specifikke behov oversættes til arketyper. Arketyper er personligheder, som vi kan genkende og vi søger derfor i vores underbevidsthed mod dem, da de hjælper os til at opfylde vores behov.

De stærkeste brands har netop forstået at bruge arketyperne og for at skabe mening for mennesker, benytter de arketyperne til at positionere deres brands, så de bliver relevante for forbrugerne. Der er ikke nogle arketyper, der er bedre end andre. Alle arketyper er stærke, men giver forskellig mening – og alle former for mening tiltrækker mennesker. Nedenfor er eksempler på medier med stærke arketypetræk.

Eksempler på medier vs. arketyper

Entertaineren (Tilhørsforhold)

Vi har alle brug for underholdning. Tv-mediet er som skabt til denne arketype og der findes utallige underholdningsformater som stimulerer den arketype. Vi har behov for at grine lidt af os selv, men måske i højere grad more os med og af andre. De ”andre” kan her også være vores samfund eller institutioner. I gamle dage var denne ret dog kun forbeholdt hofnarren eller jokeren. Han var den eneste, der ustraffet måtte gøre grin med magthavere. I nutiden lever hofnarren videre i form af personer/talkshows som f.eks. Jonatan Spang eller Stephen Colbert, der konstant udstiller magthavere på morsom vis.

Forføreren (Tilhørsforhold)

Vi har alle behov for at være afholdte og føle os elsket. Vi søger derfor veje eller løsninger på, hvordan vi kan ’shine’ i en gruppe eller omgangskreds. Det kan være via fysisk udseende, påklædning eller med ens bolig. Der findes et utal af (dame)magasiner, som hjælper deres læsere med kosmetik og mode, der gør en attraktiv. Tilsvarende findes der mange fantastiske boligmagasiner stilet til mennesker, som går op i deres boligindretning for egen skyld men mindst lige så meget ønsket om, at besøgende roser dem for smag og stil.

Den Reelle Fyr (Tilhørsforhold)

Det er en arketype, hvor man bliver tiltrukket af det stærke fællesskab. Man ønsker ikke at skille sig for meget ud, men ser styrken i, at man er mange af samme slags og at alle mere eller mindre er ens. Ved at genspejle sig i alle de andre i gruppen føler man et stærkt tilhørsforhold. Ugeblade og magasiner på denne arketype portrætterer typisk flere familiemedlemmer, venner eller grupper på forsiden for at forstærke denne effekt. Artikler eller programmer er oftest forudsigelige, da det skaber tryghed.

Kongen (Stabilitet)

Konger er kraftfulde, yderst ansvarlige og frem for alt meget organiserede. Det er typisk markedslederne i deres brancher. De sætter ofte standarden og vi har meget stor tillid til dem. Dygtige Konger hjælper også deres folk til en stærkere identifikation. Vi forventer, at de går forrest som en rollemodel. Både DR og TV 2 har stærke kongetræk og har derfor rigtig mange følgere. Vi forventer, at de er ansvarlige og vi bliver utrygge, hvis de ikke lever op til disse beføjelser. Et andet stærkt medie på denne arketype er Dagbladet Børsen, som er markedslederen inden for erhvervsmedier. Læsere af det medie forventer en høj korrekthed og stabilitet, da de er meningsdannende for branchen.

Skaberen (Stabilitet)

Skaberen stimulerer og hjælper mig til at blive mere kreativ. Arketypen definerer nogle rammer eller strukturer, hvor man så kan boltre sig og udleve lysten til at skabe noget. Her vil man se rigtig mange magasiner, som handler om (kreativ) madlavning. Et magasin som Gør det selv ligger også på Skaberen, når det motiverer os til at gå i gang med store projekter som at bygge sig egen garage. Magasinet FRAME er også ekstremt populært for hele verdens arkitekter og designere, da det stimulerer dem til at tænke nyt og ud af boksen. Mange af Bjarke Ingels spændende løsninger inden for byggeri har været beskrevet i netop det medie.

Den Omsorgsfulde (Stabilitet)

Alle mennesker har behov for at give og modtage omsorg. Det tidspunkt i livet, hvor vi som mennesker er mest omsorgsfulde er typisk, når vi har fået en baby og når børn er små og relativt hjælpeløse. Dette er naturligvis baggrunden for, at vi både online og på print har medier der handler om graviditetsperioder eller børns første år som f.eks. Vores Børn. Nichekanaler om naturen og dyreriget som BBC Earth befinder sig også oftest på denne arketype. Køber man et blad som Hus Forbi, er der mange som gør det for at få vækket ens behov for omsorg for andre.

Helten (Forandring)

Heltebrands er med til at gøre mennesker mere modige og til at vinde. Her finder man mange mandemedier. Tv-kanalen 6’eren blev skabt som modvægt til kvindekanalen Kanal 4. På 6’eren er der en overflod af sport og bilprogrammer og meget lidt tale og tid til følelser. Bilmagasinet er også et godt eksempel på, hvor mænd kan få svar på, hvor mange hestekræfter og hvor hurtigt en bil kan nå op på 100 km/t. Euroman er også et rendyrket heltebrand. Personer som portrætteres på forsiden styles nærmest som overhelte og man kan finde masser af inspiration til, hvordan man selv kan blive en helt inde i magasinet.

Rebellen (Forandring)

Denne arketype er måske den, som er mest ligeglad med, hvad andre synes om dem. Nogle tror, at rebeller er destruktive. Det er de ikke! De er forandringsorienterede og har ikke lyst til at være som alle andre. I medieverden optræder de tit som samfundets vagthund som f.eks.den position  Ekstra Bladet har udlevet i mange år. Som mennesker opsøger vi hyppigst denne arketype, når vi er i vores teenageår. Det var på denne baggrund, at MTV blev opfundet. Her kunne man som teenager gøre oprør mod sine forældre ved at have sin egen tv-kanal og frem for alt skrue højt op for den.

Troldmanden (Forandring)

Der findes ikke så mange deciderede Troldmandsmedier. Der findes dog rigtig mange artikelserier og programformater på denne arketype. Troldmanden hjælper til forvandling. Mange formater i denne genre bruger ”før og efter” historier. Det kan være boliger, der transformeres, mennesker der skal igennem store vægttab eller bliver stylet, så deres venner nærmest ikke kan genkende dem. Et nichemedie som DigitalFoto har placeret sig fint på denne arketype. Grundfortællingen er, at man kan tage et forholdsvist neutralt digitalfoto og transformere det til noget helt andet og spændende.

Eventyren (Uafhængighed)

Når man har behov for at være sig selv, drømme, fantasere og tage ud på en ”rejse”, så opsøger man typisk medier på denne arketype. Køber man et National Geographic, så ved man aldrig, hvor man kommer hen, men man får en oplevelse og en følelse af frihed og uafhængighed. Discovery Channel har også i mange år positioneret sig flot her bl.a. andet ved hjælp af Bear Gryll’s eventyrrejser. Et nichemedie som Antik & Auktion ligger også på denne arketype. Læseren ved typisk ikke, hvad man finder (som på loppemarkeder), men rejsen i sig selv er spændende. Der er typisk ikke noget mål med rejsen. Selve rejsen er også målet.

Vismanden (Uafhængighed)

Alle mennesker er nysgerrige og har brug for viden. Når dette behov opstår, så søger vi alle mod Vismanden. Flere medier har forstået vigtigheden af dette behov og har specialiseret sig på dette punkt. Tv-kanaler som DR2 og en avis som Weekendavisen er utrolig dygtige til både at perspektivere og skabe ny viden. De dygtigste vismænd har endda en yderlig evne i, at de kan transformere kompleks viden til simpel formidling, som vi alle kan forstå. Vismandsmedier bliver vigtigere og vigtigere, da vores verden og samfunds kompleksitet øges konstant.

Den Uskyldige (Uafhængighed)

Søger man denne arketype er det ofte fordi, at man søger ind i sig selv eller det, som man i psykologien kalder ”jeg’et”. I det senere år er der kommet en skov af fitness og velvære magasiner. Her kan jeg dyrke min krop, mit sind og velvære. Lidt atypisk for boliggenren ligger et magasin som Isabellas på denne arketype. Magasinet giver læseren ro og mulighed for at søge oprigtighed, det originale og nærmest økologiske liv i det lille kolonihavehus eller hus på landet. Der vil komme flere medier, produkter og services som er bygget op om denne arketype, da mange er understimulerede på dette behov. Den eksplosive vækst af personer, der valfarter til det sydlige Europa for at gå nogle uger på Caminoen, er et meget godt udtryk for dette.

En sjov øvelse er at gennemgå dit eget medieforbrug igennem dit liv. For de flestes vedkommende er det nok startet med f.eks. Anders And Bladet, et fantastisk eksempel på arketypen Den reelle fyr. Vi var alle glade for diverse karakterer i dette medie og ville rigtig gerne være en del af deres fællesskab, da vi var helt små. Som mennesker har vi brug for at være i balance, og det er vi i høj grad, når vi får opfyldt vores fire grundbehov (stabilitet, forandring, tilhørsforhold og uafhængighed. Hvis man føler sig lidt i underskud, er medieudbuddet enormt og man kan frit vælge på alle (medie)hylderne og genfinde sin egen balance.

Når man anskuer arketyperne ud fra et medie eller en virksomheds perspektiv, skal man både være bevidst om styrkerne ved dem men i lige så høj grad skyggesiderne ved hver arketype. F.eks. er skyggesiderne til Kongen: Arrogance, distance, monolog, dominans, magtmisbrug, etc. Man bør derfor som virksomhed hele tiden monitorere sig selv, så man hverken internt eller eksternt fremstår med adfærd på skyggesiderne. Ønsker du eller din virksomhed at gå mere i dybden med jeres arketypetræk, er man naturligvis velkommen til at kontakte Neumann Consulting.

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu