Connect with us

Medieøkonomi

Uklart om små medier snydes for digital nulmoms

Nulmomsen kommer tidligst i 2020 og der er ikke planer om at udvide nulmomsen til andre end nyhedsmedier, oplyser kulturminister Mette Bock. Hun vil ikke forholde sig til om de mindste medier også får nulmomsen.

Udgivet

den

Ingen digital nulmoms på denne side af valget

Udsigten til digital nulmoms er allerede blevet fejret flere gange i mediebranchen, men den kontante gevinst for medierne trækker ud.

Det fremgår af et skriftligt interview, Medietrends har gennemført med kulturminister Mette Bock.

Den korte version af Mette Bocks svar er:

  • At den digitale nulmoms tidligst træder i kraft i 2020.
  • At den digitale nulmoms kun kommer til at begunstige nyhedsmedier.
  • At de mindste digitale medier fortsat risikerer at nulmomsen rammer dem som en boomerang fordi, nulmomsen kun bliver givet til de store medier.

Problemet for de mindste medier er, at nulmomsen ifølge medieaftalen fra juni, kun skal gives til medier, der er berettigede til mediestøtte. Det betyder, at kun medier med mindst tre årsværk, kan få nulmoms.

Sagt på anden måde vil nulmomsen ramme de mindste medier dobbelt hårdt, fordi deres større konkurrenter ikke alene får mediestøtte, men også slipper for at betale moms.

Medietrends spurgte kulturminister Mette Bock om hun er opmærksom på de ekstrem skæve konkurrencevilkår, som momsændringerne er ved at skabe, men hun har ikke ønsket at svare substantielt på spørgsmålet og henviser i stedet til at spørgsmålet vil blive afklaret i et lovforslag, som fremsættes i efteråret 2019 efter folketingsvalget og efter Europa Parlaments-valget, hvor Mette Bock er Liberal Alliances spidskandidat.

Oprindelig blev nulmomsen vedtaget som en del af medieaftalen, og i den fremgår det, at de mindste medier ikke får digital nulmoms. Men efter medieaftalen blev indgået i juni, har EU vedtaget et direktiv, der gør det muligt at gennemføre nulmoms som en del af skattelovgivningen.

Derfor er betingelserne for at opnå nulmoms atter til debat og det er ikke kun de mindste medier, der kan få øje på den skæve balance.

Administrerende direktør i landets største mediehus Stig Ørskov har fuld forståelse for de små mediers situation:

”Jeg tror medierne står sig bedst ved så lidt støtte som muligt og så lige vilkår som muligt. Der er små medier, der bidrager substantielt til den offentlige oplysende debat og jeg forstår til fulde, at de føler sig forskelsbehandlet – urimeligt forskelsbehandlet.”

Et af de små medier, som Stig Ørskov hentyder til, er nichemediet OLFI, der i den seneste tid har gjort sig bemærket med kvalitetsjournalistik, der har afsløret nepotisme i forsvaret.

Stifter af OLFI er Peter Ernstved Rasmussen og han er dybt forundret over, at de kommende momsregler ser ud til at straffe ham og belønne hans modstandere.

”Det virker bizart, at de største mediekoncerner med omsætninger i milliardklassen både kan få statsstøtte og momsfritagelse. Samtidig kan jeg og OLFI, som med ganske få midler forsøger at løfte sit samfundsansvar som uafhængigt og kritisk medie, hverken få støtte eller momsfritagelse. Det svarer til at lave en erhvervspolitik, der udbetaler statsstøtte til Maersk, Novo og Danske Bank, mens iværksættere som OLFI bare kan sejle sin egen sø. I det lys kan man undre sig over, hvad formålet med mediestøtten egentlig er?”

Et andet konfliktpunkt i den kommende nulmoms er, at magasiner, bøger og tidsskrifter også ønsker at slippe for momsen. Men på det punkt er Mette Bock klar. Den digitale nulmoms kommer kun til at gælde for nyhedsmedier.

Her er interviewet i sin helhed. Medietrends har efterfølgende opfordret Mette Bock til at forholde sig politisk til spørgsmålet om de mindste medier. Men det er blevet afvist af hendes pressefolk.

Hvor hurtigt kan og vil I implementere den digitale nulmoms? 

”I EU-regi er der nu skabt mulighed for at udvide momsfritagelsen for trykte aviser til at omfatte digitale nyhedsmedier. Det betyder, at der skal gennemføres justeringer i momslovgivningen for momsfritagelsen parallelt med, at reglerne om støtten til trykte og digitale nyhedsmedier revideres i 2019. Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2020.”

I medieaftalen besluttede I at oprette en overgangsordning indtil det nødvendige EU retsgrundlag for digitale nulmoms var en realitet. I forbindelse med dette blev det besluttet samtidig at nedlægge den såkaldte supplementsordning for fritstående internetmedier. Er det forsat planen nu, hvor nulmomsen indføres via EU-modellen og ikke overgangsordning?

 Hvis ja, hvad er da dit svar til de medier, der i dag modtager støtte fra supplementsordningen og som ikke begunstiges af nulmoms, da de ikke har abonnementsindtægter?

”Vedtagelsen af EU-direktivet betyder, at der ikke er behov for den overgangsordning, som der var lagt op til med medieaftalen, i form af en pulje til internetmedier i regi af mediestøtteordningen, når momsfritagelsen gennemføres.”

”Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret via annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af momsfritagelsen.”

En betingelse for at opnå digital nulmoms efter overgangsordningen er, at mediet opfylder betingelserne til at modtage produktionsstøtte. Vil denne betingelse også være gældende for at opnå digital nulmoms via EU-reglerne? 

Hvis ja, er du da enig i, at den digitale nulmoms i så fald skaber konkurrenceforvridning mellem små og store digitale medier?

”De nærmere betingelser for momsfritagelsen bliver fastlagt i det nye år i forbindelse med, at der udarbejdes et lovforslag.”

Det diskuteres også om den digitale nulmoms skal udvides til at gælde for digitale magasiner. Hvad er din holdning til det?

”Med den seneste ændring af momsdirektivet er der åbnet mulighed for at ligestille satserne på fysiske og elektroniske versioner af aviser, bøger, magasiner og tidsskrifter. I Danmark betyder det, at vi kan udvide nulmomsordningen til elektroniske nyhedsmedier, fordi vi allerede har nulmoms på trykte nyhedsmedier. Der er altså ikke åbnet op for, at den danske ordning kan udvides til andre publikationsformer som fx tidsskrifter, magasiner eller bøger.”

”EU-Kommissionen har fremsat et andet direktivforslag, som vedrører momssats-området generelt. Forslaget åbner op for en øget anvendelse af reducerede satser.  Regeringen finder dog, at det danske momssystem med én momssats er mest hensigtsmæssigt.”

”Det følger af medieaftalen, at der her i efteråret 2018 skal påbegyndes en analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Det vil kunne være med til at danne et oplyst grundlag, når der skal tages stilling til fremtidig regulering på området.”

Medieøkonomi

Danske digitale aviser er markant dyrere end udenlandske

Netflix og en Big Mac koster stort set det samme i mange lande. Men den prisstruktur gælder ikke for digitale avisabonnementer

Udgivet

den

Netflix koster stort set det samme i alle lande, men digitale nyheder er prissat meget forskelligt.

Det viser en ny analyse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, som Medietrends har suppleret med danske priser.

Typisk koster standardadgang til digitale nyheder i udlandet omkring en god hundredekroneseddel om måneden. Det kan kun Berlingske konkurrere med herhjemme.

To oplagte forklaringer på de store prisforskelle mellem danske medier og udenlandske er højere danske lønninger og mindre oplag takket være vores lille land og begrænsede sprogområde.

Den logik modsiges dog til dels af priserne i Finland, hvor lønninger og oplag næppe afviger ret meget fra det danske.

Ofte når man sammenligner priser mellem lande, læner man sig op af det såkaldte Big Mac Index, som sammenligner priserne for en Big Mac i alverdens lande.

Indexet blev opfundet af The Economist som en morsomhed i 1986, men er siden blevet bredt anerkendt som et effektivt værktøj til at sammenligne priser på tværs af grænser.

Logikken er, at råvarerne og den nødvendige arbejdskraft for at fremstille en Big Mac er identisk uanset, hvor det foregår i verden. Er prisen derfor høj, peger det på et højt omkostningsniveau i landet og tilsvarende et lavt, hvis Big Mac’en fås billigt.

Som det fremgår af Big Mac Indexet for de udvalgte lande er prisniveauet meget mere homogent end priserne for digitale nyheder.

Noget tyder derfor på, at priserne for danske, digitale nyheder har en højere pris end i udlandet fordi medierne vælger det og ikke på grund af den strukturelle økonomi.

Her kan man for eksempel nævne, at Berlingske havde et driftsresultat på 25 millioner kroner i 2018, trods den lave indgangspris på digitale abonnementer.

Medieøkonomi består dog af mange andre komponenter end digitale abonnementsindtægter, så herfra kommer der ingen hurtige konklusioner.

Og hvem siger i øvrigt, at det ikke er de udenlandske medier, der er for billige?

Download hele analysen fra Reuters Institute for the Study of Journalism her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu