Uklart om små medier snydes for digital nulmoms

Udsigten til digital nulmoms er allerede blevet fejret flere gange i mediebranchen, men den kontante gevinst for medierne trækker ud.

Det fremgår af et skriftligt interview, Medietrends har gennemført med kulturminister Mette Bock.

Den korte version af Mette Bocks svar er:

• At den digitale nulmoms tidligst træder i kraft i 2020.
• At den digitale nulmoms kun kommer til at begunstige nyhedsmedier.
• At de mindste digitale medier fortsat risikerer at nulmomsen rammer dem som en boomerang fordi, nulmomsen kun bliver givet til de store medier.

Problemet for de mindste medier er, at nulmomsen ifølge medieaftalen fra juni, kun skal gives til medier, der er berettigede til mediestøtte. Det betyder, at kun medier med mindst tre årsværk, kan få nulmoms.

Sagt på anden måde vil nulmomsen ramme de mindste medier dobbelt hårdt, fordi deres større konkurrenter ikke alene får mediestøtte, men også slipper for at betale moms.

Medietrends spurgte kulturminister Mette Bock om hun er opmærksom på de ekstrem skæve konkurrencevilkår, som momsændringerne er ved at skabe, men hun har ikke ønsket at svare substantielt på spørgsmålet og henviser i stedet til at spørgsmålet vil blive afklaret i et lovforslag, som fremsættes i efteråret 2019 efter folketingsvalget og efter Europa Parlaments-valget, hvor Mette Bock er Liberal Alliances spidskandidat.

Oprindelig blev nulmomsen vedtaget som en del af medieaftalen, og i den fremgår det, at de mindste medier ikke får digital nulmoms. Men efter medieaftalen blev indgået i juni, har EU vedtaget et direktiv, der gør det muligt at gennemføre nulmoms som en del af skattelovgivningen.

Derfor er betingelserne for at opnå nulmoms atter til debat og det er ikke kun de mindste medier, der kan få øje på den skæve balance.

Administrerende direktør i landets største mediehus Stig Ørskov har fuld forståelse for de små mediers situation:

”Jeg tror medierne står sig bedst ved så lidt støtte som muligt og så lige vilkår som muligt. Der er små medier, der bidrager substantielt til den offentlige oplysende debat og jeg forstår til fulde, at de føler sig forskelsbehandlet – urimeligt forskelsbehandlet.”

Et af de små medier, som Stig Ørskov hentyder til, er nichemediet OLFI, der i den seneste tid har gjort sig bemærket med kvalitetsjournalistik, der har afsløret nepotisme i forsvaret.

Stifter af OLFI er Peter Ernstved Rasmussen og han er dybt forundret over, at de kommende momsregler ser ud til at straffe ham og belønne hans modstandere.

”Det virker bizart, at de største mediekoncerner med omsætninger i milliardklassen både kan få statsstøtte og momsfritagelse. Samtidig kan jeg og OLFI, som med ganske få midler forsøger at løfte sit samfundsansvar som uafhængigt og kritisk medie, hverken få støtte eller momsfritagelse. Det svarer til at lave en erhvervspolitik, der udbetaler statsstøtte til Maersk, Novo og Danske Bank, mens iværksættere som OLFI bare kan sejle sin egen sø. I det lys kan man undre sig over, hvad formålet med mediestøtten egentlig er?”

Et andet konfliktpunkt i den kommende nulmoms er, at magasiner, bøger og tidsskrifter også ønsker at slippe for momsen. Men på det punkt er Mette Bock klar. Den digitale nulmoms kommer kun til at gælde for nyhedsmedier.

Her er interviewet i sin helhed. Medietrends har efterfølgende opfordret Mette Bock til at forholde sig politisk til spørgsmålet om de mindste medier. Men det er blevet afvist af hendes pressefolk.

Hvor hurtigt kan og vil I implementere den digitale nulmoms? 

”I EU-regi er der nu skabt mulighed for at udvide momsfritagelsen for trykte aviser til at omfatte digitale nyhedsmedier. Det betyder, at der skal gennemføres justeringer i momslovgivningen for momsfritagelsen parallelt med, at reglerne om støtten til trykte og digitale nyhedsmedier revideres i 2019. Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2020.”

I medieaftalen besluttede I at oprette en overgangsordning indtil det nødvendige EU retsgrundlag for digitale nulmoms var en realitet. I forbindelse med dette blev det besluttet samtidig at nedlægge den såkaldte supplementsordning for fritstående internetmedier. Er det forsat planen nu, hvor nulmomsen indføres via EU-modellen og ikke overgangsordning?

 Hvis ja, hvad er da dit svar til de medier, der i dag modtager støtte fra supplementsordningen og som ikke begunstiges af nulmoms, da de ikke har abonnementsindtægter?

”Vedtagelsen af EU-direktivet betyder, at der ikke er behov for den overgangsordning, som der var lagt op til med medieaftalen, i form af en pulje til internetmedier i regi af mediestøtteordningen, når momsfritagelsen gennemføres.”

”Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret via annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af momsfritagelsen.”

En betingelse for at opnå digital nulmoms efter overgangsordningen er, at mediet opfylder betingelserne til at modtage produktionsstøtte. Vil denne betingelse også være gældende for at opnå digital nulmoms via EU-reglerne? 

Hvis ja, er du da enig i, at den digitale nulmoms i så fald skaber konkurrenceforvridning mellem små og store digitale medier?

”De nærmere betingelser for momsfritagelsen bliver fastlagt i det nye år i forbindelse med, at der udarbejdes et lovforslag.”

Det diskuteres også om den digitale nulmoms skal udvides til at gælde for digitale magasiner. Hvad er din holdning til det?

”Med den seneste ændring af momsdirektivet er der åbnet mulighed for at ligestille satserne på fysiske og elektroniske versioner af aviser, bøger, magasiner og tidsskrifter. I Danmark betyder det, at vi kan udvide nulmomsordningen til elektroniske nyhedsmedier, fordi vi allerede har nulmoms på trykte nyhedsmedier. Der er altså ikke åbnet op for, at den danske ordning kan udvides til andre publikationsformer som fx tidsskrifter, magasiner eller bøger.”

”EU-Kommissionen har fremsat et andet direktivforslag, som vedrører momssats-området generelt. Forslaget åbner op for en øget anvendelse af reducerede satser.  Regeringen finder dog, at det danske momssystem med én momssats er mest hensigtsmæssigt.”

”Det følger af medieaftalen, at der her i efteråret 2018 skal påbegyndes en analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Det vil kunne være med til at danne et oplyst grundlag, når der skal tages stilling til fremtidig regulering på området.”