Connect with us

Medieøkonomi

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Tætte læserrelationer, rigtige priser og kærlighed til e-avis får økonomien til at blomstre mere lovende end Stig Ørskov kan mindes fra tidligere

Udgivet

den

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Næsten alle kurver går i øjeblikket op af i landets største mediehus.

Salget af digitale abonnementer er i vækst hos både Politiken, Jyllands Posten, Ekstra Bladet, Finans.dk og Watch Medier. Forlaget holder fast i en vækst, der har stået på længe og distributionsforretningen bliver betegnet som en ”boomende forretning” af administrerende direktør Stig Ørskov.

”Vi har i de første ni måneder af året stabiliseret vores samlede indholdssalg og det kan vi knapt huske, hvornår sidst er sket. Samtidig har vi for første gang i mange år øget vores samlede omsætning. Det er meget opløftende,” fortæller Stig Ørskov.

En del af Stig Ørskovs forklaring på de mange gode takter er, at JP/Politikens Hus er kommet tættere på brugerne.

”Vi er blevet bedre til at producere indhold og produkter, som er relevante for dem. Det, der virkelig er det værdiskabende for os – især Politiken og Jyllands Posten – er vores abonnementsrelation med læserne. Det giver tydeligvis god mening for læserne, og vi samler uhyre megen viden op om dem.”

”Og så er vi blevet meget mere opmærksomme på at tale med brugerne og lytte til dem. Politikens hjemme-hos-kampagne har samlet ekstreme mængder af viden sammen og har bestyrket os i, at Politikens læsere har et meget nært forhold til Politiken,” siger Stig Ørskov.

Han peger også på, at prisstigningen for digital adgang til Politiken (299 kr. om måneden) har vist sig at være en succes. Stigningen betød ikke noget ”nævneværdigt fald” i nytegninger, ifølge Stig Ørskov.

”Vi har fundet de rigtige prispunkter og vi tager nu en ordentlig betaling for vores varer. Hvis vi lå og rodede med et prispunkt på under 100 kroner, ville vi simpelthen ikke kunne skabe en ordentlig langsigtet forretning, der kan finansiere kvalitetsjournalistik. Derfor er vi nødt til at tage mere for vores indhold og det er gudskelov lykkes.”

E-avisen – et overset aktiv

Ligesom flere andre i øjeblikket påpeger – blandt andet Lars K. Jensen – er e-avisen et overset aktiv i den digitale publicering og ikke mindst konsumering.

”For fem år siden ville jeg ikke have troet, at e-avisen ville være et så vigtigt omdrejningspunkt i 2018. Men den er helt afgørende og jeg tror, at det betyder meget, at e-avisen er et helt produkt, der både har en start og en slutning og hvor indholdet er redigeret, udvalgt og prioriteret.”

JP/Politikens Hus får også hjælp fra en uventet kant, nemlig den stigende streaming af tv, som gør, at danskerne i mindre grad end tidligere er afhængige af at følge tv på bestemte tidspunkter.

Det har åbnet et vindue for husets medier, som blandt andet via deres e-aviser nu langt bedre kan tage del i kampen om nyhedsbrugernes opmærksomhed i aftentimerne. Deadline er derfor allerede blevet tidligere og Stig Ørskov ser gerne, at e-aviserne kommer endnu tidligere ud, når det er muligt.

”20-20:30-tiden ville sikkert være godt,” siger han.

Fremgang på erhvervsmedier

Finans.dk, der apropos også netop er begyndt at udkomme med en e-avis, har øget indholdssalget med 25 procent i år og Watch Medierne har øget deres indholdssalg med 20 procent.

”Watch medierne er nu på en volumen, hvor det virkelig batter”, siger Ørskov og oplyser, at resultatet for Watch Medier og Finans tilsammen er på et to-cifret millionbeløb.

Distributionsforretningen går også strygende fordi Bladkompagniet og Dansk Avis Omdeling er begyndt at omdele breve og småpakker og på den måde har fået foden indenfor på et lukrativt vækstområde. Omsætningen i distributionsforretningerne vokser med mere end 10 pct. i år.

Selv det pressede annoncesalg har svært ved at ødelægge humøret hos Ørskov. Ganske vist er det fortsat under ”betydeligt pres”. Men den gode nyhed er, at printannoncer falder mindre end de har gjort længe. Til gengæld vokser digitale annoncer ikke helt så meget som tidligere.

Ekstra Bladet har dog øget det digitale annoncesalg med omkring 10 procent. Primært fordi de har øget trafikken med over 10 procent.

Strategi

Stig Ørskovs strategiske tanker på baggrund af 2018 er, at huset skal fortsætte med et fast fokus på den tætte relation til brugerne. Det er det, der skaber den højeste værdi.

”Og så skal vi selvfølgelig differentiere os fra, hvad man ellers kan få. Man kan ikke skabe værdi for nogen, hvis man laver det samme, som de andre. Det lyder banalt, men man er nødt til at piske sig selv til hele tiden at være opmærksom på det.”

Endelig er det også en benhård realitet at al produktudvikling starter ved mobilen. Snart er 75 procent af trafikken på husets medier på mobilen og Ørskov erkender, at en e-avis ikke er det mest fantastiske på en mobil med en mindre skærm.

”Men så må vi evne at udvikle mobilprodukter, der på anden måde holder fast i det gode fra e-avisen. Nyheder, der er nøje udvalgte og prioriterede, skaber større værdi for alle end bare flere og flere nyheder.”

Foto: Håkan Dahlström/Flickr

Medieøkonomi

Danske digitale aviser er markant dyrere end udenlandske

Netflix og en Big Mac koster stort set det samme i mange lande. Men den prisstruktur gælder ikke for digitale avisabonnementer

Udgivet

den

Netflix koster stort set det samme i alle lande, men digitale nyheder er prissat meget forskelligt.

Det viser en ny analyse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, som Medietrends har suppleret med danske priser.

Typisk koster standardadgang til digitale nyheder i udlandet omkring en god hundredekroneseddel om måneden. Det kan kun Berlingske konkurrere med herhjemme.

To oplagte forklaringer på de store prisforskelle mellem danske medier og udenlandske er højere danske lønninger og mindre oplag takket være vores lille land og begrænsede sprogområde.

Den logik modsiges dog til dels af priserne i Finland, hvor lønninger og oplag næppe afviger ret meget fra det danske.

Ofte når man sammenligner priser mellem lande, læner man sig op af det såkaldte Big Mac Index, som sammenligner priserne for en Big Mac i alverdens lande.

Indexet blev opfundet af The Economist som en morsomhed i 1986, men er siden blevet bredt anerkendt som et effektivt værktøj til at sammenligne priser på tværs af grænser.

Logikken er, at råvarerne og den nødvendige arbejdskraft for at fremstille en Big Mac er identisk uanset, hvor det foregår i verden. Er prisen derfor høj, peger det på et højt omkostningsniveau i landet og tilsvarende et lavt, hvis Big Mac’en fås billigt.

Som det fremgår af Big Mac Indexet for de udvalgte lande er prisniveauet meget mere homogent end priserne for digitale nyheder.

Noget tyder derfor på, at priserne for danske, digitale nyheder har en højere pris end i udlandet fordi medierne vælger det og ikke på grund af den strukturelle økonomi.

Her kan man for eksempel nævne, at Berlingske havde et driftsresultat på 25 millioner kroner i 2018, trods den lave indgangspris på digitale abonnementer.

Medieøkonomi består dog af mange andre komponenter end digitale abonnementsindtægter, så herfra kommer der ingen hurtige konklusioner.

Og hvem siger i øvrigt, at det ikke er de udenlandske medier, der er for billige?

Download hele analysen fra Reuters Institute for the Study of Journalism her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu