Connect with us

Medieøkonomi

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Tætte læserrelationer, rigtige priser og kærlighed til e-avis får økonomien til at blomstre mere lovende end Stig Ørskov kan mindes fra tidligere

Udgivet

den

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Næsten alle kurver går i øjeblikket op af i landets største mediehus.

Salget af digitale abonnementer er i vækst hos både Politiken, Jyllands Posten, Ekstra Bladet, Finans.dk og Watch Medier. Forlaget holder fast i en vækst, der har stået på længe og distributionsforretningen bliver betegnet som en ”boomende forretning” af administrerende direktør Stig Ørskov.

”Vi har i de første ni måneder af året stabiliseret vores samlede indholdssalg og det kan vi knapt huske, hvornår sidst er sket. Samtidig har vi for første gang i mange år øget vores samlede omsætning. Det er meget opløftende,” fortæller Stig Ørskov.

En del af Stig Ørskovs forklaring på de mange gode takter er, at JP/Politikens Hus er kommet tættere på brugerne.

”Vi er blevet bedre til at producere indhold og produkter, som er relevante for dem. Det, der virkelig er det værdiskabende for os – især Politiken og Jyllands Posten – er vores abonnementsrelation med læserne. Det giver tydeligvis god mening for læserne, og vi samler uhyre megen viden op om dem.”

”Og så er vi blevet meget mere opmærksomme på at tale med brugerne og lytte til dem. Politikens hjemme-hos-kampagne har samlet ekstreme mængder af viden sammen og har bestyrket os i, at Politikens læsere har et meget nært forhold til Politiken,” siger Stig Ørskov.

Han peger også på, at prisstigningen for digital adgang til Politiken (299 kr. om måneden) har vist sig at være en succes. Stigningen betød ikke noget ”nævneværdigt fald” i nytegninger, ifølge Stig Ørskov.

”Vi har fundet de rigtige prispunkter og vi tager nu en ordentlig betaling for vores varer. Hvis vi lå og rodede med et prispunkt på under 100 kroner, ville vi simpelthen ikke kunne skabe en ordentlig langsigtet forretning, der kan finansiere kvalitetsjournalistik. Derfor er vi nødt til at tage mere for vores indhold og det er gudskelov lykkes.”

E-avisen – et overset aktiv

Ligesom flere andre i øjeblikket påpeger – blandt andet Lars K. Jensen – er e-avisen et overset aktiv i den digitale publicering og ikke mindst konsumering.

”For fem år siden ville jeg ikke have troet, at e-avisen ville være et så vigtigt omdrejningspunkt i 2018. Men den er helt afgørende og jeg tror, at det betyder meget, at e-avisen er et helt produkt, der både har en start og en slutning og hvor indholdet er redigeret, udvalgt og prioriteret.”

JP/Politikens Hus får også hjælp fra en uventet kant, nemlig den stigende streaming af tv, som gør, at danskerne i mindre grad end tidligere er afhængige af at følge tv på bestemte tidspunkter.

Det har åbnet et vindue for husets medier, som blandt andet via deres e-aviser nu langt bedre kan tage del i kampen om nyhedsbrugernes opmærksomhed i aftentimerne. Deadline er derfor allerede blevet tidligere og Stig Ørskov ser gerne, at e-aviserne kommer endnu tidligere ud, når det er muligt.

”20-20:30-tiden ville sikkert være godt,” siger han.

Fremgang på erhvervsmedier

Finans.dk, der apropos også netop er begyndt at udkomme med en e-avis, har øget indholdssalget med 25 procent i år og Watch Medierne har øget deres indholdssalg med 20 procent.

”Watch medierne er nu på en volumen, hvor det virkelig batter”, siger Ørskov og oplyser, at resultatet for Watch Medier og Finans tilsammen er på et to-cifret millionbeløb.

Distributionsforretningen går også strygende fordi Bladkompagniet og Dansk Avis Omdeling er begyndt at omdele breve og småpakker og på den måde har fået foden indenfor på et lukrativt vækstområde. Omsætningen i distributionsforretningerne vokser med mere end 10 pct. i år.

Selv det pressede annoncesalg har svært ved at ødelægge humøret hos Ørskov. Ganske vist er det fortsat under ”betydeligt pres”. Men den gode nyhed er, at printannoncer falder mindre end de har gjort længe. Til gengæld vokser digitale annoncer ikke helt så meget som tidligere.

Ekstra Bladet har dog øget det digitale annoncesalg med omkring 10 procent. Primært fordi de har øget trafikken med over 10 procent.

Strategi

Stig Ørskovs strategiske tanker på baggrund af 2018 er, at huset skal fortsætte med et fast fokus på den tætte relation til brugerne. Det er det, der skaber den højeste værdi.

”Og så skal vi selvfølgelig differentiere os fra, hvad man ellers kan få. Man kan ikke skabe værdi for nogen, hvis man laver det samme, som de andre. Det lyder banalt, men man er nødt til at piske sig selv til hele tiden at være opmærksom på det.”

Endelig er det også en benhård realitet at al produktudvikling starter ved mobilen. Snart er 75 procent af trafikken på husets medier på mobilen og Ørskov erkender, at en e-avis ikke er det mest fantastiske på en mobil med en mindre skærm.

”Men så må vi evne at udvikle mobilprodukter, der på anden måde holder fast i det gode fra e-avisen. Nyheder, der er nøje udvalgte og prioriterede, skaber større værdi for alle end bare flere og flere nyheder.”

Foto: Håkan Dahlström/Flickr

Medieøkonomi

Uklart om små medier snydes for digital nulmoms

Nulmomsen kommer tidligst i 2020 og der er ikke planer om at udvide nulmomsen til andre end nyhedsmedier, oplyser kulturminister Mette Bock. Hun vil ikke forholde sig til om de mindste medier også får nulmomsen.

Udgivet

den

Ingen digital nulmoms på denne side af valget

Udsigten til digital nulmoms er allerede blevet fejret flere gange i mediebranchen, men den kontante gevinst for medierne trækker ud.

Det fremgår af et skriftligt interview, Medietrends har gennemført med kulturminister Mette Bock.

Den korte version af Mette Bocks svar er:

  • At den digitale nulmoms tidligst træder i kraft i 2020.
  • At den digitale nulmoms kun kommer til at begunstige nyhedsmedier.
  • At de mindste digitale medier fortsat risikerer at nulmomsen rammer dem som en boomerang fordi, nulmomsen kun bliver givet til de store medier.

Problemet for de mindste medier er, at nulmomsen ifølge medieaftalen fra juni, kun skal gives til medier, der er berettigede til mediestøtte. Det betyder, at kun medier med mindst tre årsværk, kan få nulmoms.

Sagt på anden måde vil nulmomsen ramme de mindste medier dobbelt hårdt, fordi deres større konkurrenter ikke alene får mediestøtte, men også slipper for at betale moms.

Medietrends spurgte kulturminister Mette Bock om hun er opmærksom på de ekstrem skæve konkurrencevilkår, som momsændringerne er ved at skabe, men hun har ikke ønsket at svare substantielt på spørgsmålet og henviser i stedet til at spørgsmålet vil blive afklaret i et lovforslag, som fremsættes i efteråret 2019 efter folketingsvalget og efter Europa Parlaments-valget, hvor Mette Bock er Liberal Alliances spidskandidat.

Oprindelig blev nulmomsen vedtaget som en del af medieaftalen, og i den fremgår det, at de mindste medier ikke får digital nulmoms. Men efter medieaftalen blev indgået i juni, har EU vedtaget et direktiv, der gør det muligt at gennemføre nulmoms som en del af skattelovgivningen.

Derfor er betingelserne for at opnå nulmoms atter til debat og det er ikke kun de mindste medier, der kan få øje på den skæve balance.

Administrerende direktør i landets største mediehus Stig Ørskov har fuld forståelse for de små mediers situation:

”Jeg tror medierne står sig bedst ved så lidt støtte som muligt og så lige vilkår som muligt. Der er små medier, der bidrager substantielt til den offentlige oplysende debat og jeg forstår til fulde, at de føler sig forskelsbehandlet – urimeligt forskelsbehandlet.”

Et af de små medier, som Stig Ørskov hentyder til, er nichemediet OLFI, der i den seneste tid har gjort sig bemærket med kvalitetsjournalistik, der har afsløret nepotisme i forsvaret.

Stifter af OLFI er Peter Ernstved Rasmussen og han er dybt forundret over, at de kommende momsregler ser ud til at straffe ham og belønne hans modstandere.

”Det virker bizart, at de største mediekoncerner med omsætninger i milliardklassen både kan få statsstøtte og momsfritagelse. Samtidig kan jeg og OLFI, som med ganske få midler forsøger at løfte sit samfundsansvar som uafhængigt og kritisk medie, hverken få støtte eller momsfritagelse. Det svarer til at lave en erhvervspolitik, der udbetaler statsstøtte til Maersk, Novo og Danske Bank, mens iværksættere som OLFI bare kan sejle sin egen sø. I det lys kan man undre sig over, hvad formålet med mediestøtten egentlig er?”

Et andet konfliktpunkt i den kommende nulmoms er, at magasiner, bøger og tidsskrifter også ønsker at slippe for momsen. Men på det punkt er Mette Bock klar. Den digitale nulmoms kommer kun til at gælde for nyhedsmedier.

Her er interviewet i sin helhed. Medietrends har efterfølgende opfordret Mette Bock til at forholde sig politisk til spørgsmålet om de mindste medier. Men det er blevet afvist af hendes pressefolk.

Hvor hurtigt kan og vil I implementere den digitale nulmoms? 

”I EU-regi er der nu skabt mulighed for at udvide momsfritagelsen for trykte aviser til at omfatte digitale nyhedsmedier. Det betyder, at der skal gennemføres justeringer i momslovgivningen for momsfritagelsen parallelt med, at reglerne om støtten til trykte og digitale nyhedsmedier revideres i 2019. Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2020.”

I medieaftalen besluttede I at oprette en overgangsordning indtil det nødvendige EU retsgrundlag for digitale nulmoms var en realitet. I forbindelse med dette blev det besluttet samtidig at nedlægge den såkaldte supplementsordning for fritstående internetmedier. Er det forsat planen nu, hvor nulmomsen indføres via EU-modellen og ikke overgangsordning?

 Hvis ja, hvad er da dit svar til de medier, der i dag modtager støtte fra supplementsordningen og som ikke begunstiges af nulmoms, da de ikke har abonnementsindtægter?

”Vedtagelsen af EU-direktivet betyder, at der ikke er behov for den overgangsordning, som der var lagt op til med medieaftalen, i form af en pulje til internetmedier i regi af mediestøtteordningen, når momsfritagelsen gennemføres.”

”Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret via annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af momsfritagelsen.”

En betingelse for at opnå digital nulmoms efter overgangsordningen er, at mediet opfylder betingelserne til at modtage produktionsstøtte. Vil denne betingelse også være gældende for at opnå digital nulmoms via EU-reglerne? 

Hvis ja, er du da enig i, at den digitale nulmoms i så fald skaber konkurrenceforvridning mellem små og store digitale medier?

”De nærmere betingelser for momsfritagelsen bliver fastlagt i det nye år i forbindelse med, at der udarbejdes et lovforslag.”

Det diskuteres også om den digitale nulmoms skal udvides til at gælde for digitale magasiner. Hvad er din holdning til det?

”Med den seneste ændring af momsdirektivet er der åbnet mulighed for at ligestille satserne på fysiske og elektroniske versioner af aviser, bøger, magasiner og tidsskrifter. I Danmark betyder det, at vi kan udvide nulmomsordningen til elektroniske nyhedsmedier, fordi vi allerede har nulmoms på trykte nyhedsmedier. Der er altså ikke åbnet op for, at den danske ordning kan udvides til andre publikationsformer som fx tidsskrifter, magasiner eller bøger.”

”EU-Kommissionen har fremsat et andet direktivforslag, som vedrører momssats-området generelt. Forslaget åbner op for en øget anvendelse af reducerede satser.  Regeringen finder dog, at det danske momssystem med én momssats er mest hensigtsmæssigt.”

”Det følger af medieaftalen, at der her i efteråret 2018 skal påbegyndes en analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Det vil kunne være med til at danne et oplyst grundlag, når der skal tages stilling til fremtidig regulering på området.”

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu