Connect with us

Medieøkonomi

Medier snydes: Annoncerobotter svindler for 124 milliarder kroner i år

Milliarder af ægte annoncekroner, der kunne bidrage til drift af medier og andre reelle digitale indholdsproducenter, forsvinder ned i et dybt hul, hvor fupmagere, digitale svindlere og robotter huserer.

Udgivet

den

Milliarder af ægte annoncekroner, der kunne bidrage til drift af medier og andre reelle digitale indholdsproducenter, forsvinder i stedet ned i et dybt hul, hvor fupmagere, digitale svindlere og robotter huserer.

Det afslører Buzzfeed News, der har optrævlet et netværk, der har specialiseret sig i at skabe bottrafik på rigtige annoncer. Det betyder, at annoncørerne betaler for, at robotter ser deres annoncer – altså penge lige ud af vinduet.

Blandt de annoncører, der har spildt deres penge på robottrafik er blandt andet Disney, L’Oréal, Facebook, Volvo og Lyft.

Eksperter vurderer overfor Buzzfeed News, at den omsiggribende svindel med digitale annoncer alene i år vil beløbe sig til 19 milliarder amerikanske dollars – svarende til 124 milliarder kroner. Andre anslår, at beløbet kan være helt op til tre gange højere. Penge, som annoncørerne betaler og som istedet kunne have bidraget til driften af ærlige medier og indholdsproducenter, hvor annoncerne var blevet set af rigtige forbrugere og ikke robotter.

Tricket, som Buzzfeed News afslører er en sofistikeret fidus, med mange led:

Først opkøber svindlerne forskellige reelle Android apps og benytter deres nye ejerrettigheder til at nærstudere brugernes (rigtige mennesker) adfærd. Derefter træner de deres robotter til at efterligne den menneskelige adfærd på digitale platforme. Når robotterne er dygtige nok, bliver de sluppet løs på diverse websites og apps og eftersom de blandes sammen med rigtig menneskelig trafik og iøvrigt selv agerer som mennesker, kan de forskellige annoncenetværk ikke genkende dem.

Robotterne er derfor med til at øge annonceindtægterne for de forskellige apps og websites, som de besøger.

Det største annoncenetværk er Google og de har naturligvis strenge regler imod botgenereret annoncetrafik. Men svindlerne har været så dygtige til at få robotterne til at opføre sig menneskeligt, at Googles kontrolsystemer ikke har opdaget noget. Efter Buzzfeed har kontaktet Google er der nu skredet ind over for det afslørede netværk. Men masser af andre eksisterer fortsat og skovler penge ind.

Det hører også med til historien, at annoncenetværk som for eksempel Google tjener penge på annoncerne uanset om det er mennesker eller robotter, der har set dem og klikket på dem.

Hele historien, der er meget lang, kan læses her.

Journalisten bag, Craig Silverman, der netop har optrådt på Medietrends kursus om CrowdTangle og som også bidrager på næste kursus, har lavet en pixiudgave på Twitter:

 


Foto: Pixabay

Medieøkonomi

Danske digitale aviser er markant dyrere end udenlandske

Netflix og en Big Mac koster stort set det samme i mange lande. Men den prisstruktur gælder ikke for digitale avisabonnementer

Udgivet

den

Netflix koster stort set det samme i alle lande, men digitale nyheder er prissat meget forskelligt.

Det viser en ny analyse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, som Medietrends har suppleret med danske priser.

Typisk koster standardadgang til digitale nyheder i udlandet omkring en god hundredekroneseddel om måneden. Det kan kun Berlingske konkurrere med herhjemme.

To oplagte forklaringer på de store prisforskelle mellem danske medier og udenlandske er højere danske lønninger og mindre oplag takket være vores lille land og begrænsede sprogområde.

Den logik modsiges dog til dels af priserne i Finland, hvor lønninger og oplag næppe afviger ret meget fra det danske.

Ofte når man sammenligner priser mellem lande, læner man sig op af det såkaldte Big Mac Index, som sammenligner priserne for en Big Mac i alverdens lande.

Indexet blev opfundet af The Economist som en morsomhed i 1986, men er siden blevet bredt anerkendt som et effektivt værktøj til at sammenligne priser på tværs af grænser.

Logikken er, at råvarerne og den nødvendige arbejdskraft for at fremstille en Big Mac er identisk uanset, hvor det foregår i verden. Er prisen derfor høj, peger det på et højt omkostningsniveau i landet og tilsvarende et lavt, hvis Big Mac’en fås billigt.

Som det fremgår af Big Mac Indexet for de udvalgte lande er prisniveauet meget mere homogent end priserne for digitale nyheder.

Noget tyder derfor på, at priserne for danske, digitale nyheder har en højere pris end i udlandet fordi medierne vælger det og ikke på grund af den strukturelle økonomi.

Her kan man for eksempel nævne, at Berlingske havde et driftsresultat på 25 millioner kroner i 2018, trods den lave indgangspris på digitale abonnementer.

Medieøkonomi består dog af mange andre komponenter end digitale abonnementsindtægter, så herfra kommer der ingen hurtige konklusioner.

Og hvem siger i øvrigt, at det ikke er de udenlandske medier, der er for billige?

Download hele analysen fra Reuters Institute for the Study of Journalism her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu