Connect with us

Kommentar

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Kære Cavling-komite, lad ikke de to bankafsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Udgivet

den

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Frem til i dag har Berlingskes utrolige afsløringer af omfattende hvidvask i Danske Bank lignet et stensikkert bud på årets Cavlingpris.

Men med dagens internationale afdækning af, hvordan verdens største banker har plyndret europæiske statskasser for anslået 410 milliarder kroner, har Berlingske fået en seriøs modkandidat. Det internationale journalistsamarbejde #CumExFiles, der står bag afsløringen, har nemlig journalister fra DR og Politiken med i helt centrale roller.

De danske journalister i udbytteskatteskandalen har arbejdet med sagskomplekset i årevis og kan uden at rødme tillade sig at modtage ære for at samarbejdet blev etableret og eksekveret med maksimal slagstyrke.

Normalt uddeles Cavlingprisen kun til ét projekt, men det er tidligere set, at journalister fra flere medier har delt prisen for at dække den samme sag. Siden prisen blev uddelt første gang i 1945 er den dog aldrig blevet delt mellem to forskellige projekter eller sager.

Men en gang skal jo være den første. Og når to så imponerende og opsigtsvækkende journalistiske projekter fyres af i samme kalenderår, må det være det historisk rigtige tidspunkt at disrupte ideen om at vinderen tager det hele.

Der er intet i Cavlingprisens retningslinjer, der forhindrer at uddele den til to forskellige projekter. Og når alt kommer til alt, vil det ikke være nogen større journalistisk udfordring at samle de to afsløringer under en fælles hat om ulovligheder i bankverdenen.

Cavlingprisen skal uddeles til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent, hedder det. Sjældent har danske journalister i så høj grad som i 2018 levet op til det ædle ideal.

Kære Cavling-komite, lad ikke de to afsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Samtidig vil det være en autoritativ anerkendelse og blåstempling af, at dansk journalistik – trods økonomisk krise og interne stridigheder mellem medierne – aldrig har befundet sig på et højere niveau.

At dele prisen i to er ikke en devaluering af prisens prestige. I hvert fald ikke så længe det kun sker, når danske journalister synkront præsterer så anerkendelsesværdigt arbejde, som det er sket i dette år.

Med al respekt, er det ikke noget vi ser særlig ofte – om end nogensinde tidligere.

Foto: Dansk Journalistforbund/Jonas Pryner Andersen

Kommentar

Debat: Skal medier stoppe racistiske udtalelser fra en folketingskandidat?

Skal medierne slukke for Rasmus Paludans mikrofon, hvis han er racistisk? Nej, siger DMJXs prorektor Jens Grund

Udgivet

den

Skærmdump fra Rasmus Paludans besøg i Go Aften Danmark/TV2

Denne kommentar er skrevet af Jens Grund. Prorektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere chefredaktør på Berlingske, BT og chefposter i DR og TV2. Først bragt på Linkedin.


Den tidligere racismedømte og provokerende Rasmus Palludan er angiveligt tæt på at blive opstillingsberettiget med sit parti Stram Kurs til folketingsvalget. Det giver public service stationerne DR og TV2 hovedbrud, for dermed er Rasmus Palludan også berettiget til at optræde på TV i partileder-debatterne.

DR har ikke nogen klar holdning til, hvordan de skal håndtere eventuelle racistiske udtalelser under valget, men er ved at lave en beredskabsplan i forhold til de situationer, som kan opstå live. TV2 har en klar plan om at afbryde og gøre seerne opmærksomme på, hvis debatdeltagerne udtaler sig ulovligt. Så vil TV2 med nyhedsdirektør Mikkel Hertz ord til Berlingske ”lige lukke for boks A, fordi nu går personen over stregen.”

TV2 vil med andre ord lukke ned for en opstillingsberettiget til Folketinget i en valgduel, hvis de mener, at han udtaler sig i strid med loven. Det er både sympatisk og forståeligt. Men i mine øjne også forkert. Lige som det var forkert, at den svenske TV-station efter en partilederdebat tog afstand fra udtalelser fra Sverigedemokraten Jimmie Åkesson, som havde givet sit bud på, hvorfor så mange indvandrere ikke får arbejde i Sverige:

”Det er fordi, at de ikke er svenskere. De passer ikke ind i Sverige, og det er klart, at så er det svært at få et job. Så må man jo få forudsætninger for at blive netop svensk,” sagde han.

Ja, hans udtalelser var både nedladende og generaliserende. Men de viste også, hvad han står for, og det er hele meningen med en valgdebat: At oplyse vælgerne. Medierne må aldrig gøre sig til part under en demokratisk valgproces – og det gør de, hvis de censurerer den ene kandidat eller fordømmer bestemte udtalelser. Bagefter afgjorde det svenske TV-nævn da også, at TV-værtens indgriben ”kom til at stride mod kravet om upartiskhed”, og SVT valgte at skifte redaktøren bag partilederrunden ud.

Mikkel Hertz mener, at det i givet fald ikke er censur at afbryde Rasmus Palludan, hvis han siger noget ulovligt, men hvad er det så, hvis man lige ”lukker for boks A.” Lad politi og domstole gøre deres arbejde, hvis nogen bryder loven, og lad så medierne gøre deres arbejde; at oplyse om partierne, kandidaterne og deres politiske holdninger i en valgkamp.

Et medie kan risikere at blive straffet for at viderebringe udtalelser, der er injurerende, racistiske eller på anden måde i strid med loven. Men der er klare undtagelser. For i 1994 frikendte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en principiel afgørelse DR-journalist Jens Olaf Jersild, der af de danske domstole ellers var blevet dømt efter racismeparagraffen for et interview, hvor såkaldte grønjakker havde udtalt sig racistisk.

J.O. Jersild forsvarede sig med, at han havde valgt ikke at censurere Grønjakkernes udtalelser, fordi det var vigtigt at vise gruppens faktiske attitude. Menneskerettighedsdomstolen afgjorde, at journalister ikke bør straffes for udtalelser fremsat af andre i et interview, med mindre der foreligger tungtvejende grunde.

Her kæmpede et publicistisk medie altså for retten til at bringe racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Nu planlægger et andet publicistisk medie – TV2 – at stoppe eventuelle racistiske udtalelser – af hensyn til offentligheden. Det er en gal kurs, som både kan svække tilliden til medier som uafhængige og svække vælgernes mulighed for at få at vide præcis, hvad Rasmus Palludan står for.

Uanset, hvor usympatiske og ulovlige hans ytringer måtte være, repræsenterer han et parti, som – hvis det bliver opstillingsberettiget – bør kunne få sine budskaber frem som alle andre opstillingsberettigede partier i Danmark. Medierne skal hverken forværre bestemte politiske holdninger eller renskure dem af hensyn til offentligheden – men lade dem fremkomme og blive testet.

Så er det i sidste ende op til vælgerne at bestemme. Man kan kun håbe, at de har hørt tilstrækkeligt, hvis Rasmus Palludan får lov til at tale frit. Og vælger ham fra. Ellers er problemet langt større end provokatøren og hans udtalelser. Og dem løser censur ikke.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu