Connect with us

Kommentar

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Kære Cavling-komite, lad ikke de to bankafsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Udgivet

den

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Frem til i dag har Berlingskes utrolige afsløringer af omfattende hvidvask i Danske Bank lignet et stensikkert bud på årets Cavlingpris.

Men med dagens internationale afdækning af, hvordan verdens største banker har plyndret europæiske statskasser for anslået 410 milliarder kroner, har Berlingske fået en seriøs modkandidat. Det internationale journalistsamarbejde #CumExFiles, der står bag afsløringen, har nemlig journalister fra DR og Politiken med i helt centrale roller.

De danske journalister i udbytteskatteskandalen har arbejdet med sagskomplekset i årevis og kan uden at rødme tillade sig at modtage ære for at samarbejdet blev etableret og eksekveret med maksimal slagstyrke.

Normalt uddeles Cavlingprisen kun til ét projekt, men det er tidligere set, at journalister fra flere medier har delt prisen for at dække den samme sag. Siden prisen blev uddelt første gang i 1945 er den dog aldrig blevet delt mellem to forskellige projekter eller sager.

Men en gang skal jo være den første. Og når to så imponerende og opsigtsvækkende journalistiske projekter fyres af i samme kalenderår, må det være det historisk rigtige tidspunkt at disrupte ideen om at vinderen tager det hele.

Der er intet i Cavlingprisens retningslinjer, der forhindrer at uddele den til to forskellige projekter. Og når alt kommer til alt, vil det ikke være nogen større journalistisk udfordring at samle de to afsløringer under en fælles hat om ulovligheder i bankverdenen.

Cavlingprisen skal uddeles til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent, hedder det. Sjældent har danske journalister i så høj grad som i 2018 levet op til det ædle ideal.

Kære Cavling-komite, lad ikke de to afsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Samtidig vil det være en autoritativ anerkendelse og blåstempling af, at dansk journalistik – trods økonomisk krise og interne stridigheder mellem medierne – aldrig har befundet sig på et højere niveau.

At dele prisen i to er ikke en devaluering af prisens prestige. I hvert fald ikke så længe det kun sker, når danske journalister synkront præsterer så anerkendelsesværdigt arbejde, som det er sket i dette år.

Med al respekt, er det ikke noget vi ser særlig ofte – om end nogensinde tidligere.

Foto: Dansk Journalistforbund/Jonas Pryner Andersen

Kommentar

Vil Facebook skade den danske valgkamp?

Amerikanerne mener, at de sociale medier ødelægger demokratiet. Hvordan vil de danske politikere undgå at det samme sker i valgkampen?

Udgivet

den

I løbet af de kommende måneder vil en dansk folketingsvalgkamp rulle sig ud for fuld damp og en stor del af den vil med garanti foregå på de sociale medier.

Er det godt eller dårligt for demokratiet?

Det spørgsmål er ikke let at besvare, men takket være de sociale mediers enorme muskler og betydning for den offentlige samtale, er det et spørgsmål, som ansvarlige politikere og partiorganisationer bør stille sig selv.

Er deres bidrag på Facebook, Twitter og Instagram godt eller skadeligt for demokratiet?

Hvis demokrati og sund parlamentarisme er lig med konstruktiv samtale med nuancer og respekt for fakta er det ikke nødvendigvis de sociale platforme, der styrker demokratiet mest. Men hvis demokrati handler om at få flest mulige i tale, har især Facebook et potentiale, der ikke matches af andre platforme.

Sådan ser de to yderpunkter ud i politisk brug af sociale medier og for den ansvarlige politiker gælder det naturligvis om at finde den ideelle balance, hvor man får den konstruktive dialog bredt ud til flest mulige.

Udfordringen med de sociale medier er bare, at de automatisk belønner den ukonstruktive og skingre debat. Jo, skarpere synspunkter er, jo flere reaktioner får de og jo større rækkevidde opnår de.

Sådan ser kombinationen af politik, algoritme og menneskelig psyke ud.

Og hvis ikke politikerne er bevidste om det, når de kaster både annoncekroner og synspunkter ud på de sociale medier, risikerer de at bidrage til et dårligere demokrati – stik imod budskabet i den Grundlov, som alle kandidaterne drømmer om at få lov at skrive under på, når og hvis de er blandt de 179, der vælges til Folketinget.

USA har lige gennemført midtvejsvalg og selvom helt ny forskning omtalt af Mandag Morgens Tjekdet-redaktion viser, at de sociale medier havde færre falske historier end ved præsidentvalget i 2016, er amerikanerne ikke glade for de sociale mediers bidrag til demokratiet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af mediet Axios blandt 3.622 amerikanere i ugen efter midtvejsvalget mener et stort flertal på 57 procent, at de sociale medier skader demokrati og ytringsfrihed. Undersøgelsen er måske ikke den allermest valide da, der både spørges til demokrati og ytringsfrihed på en gang. Men eftersom ”kun” 43 procent mente det samme et år tidligere, er budskabet så klart, at det er umuligt ikke at tage alvorligt.

Hvordan en tilsvarende dansk undersøgelse vil falde ud, kan man kun gisne om og formentlig vil politikernes brug af de sociale medier i den kommende tid være afgørende for udfaldet.

Jeg overhørte en spændende debat arrangeret af Altinget på Folkemødet, hvor Socialdemokraternes og Venstres partisekretærer begge lovede sober valgkamp – også på de sociale medier. I lyset af Cambridge Analytica-skandalen oplyste de vist begge, at de ikke vil målrette opslag mod særlige målgrupper på Facebook.

Det er ellers en af de metoder, der er meget fristende og oplagt at anvende, når man vil have en effektiv og stærk kampagne. Men det er formentlig også et af de elementer, som er med til, at de fleste af os har et skeptisk blik til politik på de sociale medier.

For det er ikke ligefrem demokratisk sindelag, at man – sat på spidsen – kan markedsføre et sæt synspunkter til det ene segment og et andet til nogle andre vælgere. Samt forhindre nogle tredje i at se budskabet til de første.

Når valgkampen for alvor tager fat, bliver det spændende om partierne holder fast i en ansvarlige linje eller om de bruger de sociale platforme til at kaste benzin på de bål, som de i forvejen ved, der er brænde i.

Medietrends undersøgte for nylig, hvilke opslag de danske partier havde haft mest succes med på Facebook de seneste 12 måneder. Resultatet var opsigtsvækkende og viste, at to ud af tre af de 100 mest virale opslag handlede om udlændinge.

Læs: Burkaer, grænsebomme og danskhed storsejrer på Facebook

Der er intet galt i at markedsføre politiske synspunkter om udlændingepolitik på Facebook, men det havde nok givet anledning til større optimisme for politisk kampagne på sociale medier, hvis der blandt de virale opslag havde været en større bredde.

Facebook er en fantastisk platform til at dyrke demokratiet og nå ud med ideer, tanker og holdninger til stort set alle danskere. Man skal ikke glemme, at den tredjedel af de 100 mest virale opslag fra partierne også nåede langt omkring og var med til at udbrede en bred palette af politiske temaer til tusindvis af danskere, der alle kvitterede med likes, kommentarer og delinger.

Ved det svenske Rigsdagsvalg endte den politiske debat på Facebook faktisk med at brede sig ud over et meget bredt antal politiske emner og lige så mange svenskere engagerede sig i spørgsmål om klima, økonomi og sundhed som i indvandring – stort set.

Det viser de samlede resultater fra en analyse, som SVT foretog dagligt i den tre uger lange valgkamp med analyseværktøjet CrowdTangle – samme værktøj, som Medietrends anvender til sine analyser.

Størrelsen på boblerne angiver, hvor stort engagement, de har høstet på Facebook = likes, delinger og kommentarer

At den svenske valgkamp på Facebook blev så bred og mangfoldig er svært at oversætte til andet end, at Facebook i den sammenhæng har styrket svensk demokrati. Det bliver spændende at se, hvordan en dansk CrowdTangle-analyse af den danske valgkamp kommer til at se ud og hvad danskerne efter valget vil sige om de sociale mediers indflydelse på demokratiet.

Udfaldet ligger i høj grad i hænderne på de politikere, der lige nu er ved at fintune deres kampagnemetoder.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu