Connect with us

Kommentar

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Kære Cavling-komite, lad ikke de to bankafsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Udgivet

den

Kommentar: Cavlingprisen må deles i to

Frem til i dag har Berlingskes utrolige afsløringer af omfattende hvidvask i Danske Bank lignet et stensikkert bud på årets Cavlingpris.

Men med dagens internationale afdækning af, hvordan verdens største banker har plyndret europæiske statskasser for anslået 410 milliarder kroner, har Berlingske fået en seriøs modkandidat. Det internationale journalistsamarbejde #CumExFiles, der står bag afsløringen, har nemlig journalister fra DR og Politiken med i helt centrale roller.

De danske journalister i udbytteskatteskandalen har arbejdet med sagskomplekset i årevis og kan uden at rødme tillade sig at modtage ære for at samarbejdet blev etableret og eksekveret med maksimal slagstyrke.

Normalt uddeles Cavlingprisen kun til ét projekt, men det er tidligere set, at journalister fra flere medier har delt prisen for at dække den samme sag. Siden prisen blev uddelt første gang i 1945 er den dog aldrig blevet delt mellem to forskellige projekter eller sager.

Men en gang skal jo være den første. Og når to så imponerende og opsigtsvækkende journalistiske projekter fyres af i samme kalenderår, må det være det historisk rigtige tidspunkt at disrupte ideen om at vinderen tager det hele.

Der er intet i Cavlingprisens retningslinjer, der forhindrer at uddele den til to forskellige projekter. Og når alt kommer til alt, vil det ikke være nogen større journalistisk udfordring at samle de to afsløringer under en fælles hat om ulovligheder i bankverdenen.

Cavlingprisen skal uddeles til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent, hedder det. Sjældent har danske journalister i så høj grad som i 2018 levet op til det ædle ideal.

Kære Cavling-komite, lad ikke de to afsløringer skygge for hinanden. Det vil være en ære for dem begge at modtage prisen sammen med graverkollegaerne fra det andet projekt.

Samtidig vil det være en autoritativ anerkendelse og blåstempling af, at dansk journalistik – trods økonomisk krise og interne stridigheder mellem medierne – aldrig har befundet sig på et højere niveau.

At dele prisen i to er ikke en devaluering af prisens prestige. I hvert fald ikke så længe det kun sker, når danske journalister synkront præsterer så anerkendelsesværdigt arbejde, som det er sket i dette år.

Med al respekt, er det ikke noget vi ser særlig ofte – om end nogensinde tidligere.

Foto: Dansk Journalistforbund/Jonas Pryner Andersen

Kommentar

Blog: Bag om New York Times store abonnementssucces

New York Times repræsenterer den digital succes uden sidestykker. Her er hvad danske medier kan lære af dem

Udgivet

den

Blog: Bag om New York Times store abonnementssucces

Dette blogindlæg blev først publiceret på Subscrybe, hvor Morten Suhr Hansen er administrerende direktør.

I disse dage runder New York Times 3 millioner digitale abonnenter. Måske er det allerede sket, for ved udgangen af 3. kvartal 2018 havde avisen 2,9 millioner abonnenter, og de seneste år har New York Times kunne rapportere om vækst kvartal for kvartal. New York Times er dermed én af avisverdenens klare succeser, når det gælder digital transformation. Så lad os gå bagom avisens store succes og se nærmere på nogle af årsagerne.

New York Times’ digitale transformation blev indledt i 2011, da avisen lancerede sin første betalingsmur på nytimes.com og begyndte salget af digitale abonnementer.

Fra starten valgte New York Times en ”intelligent” betalingsmur, hvor besøgende kunne læse op til 20 artikler om måneden gratis, før de blev mødt med et krav om betaling. Den model kører avisen stadig med, men betalingsmuren er gennem årene løbende blevet strammet op, sådan at man i dag blot kan læse fem månedlige artikler gratis, ligesom gratis adgang via sociale medier er blevet fjernet. Alt sammen for at sikre, at flere brugere rammer betalingsmuren hver måned.

Den ”intelligente” betalingsmur bliver ofte betragtet som den egentlige årsag til New York Times’ store succes. Men det er et for forsimplet billede. Vigtigst er måske avisens enorme dedikation til det digitale abonnementssalg og deres store fokus på vigtige områder som pris og pakketering, customer engagement og onboarding af nye abonnenter.

Abonnement går forud for alt andet

New York Times har for længst erkendt, at kampen om de digitale annoncemarkeder er tabt. Så papiravisernes store indtægtskilde, annoncerne, kan ikke umiddelbart overføres til den digitale verden. I USA sidder Google og Facebook i dag på 89% af det digitale annoncemarked. Erkendelsen var derfor helt tilbage i 2011, at hvis aviserne skal vinde digitalt, så skal de lykkes med at få brugerne til at betale for indholdet. Derfor kører New York Times en helt konsekvent subscription-first strategi, når det gælder det digitale område.

Erkendelsen er samtidig, at kampen om læserne skal vindes ved et konsekvent fokus på kvalitet og troværdighed (en nuværende amerikansk præsident vil hævde, at det ikke er lykkedes for New York Times. Det vender vi tilbage til). New York Times har således omkring 1.300 redaktionelle personer ansat i sit news room. Et tal, der ikke har ændret sig i mange år. End ikke, når avisens økonomi har været stram.

Samtidig arbejder New York Times målrettet med hele tiden at udvikle forskellige abonnementsprodukter og -pakker til sine abonnenter. Et basisabonnement på New York Times koster pt. 2 USD om ugen (svarende til ca. 700 kroner om året), men foruden dette basisabonnement, der alene giver adgang til nyhedsdelen på nytimes.com, så udbyder avisen en række tillægsabonnementer og udvidede abonnementspakker med flere muligheder. Man kan f.eks. abonnere på avisens madopskrifter eller på de digitale krydsord. Alene krydsordene har nu rundet 250.000 selvstændige abonnenter.

Engagér dine abonnenter – og få dem godt ombord

Et andet vigtigt element i New York Times’ abonnementsstrategi handler om customer engagement. Opfattelsen hos New York Times er nemlig, at loyale abonnenter kommer af engagerede abonnenter. Så der er et stort fokus på at skabe events og unikke oplevelser for abonnenterne uden om den egentlige kernejournalistik. Ét godt eksempel er ”You ask. Experts answer”, hvor abonnenter kan stille spørgsmål direkte til et panel af eksperter indenfor forskellige kategorier. Senest har avisen haft stor fokus på træning og kost, hvor en række eksperter sidder klar med svarene.

Onboarding af nye abonnenter er i øvrigt et særligt højt prioriteret område for New York Times, der har 10 ansatte i en særlig afdeling, der alene har ansvaret for abonnenterne i de tre første måneder af deres levetid. Her er kravene til engagement særligt høje, for det handler om at skabe stærke vaner hos de nye abonnenter, så de bliver loyale abonnenter over tid.

Alt sammen er med til at tegne et billede af en virksomhed, som arbejder benhårdt på at skabe værdi for abonnenterne fra første dag, og som i øvrigt er stærkt abonnementsfokuseret på tværs af alle afdelinger i det store nyhedshus.

Men tilbage til spørgsmålet om Donald Trump. Hvilken effekt har det haft, at den republikanske præsident igen og igen har angrebet det mere demokratisk-sindede New York Times på troværdigheden? Faktisk en kæmpe effekt og vel at mærke en positiv effekt. Da Trump blev valgt til præsident i 2016, havde New York Times omkring 1,5 millioner abonnenter. Det tal er altså mere end fordoblet på under to år. Så avisens position som den førende opposition til Trump har bestemt også givet pote kommercielt.

Hvad andre kan lære af New York Times

Det gode spørgsmål er naturligvis, om danske avis- og mediehuse såvel som andre abonnements¬virksomheder kan lære og lade sig inspirere af New York Times’ store abonnementssucces? Eller om casen er så unik grundet avisens position og globale rækkevidde? Mit svar vil være, at der er meget god inspiration at hente.

For det første, hvis man planlægger at bygge en succesfuld abonnementsforretning, så fokusér på kvaliteten af dit produkt og dine kunder i alt, hvad du gør. For det andet, arbejd kontinuerligt med dit abonnementsprodukt, dine priser og pakker og sørg for, at du har forskellige tilbud til forskellige kunder. For det tredje, husk at engagerede abonnenter er loyale abonnenter. Jo mere og jo oftere, de bruger dit produkt, jo mere loyale er de. For det fjerde, husk at god og grundig onboarding af nye abonnenter måske er den bedste og mest effektive investering, som du kan foretage i forhold til at optimere abonnenternes levetid og dermed din abonnementsforretning.

Foto: Janne Räkköläinen/Flickr

Læs resten af artiklen

Kommentar

Ny public service-aftale truer med at reducere DR til en digital ligegyldighed

Mens udviklingen brøler derudaf må DR kun skrive korte, overfladiske nyheder og ikke udvikle nye digitale tjenester uden at få lov af kulturministeren

Udgivet

den

Kommentar:

Den nye public service-kontrakt mellem Dansk Folkeparti og regeringen og DR er proppet med selvmodsigelser og bevæger sig langt ind i redaktionslokalerne.

Indledningsvis slår den 20 sider lange kontrakt fast, at DRs nyhedsdækning skal have fokus på kvalitet og væsentlighed, men når det kommer til digitale nyheder, må DR i de kommende fem år ikke skrive andet en korte og overfladiske nyheder på DR.dk.

Det må være konklusionen på formuleringen nederst på side 7 i den 20 sider lange kontrakt. Her står der: “DR kan bringe tekstbaserede nyheder, men skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”.

To linjer forinden står der ellers, at dr.dk skal tilbyde indhold af høj kvalitet, som bidrager til DRs public service-formål. Det er blandt andet at “styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund” og at “fremme viden og forståelse”.

Hvordan de mål nåes, hvis man kun må skrive kort og ikke dybdegående bliver en vanskelig øvelse. I journalistikkens værksteder er det vigtigt at kunne operere frit med alle tænkelige redskaber og formater og frit kunne bruge hver ting til sin tid. Derfor er publicistisk metodefrihed også en forudsætning for publicistisk frihed.

Fastfryser digitalt niveau

Public service-kontrakten indeholder også andre benspænd for en dynamisk udvikling af DR, så det er i balance med mediebrugernes konstant forandrede medievaner.

Eksempelvis tydeliggøres det flere steder (klogt), at DR skal være på de platforme, hvor borgerne er, og at DR skal følge medieudviklingen og afspejle distributionen efter borgernes mediebrug.

Men DRs nuværende portefølje af platforme skal fastfryses i de kommende fem år. Og skulle DR få lyst til at følge med udviklingen, som ingen jo kender fem år frem, kan de kun få lov at oprette nye “væsentlige internetbaserede tjenester”, hvis kulturministeren godkender det.

I en rasende teknologisk udvikling, hvor bare halve år nogle gange byder på de rene paradigmeskifter, er det en spændetrøje, som i virkeligheden har potentialet til at reducere DR til en digital ligegyldighed i de kommende år.

Lige nu er Googles stemmestyrede assistent for eksempel ved at blive udrullet på dansk og intet ville være mere naturligt og public servicetro end at DR var blandt dem, der leverede nyheder (korte i øvrigt for det passer bedst til den platform) når danskerne siger Godmorgen til deres smartphone og beder om et nyhedsoverblik.

Google Assistenten er blot et aktuelt eksempel, der er til at få øje på lige nu. Hvor vi er om to eller fire år er derimod helt umuligt at gennemskue. Men det kræver ikke den store digitale ledvogtereksamen at konstatere, at vi med kunstig intelligens, blockchains og vanvittig avancerede teknologier som augmented reality bevæger os hastigt mod nye medievirkeligheder.

Hvis nogen skulle tvivle på det, kan de jo regne baglæns og se, hvad der er sket i de seneste fem år.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu