Connect with us

Medieøkonomi

Skal medierne krypto-mine? Ideen popper hele tiden op

Vil du betale dit medieabonnement ved at lade mediet låne din smartphone til at mine kruptovaluta, mens du sover?

Udgivet

den

Du får dine nyheder gratis, men når du sover låner medierne lidt af din computerkraft til at mine kryptovaluta på din mobil eller computer.

Ideen lyder både vanvittig og fremragende og måske netop på grund af det sidste og den til enhver tid liggende baggrundsmusik af svigtende indtægter, bliver konceptet ved med at poppe op.

Senest pitchede en ny startup, med det lovende navn Honeycomb, ideen ved den netop overståede ONA-konference. Deres pitch fik den anerkendte digitale fremtidsanalytiker Amy Webb til at udtale: “It’s one of the smartest, most clever startups I’ve ever, ever, ever seen.”

Honeycombs fidus er ret simpel. Brugerne af nyhedsapps giver tilladelse til at disse apps må låne kraft fra deres smartphones, når de alligevel ikke bliver brugt og ligger til opladning. Den kraft bruges til at mine kryptovaluta og en del af den værdiskabelse tilfalder mediet, der har formidlet kontakten mellem smartphonen og Honeycomb.

Ifølge Honeycombs hjemmeside vil 1000 smartphones på et år generere 29.243 dollars – svarende til knap 190.000 danske kroner.

Hvad Honeycomb gør med brugernes smartphones, vil Coinhive gøre med vores pc’er og bærbare computere. Det skrev Medietrends om i Medietrends 2018, der er de årlige forudsigelser, for tendenser i branchen. (linket er til den digitale version, der udkommer sidst på året – men hvis du er modtager af Medietrends ugemail vil du modtage Medietrends 2019 allerede i slutningen af november).

Coinhives teknologi, der i princippet blot er en lille stump kode, der lægges ind på en udgiveres hjemmeside, er allerede blevet misbrugt og placeret på udgiveres sites uden deres kendskab. Formentlig derfor er Coinhive p.t. gået under jordens overflade og deres hjemmeside er lukket.

Historien om Coinhive bidrager til det brogede billede af ideen om at medier kryptominer igennem deres læsere og brugere. Konceptet har økonomiske potentialer og teknologien findes. Men det åbner en ladeport af etiske og praktiske udfordringer.

Hvem siger, at mediebrugere ønsker at bidrage til virtuel valutaspekulation bare for at spare lidt penge? Hvad skal min pc gøre, når jeg vil mine valuta for at betale mit avisabonnement, hvis den allerede af optaget af at mine penge til skumle foretagender, der bruger samme kodestump? Kan medierne forklare konceptet godt nok, så vi ved, hvad vi giver lov til? Og hvis teknologien bliver mainstream, vil mange så ikke helere donere deres computer- og smartphonekraft til Røde Kors eller Hjemløsebladet?

Når alt det er sagt, er der mere og mere der tyder på, at konceptet trods sine børnesygdomme har så meget disruptiv vanvid i sig, at det er lige så let at forestille sig, at det udvikler sig i brugbar retning, som at det smuldrer væk som flyvende biler og andre innovations-evergreens, der aldrig blev til noget.

Oplysninger til denne artikel er delvist hentet hos Nieman Lab

Foto: Umesh Gopinath/Flickr

Kurateret

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling

Mediefolk har dansk blod i årene, bor i København, arbejder på gamle medier og der bliver færre og færre af dem

Udgivet

den

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling
New York Times Pressroom 1942, Pixabay

Den danske mediebranche mistede næsten tre procent af sin omsætning fra 2016 til 2017 og det har også betydet færre ansatte.

Det og en lang række andre fakta fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens rapport “Mediebranchens omsætning og beskæftigelse”, der netop er udkommet.

Her er otte pointer fra rapporten:

1: Mediefolk bor i København

Af de 18.589 årsværk i mediebranchen bor 43 procent i København. Regner man forstæder, Nordsjælland og Østsjælland med, er det hele 64 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

2: Ingen mangfoldighed på medierne

I Danmark er 11 procent af arbejdstyrken af udenlandsk herkomst
(indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt deres efterkommere). Men i mediebranchen har kun fem procent anden baggrund end dansk.

Ingen af de otte hovedbrancher, som rapporten opdeler mediebranchen i, når i nærheden af landsgennemsnittet på 11 procent.

Højest andel er blandt film- og TV-producenter med 7 prcent. Skrevne nyhedsmedier har 6 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

3: Omsætning og beskæftigelse går tilbage

Mellem 2016 og 2017 faldt omsætningen med 803 millioner kroner, svarende til 2,7 procent. Også beskæftigelsen gik samme vej med et fald på 337 årsværk svarende til 1,8 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

4: Nyhedsmedier tabte en halv milliard

Der er stor forskel på udviklingen for de forskellige medier. Pladeselskaberne oplevede stor fremgang og filmproducenter har bestemt også grund til tilfredshed.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

5: Mediegiganter dominerer

Hele 68 procent af omsætningen foregår i store og mellemstore mediekoncerner.

Undersøgelsen har kortlagt 1.079 medievirksomheder. Af disse er 11 procent store eller mellemstore, hvilket betyder, at de har en omsætning på henholdsvis 1 mia+ eller 400 mio +.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

6: Danske ejere dominerer branchen

Kun i mindre brancher som pladeselskaber og tv-producenter er der udenlansk ejerdominans.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

7: Lokal- og regionalmedier er større end landsdækkende

Der er ikke den store forskel, men omsætningen hos lokale og regionale medier er større end hos de landsdækkende.

Ligeledes er omsætningstabet også størst blandt de landsdækkende medier med 6,9 procent mod 4,4 hos de regionale og lokale.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

8: Digitale medier er underdogs

Omsætningen hos digital only-medier som Altinget, Zetland, Føljeton, Avisen.dk og mange andre er fortsat en dråbe i havet i forhold til de medier, der enten kun udgiver analogt eller begge dele.

Omsætning per årsværk er halvt så høj hos digitale (0,6 mio per årsværk) som de andre (1,2 mio per årsværk).

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

Læs hele rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu