Connect with us

Medieøkonomi

Skal medierne krypto-mine? Ideen popper hele tiden op

Vil du betale dit medieabonnement ved at lade mediet låne din smartphone til at mine kruptovaluta, mens du sover?

Udgivet

den

Du får dine nyheder gratis, men når du sover låner medierne lidt af din computerkraft til at mine kryptovaluta på din mobil eller computer.

Ideen lyder både vanvittig og fremragende og måske netop på grund af det sidste og den til enhver tid liggende baggrundsmusik af svigtende indtægter, bliver konceptet ved med at poppe op.

Senest pitchede en ny startup, med det lovende navn Honeycomb, ideen ved den netop overståede ONA-konference. Deres pitch fik den anerkendte digitale fremtidsanalytiker Amy Webb til at udtale: “It’s one of the smartest, most clever startups I’ve ever, ever, ever seen.”

Honeycombs fidus er ret simpel. Brugerne af nyhedsapps giver tilladelse til at disse apps må låne kraft fra deres smartphones, når de alligevel ikke bliver brugt og ligger til opladning. Den kraft bruges til at mine kryptovaluta og en del af den værdiskabelse tilfalder mediet, der har formidlet kontakten mellem smartphonen og Honeycomb.

Ifølge Honeycombs hjemmeside vil 1000 smartphones på et år generere 29.243 dollars – svarende til knap 190.000 danske kroner.

Hvad Honeycomb gør med brugernes smartphones, vil Coinhive gøre med vores pc’er og bærbare computere. Det skrev Medietrends om i Medietrends 2018, der er de årlige forudsigelser, for tendenser i branchen. (linket er til den digitale version, der udkommer sidst på året – men hvis du er modtager af Medietrends ugemail vil du modtage Medietrends 2019 allerede i slutningen af november).

Coinhives teknologi, der i princippet blot er en lille stump kode, der lægges ind på en udgiveres hjemmeside, er allerede blevet misbrugt og placeret på udgiveres sites uden deres kendskab. Formentlig derfor er Coinhive p.t. gået under jordens overflade og deres hjemmeside er lukket.

Historien om Coinhive bidrager til det brogede billede af ideen om at medier kryptominer igennem deres læsere og brugere. Konceptet har økonomiske potentialer og teknologien findes. Men det åbner en ladeport af etiske og praktiske udfordringer.

Hvem siger, at mediebrugere ønsker at bidrage til virtuel valutaspekulation bare for at spare lidt penge? Hvad skal min pc gøre, når jeg vil mine valuta for at betale mit avisabonnement, hvis den allerede af optaget af at mine penge til skumle foretagender, der bruger samme kodestump? Kan medierne forklare konceptet godt nok, så vi ved, hvad vi giver lov til? Og hvis teknologien bliver mainstream, vil mange så ikke helere donere deres computer- og smartphonekraft til Røde Kors eller Hjemløsebladet?

Når alt det er sagt, er der mere og mere der tyder på, at konceptet trods sine børnesygdomme har så meget disruptiv vanvid i sig, at det er lige så let at forestille sig, at det udvikler sig i brugbar retning, som at det smuldrer væk som flyvende biler og andre innovations-evergreens, der aldrig blev til noget.

Oplysninger til denne artikel er delvist hentet hos Nieman Lab

Foto: Umesh Gopinath/Flickr

Andre læser lige nu