Connect with us

Original

Jeff Bezos vil sælge CMS til danske medier

Washington Posts monster af et CMS-system, Arc, skal nu sælges på licens og dominere al digital udgivelse globalt set.

Udgivet

den

Jeff Bezos vil sælge CMS til danske medier

Hviket medie drømmer ikke om at have 300 af verdens bedste udviklere og programmører til at styre hjemmesiden og salget af annoncer?

Faktisk er det muligt, for igennem de senere år, har Washington Post, der har de 300 talenter ansat, nemlig solgt deres teknologi på licens til andre medier. Og nu meddeler Washington Post, at begynderfasen er slut og licenssalget skal trykke på speederen.

Ambitionen fra avisens side er at dominere udgivelse af digital journalistik globalt. Intet mindre. Men eftersom ejeren af Washington Post er verdens rigeste mand Jeff Bezos (ham der også ejer Amazon) er det klogt at tage alvorligt. Så her kommer fortællingen.

Bezos har siden han overtog avisen ikke lagt skjul på, at fremtiden ligger i at tænke teknologisk, når man tænker publicistisk. Derfor er antallet af kodere og udviklere eksploderet i takt med at Washington Post har finudviklet sit cms-system til et monster af en maskine.

Systemet hedder Arc, det er lynhurtigt og det er proppet med finesser, der både hjælper journalisternes arbejde og distributionen, så de rigtige nyheder når frem til de rigtige mennesker på den rigtige platform på det rigtige tidspunkt.

Oven i disse herligheder er det muligt – ifølge Arc – at sælge annoncepladsen 30 procent dyrere fordi Arc også fungerer som et netværk, der dækker alle de mennesker, der læser indhold på systemet.

I øjeblikket anvender 100 mediesites – inklusive Washington Post – Arc. Men allerede i begyndelsen af næste år, vil Arc blive anvendt af 400 mediesites med til sammen 10 milliarder views om måneden, oplyser Washington Post produktchef Shailesh Prakash.

De 400 mediesites er især placeret i Nordamerika, men Europa, Asien og Sydamerika er også på Arcs knappenålekort.

Hellige, digitale treenighed

Kernen i Arc beskrives som en hellig treenighed mellem de tre kerneopgaver for de fleste digitale medier:

  • Lynhurtig teknologi, der kan forbedre alle processer fra artikelide til læsning hos brugerne.
  • Optimering af annoncesalg og indtjening.
  • Udvikling af bedre og mere fleksible betalingsvægge.

Når Arc snakker om betalingsvægge, snakker de om fleksible moduler, der for eksempel gør det muligt fra dag til dag eller time til time at stramme betalingsvæggen om noget stof og løsne den andre steder. Eller for eksempel at åbne den i nogle timer for alle der kommer via Reddit eller en anden kilde. De muligheder har de fleste betalingsvægge allerede. Men med Arc, er det (ifølge dem selv)helt gnidningsfrit og let.

Arc har 17 indbyggede moduler, der på hver sin måde kan forbedre de mange opgaver, der er i et digitalt mediehus. Det er lige fra robotter, der som personlige assistenter hjælper journalisterne med research og overblik til et sofistikeret personaliseringsværktøj.

Hvis Arc udbredes voldsomt og for eksempel også tages i brug af danske medier vil det dermed også betyde, at personaliseret nyhedsmix bliver mere mainstream. Ikke mindst fordi Arc tidligere har oplyst, at værktøjet øger klikraten på “relaterede artikler” med 95 procent. Det er der ikke mange medier, der kan stå for.


Men der er også endnu større, potentielle forandringer i sigte, hvis Arc bliver så stor og dominerende, som Jeff Bezos planlægger.

Dels bliver medierne helt afhængige af en leverandør, der næsten helt frit kan sætte sin pris, så snart mediet er gået helt i fælden og dels centraliserer det data og viden om alverdens mediebrugere. En viden, som det er svært at forestille sig, at Amazon ikke også kunne få kreative ideer til at udnytte.

Omvendt giver Arc det enkelte medie en fantastisk platform, som man er rimelig sikker på hele tiden vil udvikle sig – eftersom det også er Washington Posts egen hjemmebane.

En del af indholdet til denne artikel stammer fra Nieman Lab.

Foto: Shailesh Prakash/Twitter

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu