Connect with us

Original

Jeff Bezos vil sælge CMS til danske medier

Washington Posts monster af et CMS-system, Arc, skal nu sælges på licens og dominere al digital udgivelse globalt set.

Udgivet

den

Jeff Bezos vil sælge CMS til danske medier

Hviket medie drømmer ikke om at have 300 af verdens bedste udviklere og programmører til at styre hjemmesiden og salget af annoncer?

Faktisk er det muligt, for igennem de senere år, har Washington Post, der har de 300 talenter ansat, nemlig solgt deres teknologi på licens til andre medier. Og nu meddeler Washington Post, at begynderfasen er slut og licenssalget skal trykke på speederen.

Ambitionen fra avisens side er at dominere udgivelse af digital journalistik globalt. Intet mindre. Men eftersom ejeren af Washington Post er verdens rigeste mand Jeff Bezos (ham der også ejer Amazon) er det klogt at tage alvorligt. Så her kommer fortællingen.

Bezos har siden han overtog avisen ikke lagt skjul på, at fremtiden ligger i at tænke teknologisk, når man tænker publicistisk. Derfor er antallet af kodere og udviklere eksploderet i takt med at Washington Post har finudviklet sit cms-system til et monster af en maskine.

Systemet hedder Arc, det er lynhurtigt og det er proppet med finesser, der både hjælper journalisternes arbejde og distributionen, så de rigtige nyheder når frem til de rigtige mennesker på den rigtige platform på det rigtige tidspunkt.

Oven i disse herligheder er det muligt – ifølge Arc – at sælge annoncepladsen 30 procent dyrere fordi Arc også fungerer som et netværk, der dækker alle de mennesker, der læser indhold på systemet.

I øjeblikket anvender 100 mediesites – inklusive Washington Post – Arc. Men allerede i begyndelsen af næste år, vil Arc blive anvendt af 400 mediesites med til sammen 10 milliarder views om måneden, oplyser Washington Post produktchef Shailesh Prakash.

De 400 mediesites er især placeret i Nordamerika, men Europa, Asien og Sydamerika er også på Arcs knappenålekort.

Hellige, digitale treenighed

Kernen i Arc beskrives som en hellig treenighed mellem de tre kerneopgaver for de fleste digitale medier:

  • Lynhurtig teknologi, der kan forbedre alle processer fra artikelide til læsning hos brugerne.
  • Optimering af annoncesalg og indtjening.
  • Udvikling af bedre og mere fleksible betalingsvægge.

Når Arc snakker om betalingsvægge, snakker de om fleksible moduler, der for eksempel gør det muligt fra dag til dag eller time til time at stramme betalingsvæggen om noget stof og løsne den andre steder. Eller for eksempel at åbne den i nogle timer for alle der kommer via Reddit eller en anden kilde. De muligheder har de fleste betalingsvægge allerede. Men med Arc, er det (ifølge dem selv)helt gnidningsfrit og let.

Arc har 17 indbyggede moduler, der på hver sin måde kan forbedre de mange opgaver, der er i et digitalt mediehus. Det er lige fra robotter, der som personlige assistenter hjælper journalisterne med research og overblik til et sofistikeret personaliseringsværktøj.

Hvis Arc udbredes voldsomt og for eksempel også tages i brug af danske medier vil det dermed også betyde, at personaliseret nyhedsmix bliver mere mainstream. Ikke mindst fordi Arc tidligere har oplyst, at værktøjet øger klikraten på “relaterede artikler” med 95 procent. Det er der ikke mange medier, der kan stå for.


Men der er også endnu større, potentielle forandringer i sigte, hvis Arc bliver så stor og dominerende, som Jeff Bezos planlægger.

Dels bliver medierne helt afhængige af en leverandør, der næsten helt frit kan sætte sin pris, så snart mediet er gået helt i fælden og dels centraliserer det data og viden om alverdens mediebrugere. En viden, som det er svært at forestille sig, at Amazon ikke også kunne få kreative ideer til at udnytte.

Omvendt giver Arc det enkelte medie en fantastisk platform, som man er rimelig sikker på hele tiden vil udvikle sig – eftersom det også er Washington Posts egen hjemmebane.

En del af indholdet til denne artikel stammer fra Nieman Lab.

Foto: Shailesh Prakash/Twitter

Original

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Bare sig godmorgen eller “lyt til nyheder” så serverer Google Assistenten nyheder fra foreløbig fire forskellige danske medier

Udgivet

den

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr

Læs resten af artiklen

Original

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt

Fire journalister er klar til at skrive de artikler, som medlemmerne af en ny Facebookgruppe udvælger og bestemmer

Udgivet

den

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt - næsten

Dit Input er navnet på en ny Facebookgruppe, der netop er gået i luften for at give magten til brugerne. Alle medlemmer af gruppen kan komme med artikelideer og de historier, der får flest likes og stemmer, bliver skrevet.

Bag projektet står fire journaliststuderende fra RUC og de håber, at den radikale brugerinddragelse kan afdække om mediebrugere bliver mere villige til at betale for journalistik, hvis de selv får mere indflydelse og lov til at bestemme indholdet.

I første omgang bliver alt journalistik dog gratis, men Tanja Straagaard Jensen, der er en de fire initiativtagere, ser gerne, at projektet på længere sigt kan udvikle sig til et selvstændigt medie eller et ad on til et eksisterende medie.

Her og nu hander det dog primært om at få gruppen til at vokse sig så stor og aktiv, at der kan blomstre gode artikelideer frem.

Hvis ideerne får mange likes og opbakning i gruppen, kommer de med på en shortlist, som alle medlemmer af gruppen kan stemme på.

“Udgangspunktet er crowdstyring og det giver meget magt til brugerne. Der vil naturligvis være et filter i forhold til upassende indhold, som fjernes, men alle emner er i princippet velkomne. Der er helt klart et krav til brugerne om seriøse, konkrete forslag, og det bliver uden tvivl en udfordring, men det er en af de ting, som vi må tage undervejs. Vi har ingen idé om, hvad der kommer ind af forslag,” skriver Tanja Straagaard Jensen i et skriftligt interview med Medietrends.

På Facebook lyder opfordringen til medlemmerne af Dit Input således:

“DIT INPUT er et medie, hvor det udelukkende er dig, der bestemmer. Du bidrager med idéerne, og vi leverer historierne. Vil du have indflydelse på, hvilke emner og historier der skal fylde dit mediebillede? Er der for eksempel noget, du undrer dig over? Noget, der mangler at blive belyst i nyhedsdækningen? Eller et emne, du gerne vil vide mere om?”

Artiklerne, der kommer ud af eksperimentet, vil blive publiceret på Facebookgruppens væg. Men de er naturligvis også til salg, hvis nogle medier er interesserede.

Dit Input kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Delte du denne video? Fremover kan du ryge i fængsel for det

Kreml står bag denne video, som er delt næsten 50.000 gange. Ny dansk lov vil straffe dem, der deler den slags indhold med fængsel i op til 12 år.

Udgivet

den

Indtil du læste denne artikel kunne du roligt og helt straffrit dele en viral video med en ung russisk feminist, der har taget hårde metoder i brug mod manspreading.

Men nu får du af vide, at det formentlig er iscenesat propaganda fra Kreml og derfor vil du i fremtiden kunne blive straffet for med forsæt (for nu ved du det jo) at overtræde straffelovens paragraf 108.

Paragraf 108 handler om at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den almene meningsdannelse.

I følge et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ønsker regeringen at præcisere, at det er strafbart at dele indhold, der er fabrikeret af fremmede magter for at påvirke danske holdninger. Og samtidig vil lovforslaget sætte straframmen til seks år fængsel eller 12 år, hvis det strafbare foregår i forbindelse med en valgkamp.

Det skrev Medietrends om i sidste uge og beskrev blandt andet et eksempel fra lovforslagets bemærkninger, der ville kunne udløse 12 års fængsel til en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

Videoen med den unge russiske feminist, der hælder blegemiddel på mænd, der “manspreader” i Sankt Peterborgs undergrundstog er tilsyneladende iscenesat fiktion fra Kreml. Det oplyser EUs task force mod russisk propaganda, East Stratcom Task Force.

I en artikel i EU vs Disinfo oplyses det, at mediet, In the Now, der først bragte videoen til torvs er ejet af Russia Today, som er det statsejede russiske medie. Det er i sig selv ikke ny viden, men samtidig hævdes det, at videoen er iscenesat med skuespillere, der har fået penge for at lade sig sjaske til med den flydende væske, som så nok heller ikke er blegemiddel.

Hvorfor skulle russerne bruge resourcer på at påvirke nogens holdninger til manspreading? Fordi at mange vil reagere negativt på videoens metoder og det vil øge modstanden mod feminisme generelt. Eller sagt på anden måde. Videoen eksponerer ekstreme feministiske metoder og fremprovokerer derfor ekstreme antifeministiske reaktioner.

Næsten 50.000 har foreløbigt delt videoen globalt, men gør du det i fremtiden, når det danske lovforslag er vedtaget, vil det formentlig være en klar overtrædelse af paragraf 108 – ikke mindst nu, hvor du er oplyst om videoens sandsynlige ophav.

I bemærkningerne til loven står der, at den ikke vil ramme journalistisk virksomhed. Men for en sikkerheds skyld må du hellere selv google videoen, hvis du vil se den.

Læs: Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Læs resten af artiklen

Original

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Udgivet

den

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, der i øjeblikket er i høring. Lovforslaget er en del af regeringens 11 punkts plan mod udenlandsk indblanding i det kommende folketingsvalg. Planen blev præsenteret den 7. september.

I lovforslaget beskrives en situation, der i sidste ende kan komme til at koste op til 12 års fængsel for en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

I lovforslaget defineres valgkamp som de sidste tre uger op til et folketingsvalg eller de sidste tre måneder op til et valg, hvor valgdatoen har været kendt længe. Det kan være kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafsteminger eller de sidste tre måneder af den fire år lange valgperiode for Folketinget.

I forbindelse med lanceringen af regeringens initiativer mod udenlandsk indblanding i kommende valg, udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (Konservative):

”Med risikoen for påvirkningskampagner står vi over for en trussel mod vores frie demokrati, som vi bliver nødt til at bekæmpe med håndfaste midler. Derfor lancerer vi nu denne handlingsplan, så myndigheder, folkestyret og pressen står bedre rustet, hvis fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger, der har stor betydning for Danmark. Danmarks sikkerhed og tryghed står øverst for mig som justitsminister, og i dag tager vi endnu et skridt for at værne om netop de værdier.”

Bemærkningerne til lovforslaget understreger at fortsættet skal være til stede. Den danske Facebook-bruger kan ikke straffes hvis han/hun i god tro blot deler indhold, som vedkommende er enig i. Men ved man, at man hjælper en udenlandsk efterretningstjeneste, falder hammeren.

Baggrunden for regeringens offensiv mod eventuel udenlandske forsøg på at påvirke folketingsvalget med misinformationer og manipulerede debatter er, at det sket ved en række andre europæiske valg. Og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at det også vil kunne ske i Danmark.

Lovforslaget kan læses her

Læs resten af artiklen

Original

Larsens virale død

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Udgivet

den

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Helt i top ligger BT, der nåede at poste 12 opslag inden midnat fra deres hovedkonto på Facebook samt yderligere fire fra deres underholdningsside. Ialt 16 opslag på cirka 12 timer.

Se nederst, hvordan danskerne fordelte triste og glade emojis til de mange opslag


Det medieopslag, som fik flest interaktioner fra brugerne søndag (overvejende grædende emojis) var fra TV2


Ikke overraskende var de triste emojis i overtal på de mange Facebook-opslag om Kim Larsens død

 

Foto: Rod Clemen/Flickr

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu