Connect with us

Kursus

Chatbots – byg din egen på en dag

På en højintensiv kursusdag lærer du at bygge og fodre din egen professionelle chatbot. Med den kan du formidle journalistik på helt nye og fascinerende måder og komme tættere på dine brugere end nogensinde før. Chatbots er fremtidens platform, men allerede nu er det så let, at alle kan være med.

Udgivet

den

Chatbots giver helt nye muligheder for at få din journalistik og kommunikation ud. Her kan du skræddersy din formidling, så den passer til hver eneste bruger og du kan nå ud til brugere, der ellers er svære at få i tale.

Uanset, om dit eget medie eller organisation (endnu) har besluttet at bruge chatbots eller ej, gør dette kursus dig så fortrolig med platformens muligheder, at du enten kan lancere en chatbot eller være med til at træffe et kvalificeret valg, når du kommer hjem.

Måske kender du allerede DR’s, Børsens, Altingets, Formats, DJØFs, TopDanmarks, Lokalavisen Aarhus eller TV Østs nyhedsbot og har lyst til selv at eksperimentere med den simple teknik med de uendelig mange journalistiske muligheder.

Du kan bygge botten, der sprøjter Superligaresultater ud, botten der giver overblik over dagens nyheder, politikchatbotten, gossipbotten, eventbotten, FAQ eller 1.000 andre temaer og segmenteringer. Med chatbots er det kun fantasien, der sætter grænser.

På dette højintensive kursus får du fuld introduktion til alle fordele, ulemper, muligheder, tips og tricks ved at få en chatbot som din nye kollega, og på kun en dag lærer du at bygge din egen professionelle og effektive chatbot til dig selv eller din arbejdsplads.

Udbytte

  • Du/din arbejdsplads får en effektiv chatbot, der enten kan bo på jeres hjemmeside eller integreres med Messenger.
  • Du bliver habil bruger i at fodre chatbotten med journalistik og indhold.
  • Du bliver præsenteret for de bedste eksempler på chatbots i ind- og udland.
  • Du introduceres til best practice i chatformidling.
  • Du og din arbejdsplads får vigtige erfaringer og kompetencer på et strategisk, vigtigt innovationsområde.
  • Du og din arbejdsplads får en ny og direkte kanal til nye og nuværende brugere.
  • Du kan selv bygge nye chatbots i fremtiden.

Dette kursus er gennemført tre gange tidligere og en lang række af de chatbots du ser i dag hos danske medier er født på dette kursus.

Hvem er du?

Du er nysgerrig og åben og synes det er spændende at udforske nye måder at komme ud med din journalistik på.

Dette kursus henvender sig især til dig, der ikke tidligere har arbejdet med chatbots. Hvis du er i tvivl om kurset matcher dit niveau, er du velkommen til at kontakte Jan Birkemose, der underviser på kurset.

Sådan foregår kurset

Efter morgenkaffe og kort velkomst introducerer vi emnet og alle får en dybere forståelse af hvad chatbots kan og ikke kan. Vi snakker om ”god chatbotformidling”, stifter bekendskab med de mest inspirerende chatbots fra ind- og udland og ideudvikler på, hvad de bedste muligheder er for os i lokalet.

Efter frokost udklækker vi vores nye chatbots, og det meste af eftermiddagen bruger vi på at bygge og fodre vores små nye digitale kolleger med indhold.

Du skal selv medbringe en bærbar computer.

Pris

Kurset koster 3.200 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 900 kroner i støtte. Men det kræver, at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse på dette link. Tilmelding åbner dog først den 12. november.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Chatbots bygges med gratis software.

Hvor og hvornår?

Kurset varer en dag og holdes i Soho i Kødbyen i København den 27. maj 2019

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Kursus

Ekstra kursus: CrowdTangle – Fang flere historier på de sociale medier

På en dag får du styr på CrowdTangle og inspiration fra medier, der har arbejdet længe med CrowdTangle. Med dette kraftfulde værktøj bliver du bedre til at finde solohistorier, cases, tendenser og benchmarks af livet på de sociale medier.

Udgivet

den

CrowdTangle - de sociale mediers svar på schweizerkniven

Interessen for at udnytte CrowdTangle til bedre journalistik er stor og derfor gennemfører vi her i foråret et ekstra kursus den 10. april: 

Når anføreren fra Danmarks modstanderhold håner vores målmand på Instagram eller lokalformanden i regeringspartiets bagland får masser af likes på kritik af regeringen, vil du gerne vide det først.

Måske er du heldig og falder tilfældigt over nyheden i dit eget nyhedsfeed eller også er du professionel og har spændt CrowdTangle ud som et fiskegarn under, over og på begge sider af dit stofområde.

CrowdTangle er et kraftfuldt, gratis multitool, som håndteret rigtigt kan løfte alle journalisters arbejde og alle mediers redaktionelle flows og strategier.

Det kan både bruges til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. CrowdTangle kan både hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret. Og så kan det i real time vise, hvilke historier der trender og enten er virale eller på vej til det.

CrowdTangle er særlig velegnet til at forberede større begivenheder. Vi har derfor lagt kurset tidligt i 2019, så vi kan nå det før det kommende folketingsvalg – hvis vi er heldige.

Ligesom på Medietrends tidligere kurser om CrowdTangle får vi inspiration fra et udenlandsk mediehus, der har arbejdet systematisk med CrowdTangle igennem længere tid.

Hvem der kommer med via en Facebook Live forbindelse vil blive annonceret i løbet af foråret.

Som deltager på dette kursus får du efterfølgende eksklusiv adgang til videooptagelser med de gæster, der tidligere har optrådt på kurset. Det er:

Craig Silverman, media editor på Buzzfeed, har de seneste to år brugt CrowdTangle systematisk til blandt andet at afsløre en lang række af de største fake news afsløringer i amerikansk politik.

SVTs digitale redaktør Malin Dahlberg fortæller, hvordan SVT Opinion under den svenske valgkamp udnyttede CrowdTangle til blandt andet at levere daglige beretninger om vælgernes reaktioner på den politiske debat.

Hannah Monderkamp, some-redaktør, på tyske Rheinische Post om at bruge CrowdTangle til lokale nyheder og dækning af valg.

Dan Edström, udviklingsredaktør for sociale medier på Expressen, fortæller, hvordan Expressen systematisk udnytter CrowdTangle til alt fra politiske valg, til OL og kongehus. I gennemsnit finder Expressen 10-15 historier om dagen via CrowdTangle.

Udbytte

På dette 1-dages kursus lærer du:

  • At finde nyheder og historier ved hjælp af CrowdTangle.
  • At forberede din dækning af livebegivenheder – alt fra folketingsvalg til sports- og kulturbegivenheder.
  • At researche og analysere historisk i opslag fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.
  • At benchmarke dit eget medie med andres.
  • At opsætte alarmer, der notificerer dig, når der sker noget på dit stofområde.
  • At skabe data til solide metatrends, der kan bruges til redaktionel strategi og analyse eller spændende journalistik.

Du vil desuden stifte bekendtskab med inspirerende cases fra ind- og udland, hvor medier kreativt udnytter CrowdTangle til at styrke deres journalistik, workflow og strategi.

Vigtigt

CrowdTangle blev etableret som startup i 2011, men blev i 2016 overtaget af Facebook, der siden har stillet værktøjet gratis til rådighed for medier verden over. I perioder er der dog lange ventetider på at få udstedt licens til CrowdTangle, men Facebook har garanteret at deltagere på dette kursus får licens til CrowdTangle, som kan bruges af hele mediet – altså ikke kun deltagerne på dette kursus.

OBS: Hvis ikke dit medie allerede har licens til CrowdTangle er det en god ide at tilmelde sig i god tid, så vi er sikre på at CrowdTangle er klar til dig på kursusdagen. Vær opmærksom på, at der findes en Chromeudvidelse, som du selv kan installere, men til kurset skal du bruge en rigtig licens.

Hvem er du?

CrowdTangle er et nyttigt værktøj for alle journalister og medieledere. Kurset henvender sig til dig, der aldrig har prøvet CrowdTangle før eller som har snuset lidt til det og nu vil have systematikken på plads.

Sådan foregår kurset

Kursusdagen er et mix af oplæg, workshop og inspiration fra vores eksterne ekspert.

Underviser på kurset er Jan Birkemose, der er chefredaktør på Medietrends.dk og ekspert i digital udvikling af journalistik og medier. Jan Birkemose har som tidligere chefredaktør for A4 stået i spidsen for en strøm af analytisk journalistik baseret på tal og data. På Medietrends anvender Jan dagligt CrowdTangle og skriver ofte tendensanalyser på baggrund af værktøjet.

Du skal selv medbringe en bærbar computer.

Pris

Kurset koster 3.200 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 900 kroner i støtte. Men det kræver, at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse på dette link.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af PU, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Hvor og hvornår?

Kurset varer en dag og holdes i Soho i Kødbyen i København den 10. april 2019

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu