Connect with us

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Kurateret

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling

Mediefolk har dansk blod i årene, bor i København, arbejder på gamle medier og der bliver færre og færre af dem

Udgivet

den

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling
New York Times Pressroom 1942, Pixabay

Den danske mediebranche mistede næsten tre procent af sin omsætning fra 2016 til 2017 og det har også betydet færre ansatte.

Det og en lang række andre fakta fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens rapport “Mediebranchens omsætning og beskæftigelse”, der netop er udkommet.

Her er otte pointer fra rapporten:

1: Mediefolk bor i København

Af de 18.589 årsværk i mediebranchen bor 43 procent i København. Regner man forstæder, Nordsjælland og Østsjælland med, er det hele 64 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

2: Ingen mangfoldighed på medierne

I Danmark er 11 procent af arbejdstyrken af udenlandsk herkomst
(indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt deres efterkommere). Men i mediebranchen har kun fem procent anden baggrund end dansk.

Ingen af de otte hovedbrancher, som rapporten opdeler mediebranchen i, når i nærheden af landsgennemsnittet på 11 procent.

Højest andel er blandt film- og TV-producenter med 7 prcent. Skrevne nyhedsmedier har 6 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

3: Omsætning og beskæftigelse går tilbage

Mellem 2016 og 2017 faldt omsætningen med 803 millioner kroner, svarende til 2,7 procent. Også beskæftigelsen gik samme vej med et fald på 337 årsværk svarende til 1,8 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

4: Nyhedsmedier tabte en halv milliard

Der er stor forskel på udviklingen for de forskellige medier. Pladeselskaberne oplevede stor fremgang og filmproducenter har bestemt også grund til tilfredshed.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

5: Mediegiganter dominerer

Hele 68 procent af omsætningen foregår i store og mellemstore mediekoncerner.

Undersøgelsen har kortlagt 1.079 medievirksomheder. Af disse er 11 procent store eller mellemstore, hvilket betyder, at de har en omsætning på henholdsvis 1 mia+ eller 400 mio +.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

6: Danske ejere dominerer branchen

Kun i mindre brancher som pladeselskaber og tv-producenter er der udenlansk ejerdominans.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

7: Lokal- og regionalmedier er større end landsdækkende

Der er ikke den store forskel, men omsætningen hos lokale og regionale medier er større end hos de landsdækkende.

Ligeledes er omsætningstabet også størst blandt de landsdækkende medier med 6,9 procent mod 4,4 hos de regionale og lokale.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

8: Digitale medier er underdogs

Omsætningen hos digital only-medier som Altinget, Zetland, Føljeton, Avisen.dk og mange andre er fortsat en dråbe i havet i forhold til de medier, der enten kun udgiver analogt eller begge dele.

Omsætning per årsværk er halvt så høj hos digitale (0,6 mio per årsværk) som de andre (1,2 mio per årsværk).

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

Læs hele rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu