Connect with us

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Kurateret

Man kunne også spørge læserne til råds

Journalist laver sin egen survey blandt læserne for at forberede sig til den amerikanske valgkamp

Udgivet

den

Matt Pearce fra Los Angeles Times har ikke tidligere dækket amerikanske valgkampe. For at forberede sig bedst muligt og være sikker på, at han rammer det, som læserne har brug, har han derfor taget det noget usædvanlige skridt at producere et helt spørgeskema med 11 spørgsmål, som har har delt på sine sociale medier.

Indtil videre har 3.000 personer svaret på hans spørgsmål. De har blandt andet fortalt, hvad de mener er det vigtigste spørgsmål i valgkampen, hvilke emner, de helst vil læse om, hvad de selv vil stemme, og hvordan de ville prioritere arbejdet, hvis de var chef på Los Angeles Times.

Matt Pearce fremhæver, at den massive feedback giver ham et solidt fundament at stå på, når han kaster sig ud i arbejdet.

“Nu repræsenterer jeg tusindvis af mennesker, som har bedt mig om at undersøge dette og jeg er tilfældigvis fyren, som bliver betalt for at flyve rundt og grave dokumenter frem og stille spørgsmål for dem, mens de har travlt med at leve deres liv,” siger Matt Pearce til NiemanLab.

Pearces spørgeskema spørger ikke kun, hvilke typer historier læserne ville sætte igang hvis de var redaktører, men også hvilke der er mest sandsynlige, at de vil læse.

Og der er ikke nogen sammenhæng mellem de svar, hvilket må siges at være nyttig viden for en journalist.

Læs om hele Matt Pearces lytteprojekt på NiemanLab.

Du kan se alle hans spørgsmål ved at klikke på hans tweet.

Ideen om at spørge læserne til råds er på ingen måde unik. Mange medier har længe gjort en dyd ud af at lytte til brugerne, men så vidt vides, er det første gang, at en individuel journalist har lavet sit eget analysearbejde.

Mange medier stiller regelmæssigt spørgsmål til brugerne og den filosofi vil formentlig tage mere fart i Danmark efter det amerikanske Hearken har etableret sig her.

Hearken fabrikerer spørgebokse og analyseværktøjer til at håndtere de mange svar.

Og nu hvor du har læst helt hertil har du måske også lyst til at deltage i Medietrends læserundersøgelse?

Alle besvarelser læses med stor nysgerrighed og åbenhed. Du kommer til Medietrends spørgsmål her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu