Connect with us

Kurateret

Folkeaktier kan redde truede medier

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

Udgivet

den

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

New Internationalist er dermed et af verdens største medie-kooperativer og derfor interessant at studere for andre medier med samme ideer.

Baggrunden for New Internationalists konvertering til folkeaktieselskab er naturligvis den sædvanlige med faldende abonnementssalg, øgede distributionsudgifter og generel økonomisk krise. Men bortset fra det, er New Internationalist på alle måder usædvanlig.

Magasinet blev skabt i 1973 med økonomisk støtte fra de to internationale nødhjælpsorganisationer, Oxfam og Christian Aid, med det formål at sætte fokus på økonomisk ulighed i fattige og rige lande. Igennem årene har flere forskellige organisationer skudt penge i projektet, men i 1992 overtog medarbejderne, der på det tidspunkt allerede havde haft ligeløn i fem år, ejerskabet.

Netop dette medarbejderskab skabte fundamentet for at New Internationalist 25 år senere, hvor mange andre magasiner også kæmper med faldende abonnementstal, ikke alene kunne overleve, men også sikre sig en offensiv fremtid på grund af indskuddet fra de 3.467 nye medejere.

“Istedet for at skære ned og udhule vores produkt, ønskede vi at investere. Folkeaktierne var en måde at opnå det på. Det var ikke kun et spørgsmål om komme videre, men om at blive større og bedre. Til at give os det skub, vidste vi, at vores læsere, var de rigtige at spørge,” siger medredaktør Hazel Healy til Columbia Journalism Review.

Det nye ejerskab giver en stemme til hver ejer og det betyder, at ingen – uanset hvor mange aktier de måtte eje – kan dominere og kontrollere beslutninger. Men det betyder også, at redaktionen har måtte værne om sin redaktionelle frihed og for eksempel ikke lægger spørgsmål om redaktionelle beslutninger ud til det kollektive ejerskab.

“Vi har ikke ønsket at spørgsmål om sandhed er noget, der bestemmes af et flertal,” siger Hazel Healy.

Istedet er der blevet trukket en linje, hvor ejerne bestemmer missionen og redaktionen bestemmer, hvordan den eksekveres.

Det er næppe muligt at finde nok private investorer til at folkeaktiemodellen kan anvendes på store nødlidende medier. Men for små medier med stærke værdier og klare missioner, mener Hazel Healy, at modellen er oplagt at kopiere og betegner læserne som en utappet resurse.

“Hvordan skal vi ellers sikre et mangfoldigt medielandskab? For mindre medier med stærke missioner, kan dette være en interessant vej at gå,” siger hun.

Denne artikel er baseret på oplysninger fra Columbia Journalism Review.

Kurateret

Man kunne også spørge læserne til råds

Journalist laver sin egen survey blandt læserne for at forberede sig til den amerikanske valgkamp

Udgivet

den

Matt Pearce fra Los Angeles Times har ikke tidligere dækket amerikanske valgkampe. For at forberede sig bedst muligt og være sikker på, at han rammer det, som læserne har brug, har han derfor taget det noget usædvanlige skridt at producere et helt spørgeskema med 11 spørgsmål, som har har delt på sine sociale medier.

Indtil videre har 3.000 personer svaret på hans spørgsmål. De har blandt andet fortalt, hvad de mener er det vigtigste spørgsmål i valgkampen, hvilke emner, de helst vil læse om, hvad de selv vil stemme, og hvordan de ville prioritere arbejdet, hvis de var chef på Los Angeles Times.

Matt Pearce fremhæver, at den massive feedback giver ham et solidt fundament at stå på, når han kaster sig ud i arbejdet.

“Nu repræsenterer jeg tusindvis af mennesker, som har bedt mig om at undersøge dette og jeg er tilfældigvis fyren, som bliver betalt for at flyve rundt og grave dokumenter frem og stille spørgsmål for dem, mens de har travlt med at leve deres liv,” siger Matt Pearce til NiemanLab.

Pearces spørgeskema spørger ikke kun, hvilke typer historier læserne ville sætte igang hvis de var redaktører, men også hvilke der er mest sandsynlige, at de vil læse.

Og der er ikke nogen sammenhæng mellem de svar, hvilket må siges at være nyttig viden for en journalist.

Læs om hele Matt Pearces lytteprojekt på NiemanLab.

Du kan se alle hans spørgsmål ved at klikke på hans tweet.

Ideen om at spørge læserne til råds er på ingen måde unik. Mange medier har længe gjort en dyd ud af at lytte til brugerne, men så vidt vides, er det første gang, at en individuel journalist har lavet sit eget analysearbejde.

Mange medier stiller regelmæssigt spørgsmål til brugerne og den filosofi vil formentlig tage mere fart i Danmark efter det amerikanske Hearken har etableret sig her.

Hearken fabrikerer spørgebokse og analyseværktøjer til at håndtere de mange svar.

Og nu hvor du har læst helt hertil har du måske også lyst til at deltage i Medietrends læserundersøgelse?

Alle besvarelser læses med stor nysgerrighed og åbenhed. Du kommer til Medietrends spørgsmål her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu