Connect with us

Kurateret

Folkeaktier kan redde truede medier

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

Udgivet

den

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

New Internationalist er dermed et af verdens største medie-kooperativer og derfor interessant at studere for andre medier med samme ideer.

Baggrunden for New Internationalists konvertering til folkeaktieselskab er naturligvis den sædvanlige med faldende abonnementssalg, øgede distributionsudgifter og generel økonomisk krise. Men bortset fra det, er New Internationalist på alle måder usædvanlig.

Magasinet blev skabt i 1973 med økonomisk støtte fra de to internationale nødhjælpsorganisationer, Oxfam og Christian Aid, med det formål at sætte fokus på økonomisk ulighed i fattige og rige lande. Igennem årene har flere forskellige organisationer skudt penge i projektet, men i 1992 overtog medarbejderne, der på det tidspunkt allerede havde haft ligeløn i fem år, ejerskabet.

Netop dette medarbejderskab skabte fundamentet for at New Internationalist 25 år senere, hvor mange andre magasiner også kæmper med faldende abonnementstal, ikke alene kunne overleve, men også sikre sig en offensiv fremtid på grund af indskuddet fra de 3.467 nye medejere.

“Istedet for at skære ned og udhule vores produkt, ønskede vi at investere. Folkeaktierne var en måde at opnå det på. Det var ikke kun et spørgsmål om komme videre, men om at blive større og bedre. Til at give os det skub, vidste vi, at vores læsere, var de rigtige at spørge,” siger medredaktør Hazel Healy til Columbia Journalism Review.

Det nye ejerskab giver en stemme til hver ejer og det betyder, at ingen – uanset hvor mange aktier de måtte eje – kan dominere og kontrollere beslutninger. Men det betyder også, at redaktionen har måtte værne om sin redaktionelle frihed og for eksempel ikke lægger spørgsmål om redaktionelle beslutninger ud til det kollektive ejerskab.

“Vi har ikke ønsket at spørgsmål om sandhed er noget, der bestemmes af et flertal,” siger Hazel Healy.

Istedet er der blevet trukket en linje, hvor ejerne bestemmer missionen og redaktionen bestemmer, hvordan den eksekveres.

Det er næppe muligt at finde nok private investorer til at folkeaktiemodellen kan anvendes på store nødlidende medier. Men for små medier med stærke værdier og klare missioner, mener Hazel Healy, at modellen er oplagt at kopiere og betegner læserne som en utappet resurse.

“Hvordan skal vi ellers sikre et mangfoldigt medielandskab? For mindre medier med stærke missioner, kan dette være en interessant vej at gå,” siger hun.

Denne artikel er baseret på oplysninger fra Columbia Journalism Review.

Kurateret

Dansk streaming når babylonske højder

Fire ud af ti unge streamer mindst to timer om dagen. På bare et år er danskernes udgifter til streamingtjenester fordoblet

Udgivet

den

Danskerne streamer som aldrig før. Så godt som alle unge streamer og blandt hele befolkningen er det nu 62 procent, der i løbet af en uge streamer serier, film, video eller tv.

Det viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Danskernes streaming blev sidst undersøgt i 2016 og siden da er der sket stigninger på alle parametre – tidsforbrug, økonomisk forbrug og antal abonnementer.

Hele undersøgelsen kan studeres her.

I en pressemeddelelse opsummerer specialkonsulent Anders Sebastian Kauffeldt fra Slots- og Kulturstyrelsen rapporten:

”Danskerne har taget streamingtjenester som Netflix og HBO til sig i en sådan grad, at 62 procent af os nu streamer eksempelvis serier, film, tv og videoklip mindst én gang om ugen, og ofte streamer vi i mange timer ad gangen. Det er ret bemærkelsesværdigt, at 40 procent af de 19 til 34-årige fortæller, at de streamede indhold i mindst to timer, når de blev spurgt om, hvor lang tid de streamede dagen før. Samtidig viser tallene, at stadigt flere ældre er begyndt at streame tv, film og serier, selvom de dog streamer i kortere perioder ad gangen end de unge.”

Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver desuden:

• Næsten alle unge streamer: Blandt de 12 til 18-årige og de 19 til 34-årige streamede henholdsvis 95 procent og 94 procent ugentligt eller oftere i 2018. Andelene er noget mindre, men dog i vækst, blandt de ældre aldersgrupper. Eksempelvis steg andelen blandt de 34 til 55-årige fra 58 procent i 2016 til 67 procent i 2018.

• Særligt de yngre streamer i lang tid ad gangen: I 2018 oplyste eksempelvis 40 procent af de 19 til 34-årige, at de havde streamet to timer eller mere, når de blev spurgt, hvor lang tid de havde streamet dagen før. Hver fjerde unge streamer dagligt mere end tre timer.

• Streaming går frem, mens traditionelt tv går tilbage: Samtidig med en stigning i danskernes brug af streaming, går antallet af timer tilbragt foran tv-skærmen tilbage. Udviklingen er særligt udtalt blandt de yngre seere. Af tallene for 2018 fremgår det, at 36 procent af de 12 til 34-årige svarede nej til spørgsmålet, om de havde set tv i går. Det er et fald på 8 procentpoint i forhold til 2016.

• Stor forskel på tjenesterne: Der er store forskelle på tidsforbruget, når der ses på tværs af de tre mest udbredte tjenester YouTube, Netflix og DRTV. YouTube er den af de tre tjenester, der har flest besøg, men samtidig er det den tjeneste, der besøges i kortest tid ad gangen. Netflix har færre besøg end YouTube, men besøgene her varer i længere tid. DRTV har færrest besøg, men igen varer besøgene her væsentligt længere end besøg hos YouTube, men dog i noget kortere tid end besøg hos Netflix.

• Mange husstande har flere abonnementer: 53 procent af husstandene havde i 2018 abonnement på en eller flere af i alt seks streamingtjenester, der kan abonneres på særskilt, eksempelvis HBO, Netflix og ViaPlay. Det er 3 procentpoint mere end i 2017. 35 procent af de danske husstande havde i 2018 desuden abonnement på to eller flere af de seks streamingtjenester.

• Øget forbrug på streamingtjenester: En gennemsnitslig, dansk husstand brugte i 2017 584 kroner om året på streamingtjenester, hvor de i 2016 brugte 275 kroner. Dertil kommer det indirekte forbrug på streamingtjenester, som man har adgang til via tv- og teleabonnementer.

• Store variationer i forbruget: Husstandenes gennemsnitslige forbrug varierer en del på tværs af de forskellige husstandstyper. Husstande med børn bruger væsentlig mere på streamingtjenester end gennemsnittet, mens husstande med ældre beboere bruger markant mindre. Eksempelvis brugte husstande med to voksne med børn i alt 1.116 kroner på streamingtjenester i 2017, mens husstande med to voksne, hvoraf den ene er over 60 år, kun brugte 215 kroner på streaming i samme periode.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu