Connect with us

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu