Connect with us

Original

New York Times trykte anonym insiderkritik af Trump – hvad ville danske chefredaktører gøre?

Det er et etisk clash mellem principper om offentlighedens interesse og fairness, men flere danske mediechefer vil under særlige omstændigheder publicere hård insiderkritik af statsministeren.

Udgivet

den

New York Times trykte anonym insiderkritik af Trump – hvad ville danske chefredaktører gøre?

(opdateret den 18. september med kommentar fra Lea Korsgaard)

New York Times var godt klar over, at de sprang ud på dybt vand, da de denne uge valgte at offentliggøre et debatindlæg fra en anonym, men meget centralt placeret kilde i Det Hvide Hus. Men fordi avisen mente, at den benhårde insiderkritik af præsidenten var vigtig og fordi kilden med stor sandsynlighed ville miste sit job, hvis anonymiteten blev brudt, valgte redaktionen at krydse den røde linje.

Spørgsmålet er om danske chefredaktører ville gøre som New York Times, hvis en centralt placeret kilde i den danske regering tilbød et velskrevet debatindlæg med hård kritik af statsministeren. Chefredaktøren kender personens identitet, men må ikke videregive den til læserne.

Medietrends spurgte otte chefredaktører – her er hvad fem af dem svarede:

Lea Korsgaard, Zetland:

“Under helt særlige omstændigheder og under hensynet til offentlighedens interesse i at få indsigt i et helt afgørende anliggende, kunne jeg godt finde på det – hvis og såfremt jeg kendte til kildens identitet og motiver, og at han eller hun dermed ikke var anonym for mig. Når det er sagt: Debatindlægget i New York Times var vild og væsentlig læsning. Men jeg savnede også konkreter. Journalistik lever i konkreter: Hvordan, hvorledes, hvornår. En anklage er i journalistisk sammenhæng ikke noget værd uden dokumentation for, at der er grund til at rejse den anklage. Det gælder uanset hvilken form for kilde, vi har med at gøre.”

Christian Jensen, Politiken:

”Det er virkelig et vanskeligt etisk dilemma, og nu kender jeg ikke New York Times’ kendskab til hverken kilden eller substansen. Foruden at kende kildens identitet, må man også have en udstrakt tillid til vedkommende. Det er jo åbenbart, hvad kilden risikerer ved at stå frem. I det lys vil jeg skønne, at oplysningernes væsentlighed må gå forud for det princippet om navngivning. Ville jeg gøre noget tilsvarende i Danmark? Det må bero på en konkret og grundig vurdering.”

Jacob Nybroe, Jyllands Posten:

”Det ville jeg ikke, svarer Nybroe og henviser til Jyllands Postens leder fredag, der netop forholder sig til det tricky spørgsmål:

”Anonymitet i journalistik er problematisk. Alligevel forekommer det ofte, fordi mange historier ikke ville kunne afdækkes uden, men da sker det i reportageform, så mediet har mulighed for at efterprøve og verificere kildens oplysninger. Her er der tale om en kronik, og selv om The New York Times naturligvis er bekendt med skribentens identitet, har den ingen mulighed for at få rigtigheden bekræftet. En kronik fremstår uimodsagt og uefterprøvet. Derfor må afsenderen have mod og mandshjerte til at lægge navn til sine påstande.”

Jakob Nielsen, Altinget og Mandag Morgen:

”Jeg kunne godt forestille mig at bringe et anonymiseret indlæg fra en embedsmand, men det ville være en undtagelse og altid afhænge af en konkret vurdering.

En række forudsætninger ville skulle være opfyldt:

  • Jeg skulle være 100 procent sikker på skribentens identitet.
  • Skribenten skulle bringe forhold frem i lyset af så alvorlig karakter, at det åbenlyst er i offentligheden interesse, at det bliver lagt frem – noget, der rækker ud over, at ministeren er uduelig.
  • Og så skal det være min vurdering, at skribenten ville sætte så meget på spil ved at fremsætte sine oplysninger med navns nævnelse, at vedkommende fx ville kunne miste sit job
  • Endelig vil det være mit udgangspunkt, at den angrebne part ville skulle have adgang til at få forelagt kritikken og svare på den, inden man publicerer kritikken.

Helt konkret vil det være meget få tilfælde, hvor disse betingelser ville være opfyldt. Men jeg ville ikke udelukke, at det kunne forekomme.”

Michael Dyrby, BT:

”I udgangspunktet NEJ, det strider mod de grundlæggende regler for tildeling af anonymitet, som altid har indeholdt: Hvis du vil anklage en konkret person eller gruppe, skal du være villig til at stå på mål for det med dit eget navn. Men jeg udelukker ikke, at der kan være et indhold i en kronik, der gør det nødvendigt at offentliggøre den. Også anonymt.”

”Så mit svar er grundlæggende nej, men der kan være undtagelser.”

Foto: Dave Pinter/Flickr

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu