New York Times trykte anonym insiderkritik af Trump – hvad ville danske chefredaktører gøre?

(opdateret den 18. september med kommentar fra Lea Korsgaard)

New York Times var godt klar over, at de sprang ud på dybt vand, da de denne uge valgte at offentliggøre et debatindlæg fra en anonym, men meget centralt placeret kilde i Det Hvide Hus. Men fordi avisen mente, at den benhårde insiderkritik af præsidenten var vigtig og fordi kilden med stor sandsynlighed ville miste sit job, hvis anonymiteten blev brudt, valgte redaktionen at krydse den røde linje.

Spørgsmålet er om danske chefredaktører ville gøre som New York Times, hvis en centralt placeret kilde i den danske regering tilbød et velskrevet debatindlæg med hård kritik af statsministeren. Chefredaktøren kender personens identitet, men må ikke videregive den til læserne.

Medietrends spurgte otte chefredaktører – her er hvad fem af dem svarede:

Lea Korsgaard, Zetland:

“Under helt særlige omstændigheder og under hensynet til offentlighedens interesse i at få indsigt i et helt afgørende anliggende, kunne jeg godt finde på det – hvis og såfremt jeg kendte til kildens identitet og motiver, og at han eller hun dermed ikke var anonym for mig. Når det er sagt: Debatindlægget i New York Times var vild og væsentlig læsning. Men jeg savnede også konkreter. Journalistik lever i konkreter: Hvordan, hvorledes, hvornår. En anklage er i journalistisk sammenhæng ikke noget værd uden dokumentation for, at der er grund til at rejse den anklage. Det gælder uanset hvilken form for kilde, vi har med at gøre.”

Christian Jensen, Politiken:

”Det er virkelig et vanskeligt etisk dilemma, og nu kender jeg ikke New York Times’ kendskab til hverken kilden eller substansen. Foruden at kende kildens identitet, må man også have en udstrakt tillid til vedkommende. Det er jo åbenbart, hvad kilden risikerer ved at stå frem. I det lys vil jeg skønne, at oplysningernes væsentlighed må gå forud for det princippet om navngivning. Ville jeg gøre noget tilsvarende i Danmark? Det må bero på en konkret og grundig vurdering.”

Jacob Nybroe, Jyllands Posten:

”Det ville jeg ikke, svarer Nybroe og henviser til Jyllands Postens leder fredag, der netop forholder sig til det tricky spørgsmål:

”Anonymitet i journalistik er problematisk. Alligevel forekommer det ofte, fordi mange historier ikke ville kunne afdækkes uden, men da sker det i reportageform, så mediet har mulighed for at efterprøve og verificere kildens oplysninger. Her er der tale om en kronik, og selv om The New York Times naturligvis er bekendt med skribentens identitet, har den ingen mulighed for at få rigtigheden bekræftet. En kronik fremstår uimodsagt og uefterprøvet. Derfor må afsenderen have mod og mandshjerte til at lægge navn til sine påstande.”

Jakob Nielsen, Altinget og Mandag Morgen:

”Jeg kunne godt forestille mig at bringe et anonymiseret indlæg fra en embedsmand, men det ville være en undtagelse og altid afhænge af en konkret vurdering.

En række forudsætninger ville skulle være opfyldt:

• Jeg skulle være 100 procent sikker på skribentens identitet.
• Skribenten skulle bringe forhold frem i lyset af så alvorlig karakter, at det åbenlyst er i offentligheden interesse, at det bliver lagt frem – noget, der rækker ud over, at ministeren er uduelig.
• Og så skal det være min vurdering, at skribenten ville sætte så meget på spil ved at fremsætte sine oplysninger med navns nævnelse, at vedkommende fx ville kunne miste sit job
• Endelig vil det være mit udgangspunkt, at den angrebne part ville skulle have adgang til at få forelagt kritikken og svare på den, inden man publicerer kritikken.

Helt konkret vil det være meget få tilfælde, hvor disse betingelser ville være opfyldt. Men jeg ville ikke udelukke, at det kunne forekomme.”

Michael Dyrby, BT:

”I udgangspunktet NEJ, det strider mod de grundlæggende regler for tildeling af anonymitet, som altid har indeholdt: Hvis du vil anklage en konkret person eller gruppe, skal du være villig til at stå på mål for det med dit eget navn. Men jeg udelukker ikke, at der kan være et indhold i en kronik, der gør det nødvendigt at offentliggøre den. Også anonymt.”

”Så mit svar er grundlæggende nej, men der kan være undtagelser.”

Foto: Dave Pinter/Flickr