Connect with us

Original

Buzzfeed anmelder stegepander og får procenter af salget

Buzzfeed træder i New York Times fodspor og lancerer test af produkter. Hvis deres anmeldelse frister dig til at købe, tjener de penge – ellers ikke

Udgivet

den

Buzzfeed anmelder stegepander og får procenter af salget

?

Nemlig. Begrebet hedder e-commerce, affiliate og en hel masse andet. Men i korte træk handler det om, at et medie skaber synlighed om et produkt, formidler salget og derfor får en sjat penge for anstrengelserne.

Det vil altså sige..

.. At Buzzfeed har lanceret en side, de kalder Buzzfeed Reviews. Her tester og anmelder de en masse produkter og giver læserne et direkte link til en forhandler. For hver varegruppe præsenterer Buzzfeed Reviews tre prisklasser – en billig, en mellemdyr og en dyr.

Anmeldelserne af de mange forskellige varer virker seriøs og troværdig og Buzzfeed er helt åben om, at de måske modtager penge for at formidle handlen.

Er det set før?

Ja, Buzzfeed Reviews træder i fodsporene af Wirecutter, der er ejet af New York Times, og som kører på samme måde og angiveligt skulle give et sundt afkast til New York Times. Også Wirecutter spiller med fuldstændig åbne kort om deres kommision.

For og imod

Medierne har brug for at udvikle nye indtægtskilder og at skabe ærlig forbrugerjournalistik og tjene penge på det er vel isoleret set, helt fint. Ret beset er det ikke meget anderledes end at Politiken altid har anmeldt bøger, som efterfølgende kunne købes i Politikens Boghandel og som måske ligefrem var udgivet af Politikens eget forlag.

Men når der er så åbenlyse økonomiske interesser i at skrive positive anmeldelser, udfordrer koncepter som Buzzfeed Reviews og Wirecutter deres mediers troværdighed og deres medarbejderes integritet.

Strammer Buzzfeed Reviews deres anmeldelser, smitter det af på hele Buzzfeed og så kan det være dyrt tjente penge.

Men når alt kommer til alt, spiller dette koncept fint ind i den herskende tankegang om at medier skal være tæt på deres brugere og klæde dem på til stort og småt i deres hverdag. Det gælder også indkøb af stegepander og nye løbesko.

I øvrigt er danske Tænk, som dog ikke formidler salg, altid blevet forbundet med høj troværdighed. Så hvis opgaven gribes seriøst an, kan troværdigheden måske ligefrem smitte af på modermediet.

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu