Connect with us

Original

Mikrobetaling – værd at vide lige nu

Salg af journalistik i løssalg er atter på dagsordenen. Her er hvad du bør vide lige nu om de aktuelle projekter i Danmark og udlandet

Udgivet

den

Mikrobetaling - værd at vide lige nu

Hver dag går danske betalingsmedier glip af hundredetusindevis af potentielle salg. Det sker når interesserede læsere banker panden mod betalingsmuren og kan vælge mellem at købe hele mediet for mindst en måned eller smutte igen.

Alternativet kunne være at sælge den konkrete artikel i løssalg. Et fænomen, som er blevet diskuteret i årtier og som oftest er afvist med at journalistik (også) handler om kontekst og at der ikke er nogen grund til at medierne selv bidrager til fragmenteringen af medieforbruget.

Ikke desto mindre er der atter grøde i andedammen. Betalingstjenesten Nets, der står bag Betalingsservice og Dankortet har netop meddelt, at de udvikler en tjeneste, der ved hjælp af blockchainteknologi vil gøre mikrobetalingen gnidningsfri og meget billig.

I første omgang vil Nets testkøre det nye system på technichemediet TechSavvy, men senere er målet naturligvis at udbrede tjenesten til flest mulige – også gerne i udlandet, meddeler Nets, der kalder den nye betalingsløsning Stacker.

Et større dansk mediehus og Politikens Lokalaviser er med i en følgegruppe, der kigger udviklingsprojektet over skulderen.

Læs mere bag betalingsmur på Mediawatch.

Ny dansk app

Samtidig rejser to unge danske iværksættere på charmeoffensiv hos de danske mediehuse for at overtale dem til at bidrage med indhold til deres nye app, der skal gøre det lettere for især unge mediebrugere at få adgang til betalingsjournalistik.

Appen hedder Zorter og princippet er, at man som mediebruger tanker op med ”læsemønter” på appen og derefter kan bruge dem til at købe artikler stykvist.

En af mange udfordringer for Zorter er, at den er en app. Dermed skal den konkurrere med de mange andre apps på vores smartphone og selvom de fleste af os er glade for at downloade nye apps, viser mange undersøgelser, at vi bruger størstedelen af tiden på færre end en håndfuld apps. Desuden foregår langt det meste nyhedskonsumering på det åbne net og en virkelig effektiv mikrobetalingsløsning bør derfor være integreret i den trafik – eventuelt som en browserudvidelse.

Men måske netop fordi Zorter ikke er på nettet, kan medierne tillade sig at betragte projektet mere isoleret og som et eksperiment med at nå unge brugere med nye metoder.

Flere mediehuse udviser forsigtig interesse for Zorter, med administrerende chefredaktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov hæfter sig ved, at det ikke er godt for hverken medierne eller mediebrugerne at skubbe fordyrende mellemled ind mellem sig.

Det har han naturligvis principielt ret i, men der er jo allerede mange mellemmænd mellem medierne og brugerne og hvis Zorter rent faktisk udløser nye kunder med indtægter til medierne, er det vel trods alt ikke den værste mellemled, man kan have.

Læs om Zorter på Politiken.dk

Mikroslag skaffer abonnenter

Alternativt kan medierne vælge selv at kaste sig ud i mikrobetalingen. Det har det canadiske medie Winnipeg Free Press gjort med bemærkelsesværdige resultater. Ikke alene tjener avisen penge på de kunder, der ellers ville være blevet afvist af betalingsvæggen, de bruger også modellen til at konvertere mikrobetalere til abonnenter.

Det foregår ved, at mikrobetalerne sendes igennem en kundetragt med fire etaper:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement i stedet.

Medietrends skrev før sommerferien en uddybende artikel om Winnipeg Free Press. Læs den her og se blandt andet deres foreløbige resultater:

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Set ud fra et forretningsperspektiv er det naturligvis en ideel situation, hvis man kan sælge abonnementer for et helt år ad gangen. Men hvis den helt store potentielle kundekreds ikke har råd, må det altid være godt købmandsskab at overveje andre modeller. Og som det canadiske medie illustrerer, behøver mikrobetaling ikke være en konkurrent til abonnementsmodellen. Faktisk kan mikromodellen supplere og støtte abonnementsmodellen.

Men det kræver selvfølgelig at prissætningen fastlægges, så det bedst kan betale sig med et abonnement for inkarnerede fans af mediet.

Det rejser så spørgsmålet om, hvor meget danskerne vil betale. Medietrends har ikke kendskab til undersøgelser, der belyser dette og gennemførte derfor sin egen miniundersøgelse fuldstændig blottet for videnskabelige standarder.

Hvis du kender til bedre undersøgelser, så skriv og del meget gerne. Skriv til denne mail.

Indtil da kan du læse resultaterne af Medietrends undersøgelse her:

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu