Connect with us

Original

Mikrobetaling – værd at vide lige nu

Salg af journalistik i løssalg er atter på dagsordenen. Her er hvad du bør vide lige nu om de aktuelle projekter i Danmark og udlandet

Udgivet

den

Mikrobetaling - værd at vide lige nu

Hver dag går danske betalingsmedier glip af hundredetusindevis af potentielle salg. Det sker når interesserede læsere banker panden mod betalingsmuren og kan vælge mellem at købe hele mediet for mindst en måned eller smutte igen.

Alternativet kunne være at sælge den konkrete artikel i løssalg. Et fænomen, som er blevet diskuteret i årtier og som oftest er afvist med at journalistik (også) handler om kontekst og at der ikke er nogen grund til at medierne selv bidrager til fragmenteringen af medieforbruget.

Ikke desto mindre er der atter grøde i andedammen. Betalingstjenesten Nets, der står bag Betalingsservice og Dankortet har netop meddelt, at de udvikler en tjeneste, der ved hjælp af blockchainteknologi vil gøre mikrobetalingen gnidningsfri og meget billig.

I første omgang vil Nets testkøre det nye system på technichemediet TechSavvy, men senere er målet naturligvis at udbrede tjenesten til flest mulige – også gerne i udlandet, meddeler Nets, der kalder den nye betalingsløsning Stacker.

Et større dansk mediehus og Politikens Lokalaviser er med i en følgegruppe, der kigger udviklingsprojektet over skulderen.

Læs mere bag betalingsmur på Mediawatch.

Ny dansk app

Samtidig rejser to unge danske iværksættere på charmeoffensiv hos de danske mediehuse for at overtale dem til at bidrage med indhold til deres nye app, der skal gøre det lettere for især unge mediebrugere at få adgang til betalingsjournalistik.

Appen hedder Zorter og princippet er, at man som mediebruger tanker op med ”læsemønter” på appen og derefter kan bruge dem til at købe artikler stykvist.

En af mange udfordringer for Zorter er, at den er en app. Dermed skal den konkurrere med de mange andre apps på vores smartphone og selvom de fleste af os er glade for at downloade nye apps, viser mange undersøgelser, at vi bruger størstedelen af tiden på færre end en håndfuld apps. Desuden foregår langt det meste nyhedskonsumering på det åbne net og en virkelig effektiv mikrobetalingsløsning bør derfor være integreret i den trafik – eventuelt som en browserudvidelse.

Men måske netop fordi Zorter ikke er på nettet, kan medierne tillade sig at betragte projektet mere isoleret og som et eksperiment med at nå unge brugere med nye metoder.

Flere mediehuse udviser forsigtig interesse for Zorter, med administrerende chefredaktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov hæfter sig ved, at det ikke er godt for hverken medierne eller mediebrugerne at skubbe fordyrende mellemled ind mellem sig.

Det har han naturligvis principielt ret i, men der er jo allerede mange mellemmænd mellem medierne og brugerne og hvis Zorter rent faktisk udløser nye kunder med indtægter til medierne, er det vel trods alt ikke den værste mellemled, man kan have.

Læs om Zorter på Politiken.dk

Mikroslag skaffer abonnenter

Alternativt kan medierne vælge selv at kaste sig ud i mikrobetalingen. Det har det canadiske medie Winnipeg Free Press gjort med bemærkelsesværdige resultater. Ikke alene tjener avisen penge på de kunder, der ellers ville være blevet afvist af betalingsvæggen, de bruger også modellen til at konvertere mikrobetalere til abonnenter.

Det foregår ved, at mikrobetalerne sendes igennem en kundetragt med fire etaper:

  1. Den gratis zone: Alle kan frit og gratis læse tre artikler (vist nok om måneden) på Winnipeg Free Press. Cirka 70 procent af læserne befinder sig her.
  2. Login zone: Når man vil læse flere artikler end det er muligt i den gratis zone, får man et tilbud om 60 dages gratis prøveabonnement. I den periode kan man frit læse alt så længe man er logget ind. Winnipeg Free Press bruger perioden til at vænne brugerne til deres medie og til nøjagtigt at tælle, hvor mange artikler man bruger.
  3. Afgørelsens time: Når de 60 dage er gået beder Winnipeg Free Press brugerne om at vælge mellem to modeller: Hvis de har læst flere end 40 artikler om måneden, kan det bedst betale sig at købe et fuldt abonnement og hvis de har læst færre, kan det bedst betale sig for dem, at fremover betaler 27 canadiske cent per artikel (ca. 1,3 dkr)
  4. Follow up: Hvis brugerne benytter sig af mikrobetalingsmodellen, holder Winnipeg Free Press løbende øje med om de køber flere end 40 artikler om måneden og tilbyder dem prompte et rigtigt abonnement i stedet.

Medietrends skrev før sommerferien en uddybende artikel om Winnipeg Free Press. Læs den her og se blandt andet deres foreløbige resultater:

Løssalg af artikler skaffer abonnenter til canadisk medie

Set ud fra et forretningsperspektiv er det naturligvis en ideel situation, hvis man kan sælge abonnementer for et helt år ad gangen. Men hvis den helt store potentielle kundekreds ikke har råd, må det altid være godt købmandsskab at overveje andre modeller. Og som det canadiske medie illustrerer, behøver mikrobetaling ikke være en konkurrent til abonnementsmodellen. Faktisk kan mikromodellen supplere og støtte abonnementsmodellen.

Men det kræver selvfølgelig at prissætningen fastlægges, så det bedst kan betale sig med et abonnement for inkarnerede fans af mediet.

Det rejser så spørgsmålet om, hvor meget danskerne vil betale. Medietrends har ikke kendskab til undersøgelser, der belyser dette og gennemførte derfor sin egen miniundersøgelse fuldstændig blottet for videnskabelige standarder.

Hvis du kender til bedre undersøgelser, så skriv og del meget gerne. Skriv til denne mail.

Indtil da kan du læse resultaterne af Medietrends undersøgelse her:

Køb en nyhed for to kroner eller en podcast til en femmer

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu