Connect with us

Original

Ny stilling vinder frem blandt danske medier

Der flyttes kræfter fra at tiltrække titusindevis af brugere fra de sociale medier til at gøre det bedst muligt for dem, der kommer af sig selv

Udgivet

den

Ny stilling vinder frem blandt danske medier

Det er en myte, at Hedeselskabets stifter Enrico Mylius Dalgas udtalte ”Hvad udad tabes, skal indad vindes.” Men pyt med det, for meningen er god nok og med lidt god vilje kan tankegangen let overføres til den moderne, digitale medieverden.

Her har medierne i en årrække nydt godt af horder af læsere, lyttere og seere fra de sociale medier. Men i takt med, at de fleste har erkendt, at brugerne, der kommer via sociale medier er markant mindre engagerede end kernelæserne, der kommer direkte til medierne er det blevet mere og mere oplagt at bruge resurser på, at gøre det godt for de faste brugere fremfor de flygtige fra de sociale medier.

At Facebook dertil har trumfet udviklingen ved også skrue ned for tilstrømningen af brugere til medierne gør det kun endnu mere påkrævet at ”vinde indad”, som Dalgas-myten prædiker.

Derfor har langt de fleste internationale medier i de senere år oprustet med medarbejdere, der har som speciale at forstå brugerne. Ikke bare kolde facts om hvem brugerne er, men en dybtgående forståelse af brugerne, deres behov, deres tankegang, deres adfærd og deres oplevelser.

Den nye type medarbejdere har ofte en titel, der varierer over forskellige udgaver af temaet audience engagement.

Herhjemme har kun få medier indtil videre kastet sig ud i den nye disciplin. Men TV MIDTVEST har netop slået et job op for at finde deres første publikumsudvikler. Det sker blandt andet fordi TV MIDTVEST tror på, at der ligger uopdyrkede værdier mellem dem og deres brugere. Det mener digital chef Nadia Nikolajeva:

”Håbet med stillingen er tage et markant, dybt spadestik til en ny og moderne journalistisk arbejdsmetode. Vi skal tættere på vores modtagere på en måde, der både er mere menneskelig og mere dedikeret analytisk. Vi har det seneste år flere gange oplevet, hvor stor en forskel det gør at inddrage brugere og modtagere helt tidligt i arbejdsprocessen. Ved både at tage ud og opsøge folk og invitere dem indenfor hos os, får vi fuldstændigt uvurderlig indsigt, som påvirker vores produkter og gør dem mere værdifulde for selvsamme modtagere.”

Publikumsudvikleren bliver ofte sammenlignet med sociale medie redaktører, der også har til opgave at være bindeled til brugerne. Men for Nadia Nikolajeva har den nye stillingsbetegnelse et helt andet indhold.

”Publikumsudvikleren skal evne at sætte sig ind i målgruppernes behov og så overføre det til produktion af journalistik. Det lyder måske lidt uvant. Men det er min klare opfattelse, at den slags stilling bliver fuldstændigt indgroet i fremtidens redaktionslokaler.”

Hvorfor er det vigtigere i dag end tidligere?

”Fordi vi medier mere end nogensinde skal til at udfordre os selv og vores rolle i forhold til modtagerne. Det er bare om at komme i gang, så vi kan bevare vores eksistensberettigelse og gøre gavn.”

Kender I ikke jeres publikum?

”Det er jeg oprigtigt i tvivl om nogle gange. Jeg elsker at maile frem og tilbage med vores brugere og mødes med dem. Eksempelvis klagede en ung mand over en funktion i vores streamingapp. Det endte med, at vi havde en længere korrespondance om de programmer, som han ser. Mange af hans tanker overraskede mig meget. Og jeg har spurgt, om vi må komme og besøge ham snarest. Jeg vil fysisk gerne hjem til folk, hen på deres arbejdsplads – og sikre mig, at jeg ved, hvordan de opfatter og bruger vores indhold,” lyder det fra Nadia Nikolajeva.

Og i stillingsopslaget fremgår det da også jobbet i høj grad forventes at være en udvendt funktion med tæt kontakt til brugerne.

Dagbladet Information, Mediehuset Ingeniøren og det nu nedlagte Format har (havde) også publikumsudviklere ansat.

Mikka Tecza er Informations publikumsudvikler og da Information ikke er noget stort medie, har hun dagligt hænderne fulde af alt fra almindelig webredigering af artikler, til SEO, kigge på data, sparre med journalister og andre fra webredaktionen om gode rubrikker (og teste dem) – til at udvikle, skrive, redigere og udsende nyhedsbreve og at være øverste ansvarlig for avisens tilstedeværelse på de sociale medier.

”Samt alt det løse,” lyder det fra Mikka Tecza.

”Min stilling kan minde om et af forne tiders buzzwords, nemlig community manager – bare med mindre fokus på sociale medier og mere fokus på (digitalt) publikum som helhed. Information er jo en abonnementsforretning, så hvis vi ikke bliver ved med dels at fastholde vores nuværende, dels at skaffe nye abonnenter, så dør vi. Selv hvis vi tager abonnenterne ud af ligningen og bare fokuserer på vores publicistiske opgave – at udbrede vores journalistik til så mange som muligt – så er den tid forbi, hvor man bare kunne dele en artikel på Facebook og se den rulle derudaf. Vi må hele tiden tænke i nye måder at udkomme på, og forfine de måder, vi allerede udkommer på. Det er også publikumsudvikling.”

”Med det sagt, så kan det snildt være, at vi om fem år griner af “publikumsudvikler” som de sene 10’eres buzzword. Jeg synes ærligt talt, der burde være meget mindre fokus på den noget lollede stillingsbetegnelse, og meget mere fokus på de konkrete opgaver, som jeg – og sikkert mange andre rundt om i mediehusene – løser og/eller burde løse – uanset hvad vi kalder det. Det er indlysende, at der er brug for en person, der har til ansvar at opdyrke + fastholde publikum.”

Ambitionen om at styrke forbindelsen til brugerne er desuden det gennemgående tema i den meget roste debatbog “Den Journalistiske Forbindelse”, som Søren Schultz Jørgensen og Per Westergård udgav i foråret.

Læs Medietrends anmeldelse: “Den Journalistiske Forbandelse”.

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu