Connect with us

Original

Seks spørgsmål til medieaftalen

Hvorfor mister nogle digitale medier penge på digital nulmoms? Er Berlingske et regionalt medier og fire andre spørgsmål til den nye medieaftale

Udgivet

den

(Opdateret den 18. juli med svar fra kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance. Hendes svar er afleveret til Folketingets Kulturudvalg efter udvalget på opfordring fra Socialdemokraternes kultur- og medieordfører Mogens Jensen har bedt hende om at kommentere Medietrends seks spørgsmål.

Mette Bocks svar er i kursiv efter hvert spørgsmål.)

Regeringen og Dansk Folkeparti har natten til fredag forhandlet medieaftalen på plads. Selvom aftalen er detaljeret og fylder 12 sider, er der dog en række spørgsmål, som ikke er besvaret.

Her er nogle af dem:

Skal digitale medier tabe på digital nulmoms?

Det er aftalt, at regeringen vil arbejde for at gennemføre nulmoms for digitale medier. Det vil betyde, at digitale medier ikke skal betale moms af deres indtægter fra brugerne på linje med den nulmoms printmedier har. Nulmomsen skal dog gennemføres via EU, men indtil det sker, kompenseres de digitale medier fra en overgangsordning. Tidligere har de digitale medier fået kompensation fra en supplementspulje, men den fjernes selvfølgelig nu.

Det betyder dog også, at digitale medier, der ikke får glæde af den digitale nulmoms fordi de er annoncefinansierede, mister deres støtte fra supplementspuljen. For Avisen.dk betyder det formentligt et tab på knap 1,4 millioner kroner om året.

Ligeledes er det et krav at medier opfylder kravene til produktionsstøtte for at få glæde af nulmomsen. Men de krav er blandt andet, at men har mindst tre redaktionelle medarbejdere og iøvrigt ikke er niche. Altså udelukkes små medier.

Mette Bock: 

Det fremgår af medieaftalen, at momsfritagelsen for trykte aviser – for at sikre platformsneutralitet – ønskes udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en pulje, som stiger gradvist i aftaleperioden til 67,6 mio. kr. til internetmedier. Det er en forudsætning, at medierne opfylder betingelserne for at kunne modtage produktionsstøtte.

Puljen kan søges af såvel skrevne fritstående internetmedier som internetmedier, der er en del af et trykt nyhedsmedie. Støtten beregnes på baggrund af nyhedsmediets indtægter fra salg af digitale abonnementer/enkeltartikler. Tilskuddet pr. medie kan maksimalt udgøre 5mio.kr. årligt. Evt. ikke anvendte midler overføres til hovedordningen. Endelig fremgår det af aftalen, at supplementsordningen for fritstående internetmedier nedlægges.

Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret ved hjælp af annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af den nye pulje.

Hvad er der galt med nichemedier?

Medieaftalen vil stramme betingelserne for, hvem der kan få støtte. I aftalen står der:

”…i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har almen interesse for den danske befolkning. Det betyder blandt andet, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere – og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper – og at det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen.”

Danske Medier henviser til et notat fra forhandlingerne og ifølge det, vil de skærpede regler fratage støtten til medier som for eksempel Computerworld, Forbrugerrådet Tænk, Udfordringen, Aktionæren, Økonomisk Ugebrev, Dagens Medicin, Licitationen, Filmmagasinet Ekko og Dagens Byggeri.

Men hvad er der galt med nichejournalistik? Er nicher ikke et markedssvar på de moderne mediebrugeres segmenterede medievaner? Og hvorfor skal ”brede” medier, der også dækker nichestof have støtte til det, når specialistmedierne ikke kan få det?

Endelig er det helt store spørgsmål, hvorfor nichekongerne fra Watchmedier tilsyneladende ikke er truede. Svaret er formentlig, at de lever op til kravet om en bred målskive ved, at de samler noget deres indhold fra de mange portaler på en fælles platform.

Læs også:  Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Er den konstruktion også en farbar vej for andre nichemedier? Kunne de for eksempel lave en andelsnicheportal med alt godt fra udkanten?

Mette Bock henviser i sit svar til dette notat.

Hvordan skal iværksættere få råd til innovation?

I dag er kravet til ansøgere af støtte fra Innovationspuljen, at de skal have en egenfinansiering på 40 procent eller 25 procent, hvis de er målrettet børn og unge. Det krav har i sig selv været en kæmpe udfordring for iværksættere. Men i den nye medieaftale hæves kravet til 50 procent.

Det udelukker reelt små iværksættere med begrænset kapital i at få hjælp til at innovere. Er det forligspartnernes ønske, at innovationsstøtte kun skal ydes til veletablerede mediehuse, der selv har råd til innovation?

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at egenfinansieringsgraden for støtte fra innovationspuljen fastsættes til 50 pct. Efter de gældende regler er egenfinansieringsgraden 40 pct. for tilskud til etablering af nye medier og 60 pct. for støtte til udvikling af eksisterende medier. Der er således efter min opfattelse tale om en mindre ændring i forhold til de gældende regler. I lyset af at der kan ydes tilskud i op til tre år, er der efter min opfattelse under alle omstændigheder tale om en favorabel støtteordning for så vidt angår etablering af nye medier og afprøvning af nye forretningsmodeller mv.

Er Berlingske et regionalt medie?

Medieaftalen vil flytte penge fra landsdækkende medier til lokale og regionale medier. Det sker blandt andet ved, at det såkaldte titelloft, som er maksimumbeløbet et medie kan modtage, nedsættes fra 17,5 millioner kroner til 11 millioner kroner for landsdækkende medier.

For regionale og lokale medier fastholdes loftet på 17,5 millioner kroner. Medieaftalen definerer samtidig, at et medie defineres som regionalt, hvis mindst 80 procent af læserne bor i samme region.

Det bliver spændende at se, hvor regionale “landsdækkende” medier er, når der står 6,5 millioner på højkant.

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie (”titelloftet”) sænkes til 11 mio. kr. med henblik på at sikre en bedre balance mellem lokale, regionale og landsdækkende medier. For lokale og regionale medier fastsættes titelloftet dog til 17,5 mio. kr. Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst 80 pct. af deres læsere i den pågældende region. Efter de for Kulturministeriet foreliggende oplysninger har Berlingske Tidende ikke 80 pct. af sine læsere i Hovedstadsregionen.

Er samfundsbærende institutioner værre end aktieselskaber?

Ejerskabskriteriet strammes, så medier, der er helt eller delvist ejet af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller brancheorganisationer, får halveret støtten. Det koster ved kasse 1 for Ingeniøren, Version2, Avisen.dk, Ugebrevet A4 (en del af Avisen.dk) og Folkeskolen.

Det er klart, at staten ikke skal give mediestøtte til propagandavirksomhed fra disse organisationer. Men hvis deres medier har redaktionel frihed, hvorfor er det så værre at støtte dem end at støtte medier, der er ejet af aktieselskaber eller kapitalfonde – de har vel også interesser, som man kunne mistænke dem for at markedsføre igennem deres medier.

Mette Bock henviser i sit svar til hendes tidligere besvarelse af KUU spørgsmål nr. 289 (Alm. del)

Efter de gældende regler for tildeling af mediestøtte kan der ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der er ejet med 2/3 eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer. Det er i forbindelse med nedsættelsen af støtten til disse medier ikke tanken at ændre på afgrænsningen af de omfattede organisationer.

Er Ekstra Bladet en gang ruffere?

En opsigtvækkende detalje er, at medieaftalen slår fast, at medier, der er dømt for rufferi, eller hvis ledende medarbejdere er dømt, ikke kan få mediestøtte.

Det virker unægtelig som en direkte advarsel til Ekstra Bladet. Uanset, hvad man måtte mene om Ekstra Bladets massageannoncer, er man nødt til også at stille spørgsmålet om det er i orden at lave politiske aftaler med et konkret medie i søgelyset?

Mette Bock:

Det omhandlede punkt om at nyhedsmedier, der er straffet for overtrædelse eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om rufferi, ikke kan modtage tilskud i medfør af mediestøtteloven, gælder for alle medier

Læs også: Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu