Connect with us

Original

Seks spørgsmål til medieaftalen

Hvorfor mister nogle digitale medier penge på digital nulmoms? Er Berlingske et regionalt medier og fire andre spørgsmål til den nye medieaftale

Udgivet

den

(Opdateret den 18. juli med svar fra kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance. Hendes svar er afleveret til Folketingets Kulturudvalg efter udvalget på opfordring fra Socialdemokraternes kultur- og medieordfører Mogens Jensen har bedt hende om at kommentere Medietrends seks spørgsmål.

Mette Bocks svar er i kursiv efter hvert spørgsmål.)

Regeringen og Dansk Folkeparti har natten til fredag forhandlet medieaftalen på plads. Selvom aftalen er detaljeret og fylder 12 sider, er der dog en række spørgsmål, som ikke er besvaret.

Her er nogle af dem:

Skal digitale medier tabe på digital nulmoms?

Det er aftalt, at regeringen vil arbejde for at gennemføre nulmoms for digitale medier. Det vil betyde, at digitale medier ikke skal betale moms af deres indtægter fra brugerne på linje med den nulmoms printmedier har. Nulmomsen skal dog gennemføres via EU, men indtil det sker, kompenseres de digitale medier fra en overgangsordning. Tidligere har de digitale medier fået kompensation fra en supplementspulje, men den fjernes selvfølgelig nu.

Det betyder dog også, at digitale medier, der ikke får glæde af den digitale nulmoms fordi de er annoncefinansierede, mister deres støtte fra supplementspuljen. For Avisen.dk betyder det formentligt et tab på knap 1,4 millioner kroner om året.

Ligeledes er det et krav at medier opfylder kravene til produktionsstøtte for at få glæde af nulmomsen. Men de krav er blandt andet, at men har mindst tre redaktionelle medarbejdere og iøvrigt ikke er niche. Altså udelukkes små medier.

Mette Bock: 

Det fremgår af medieaftalen, at momsfritagelsen for trykte aviser – for at sikre platformsneutralitet – ønskes udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en pulje, som stiger gradvist i aftaleperioden til 67,6 mio. kr. til internetmedier. Det er en forudsætning, at medierne opfylder betingelserne for at kunne modtage produktionsstøtte.

Puljen kan søges af såvel skrevne fritstående internetmedier som internetmedier, der er en del af et trykt nyhedsmedie. Støtten beregnes på baggrund af nyhedsmediets indtægter fra salg af digitale abonnementer/enkeltartikler. Tilskuddet pr. medie kan maksimalt udgøre 5mio.kr. årligt. Evt. ikke anvendte midler overføres til hovedordningen. Endelig fremgår det af aftalen, at supplementsordningen for fritstående internetmedier nedlægges.

Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret ved hjælp af annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af den nye pulje.

Hvad er der galt med nichemedier?

Medieaftalen vil stramme betingelserne for, hvem der kan få støtte. I aftalen står der:

”…i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har almen interesse for den danske befolkning. Det betyder blandt andet, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere – og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper – og at det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen.”

Danske Medier henviser til et notat fra forhandlingerne og ifølge det, vil de skærpede regler fratage støtten til medier som for eksempel Computerworld, Forbrugerrådet Tænk, Udfordringen, Aktionæren, Økonomisk Ugebrev, Dagens Medicin, Licitationen, Filmmagasinet Ekko og Dagens Byggeri.

Men hvad er der galt med nichejournalistik? Er nicher ikke et markedssvar på de moderne mediebrugeres segmenterede medievaner? Og hvorfor skal ”brede” medier, der også dækker nichestof have støtte til det, når specialistmedierne ikke kan få det?

Endelig er det helt store spørgsmål, hvorfor nichekongerne fra Watchmedier tilsyneladende ikke er truede. Svaret er formentlig, at de lever op til kravet om en bred målskive ved, at de samler noget deres indhold fra de mange portaler på en fælles platform.

Læs også:  Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Er den konstruktion også en farbar vej for andre nichemedier? Kunne de for eksempel lave en andelsnicheportal med alt godt fra udkanten?

Mette Bock henviser i sit svar til dette notat.

Hvordan skal iværksættere få råd til innovation?

I dag er kravet til ansøgere af støtte fra Innovationspuljen, at de skal have en egenfinansiering på 40 procent eller 25 procent, hvis de er målrettet børn og unge. Det krav har i sig selv været en kæmpe udfordring for iværksættere. Men i den nye medieaftale hæves kravet til 50 procent.

Det udelukker reelt små iværksættere med begrænset kapital i at få hjælp til at innovere. Er det forligspartnernes ønske, at innovationsstøtte kun skal ydes til veletablerede mediehuse, der selv har råd til innovation?

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at egenfinansieringsgraden for støtte fra innovationspuljen fastsættes til 50 pct. Efter de gældende regler er egenfinansieringsgraden 40 pct. for tilskud til etablering af nye medier og 60 pct. for støtte til udvikling af eksisterende medier. Der er således efter min opfattelse tale om en mindre ændring i forhold til de gældende regler. I lyset af at der kan ydes tilskud i op til tre år, er der efter min opfattelse under alle omstændigheder tale om en favorabel støtteordning for så vidt angår etablering af nye medier og afprøvning af nye forretningsmodeller mv.

Er Berlingske et regionalt medie?

Medieaftalen vil flytte penge fra landsdækkende medier til lokale og regionale medier. Det sker blandt andet ved, at det såkaldte titelloft, som er maksimumbeløbet et medie kan modtage, nedsættes fra 17,5 millioner kroner til 11 millioner kroner for landsdækkende medier.

For regionale og lokale medier fastholdes loftet på 17,5 millioner kroner. Medieaftalen definerer samtidig, at et medie defineres som regionalt, hvis mindst 80 procent af læserne bor i samme region.

Det bliver spændende at se, hvor regionale “landsdækkende” medier er, når der står 6,5 millioner på højkant.

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie (”titelloftet”) sænkes til 11 mio. kr. med henblik på at sikre en bedre balance mellem lokale, regionale og landsdækkende medier. For lokale og regionale medier fastsættes titelloftet dog til 17,5 mio. kr. Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst 80 pct. af deres læsere i den pågældende region. Efter de for Kulturministeriet foreliggende oplysninger har Berlingske Tidende ikke 80 pct. af sine læsere i Hovedstadsregionen.

Er samfundsbærende institutioner værre end aktieselskaber?

Ejerskabskriteriet strammes, så medier, der er helt eller delvist ejet af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller brancheorganisationer, får halveret støtten. Det koster ved kasse 1 for Ingeniøren, Version2, Avisen.dk, Ugebrevet A4 (en del af Avisen.dk) og Folkeskolen.

Det er klart, at staten ikke skal give mediestøtte til propagandavirksomhed fra disse organisationer. Men hvis deres medier har redaktionel frihed, hvorfor er det så værre at støtte dem end at støtte medier, der er ejet af aktieselskaber eller kapitalfonde – de har vel også interesser, som man kunne mistænke dem for at markedsføre igennem deres medier.

Mette Bock henviser i sit svar til hendes tidligere besvarelse af KUU spørgsmål nr. 289 (Alm. del)

Efter de gældende regler for tildeling af mediestøtte kan der ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der er ejet med 2/3 eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer. Det er i forbindelse med nedsættelsen af støtten til disse medier ikke tanken at ændre på afgrænsningen af de omfattede organisationer.

Er Ekstra Bladet en gang ruffere?

En opsigtvækkende detalje er, at medieaftalen slår fast, at medier, der er dømt for rufferi, eller hvis ledende medarbejdere er dømt, ikke kan få mediestøtte.

Det virker unægtelig som en direkte advarsel til Ekstra Bladet. Uanset, hvad man måtte mene om Ekstra Bladets massageannoncer, er man nødt til også at stille spørgsmålet om det er i orden at lave politiske aftaler med et konkret medie i søgelyset?

Mette Bock:

Det omhandlede punkt om at nyhedsmedier, der er straffet for overtrædelse eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om rufferi, ikke kan modtage tilskud i medfør af mediestøtteloven, gælder for alle medier

Læs også: Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu