Connect with us

Original

Seks spørgsmål til medieaftalen

Hvorfor mister nogle digitale medier penge på digital nulmoms? Er Berlingske et regionalt medier og fire andre spørgsmål til den nye medieaftale

Udgivet

den

(Opdateret den 18. juli med svar fra kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance. Hendes svar er afleveret til Folketingets Kulturudvalg efter udvalget på opfordring fra Socialdemokraternes kultur- og medieordfører Mogens Jensen har bedt hende om at kommentere Medietrends seks spørgsmål.

Mette Bocks svar er i kursiv efter hvert spørgsmål.)

Regeringen og Dansk Folkeparti har natten til fredag forhandlet medieaftalen på plads. Selvom aftalen er detaljeret og fylder 12 sider, er der dog en række spørgsmål, som ikke er besvaret.

Her er nogle af dem:

Skal digitale medier tabe på digital nulmoms?

Det er aftalt, at regeringen vil arbejde for at gennemføre nulmoms for digitale medier. Det vil betyde, at digitale medier ikke skal betale moms af deres indtægter fra brugerne på linje med den nulmoms printmedier har. Nulmomsen skal dog gennemføres via EU, men indtil det sker, kompenseres de digitale medier fra en overgangsordning. Tidligere har de digitale medier fået kompensation fra en supplementspulje, men den fjernes selvfølgelig nu.

Det betyder dog også, at digitale medier, der ikke får glæde af den digitale nulmoms fordi de er annoncefinansierede, mister deres støtte fra supplementspuljen. For Avisen.dk betyder det formentligt et tab på knap 1,4 millioner kroner om året.

Ligeledes er det et krav at medier opfylder kravene til produktionsstøtte for at få glæde af nulmomsen. Men de krav er blandt andet, at men har mindst tre redaktionelle medarbejdere og iøvrigt ikke er niche. Altså udelukkes små medier.

Mette Bock: 

Det fremgår af medieaftalen, at momsfritagelsen for trykte aviser – for at sikre platformsneutralitet – ønskes udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en pulje, som stiger gradvist i aftaleperioden til 67,6 mio. kr. til internetmedier. Det er en forudsætning, at medierne opfylder betingelserne for at kunne modtage produktionsstøtte.

Puljen kan søges af såvel skrevne fritstående internetmedier som internetmedier, der er en del af et trykt nyhedsmedie. Støtten beregnes på baggrund af nyhedsmediets indtægter fra salg af digitale abonnementer/enkeltartikler. Tilskuddet pr. medie kan maksimalt udgøre 5mio.kr. årligt. Evt. ikke anvendte midler overføres til hovedordningen. Endelig fremgår det af aftalen, at supplementsordningen for fritstående internetmedier nedlægges.

Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret ved hjælp af annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af den nye pulje.

Hvad er der galt med nichemedier?

Medieaftalen vil stramme betingelserne for, hvem der kan få støtte. I aftalen står der:

”…i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har almen interesse for den danske befolkning. Det betyder blandt andet, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere – og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper – og at det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen.”

Danske Medier henviser til et notat fra forhandlingerne og ifølge det, vil de skærpede regler fratage støtten til medier som for eksempel Computerworld, Forbrugerrådet Tænk, Udfordringen, Aktionæren, Økonomisk Ugebrev, Dagens Medicin, Licitationen, Filmmagasinet Ekko og Dagens Byggeri.

Men hvad er der galt med nichejournalistik? Er nicher ikke et markedssvar på de moderne mediebrugeres segmenterede medievaner? Og hvorfor skal ”brede” medier, der også dækker nichestof have støtte til det, når specialistmedierne ikke kan få det?

Endelig er det helt store spørgsmål, hvorfor nichekongerne fra Watchmedier tilsyneladende ikke er truede. Svaret er formentlig, at de lever op til kravet om en bred målskive ved, at de samler noget deres indhold fra de mange portaler på en fælles platform.

Læs også:  Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Er den konstruktion også en farbar vej for andre nichemedier? Kunne de for eksempel lave en andelsnicheportal med alt godt fra udkanten?

Mette Bock henviser i sit svar til dette notat.

Hvordan skal iværksættere få råd til innovation?

I dag er kravet til ansøgere af støtte fra Innovationspuljen, at de skal have en egenfinansiering på 40 procent eller 25 procent, hvis de er målrettet børn og unge. Det krav har i sig selv været en kæmpe udfordring for iværksættere. Men i den nye medieaftale hæves kravet til 50 procent.

Det udelukker reelt små iværksættere med begrænset kapital i at få hjælp til at innovere. Er det forligspartnernes ønske, at innovationsstøtte kun skal ydes til veletablerede mediehuse, der selv har råd til innovation?

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at egenfinansieringsgraden for støtte fra innovationspuljen fastsættes til 50 pct. Efter de gældende regler er egenfinansieringsgraden 40 pct. for tilskud til etablering af nye medier og 60 pct. for støtte til udvikling af eksisterende medier. Der er således efter min opfattelse tale om en mindre ændring i forhold til de gældende regler. I lyset af at der kan ydes tilskud i op til tre år, er der efter min opfattelse under alle omstændigheder tale om en favorabel støtteordning for så vidt angår etablering af nye medier og afprøvning af nye forretningsmodeller mv.

Er Berlingske et regionalt medie?

Medieaftalen vil flytte penge fra landsdækkende medier til lokale og regionale medier. Det sker blandt andet ved, at det såkaldte titelloft, som er maksimumbeløbet et medie kan modtage, nedsættes fra 17,5 millioner kroner til 11 millioner kroner for landsdækkende medier.

For regionale og lokale medier fastholdes loftet på 17,5 millioner kroner. Medieaftalen definerer samtidig, at et medie defineres som regionalt, hvis mindst 80 procent af læserne bor i samme region.

Det bliver spændende at se, hvor regionale “landsdækkende” medier er, når der står 6,5 millioner på højkant.

Mette Bock:

Det fremgår af medieaftalen, at det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie (”titelloftet”) sænkes til 11 mio. kr. med henblik på at sikre en bedre balance mellem lokale, regionale og landsdækkende medier. For lokale og regionale medier fastsættes titelloftet dog til 17,5 mio. kr. Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst 80 pct. af deres læsere i den pågældende region. Efter de for Kulturministeriet foreliggende oplysninger har Berlingske Tidende ikke 80 pct. af sine læsere i Hovedstadsregionen.

Er samfundsbærende institutioner værre end aktieselskaber?

Ejerskabskriteriet strammes, så medier, der er helt eller delvist ejet af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller brancheorganisationer, får halveret støtten. Det koster ved kasse 1 for Ingeniøren, Version2, Avisen.dk, Ugebrevet A4 (en del af Avisen.dk) og Folkeskolen.

Det er klart, at staten ikke skal give mediestøtte til propagandavirksomhed fra disse organisationer. Men hvis deres medier har redaktionel frihed, hvorfor er det så værre at støtte dem end at støtte medier, der er ejet af aktieselskaber eller kapitalfonde – de har vel også interesser, som man kunne mistænke dem for at markedsføre igennem deres medier.

Mette Bock henviser i sit svar til hendes tidligere besvarelse af KUU spørgsmål nr. 289 (Alm. del)

Efter de gældende regler for tildeling af mediestøtte kan der ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der er ejet med 2/3 eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer. Det er i forbindelse med nedsættelsen af støtten til disse medier ikke tanken at ændre på afgrænsningen af de omfattede organisationer.

Er Ekstra Bladet en gang ruffere?

En opsigtvækkende detalje er, at medieaftalen slår fast, at medier, der er dømt for rufferi, eller hvis ledende medarbejdere er dømt, ikke kan få mediestøtte.

Det virker unægtelig som en direkte advarsel til Ekstra Bladet. Uanset, hvad man måtte mene om Ekstra Bladets massageannoncer, er man nødt til også at stille spørgsmålet om det er i orden at lave politiske aftaler med et konkret medie i søgelyset?

Mette Bock:

Det omhandlede punkt om at nyhedsmedier, der er straffet for overtrædelse eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om rufferi, ikke kan modtage tilskud i medfør af mediestøtteloven, gælder for alle medier

Læs også: Små nichemedier mister mediestøtte – nichegigant får 50% mere

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu