Connect with us

Kurateret

Pop-up nyhedsmails popper op til VM

Den massive interesse for VM kan udnyttes til at række ud til nye brugere med enten pop-up nyhedsmails eller chatbots. Flere medier er igang

Udgivet

den

Pop-up nyhedsmails popper op til VM

Den kommende VM-slutrunde kan være en oplagt anledning til at lancere pop-up initiativer. Det kan for eksempel være en nyhedsmail eller en chatbot med et stramt fokus på turneringen og med et mere nørdet indhold end medierne ellers serverer på deres hovedplatforme.

New York Times har netop lanceret Offsides, der de næste to måneder vil fylde de tilmeldtes indbakker med mails om sociale, politiske og økonomiske temaer omkring VM-slutrunden.

Avisen har gode erfaringer med pop-up mails, som typisk har lettere ved at tiltrække tilmeldinger end permanente nyhedsmails og som samtidig kan bruges som vindue og promovering af avisens permanente nyhedsmails. Da Game of Thrones feberen rasede på sit højeste tilmeldte hele 80.000 sig til New York Times pop-up mail, som kun nåede at udkomme otte gange.

New York Times oplyser til Digiday, at nyhedsmailsbrugere er dobbelt så lette at sælge abonnementer til, som læsere, der ikke modtager nyhedsmails.

Også det store amerikanske sportssite Bleacher Report lancerer en nyhedsmail om VM. Her vil der blive kurateret de bedste historier dagligt fra alverdens medier – altså ikke kun Bleacher Reports egne.

Mange andre medier vil formentlig træde i de samme forspor i forbindelse med slutspillet i Rusland.

Flere medier har ved så forskellige begivenheder som sommer OL, vinter OL, kommunalvalg og Folkemøde lanceret pop-up chatbots, som kun har eksisteret i kort tid. Fælles for disse initiativer (inklusive nyhedsmails) er, at de er billige og hurtigere at etablere og ofte får rakt ud til brugere, der ellers kun befinder sig i periferien af de pågældende mediers brugergrupper.

Ideen om at segmentere udgivelser så voldsomt, at man ligefrem dyrker fly-by publikum (som måske ender som kernebrugere) med specialiserede produkter kan også bakkes op af højere annoncepriser end ellers.

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Kurateret

Nu sælges der 130.000 smarte højtalere om dagen

Google taler dansk og salget af smarte højtalere buldrer frem. P.t. er ingen danske medier med på den nye platform

Udgivet

den

Nu sælges der 130.000 smarte højtalere om dagen

Google Assistenten er for kort tid siden begyndt at tale dansk og nu understreger nye markedstal, at teknologien buldrer frem – globalt set.

Ifølge en analyse fra det amerikanske StrategyAnalytics blev der i andet kvartal i 2018 langet hele 130.000 “smarte højtalere” over disken om dagen. Eller 11.700.000 i kvartalet.

Mest populære er Googles mini model, der står for hele 20 procent af salget. Den større model, Google Home, har erobret syv procent af markedet og dermed sidder Google og den nye dansktalende assistent på mere end en fjerdedel af markedet.

Eftersom konkurrenterne endnu ikke taler dansk, er der al mulig grund til at forvente at Googles andel af det danske marked bliver endnu større.

Internationalt er der store forventninger til, hvad de talende assistenter kan komme til at betyde for medierne. Især peges der på, at den nye platform har enormt potentiale for medier, der producerer korte nyhedsbrief, som læses op af assistenten.

Den helt oplagte kobling om at gøre den lyd, medierne allerede producerer, tilgængelig på den nye platform er naturligvis lige så indlysende.

Endnu har ingen danske medier optrådt på Googles nye lydplatform.

Læs hvordan internationale medier anvender stemmestyrede assistenter: Okay, Google kommer på dansk

Læs interview med Googles lydredaktør om mediernes muligheder: Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi

Læs resten af artiklen

Kurateret

Twitter-stifter omfavner medies twitter-eksperiment

Twitters chef er vild med historier der bliver fortalt i lange Twittertråde. Det inviterer læserne indenfor istedet for at trække dem ud til medierne

Udgivet

den

Amerikanske ProPublica har i nogen tid været kendt for deres Twitter-tråde, som de bruger til at fortælle hele historier.

Ved ikke bare at skrive en kort teaser, et par hashtags og så et link til mediets eget site, inviterer ProPublica brugerne tættere ind i historien og gør det 100 gange lettere for dem at kommentere og engagere.

Det mener Twitters medstifter Jack Dorsey, som fortæller om sin oplevelse med Propublica til Wired:

“Twitters superpower er jo konversation og jeg har fulgt, hvordan Propublica udnytter de muligheder. De fordeler de vigtigste elementer fra deres artikler i hver deres tweet og på den måde skaber de en sammenhængende tråd med 10 tweets. Vi har spurgt dem hvorfor og de svarede, at de ønsker at være hvor deres læsere er og når læserne er på en tjeneste, der er kortfattet, så må de oversætte deres historier til det format,” siger Jack Dorsey og fortsætter:

“Det er kreativ brug af en teknologi, som intuitivt ikke matcher med traditionel journalistik. Som medie løber man selvfølgelig en større risiko, hvis man skal tjene penge på annoncer og hive folk tilbage til ens site. Det skal Propublica ikke. Men uagtet det, er det vigtigt at eksperimentere og dette eksperiment gør det godt,” siger han til Wired.

Som Twitterchef har han naturligvis også en personlig interesse i, at medierne laver godt indhold til platformen og lader brugerne blive der istedet for at eksportere dem til egne sites.

Her et eksempel på ProPublicas Twitter-tråde:

Foto: JD Lasica/Flickr

Denne artikel kan selvfølgelig også læses the ProPublica-way på Twitter. Klik her

Læs resten af artiklen

Kurateret

108 tendenser rammer medierne nu

Ny rapport fra Future Today. Få overblik over de mange tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid.

Udgivet

den

108 tendenser rammer medierne nu

Man kan godt beskylde techfremtidsforskeren Amy Webb og hendes Future Today Institute for at skyde med så mange spredehagl, at de er sikre på at ramme et eller andet med ihvertfald nogle af haglene.

Uagtet det, så syder det med substans og udsyn i den netop frigivne rapport 2019 Trend Report For Journalism, Media & Technology, der indeholder i alt 108 tendenser, som vil påvirke medieverden lige om lidt.

Det fører for vidt at omtale alle sammen her og det er bestemt værd selv at browse i rapporten. Men overordnet set er der især tre metatrends, som dominerer i rapporten.

Link til rapporten nederst i artiklen

Blockchain

Fra 2019 og fremefter vil blockchains være som et enzym, der forandrer medieverdenen. Blockchain økosystemet er fortsat i en modningsproces, men allerede nu kan man ifølge Future Today konstatere nok udvikling og konsolidering til, at der er masser af muligheder for medier og journalister.

Det kan være som teknologien bag billige betalingsløsninger, der kan sikre journalister og fotografer betaling for deres arbejde eller medier som kan mikrosælge deres indhold uden at den lave pris per artikel bliver ædt op af gebyrer til bankerne.

Blockchains har også store potentialer for research i real time, hvor teknologien kan decentralisere indsamling af viden og fakta.

Mixed Reality

Sammenblandingen af ægte virkelighed og kunstigt skabte forbedringer er nu så langt fremme, at Future Today ser mange muligheder for medierne. Det kan være alt fra video med AR og VR, til wearables, proximity news og rekonstruktioner af begivenheder, der ellers ikke er filmet.

Future Today mener, at teknologien nu er så mainstream, at medier bør kortlægge deres strategi for, hvordan de vil udnytte teknologien.

Hvis du er usikker på, hvad alt den snak om den ene og den anden form for reality egentlig er, så tjek denne video, hvor augmented reality får fuld gas efter de første 42 sekunder.

Kunstig Intelligens

Kunstig intelligens er overalt og er en fundamental præmis for masser af de 108 tendenser i rapporten.

30 tendenser, der er set før

Future Today opfinder ikke selv de mange tendenser og derfor er mange af dem set før – og så i Future Todays rapporter.

Det gælder blandt andet disse 30 medierelaterede tendenser, som Medietrends skrev om i marts, hvor instituttet sidst udgav forventninger til fremtiden:

  1. Natural Language Generation er en teknik, hvor computere både kan skrive og omskrive tekster, så de sprogligt er på niveau med det et menneske, ville have skrevet. Baseret på fakta og data, kan computeren fx skrive en tale, som Obama ville have gjort det eller omskrive en tekst, så den passer individuelt til diverse målgrupper – fra børn til akademikere.
  2. Computational Photography er en sammensmeltning af alt det man allerede i dag kan med billeder – bare i real time. Det betyder, at fotografer mens de tager billedet kan fjerne skygger og elementer eller at manglende indhold i et billede opfindes digitalt og lægges ind. Det sker allerede, når du lægger et halvdårligt 360 grader billede på Facebook, så retter Facebook det til.
  3. Computational Journalism er CAR (computer assisted reporting) version 2. Hvor CAR-journalistikken byggede på analyse og databehandling af reelle data, går computational journalism skridtet videre og skaber sammenhæng mellem de ikke-forbundne data. Med andre ord, kan teknikken der drives af kunstig intelligens og maskinlæring udfylde hullerne i researchen på samme måde som en kreativ og analyserende menneskelig hjerne ville kunne.
  4. I-team for Algorithms and Data er betegnelsen for et nyt speciale eller et team, som har til formål at udforske algoritmer. Algoritmer er blevet så magtfulde og har så stor indflydelse på beslutninger og holdninger, at det er en magtbase, der fortjener samme kritiske behandling som andre magtbaser.
  5. Voice Interfaces For News and Books er stemmestyrede enheder, som både forstår tale og selv kan tale. De er allerede kendt fra Amazon Echo og Google Home, men kommer i de kommende år til at få stigende betydning for medier og forlag. I sin helt enkle form kan journalister og forfattere bare indtale deres tekster, som så bliver skrevet af computeren. Men brugerne kan også sniksnakke med enhederne og få det redaktionelle indhold fortalt. Instituttet vurderer, at halvdelen af alle interaktioner mellem nordamerikanere og computere vil foregå med tale allerede i 2020.
  6. Proximity News – nære nyheder. Dette er et felt som man kan forvente meget af. Ved hjælp af små dimser, kaldet beacons – ledestjerner, der er placeret strategiske steder, kan diverse operatører konstatere med stor sikkerhed, hvilke brugere, der er i nærheden. Teknikken bruges allerede kommercielt, men kan let overtages af medier, der for eksempel vil give abonnenterne relevante og nære nyheder, når de befinder sig et konkret sted. Det kunne fx være til en begivenhed eller bare en geografisk lokation. Den funktion i din smartphone, som skal kommunikere med ledestjernerne, er allerede installeret på din iPhone.
  7. Crowdlearning – ikke sourcing. Du har sikkert hørt om crowdsourcing, hvor man bruger befolkningen, læserne, brugerne, dem fra Twitter eller andre grupper til at hjælpe med at skaffe oplysninger. Med Crowdlearning nøjes man med at kigge på deres adfærd og lærer af det. Den slags passive data kan fra tid til anden gemme på store erkendelser. Kongeeksemplet er den enorme vækst i Googlesøgningen på “Hvad er EU?” i timerne efter Brexit-afstemningsresultatet stod klar i Storbritannien.
  8. Digital Frailty er den skrøbelighed, som al vores arbejde og historie befinder sig i, når det kun er digitalt. Der er flere eksempler på hele avisarkiver, der er forsvundet fra jordens overflade efter aviserne har skiftet CMS-systemer og hvad med alt det indhold, vi placerer på tredjeparts platforme som fx Facebook. Her har vi ingen garanti for at det gemmes til fremtiden. Hvis ikke vi har en debat om, hvad der skal gemmes får fremtidige historikere svært ved at forstå vores nutid. Dermed ikke sagt, at hvert eneste tweet og snap skal gemmes, men det bliver en debat, der kommer til at fylde mere i årene, der kommer.
  9. Radical Transperancy kender vi allerede i Danmark, hvor i de seneste 5-10 har diskuteret transparens og varedeklarering af journalistik. Radical Transperancy er ganske enkelt at fortælle, hvordan ens journalistik er kommet til. Begrebet har fået ekstra betydning på grund af fake news.
  10. Limited Edition News Products er, som navnet antyder, at man skaber et produkt, som er pop up og kun skal eksistere i kort tid. Her hjemme har blandt andet Altinget lavet pop up chatbot til Folkemødet og Politiken har lavet festivalavis til Roskilde Festivalen og Copenhagen Jazz Festival. Pop up medier er mulige fordi teknikken er billig og fordi mediehusene i dag kan betjene sig af præfabrikrede skabeloner, som kun skal finjusteres lidt for at kunne genbruges igen og igen til nye pop up-produkter.
  11. One-to-Few Publishing er at udgive indhold til meget små målgrupper. Vi kender det fra podcast, nyhedsbreve, blogs og chatbots, hvor der ofte udgives kvalitetsindhold til meget små målgrupper og for meget små penge. De kan finansieres fordi smalle medier ofte kan få høje annoncebetalinger, fordi deres brugerskare er homogene.
  12. Notification layer. Du kender det fra din smartphone, hvor notifikationer fra den ene og den anden fylder hele skærmen allerede inden man har låst den op. Det er selvfølgelig fordi notifikationer er effektive til at pirre til vores FOMO (fear of missing out). I fremtiden kommer der endnu flere notifikationer og medierne skal dygtiggøre sig i at få værdi ud af funktionen uden at bidrage til notifikationskaos på brugernes smartphones.
  13. Journalism as a Service – JaaS. Begrebet har allerede fået en forkortelse, som du kan se. Det dækker over en tankegang om at journalistik har en langt større værdi end, der udvindes ved at sælge den på traditionel vis. Hvad nu hvis man udvikler adgang til journalistikken, til arkiverne, til viden og analyse – at man omformer alt den opsparede intelligens, der er i et mediehus, til en service, som så sælges som licens? Mandag Morgen, Altinget og den sags skyld Medietrends er delvise eksempler på tankegangen.
  14. Transparency in Metrics. I de senere år er Facebook blevet taget i både at levere forkerte data om videosening og i at at undertrykke konservative nyhedshistorier i det feed, der hedder Trending Topics, som ellers skulle være suverænt styret af brugertal. Den slags begivenheder er med til at sætte fokus på måleenheder. Hvor meget vi kan stole på dem og hvor beskrivende de er for virkeligheden. Derfor er der også i dag stor lyst til at debattere, hvordan man får skabt mere kvalitative data end bare klik-tal.
  15. Real-time Fact Checking. Tidligere blev udsagn og oplysninger først faktatjekket efter de var live transmitterede. Men i de senere år har journalister og computere været i stand til at faktatjekke for eksempel politiske taler med meget lille forsinkelse. I fremtiden kommer kunstig intelligens til at speede processen endnu hurtigere op og det vil endda blive så sofistikeret, at computerne selv kan vurdere om oplysninger er taget ud af en sammenhæng, er overdrevne eller nedtonede.
  16. Offline is The New Online. I Danmark er datatrafik billig og denne trend giver derfor ikke stor mening. Men i lande, hvor mediebrugerne ofte er uden wifi eller 4G i mange timer om dagen forbedrer medier og andre hele tiden deres apps til at de kan opsuge mest muligt indhold, når de er online, så brugerne også kan bruge dem offline.
  17. Audio Search Engines. Stemmestyret søgninger bliver en af de meget store trends i de kommende år. Mens tekster i årevis har været relative lette at søge frem ved hjælp af søgeord, er lyd anderledes kompliceret. Kunstig intelligens kan dog transkribere det meste lyd og på den måde give søgeresultater som om det var tekst. Istedet for at klikke på et resultat og få en artikel frem, får man så en lydstump. Det helt store fremskridt sker dog nu, hvor kunstig intelligens ikke leder efter ord i lyden, men efter mening. Det giver nogle meget mere kvalificerede søgeresultater og vil være et afgørende parameter for brugen af stemmeaktiverede enheder til journalistik.
  18. Synthetic Data Sets. Ja, det er syntetiske data, som skal forstås som data, der er helt identiske med data om rigtige menneskers adfærd, men da de er syntetiske så krænker de ikke nogens privatliv. Syntetiske data kan blive relevante i uendelig mange sammenhæng og i takt med at regler om personbeskyttelse strammer til samtidig med at behovet for at udvikle nye algoritmer øges, bliver der behov for syntetiske data. Algoritmer kodes jo på baggrund af brugeradfærd og helst mange brugere.
  19. Connected TVs. TV, der får sit signal digitalt uden om antenner o.s.v. er ikke nyt. Men udbredelsen begynder at tage så meget fart på, at Future Today Institute vurderer, at det snart kan betyde døden for blandt andet lokale traditionelle tv-stationer.
  20. Decentralizing The Web. Flere forskellige teknologier udfordrer det klassiske internet. Det er blandt andet blockchains og WebRTC – real-time-communication, som skaber nye muligheder for at computerer og mobiltelefoner kan kommunikere med hinanden udenom de sædvanlige centrale aktører. Fx kan WebRTC forbinde din desktop computer med din mobil og på den måde sikre dig den bedste oplevelse. Det kan for eksempel være at du læser en artikel på mobilen, men noget af indholdet bedst vises på en stor skærm. Eller omvendt at noget bedst formidles med de muligheder en mobil har og som en desktop ikke kan. WebRTC vil også på overflødiggøre centrale aktører som Skype.
  21. Streaming Social Video. Facebook, Twitter , Snapchat og Instagram giver mulighed for at alle kan broadcaste til hele verden. Og Snapchat og Facebook giver endda mulighed for at medier og andre kan embedde de streamede videoer. Teknologien giver os mulighed for at være med live på første parket til store begivenheder – men det rejser også en voldsom etisk diskussion, som især udfordre medierne, der ikke er klar til at håndtere livesignaler sendt fra tredjeparter, der ikke kender til de enkelte medies etik – og iøvrigt heller ikke ved, at livetransmissionen videresendes af x antal medier.
  22. New Video and Audio Story Formats. Nye teknologier som augmented reality, mixed reality og virtual reality skaber helt nye muligheder for storytelling. I takt med at både medier og mediebrugere bliver fortrolige med de nye mulighed vil helt nye formidlingsformater udvikle sig. Fuldstændig som tv anno 2018 er meget forskellig fra tv anno 1950 selvom teknologien fundamentalt set er den samme.
  23. Media Consolidation. Amerikanske medier har igennem de senere år konsolideret sig i en ekstrem grad og den publicistiske magt centraliseres på færre og færre hænder.
  24. Tweaks To Social Network Algorithms. Vi har alle hørt rigeligt om ændringerne af Facebooks algoritme, så lad os gøre det kort. Future Today Institute har også opdaget det.
  25. The First Amendment in a Digital Age. Hvordan er det lige med ytringsfriheden hos private selskaber som Google, Facebook og diverse webhoteller? Og har robotter frihed til at ytre og hvem skal straffes, hvis de kommer med dødstrusler eller hate speech? Ytringsfriheden er traditionelt formuleret som et værn mod stater der undertrykker ytringer. Men når private selskaber bliver så store, at de er infrastruktur, bør de juridiske regler så ikke også gælde her? Future Today Institute forudser masser af debat i de kommende år om dette område. Og det har de helt sikkert ret i.
  26. Mixed Reality kombinerer det fysiske og det digitale rige. Mixed Reality sammenfatter diverse teknologier, augmented reality, virtual reality, hologrammer og 360 graders video. Det er ikke nyt, men teknologien udvikles voldsomt i øjeblikket og kombineret med at omkostningerne hele tiden falder, er det et område, som Future Today Institute vurderer, at medier vil prioritere højt.
  27. Holograms er under fuld udvikling og særligt Microsofts lancering af Hololens skubber teknikken fremad. Basalt set er der tale om 3D-objekter, som optræder i enten live-sammenhænge eller i mere lukkede produktioner.
  28. Virtual Reality giver brugeren en computersimuleret oplevelse af at være i et andet miljø. Det opleves ved hjælp af særlige briller eller ved at placere sin mobil i en særlig box, som man kigger ind i igennem nogle linser. Teknikken udvikles hurtigt i øjeblikket, men blandt andet fordi det kræver særlig udstyr hos brugerne vurderer Future Today Instituttet, at virtual reality får større værdi for underholdningsindustrien end for medierne.
  29. 360-degree Video er teknikken, hvor du med din smarphone kan panorere 360 grader rundt om dig selv og på den måde filme hele dit miljø. Når du deler din optagelse på fx Facebook kan andre enten trække sig rundt i optagelsen med en finger eller ved selv at dreje mobilen rundt. Fordi tekonologien ikke kræver særligt udstyr, har rapporten et godt øje til, at det kommer til at fylde mere i den nærmeste fremtid – også for medier.
  30. Augmented Reality er den teknik, som de fleste kender fra Pokemon Go. Altså en teknik, der hiver kunstige objekter ind i det miljø, som du befinder dig i (altså når du ser det gennem smartphonens kamera og skærm). Alle store teknologivirksomheder investerer voldsomt i AR i øjeblikket og Apple har udviklet værktøjer, der efter sigende er så lette at producere augmented reality med, at der nærmest er tale om drag-and-drop. Teknikken er ofte blevet fremhævet som en med store potentialer for medierne og Future Today Institute deler det syn.

Future Todays nye rapport med 108 tendenser kan downloades her

Læs resten af artiklen

Kurateret

Folkeaktier kan redde truede medier

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

Udgivet

den

3.467 bekymrede og engagerede læsere købte for et år siden det britiske magasin New Internationalist. Tilsammen summede de mange investeringer op i godt 5,7 millioner danske kroner og det betyder, at hver af de nye medejere i gennemsnit har betalt 1.700 dkr.

New Internationalist er dermed et af verdens største medie-kooperativer og derfor interessant at studere for andre medier med samme ideer.

Baggrunden for New Internationalists konvertering til folkeaktieselskab er naturligvis den sædvanlige med faldende abonnementssalg, øgede distributionsudgifter og generel økonomisk krise. Men bortset fra det, er New Internationalist på alle måder usædvanlig.

Magasinet blev skabt i 1973 med økonomisk støtte fra de to internationale nødhjælpsorganisationer, Oxfam og Christian Aid, med det formål at sætte fokus på økonomisk ulighed i fattige og rige lande. Igennem årene har flere forskellige organisationer skudt penge i projektet, men i 1992 overtog medarbejderne, der på det tidspunkt allerede havde haft ligeløn i fem år, ejerskabet.

Netop dette medarbejderskab skabte fundamentet for at New Internationalist 25 år senere, hvor mange andre magasiner også kæmper med faldende abonnementstal, ikke alene kunne overleve, men også sikre sig en offensiv fremtid på grund af indskuddet fra de 3.467 nye medejere.

“Istedet for at skære ned og udhule vores produkt, ønskede vi at investere. Folkeaktierne var en måde at opnå det på. Det var ikke kun et spørgsmål om komme videre, men om at blive større og bedre. Til at give os det skub, vidste vi, at vores læsere, var de rigtige at spørge,” siger medredaktør Hazel Healy til Columbia Journalism Review.

Det nye ejerskab giver en stemme til hver ejer og det betyder, at ingen – uanset hvor mange aktier de måtte eje – kan dominere og kontrollere beslutninger. Men det betyder også, at redaktionen har måtte værne om sin redaktionelle frihed og for eksempel ikke lægger spørgsmål om redaktionelle beslutninger ud til det kollektive ejerskab.

“Vi har ikke ønsket at spørgsmål om sandhed er noget, der bestemmes af et flertal,” siger Hazel Healy.

Istedet er der blevet trukket en linje, hvor ejerne bestemmer missionen og redaktionen bestemmer, hvordan den eksekveres.

Det er næppe muligt at finde nok private investorer til at folkeaktiemodellen kan anvendes på store nødlidende medier. Men for små medier med stærke værdier og klare missioner, mener Hazel Healy, at modellen er oplagt at kopiere og betegner læserne som en utappet resurse.

“Hvordan skal vi ellers sikre et mangfoldigt medielandskab? For mindre medier med stærke missioner, kan dette være en interessant vej at gå,” siger hun.

Denne artikel er baseret på oplysninger fra Columbia Journalism Review.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu