Connect with us

Original

Når annoncekronerne svigter, skal vi satse på loyale brugere

Medier skal tænke i kvalitet fremfor kvantitet – og brugeren skal i fokus. Sådan lød hovedbudskaberne ved en række foredrag på årets South By Southwest-festival i Austin, Texas. Her er en gennemgang af centrale pointer fra en række af festivalens mest givende foredrag.

Udgivet

den

Når annoncekronerne svigter, skal vi satse på loyale brugere

Politikens some-redaktør Alexander Sjöberg er vendt inspireret hjem fra SXSW og giver dig her de vigtigste pointer fra konferencens bedste mediesessions – @alexsjoeberg, alexander.sjoberg@pol.dk


Techgiganterne river mediernes traditionelle annoncemodeller fra hinanden. Samtidig har Facebook strammet skruen, så færre brugere ser det indhold, vi laver. For os, der arbejder med digital journalistik – især i et publicerings- og salgsaspekt – kan verden godt virke lidt utaknemmelig for tiden.

Men måske er det fordi, vi måler på de forkerte parametre og gaber over mere, end vi kan sluge. Et besøg på den amerikanske tech- og kulturfestival South By Southwest bød på en række foredrag, der pegede på mulige veje til at opnå mere trofaste brugere og give dem bedre indhold på en måde, der gør os mindre afhængige af eksterne platforme som Facebook og Google.

Højest på denne skribents prioriteringsliste, var en paneldebat med deltagere fra analysevirksomheden Parse.ly, repræsenteret af Sachin Kamdar, velgørenhedsorganisationen Mother Jones, repræsenteret af Julia B. Chan samt det sikkerhedspolitiske medie The Intercept, repræsenteret af Rubina Fillion. Debatten havde titlen The Loyalty Card: Measuring Impact in Journalism.

Udgangspunktet for debatten var især det pressede annoncemarked, der, som du måske ved, i stigende grad er dikteret af techgiganterne Facebook og Google.

Screendump fra præsentationen.

Eftersom annoncemarkedet er blevet så presset, må vi tænke i andre baner, argumenterede Sachin Kamdar fra Parse.ly. Traditionelt har vi i mediebranchen kigget på klik som et succeskriterie, fordi et højt antal klik resulterer i et højt antal sidevisninger, som dermed kaster annoncekroner af sig. Det regnestykke er i dag udfordret, fordi annoncekronerne er svære at tjene hjem.

Derfor bør vi være varsomme med at se antallet af unikke besøgere på et site, som målestok for succes. Vistnok er det et pejlemærke for, hvordan det går på et dag-til-dag-niveau, men som enkeltstående målsætning, giver det ringe mening, lød det enstemmigt fra panelet.

Tværtimod, understregede de, bør vi kigge på brugernes engagement. En engageret, interagerende bruger, vi kan formå at fastholde – især hvis der er tale om et abonnementsmedie – er langt mere værd end et klik. Det samme gør sig gældende for velgørenhedsorganisationer, forklarede Julia B. Chan fra Mother Jones, for de er afhængige af tilbagevendende donorer og medlemmer.

Men hvordan gør man så det?

Julia B. Chan mener, at vi i den publicistiske branche kan lære af meget af e-handelsbranchen. Ikke kun i forhold til at gøre det nemmere at betale for de produkter, vi tilbyder, men lige så meget efter, vi har fået abonnenterne i hus.

Screendump fra præsentationen.

I stedet for at tænke abonnenter – og for Chans og Mother Jones’ vedkommende donorer – som nogen, man indfanger, hvorefter man straks går videre til at se på, hvordan man indfanger nye, bør vi tænke rekruttering som en kontinuerlig proces. Årsagen er enkel.

Når vi køber noget eller donerer penge, husker vi hvorfor i en begrænset periode. Og på et tidspunkt forsvinder glansen. Hvorfor var det nu, vi købte det avisabonnement eller donerede penge?

Ifølge Chan er det vores ansvar at blive ved med at præsentere svaret på det for vores brugere. Med andre ord skal rekruttering tænkes sammen med fastholdelse i en cirkulær proces.

Værktøjerne hertil er mange, men Chan fremhævede:

  • Et velfungerende produkt, folk forstår, hvordan de kan bruge.
  • Donations-historik på hjemmesider for velgørende organisationer.
  • Nyhedsbreve og lignende produktioner, der kuraterer og fremhæver det bedste indhold, så brugeren har let ved at forstå, hvad de får for pengene.

Samtidig, understregede Chan, bør vi analysere os frem til, hvem der er vores mest loyale brugere, i stedet for altid at gå efter at blive så store som muligt. Når man har fundet ud af at holde på en hård kerne med et højkvalitetsprodukt, kan man se på vækst bagefter. Kogt ind til benet, skal vi som medier sørge for en sikker base.

Fillion fra The Intercept tog herefter ordet i paneldebatten. Fillions fokus var på, hvordan specifikt nyhedsorganisationer kan opnå større fastholdelse blandt brugerne.

Ifølge Rubina Fillion er det helt store problem, at mange medier stadig jagter at blive store. Men ligesom Chan tror hun på, at fastholdelse af et kernesegment er en mere fornuftig strategi. Hun havde tre hovedpointer:

  • Når man jagter størrelse, gør man det ofte med clickbait og hurtigt indhold, der er let til bens. Det kan virke for en stund, men det mindsker læsernes tillid: Mange medier lokker folk ind på deres hjemmesider, men hvis brugerne igen og igen bliver skuffede, stopper de med at komme tilbage.
  • Original journalistik med høj kvalitet opbygger derimod et forhold til brugerne.
  • Høje etiske standarder er væsentlige på alle platforme, og derfor bør alle redigerende og dem, der publicerer på sociale medier have god journalistik dømmekraft.

Som enhver, der arbejder med sociale medier kan fortælle, kan arbejdet sluge time efter time. Især hvis man er på mange platforme. Den ene dag jagter man succes på Facebook. Den næste dag er det Snapchat. Og så får nogen pludselig en idé om at gå på YouTube, fordi ‘det er der, de unge er’. Den måde at arbejde med sociale medier, er ifølge Fillion problematisk. Man skal kun være på et socialt medie, hvis det giver mening for ens brugere.

Et vellykket eksempel herpå, er tv-serien SKAM, der også var repræsenteret på SXSW, og hvis mediestrategi er blevet velbeskrevet i denne artikel fra K-Forum.

Holdet bag SKAM havde fra starten en klart defineret målgruppe: 16-årige piger fra Norge. Alt, SKAM-holdet lavede, var relevant for målgruppen. Hvis andre seere tilfældigvis også syntes godt om det, ja, så var det jo herligt. Men hele deres publiceringsstrategi, ja hele fortællingen, var skarpt skåret til de unge.

Det samme gjaldt den særdeles succesfulde strategi for sociale medier, de anvendte. Når SKAM lavede en Instagram-konto for hver eneste af seriens karakterer, var det fordi, at de 16-årige selv brugte Instagram. Målgruppen var på Instagram – så her skulle indholdet bo (Bemærk: SKAM-eksemplet har undertegnede koblet til Fillions pointe).

Et opslag delt af SKAM (@skamfansofficial) den

Med andre ord skal din sociale medie-strategi passe til dine mål. Vil du nå de unge, skal du selvfølgelig opsøge dem der, hvor de er. Men du skal ikke bruge noget nyt og smart, blot fordi det er nyt og smart. I stedet skal du optimere det, du i forvejen har, og vælge værktøjer, der hjælper dig med at nå dit mål – og holde dig fra de værktøjer, der ikke umiddelbart tjener et formål.

Samme tilgang kan benyttes i udviklingen af udgivelser på andre digitale platforme såsom nyhedsbreve.

Det virker måske banalt, men antallet af store internationale mediehuse, der har brændt nallerne på at kaste sig ind i video tjener som et godt eksempel på, hvor galt det kan gå. Eksemplet blev fremhævet så mange gange under South By Southwest-festivalen, at det nærmest blev trivielt.

Fillion understregede samtidig vigtigheden af, at det indhold, vi udgiver på sociale medier, skal være interaktionsskabende – det vil sige, at vi skal tænke i, at brugerne på fx Facebook deler, reagerer og kommenterer på opslag. Mange danske medier arbejder allerede med dette, men med algoritmeændringerne bør vi være opmærksomme på at skærpe indsatsen. En artikeldeling fra et familiemedlem, du er Facebookvenner med, vil givetvis blive fremhævet og prioriteret højere af Facebook, end hvis det bare er mediet bag artiklen, der har delt et link.

En sidste pointe fra Fillion var, at vi skal være bedre til at sætte pris på tid som en afgørende faktor og ressource. Når vi producerer indhold og sender det ud til brugerne, er vi i konstant konkurrence. Ikke kun med andre medier. Men også med vasketøj, børnepasning, arbejde, skole – og Netflix, hvis CEO Reed Hastings symptomatisk nok har udtalt, at streaming-gigantens “største konkurrent er søvn”.

Med andre ord er det utroligt vigtigt, at vores indhold er brugernes tid værd, og at vi viser det. Men der er også en anden grund.

Screendump fra præsentationen.

Parse.ly har ovenfor analyseret, hvor meget tid brugere brugte på medieindhold på deres kunders sider. Fillion og Kamdar beskrev, at den og lignende analyser tydeligt viste, at der er en direkte relation mellem lang læsetid på artikler og loyale kernebrugere.

Dem, der læste en artikel i mere end tre minutter, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at vende tilbage som dem, der læste samme artikel i et minut. Samtidig er artikler med høj læsetid også de artikler, der giver størst mulighed for at konvertere en ikke-betalende bruger til abonnent, forklarede de.

Fillion understregede samtidig, at det er centralt at dele den viden med de newsrooms, vi sidder i; hvad er det, brugerne virkelig læser, og hvad klarede sig særligt godt i dag.

Screendump fra præsentationen.

I den anden ende af skalaen har vi det indhold, brugerne bruger utroligt lidt eller ingen tid på. For at forstå, hvordan vi skal arbejde med det indhold, skal vi kort besøge et andet foredrag på SXSW med titlen ‘Harnessing the power of the blind share’.

Her holdt Merril Wasser fra The Atlantics mediebureau A57 et oplæg om, hvordan man kan arbejde med indhold, brugerne interagerer med uden egentlig at bruge tid på det. Fænomenet går under navnet ‘blind share’ – blind deling. Det dækker primært over det faktum, at rigtig mange brugere på sociale medier deler indhold uden overhovedet at have set ellers læst det, og dermed foregår delingen kun på baggrund af det, man kan se i et konkret Facebook- eller Twitteropslag. På Twitter sker det ifølge Wasser med hele 59 procent af de delte links.

Hun mener at have identificeret tre måder, hvorpå vi deler blindt:

  • Vi deler det, der viser, hvem vi er. Vi bruger indhold til at positionere os og til at opbygge et image. 68 procent deler indhold for at vise, hvem de er, viser data fra CoSchedule (2017).
  • Vi deler brands: Vi deler det, man er enig med, det man gerne vil vise frem for andre. Hvis vi, medierne, er gode til at brande indhold på de værdier, vores brugere har, er der dermed større sandsynlighed for en deling.
  • Quick depth-deling: Vi deler ting, vi egentlig gerne vil læse, men som vi ikke har tid til at læse. Til en vis grad virker det som en slags bogmærke – enkelte vender tilbage til indholdet i fremtiden.

Årsagen er især, at mange er på farten, når vi forbruger medier. Wasser citerede i oplægget den seneste Reuters News Report, som pegede på, at 42 procent af alle mediebrugere læser indhold i offentlig transport. Samtidig konsumerer mange af os medieindhold på tidspunkter, hvor vi har begrænset tid. Et sjovt eksempel fra Reuters News Report er, at 32 procent af de adspurgte tjekker nyheder, mens de er på badeværelset.

Hendes pointe var derfor, at vores indhold på sociale medier må og skal kunne leve som selvstændigt indhold helt ned på det enkelte opslags niveau. Derfor foreslår hun, at medier tænker tid ind i publiceringsfasen og versionerer indholdet.

I praksis kan man forestille sig, at medier laver en kort produktion om et givent emne til udgivelse om morgenen, hvor folk har mindre tid, og så følger op med en længere produktion om et givent emne om aftenen, hvor brugerne har bedre tid til fordybelse. Slutmålet er, at vi skal maksimere vores gennemslagskraft på det, Wasser kalder mikroforbrugsplan.

Som et sidste indspark fortalte Parse.ly’s Kamdar om, hvad ændringerne i Facebooks algoritme har betydet i et større perspektiv. Desværre, fortalte Kamdar, så har det trafikdrop mange udgivere har oplevet, betydet et fald i tilbagevendende læsere hos en række af de medier, Parse.ly arbejder med. Men faldet har været mindre end frygtet. Herunder er et ældre overblik som viser, hvordan trafik fra Facebook er faldet hos Parse.lys kunder, mens trafik fra Google-søgninger er steget.

Til gengæld har en række medier haft stor succes med mere målrettede udgivelser med brugerens behov i fokus – i særdeleshed nyhedsbreve og chatbots. Et af de bedste eksempler er The New York Times, som har et stort udvalg af nyhedsbreve med varierende udsendelsesfrekvens. De har opdaget, at en nyhedsbrevsmodtager er dobbelt så villig til at blive betalende abonnent som en, der ikke modtager et nyhedsbrev.


Det leder os videre til et sidste foredrag, jeg vil nævne i denne artikel. Med titlen ‘Shredding the Newspaper’, var Tow Center for Journalisms Emily Bell, Quartz’ John Keefe samt Axios’ Alexis Lloyd samlet for at diskutere, hvordan sidstnævnte to aktivt arbejder med en nyhedsproduktion fokuseret på brugerens behov, og hvilke formater de benytter sig af.

Axios, der er et netmedie med et år på bagen, arbejder grundlæggende med to typer nyhedsindhold; de helt korte nyheder, der bliver serveret i nyhedsbrevsform og som korte overblik på deres hjemmeside, og så de længere, tidskrævende og mere kvalitetsorienterede oplevelser, lød det fra Lloyd.

Præcis det samme gør sig gældende hos Quartz, fortalte Keefe, der konkret arbejder med udviklingen af netmediets meget omtalte app, bot-løsninger til værktøjer som Slack, kunstig intelligens med videre – se mere her.


Når både Axios og Quartz arbejder på den måde, skyldes det, at de grundlæggende arbejder ud fra, at brugeren enten besøger mediet for kort at orientere sig eller fordybe sig. Det betyder, at artikler af mellemlang karakter, som typisk optræder i printaviser, ikke rigtig er i fokus for de to. Dermed har begge medier arbejdet ud fra brugsmønstre på nettet.

Interessant nok, så mener hverken Lloyd eller Keefe, at selve teknologien er det mest afgørende, når det handler om at udvikle sig som medie. Tværtimod fokuserer begge organisationer på, hvilke nyhedstyper brugerne sætter pris på, hvorefter de følger det mønster. Senere har det så vist sig, at nyhedsbreve og chatbots var gode kanaler, hvorefter de har igangsat udviklingsarbejdet.

For begge var det vigtigt at understrege, at det naturligvis er forskelligt fra medie til medie, hvad man bør producere, alt efter hvad ens brugere ønsker. Og her kommer en vigtig pointe, der på mange måder opsummerer denne artikel.

For Keefe og Quartz var det helt afgørende, at de skabte den rigtige måde at lave indhold på for deres brugere, afkoblet af hvad alle mulige andre medier og eksterne platforme udviklede og benyttede sig af. Derfor er Quartz’ nye Messenger-baserede chatbot lanceret væsentligt senere end mange andre chatbots. (Quartz var det første medie med en chatbot – bare på en app)

Med andre ord har Quartz undersøgt, hvad der kunne fungere godt for dem og deres brugere, fremfor at lade eksterne kræfter som eksempelvis Facebook afgøre tempo, stil og publiceringsform. Opsummeret er her tre punkter, jeg håber, du vil tage med dig, efter at have læst denne artikel:

  1. Matcher dine udviklingsplaner det, du gerne vil opnå?
  2. Dækker din journalistik det behov, dine brugere har – både på dine egne og på eksterne platforme?
  3. Sørger du for, at dine brugere bliver mindet om, hvorfor det netop er dit medie, de benytter?

Alexander Sjöberg er journalist og redaktør for sociale medier på Politiken. Derudover er han medforfatter af Politikens nyhedsbrev Dagens Overblik , ligesom han arbejder med udvikling af nyhedsbrevsformatet. I efteråret underviser han i sociale medier hos Kaas og Mulvad.

Foto: jenn tx/Flickr

Original

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival 2018 samarbejder med Medietrends og sætter spot på udvikling og innovation. Deltag i disse fire arrangementer.

Udgivet

den

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival, der arrangeres hvert andet år af Dansk Journalistforbund, får i år fire bidrag fra Medietrends.

Kom forbi og deltag i fire sessioner med fokus på udvikling og fremtid.

Mikrobetaling: Sådan får gratislæserne lov at betale

4. november: 10.30-11.30

Hvor ofte banker du hovedet mod en digital betalingsmur og tænker, gid jeg dog bare lige kunne betale for denne ene artikel. I fremtiden bliver det måske muligt. Medierne har typisk været meget afvisende over for mikrosalg, men hvis brugerne kræver det, er i hvert fald Dagbladet Information lydhør.

Mikrosalg kan både skaffe ekstra indtægter og nye læsere. Men potentielt er det også en trussel mod abonnementsforretningen og skal medierne selv bidrage til et endnu mere fragmenteret medieforbrug?

I denne session sætter vi fokus på fordele og ulemper ved mikrosalg.

Mød:

Morten Olesen og Mohammad Honeini, stiftere af Zorter.

Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information.

Esben Hørning Spangsege, mediebruger og head of digital business innovation, AFA JCDecaux.

Jakob Moll, administrerende direktør Zetland.

Vært: Jan Birkemose, Medietrends.dk


Fang flere historier på sociale medier

4. november: 12.00-13.00

Slut med tilfældige nyheder fra de sociale medier. Kom og se, hvordan du spænder et nyhedsfiskegarn ud under, over og på begge sider af dit stofområde.

På denne session bliver du introduceret til CrowdTangle - et kraftfuldt, gratis multitool, du kan bruge til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. Med CrowdTangle kan du hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.

Mød:

Jan Birkemose

NB: denne session er arrangeret i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse


Lad robotterne klare de kedelige opgaver

4. november: 14.00-15.00

Robotterne stormer frem på flere danske medier. Mød nogle af frontløberne og deltag i debatten om hvad det betyder for journalistikken og dit arbejdsliv.

På Dagbladet Børsen kommer robotterne snart til at skrive regnskabsartikler og udkast til artikler, som journalisterne kan arbejde videre med. Altinget har sat robotterne til at støvsuge Folketingets arkiver og om ikke længe begynder de at sprøjte artikler ud om stort og småt fra Christiansborg.

Lasso.dk er gået all in og har slet ikke journalister ansat – men de producerer omkring 1.500 artikler i døgnet.

I denne session gør vi status over robotternes indtog i dansk journalistik og diskuterer fordelene og ulemperne.

Mød:

Kasper Haugaard, redaktionschef Børsen.

Jakob Nielsen, Chefredaktør Altinget og Mandag Morgen.

Jakob Benediktson, CEO Lasso.

Tea Sylvest COO Lasso.

Vært: Jan Birkemose


Sådan ændrer blockchains mediebranchen

5. november: 10.00-11.00

Blockchains og kryptovaluta forandrer mediernes tilværelse. Mød en startup, der udfordrer fundamentet under medierne og hør om alternative forretningsmodeller.

Du har nok hørt om blockchains og kryptovalutaer, men du har endnu til gode at høre, hvad det har med mediedrift og journalistik at gøre. Men om få år kan mange af de processer, der ligger bag mediernes arbejde være erstattet eller suppleret af blockchains og kunderne betaler måske med kryptovalutaer.

I denne hæsblæsende session præsenteres du for det danske startup Media Sifter, der vil revolutionere mediernes fundament ved hjælp af blockchains. Gudskelov vil nogle af #dkmediers kvikkeste hoveder på området hjælpe os med at komme godt igennem de abstrakte udfordringer i denne øjenåbner af en abstrakt, ny teknologi.

Mød:

Thomas Nicolet, Media Sifter.

Søren Pedersen, Big Data udvikler på Ekstra Bladet.

Jeppe Mølgaard Thomsen, Tech-journalist på DTU

Vært: Henrik Føhns


Fagfestival 2018 afholdes i Odeon i Odense – se resten af programmet på dette link eller klik på festivallens annoncer på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu