Connect with us

Original

Små medier slipper for Facebooks nedprioritering

Facebook kan ikke underkaste de små medie den samme tillidstest som de store medier skal bestå og derfor slipper de for nedrangering

Udgivet

den

Små medier slipper for Facebooks nedprioritering

Siden Facebook for en lille måned siden meddelte, at de vil skære ned for mediernes plads på Facebook har der hersket tvivl om, hvilke konsekvenser det får for små medier.

Men tilsyneladende slipper niche medier og små medier helt for at blive negativt ramt på deres ranking. Det svarer Facebook på et spørgsmål i en lukket Facebookgruppe for  udgiverer.

At der har været usikkerhed om niche og små mediers skæbne skyldes, at medierne generelt kan slippe for at blive nedranket i algoritmen, hvis Facebook-brugerne viser tillid til medierne.

Det betyder, at Facebook vil gennemføre omfattende undersøgelser, hvor brugerne dels vil blive spurgt om de stoler på konkrete medier og om de kender dem. Får de konkrete medier en høj tillidsscore slipper de for at blive nedprioriteret af Facebook.

Mange små medier er dog ukendte for en bred gruppe af brugere, der er repræsentativt sammensat af Facebooks brugere. Facebook har derfor tidligere oplyst, at metoden ikke vil blive anvendt mod de små medier.

Om det dermed betød, at de små medier mistede chancen for at blive reddet fra downranking eller om de ganske enkelt får lov at flyve under radaren og slet ikke påvirkes af nedrangeringen har stået uklart.

Som en del af en længere Q&A mellem udgivere og Facebook på den lukkede gruppe “News, Media and Publishing on Facebook” fremgår det dog nu, at de små medier helt slipper for nedrangeringen.  Facebook skriver:

Q: Hvordan vil tillidsforandringen påvirke niche- og små udgivere?

A: Disse ændinger skulle hverken på den ene eller anden side påvirke niche- og små udgivere. Som en del af vores løbende kvalitetsundersøgelser spørger vi et mangfoldigt og repræsentativt udsnit af Facebooks brugere i USA om deres kendskab til og deres tillid til nyhedskilderne. Vi kommer ikke til at få nok fornemmelse af om små udgivere er tillidsvækkende, så vi vil ikke ændre noget som helst i den måde, vi ranker indhold fra små udgivere…

 

Det er værd at notere, at Facebook nævner USA i svaret. Men formentlig er det blot fordi ændringerne udrulles i USA først og ikke fordi undtagelserne for små medier kun vil gælde i USA.

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu