Connect with us

Original

Kom med en tur i garagen og se hvad startupperne roder med

Udvalgt blandt 2100 startuppere på Web Summit 2017 er her ni stærke ideer, der kan bruges i medie- og kommunikationsverdenen.

Udgivet

den

Kom med en tur i garagen og se hvad startupperne roder med

Web Summit er netop overstået og ud over at samle 60.000 techprofessionelle fra hele kloden, der kommer for at netværke og høre toneangivende eksperter og chefer tale om morgendagens trends, er Web Summit også epicenter for talentfulde startupvirksomheder.

I de tre dage konferencen kører får 700 nye startupper hver dag chancen for at møde kunder og investorer. I store messehaller står startupperne side om side med hver deres lille stand. Selvom de alle er i risiko for at drukne i mængden, har hver eneste af dem været igennem et nåleøje for overhovedet at blive lukket ind i techverdenens Mekka.

Medietrends tog turen rundt hver dag for at spotte ideer, som måske får indflydelse på medie- og kommunikationsverdenen i morgen. Her er nogle af ideerne:

Oko – Portugal

Oko er med deres egne ord en intelligent newsroom assistant, der kan gøre research lettere, grundigere og hurtigere. Grundlæggende kan Oko beskrives som en Google version 2, hvor du indtaster dit emne og derefter finder Oko lynhurtigt relevante artikler om emnet. Hver artikel præsenteres med et kort sammendrag skrevet ved hjælp af NLP.

Man fintuner sin research ved, at Oko hele tiden finder mere indhold, der uddyber, det man læser. Umiddelbart virkede Oko ikke superoriginal, men teknisk set virkede teknikken ret overbevisende.

Jeg researchede på portugisk fodbold og Oko var god til at finde relevante hits og skrive forståelige og tilsyneladende dækkende sammendrag.

Impartial – USA

Nyheder har næsten altid en slagside i den ene eller anden retning. Derfor er det nyttigt for læserne at få størst muligt kendskab til artiklens slagside. Er den positiv eller negativ eller måske lige i midten? Den transparens uddriver Impartial ved hjælp af kunstig intelligens.

Du kopierer artiklens adresse ind i Impartial og kort efter falder dommen om den er positiv, neutral eller negativ. Samtidig supplerer Impartial med links til en lang række andre artikler om samme emne og på den måde kan den kritiske læser surfe lidt rundt i landskabet og måske få en samlet og bedre indsigt i et emne.

Impartials analyseevne om en opgave, der ikke findes noget facit på, kan naturligvis diskuteres og angribes for at ramme ved siden. Er det de rigtige ord, formuleringer og betoninger, som den kunstige intelligens analyserer. Men det, der er uangribeligt er, at det er den samme metodik, der anvendes på alle artikler og derfor er Impartial et godt benchmarkværktøj, som redaktioner kan have glæde af.

Visar – Tyrkiet

Visar giver alle mulighed for at skabe deres egen augmented reality. Augmented reality, i dag tale AR, er den teknologi, som er bedst kendt fra Pokemon Go. Altså, at virkeligheden på din skærm forøges (augmented) med noget uvirkeligt. Det kan være alt fra en Pikachu til en trafikanvisning om at de skal gå til højre eller måske en rekonstruktion af noget, der er sket på det sted, hvor du befinder dig.

Web Summit sydede af augmented reality og på den måde er Visar interessant fordi de – med deres egne ord, jeg har ikke haft mulighed for at tjekke dem – har en teknologi, der gør det muligt for alle at lave deres egen augmented reality helt uden at kunne kode.

 

Clustaar – Frankrig

Markedet bugner efterhånden med værktøjer til at bygge chatbots. Den mest udbredte herhjemme, og som Medietrends også bruger er Chatfuel, men dem havde Clustaar kun hån og opgivende skuldertræk til overs for. Clustaar integrerer nemlig ægte kunstig intelligens i deres chatbot, hvilket betyder, at den hele tiden lærer brugerne bedre at kende – ligesom i en ægte menneskelig relation.

Chatfuel har også kunstig intelligens, men det bruges kun til at give brugerne de rigtige svar – ikke til at blive klogere på brugerne.

Clustaar træder helt sikkert nogle skridt i den rigtige retning og der er ingen tvivl om, at netop disse ideer og teknologi vil blive udviklet voldsomt i den kommende tid. Clustaar er et eksempel på, at når en teknologi er tilpas udviklet, så kommer der friske folk som Clustaar og bringer det ud til folket og små virksomheder, så det ikke er forbeholdt dem, der har råd til store udviklingsafdelinger. Om det bliver Clustaar eller andre, der ender som vindere er selvfølgelig umuligt at spå om, men tankegangen skal nok vinde.

Blurrt – Storbritannien

Blurrt er et af de efterhånden utallige værktøjer, der kan analysere indholdet på de sociale medier. Men Blurrt kan alligevel noget, der er en smule anderledes, nemlig gå på tværs af indholdet og dermed frembringe nogle interessante analyser.

I praksis betyder det, at Blurrt kan finde alle opslag, der nævner for eksempel Lars Løkke Rasmussen og derefter oplyse, hvordan den generelle stemning er omkring Lars Løkke Rasmussen (Blurrt-score) og hvad folk tænker og mener om ham.

På den måde har Blurrt oplagte journalistiske muligheder og de har allerede samarbejdet med flere britiske medier om blandt andet politik og fodbold.

Ligesom næsten alle andre aktører på Web Summit, kan folkene bag Blurrt næsten ikke nå at trække vejret imellem hver gang de siger kunstig intelligens.

Shoppar – Storbritannien

Shoppar er et bud på, hvordan den nyeste ansigtsgenkendelsesteknologi kan udnyttes. Shoppar er egentlig rettet mod butikker, men konceptet kan sagtens twistes til redaktionelle muligheder.

Ideen er at sætte et særligt kamera op i en butiks indgangsparti. Kameraet sender billeder af hver eneste kunde videre til en robot, der ved hjælp af kunstig intelligens, ja, der var den igen, afgør kundens segment. Køn, alder – og måske mere kontroversielt race – afgøres med stor sikkerhed og ud fra de fakta, får butikken mulighed for at udvikle deres salg mere konstruktivt end ellers.

Redaktionelt kan man ideudvikle på, hvordan ansigtsgenkendelsesteknologi kan udnyttes til for eksempel at afgøre fordeling og antal af mænd og kvinder eller unge og gamle i større forsamlinger, demonstrationer, møder etc – i real time vel at mærke.

PS: Shoppar oplyser, at de ikke gemmer billeder i andet end de mikrosekunder det tager at analysere dem.

Hold – Norge

Hold er en ny app, der belønner brugerne for at være offline. Hold registrerer den tid, du ikke bruger din smartphone og hver gang, du har holdt snitterne fra skærmen i 20 minutter bliver du belønnet med 1 point. Når du har samlet nok point sammen, kan de bruges til rabat eller gaver fra virksomheder, som gerne vil associeres med ideen om, at vi skal være mindre online og i stedet koncentrere os om den virkelighed, der er lige omkring os.

Hold er særlig rettet mod studerende, men kan bruges af alle, der kan se fornuften i ikke at være online 24/7.

 

Flixel – Canada

Hvis du kan lide Zetlands brug af cinemagrapher, så vil du elske Flixel. Cinemagrapher er den særlige hybrid mellem still photo og video, hvor en del af billedet bevæger sig, mens resten er fastfrosset.

Flixel – som desværre ikke er gratis – har skabt et vildt lækkert værktøj, hvor man kan skabe cinemagrapher med få fingerbevægelser. Man oploader sin video, fastfryser den og kører derefter sin finger eller mus hen over det, der skal bevæge sig og vupti så er cinemagraphen færdig.

Newsogram – Holland

De tider er slut, hvor een forside passede til alle læsere. Langt de fleste medier barsler med en eller anden form for personaliseret nyhedsmix, der er tilpasset hver enkelt bruger. Newsogram tager ideen til et nyt niveau og samler indhold fra alverdens medier og ved hjælp af kunstig intelligens sammensættes præcist det mix, som du ønsker.

Ideen er ikke superoriginal, men Newsogram kommer alligevel med her fordi de er eksponent for en meget tung tendens i retning af personaliseret kuratering af indhold.

 

Foto: Tim Vrtiska/Flickr

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu