Connect with us

Original

Kom med en tur i garagen og se hvad startupperne roder med

Udvalgt blandt 2100 startuppere på Web Summit 2017 er her ni stærke ideer, der kan bruges i medie- og kommunikationsverdenen.

Udgivet

den

Kom med en tur i garagen og se hvad startupperne roder med

Web Summit er netop overstået og ud over at samle 60.000 techprofessionelle fra hele kloden, der kommer for at netværke og høre toneangivende eksperter og chefer tale om morgendagens trends, er Web Summit også epicenter for talentfulde startupvirksomheder.

I de tre dage konferencen kører får 700 nye startupper hver dag chancen for at møde kunder og investorer. I store messehaller står startupperne side om side med hver deres lille stand. Selvom de alle er i risiko for at drukne i mængden, har hver eneste af dem været igennem et nåleøje for overhovedet at blive lukket ind i techverdenens Mekka.

Medietrends tog turen rundt hver dag for at spotte ideer, som måske får indflydelse på medie- og kommunikationsverdenen i morgen. Her er nogle af ideerne:

Oko – Portugal

Oko er med deres egne ord en intelligent newsroom assistant, der kan gøre research lettere, grundigere og hurtigere. Grundlæggende kan Oko beskrives som en Google version 2, hvor du indtaster dit emne og derefter finder Oko lynhurtigt relevante artikler om emnet. Hver artikel præsenteres med et kort sammendrag skrevet ved hjælp af NLP.

Man fintuner sin research ved, at Oko hele tiden finder mere indhold, der uddyber, det man læser. Umiddelbart virkede Oko ikke superoriginal, men teknisk set virkede teknikken ret overbevisende.

Jeg researchede på portugisk fodbold og Oko var god til at finde relevante hits og skrive forståelige og tilsyneladende dækkende sammendrag.

Impartial – USA

Nyheder har næsten altid en slagside i den ene eller anden retning. Derfor er det nyttigt for læserne at få størst muligt kendskab til artiklens slagside. Er den positiv eller negativ eller måske lige i midten? Den transparens uddriver Impartial ved hjælp af kunstig intelligens.

Du kopierer artiklens adresse ind i Impartial og kort efter falder dommen om den er positiv, neutral eller negativ. Samtidig supplerer Impartial med links til en lang række andre artikler om samme emne og på den måde kan den kritiske læser surfe lidt rundt i landskabet og måske få en samlet og bedre indsigt i et emne.

Impartials analyseevne om en opgave, der ikke findes noget facit på, kan naturligvis diskuteres og angribes for at ramme ved siden. Er det de rigtige ord, formuleringer og betoninger, som den kunstige intelligens analyserer. Men det, der er uangribeligt er, at det er den samme metodik, der anvendes på alle artikler og derfor er Impartial et godt benchmarkværktøj, som redaktioner kan have glæde af.

Visar – Tyrkiet

Visar giver alle mulighed for at skabe deres egen augmented reality. Augmented reality, i dag tale AR, er den teknologi, som er bedst kendt fra Pokemon Go. Altså, at virkeligheden på din skærm forøges (augmented) med noget uvirkeligt. Det kan være alt fra en Pikachu til en trafikanvisning om at de skal gå til højre eller måske en rekonstruktion af noget, der er sket på det sted, hvor du befinder dig.

Web Summit sydede af augmented reality og på den måde er Visar interessant fordi de – med deres egne ord, jeg har ikke haft mulighed for at tjekke dem – har en teknologi, der gør det muligt for alle at lave deres egen augmented reality helt uden at kunne kode.

 

Clustaar – Frankrig

Markedet bugner efterhånden med værktøjer til at bygge chatbots. Den mest udbredte herhjemme, og som Medietrends også bruger er Chatfuel, men dem havde Clustaar kun hån og opgivende skuldertræk til overs for. Clustaar integrerer nemlig ægte kunstig intelligens i deres chatbot, hvilket betyder, at den hele tiden lærer brugerne bedre at kende – ligesom i en ægte menneskelig relation.

Chatfuel har også kunstig intelligens, men det bruges kun til at give brugerne de rigtige svar – ikke til at blive klogere på brugerne.

Clustaar træder helt sikkert nogle skridt i den rigtige retning og der er ingen tvivl om, at netop disse ideer og teknologi vil blive udviklet voldsomt i den kommende tid. Clustaar er et eksempel på, at når en teknologi er tilpas udviklet, så kommer der friske folk som Clustaar og bringer det ud til folket og små virksomheder, så det ikke er forbeholdt dem, der har råd til store udviklingsafdelinger. Om det bliver Clustaar eller andre, der ender som vindere er selvfølgelig umuligt at spå om, men tankegangen skal nok vinde.

Blurrt – Storbritannien

Blurrt er et af de efterhånden utallige værktøjer, der kan analysere indholdet på de sociale medier. Men Blurrt kan alligevel noget, der er en smule anderledes, nemlig gå på tværs af indholdet og dermed frembringe nogle interessante analyser.

I praksis betyder det, at Blurrt kan finde alle opslag, der nævner for eksempel Lars Løkke Rasmussen og derefter oplyse, hvordan den generelle stemning er omkring Lars Løkke Rasmussen (Blurrt-score) og hvad folk tænker og mener om ham.

På den måde har Blurrt oplagte journalistiske muligheder og de har allerede samarbejdet med flere britiske medier om blandt andet politik og fodbold.

Ligesom næsten alle andre aktører på Web Summit, kan folkene bag Blurrt næsten ikke nå at trække vejret imellem hver gang de siger kunstig intelligens.

Shoppar – Storbritannien

Shoppar er et bud på, hvordan den nyeste ansigtsgenkendelsesteknologi kan udnyttes. Shoppar er egentlig rettet mod butikker, men konceptet kan sagtens twistes til redaktionelle muligheder.

Ideen er at sætte et særligt kamera op i en butiks indgangsparti. Kameraet sender billeder af hver eneste kunde videre til en robot, der ved hjælp af kunstig intelligens, ja, der var den igen, afgør kundens segment. Køn, alder – og måske mere kontroversielt race – afgøres med stor sikkerhed og ud fra de fakta, får butikken mulighed for at udvikle deres salg mere konstruktivt end ellers.

Redaktionelt kan man ideudvikle på, hvordan ansigtsgenkendelsesteknologi kan udnyttes til for eksempel at afgøre fordeling og antal af mænd og kvinder eller unge og gamle i større forsamlinger, demonstrationer, møder etc – i real time vel at mærke.

PS: Shoppar oplyser, at de ikke gemmer billeder i andet end de mikrosekunder det tager at analysere dem.

Hold – Norge

Hold er en ny app, der belønner brugerne for at være offline. Hold registrerer den tid, du ikke bruger din smartphone og hver gang, du har holdt snitterne fra skærmen i 20 minutter bliver du belønnet med 1 point. Når du har samlet nok point sammen, kan de bruges til rabat eller gaver fra virksomheder, som gerne vil associeres med ideen om, at vi skal være mindre online og i stedet koncentrere os om den virkelighed, der er lige omkring os.

Hold er særlig rettet mod studerende, men kan bruges af alle, der kan se fornuften i ikke at være online 24/7.

 

Flixel – Canada

Hvis du kan lide Zetlands brug af cinemagrapher, så vil du elske Flixel. Cinemagrapher er den særlige hybrid mellem still photo og video, hvor en del af billedet bevæger sig, mens resten er fastfrosset.

Flixel – som desværre ikke er gratis – har skabt et vildt lækkert værktøj, hvor man kan skabe cinemagrapher med få fingerbevægelser. Man oploader sin video, fastfryser den og kører derefter sin finger eller mus hen over det, der skal bevæge sig og vupti så er cinemagraphen færdig.

Newsogram – Holland

De tider er slut, hvor een forside passede til alle læsere. Langt de fleste medier barsler med en eller anden form for personaliseret nyhedsmix, der er tilpasset hver enkelt bruger. Newsogram tager ideen til et nyt niveau og samler indhold fra alverdens medier og ved hjælp af kunstig intelligens sammensættes præcist det mix, som du ønsker.

Ideen er ikke superoriginal, men Newsogram kommer alligevel med her fordi de er eksponent for en meget tung tendens i retning af personaliseret kuratering af indhold.

 

Foto: Tim Vrtiska/Flickr

Original

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival 2018 samarbejder med Medietrends og sætter spot på udvikling og innovation. Deltag i disse fire arrangementer.

Udgivet

den

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival, der arrangeres hvert andet år af Dansk Journalistforbund, får i år fire bidrag fra Medietrends.

Kom forbi og deltag i fire sessioner med fokus på udvikling og fremtid.

Mikrobetaling: Sådan får gratislæserne lov at betale

4. november: 10.30-11.30

Hvor ofte banker du hovedet mod en digital betalingsmur og tænker, gid jeg dog bare lige kunne betale for denne ene artikel. I fremtiden bliver det måske muligt. Medierne har typisk været meget afvisende over for mikrosalg, men hvis brugerne kræver det, er i hvert fald Dagbladet Information lydhør.

Mikrosalg kan både skaffe ekstra indtægter og nye læsere. Men potentielt er det også en trussel mod abonnementsforretningen og skal medierne selv bidrage til et endnu mere fragmenteret medieforbrug?

I denne session sætter vi fokus på fordele og ulemper ved mikrosalg.

Mød:

Morten Olesen og Mohammad Honeini, stiftere af Zorter.

Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information.

Esben Hørning Spangsege, mediebruger og head of digital business innovation, AFA JCDecaux.

Jakob Moll, administrerende direktør Zetland.

Vært: Jan Birkemose, Medietrends.dk


Fang flere historier på sociale medier

4. november: 12.00-13.00

Slut med tilfældige nyheder fra de sociale medier. Kom og se, hvordan du spænder et nyhedsfiskegarn ud under, over og på begge sider af dit stofområde.

På denne session bliver du introduceret til CrowdTangle - et kraftfuldt, gratis multitool, du kan bruge til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. Med CrowdTangle kan du hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.

Mød:

Jan Birkemose

NB: denne session er arrangeret i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse


Lad robotterne klare de kedelige opgaver

4. november: 14.00-15.00

Robotterne stormer frem på flere danske medier. Mød nogle af frontløberne og deltag i debatten om hvad det betyder for journalistikken og dit arbejdsliv.

På Dagbladet Børsen kommer robotterne snart til at skrive regnskabsartikler og udkast til artikler, som journalisterne kan arbejde videre med. Altinget har sat robotterne til at støvsuge Folketingets arkiver og om ikke længe begynder de at sprøjte artikler ud om stort og småt fra Christiansborg.

Lasso.dk er gået all in og har slet ikke journalister ansat – men de producerer omkring 1.500 artikler i døgnet.

I denne session gør vi status over robotternes indtog i dansk journalistik og diskuterer fordelene og ulemperne.

Mød:

Kasper Haugaard, redaktionschef Børsen.

Jakob Nielsen, Chefredaktør Altinget og Mandag Morgen.

Jakob Benediktson, CEO Lasso.

Tea Sylvest COO Lasso.

Vært: Jan Birkemose


Sådan ændrer blockchains mediebranchen

5. november: 10.00-11.00

Blockchains og kryptovaluta forandrer mediernes tilværelse. Mød en startup, der udfordrer fundamentet under medierne og hør om alternative forretningsmodeller.

Du har nok hørt om blockchains og kryptovalutaer, men du har endnu til gode at høre, hvad det har med mediedrift og journalistik at gøre. Men om få år kan mange af de processer, der ligger bag mediernes arbejde være erstattet eller suppleret af blockchains og kunderne betaler måske med kryptovalutaer.

I denne hæsblæsende session præsenteres du for det danske startup Media Sifter, der vil revolutionere mediernes fundament ved hjælp af blockchains. Gudskelov vil nogle af #dkmediers kvikkeste hoveder på området hjælpe os med at komme godt igennem de abstrakte udfordringer i denne øjenåbner af en abstrakt, ny teknologi.

Mød:

Thomas Nicolet, Media Sifter.

Søren Pedersen, Big Data udvikler på Ekstra Bladet.

Jeppe Mølgaard Thomsen, Tech-journalist på DTU

Vært: Henrik Føhns


Fagfestival 2018 afholdes i Odeon i Odense – se resten af programmet på dette link eller klik på festivallens annoncer på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu