Connect with us

Original

Nye danske medier overhales af Facebooks kamp mod fake news

Facebook vil bruge artikler fra Wikipedia til blåstemple medier. Derfor får en lang række nye danske medier travlt med at få oprettet artikler på Wikipedia

Udgivet

den

Inden denne artikel er læst færdig vil langt de fleste redaktører skynde sig at tjekke om deres medie er oprettet på Wikipedia og at teksten står knivskarpt. Fremover kan det nemlig blive de første linjer i Wikipedia-teksten, der afgør om læserne på Facebook får tillid til mediet.

Som en del af Facebooks bestræbelser på at modarbejde fake news tester platformen nemlig at indsætte en kort infotekst om de medier, der deler artikler på Facebook. Denne tekst hentes automatisk fra mediernes Wikipediaprofil og skal forhåbentlig være en hjælp til at kunne skelne mellem gode og dårlige medier.

Facebook betegner deres nye eksperiment som ”signifikant” og ser det som et redskab, der skal hjælpe brugerne til at træffe mere informerede beslutninger om, hvad de deler, liker og kommenterer.

Hvis mediet ikke har en Wikipediaprofil, kan det ifølge NiemanLab være et signal om, at mediet ikke er til at stole på. Så det er nok en god ide at få oprettet den Wikipediaartikel i en fart.

I skrivende stund er nyere danske medier som Zetland, Point of View International, Koncentrat, Format, Olfi, Medietrends og Inside Business ikke nævnt med et ord på Wikipedia.

Man kan godt undre sig over, at Facebook vælger Wikipedia til at blåstemple medierne, eftersom alle kan skrive og redigere i Wikipedia. Derfor er Wikipedia langt ned i folkeskolen  kendt som en ikke-troværdig kilde. Facebook har allerede en “verified”-funktion, som let kunne udvides til at medier, der er verificerede selv kunne skrive en kort infotekst.

Ud over infoteksten om nyhedsmediet, der står bag artiklen, vil Facebook også fremhæve relaterede artikler.

Facebook har for kort tid siden gjort typografien af medienavnet større, så det nu er en smule lettere at få øje på. Det er en rigtig god ide, da netop navnet på mediet ofte er den hurtigste måde at få en indikation på om man kan stole på indholdet.

Tidligere undersøgelser fra Pew Research Center har vist, at 52 procent ikke husker nyhedskilden, når de har læst en nyhed på Facebook. Hvis Facebook kan være med til at få flere til at bemærke mediet er det ikke kun godt for kampen mod fake news, men også godt for mediernes branding.

Læs også: Bedre branding kan læse to af mediernes største problemer.

Det er uklart om Facebook brug af Wikipedia testes i hele verden. Men hvis testen falder godt ud bliver den naturligvis også rullet ud til danske Facebookbrugere.

Original

New York Times læsere donerer abonnementer til 3 mio. skoleelever

Flere end 30.000 donorer betaler for at amerikanske skoleelever kan læse nyheder gratis.

Udgivet

den

Siden 2017 har New York Times opfordret deres læsere til at støtte en kampagne, der giver gratis abonnementer til elever på amerikanske folkeskoler.

Kampagnen har netop rundet skoleelev nummer 3 million, meddeler avisens chef for abonnementsvækst, Hannah Yang.

Mens avisen generelt har framet kampagnen som et demokrati- og anti fake newsprojekt, har abonnementschefen mest blik for kontakten til nye generationer af læsere.

“We already have high retention, but I think this could make it almost bullet proof,”

Det ene gode formål udelukker dog ikke det andet, og det har flere end 30.000 donorer nu erklæret sig enige i. De fleste har doneret cirka 50 dollars, men en enkelt anonym donor har smidt hele 1 million dollars.

Et bidrag på mellem 25 og 50 dollars er nok til at give alle elever i en klasse et digitalt abonnement for et helt år. Og for hvert abonnement, der er blevet betalt af læserne, har New York Times doblet op med et til.

På den måde er de 3 millioner unge abonnenter fordelt på 4000 folkeskoler i USA blevet nået.

Læs mere hos Axios eller støt kampagnen her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu