Connect with us

Original

Her er Siris og Googles IQ

Forskere har målt IQ på de mest udbredte digitale assistenter. På kun to år er de klogeste robotter blevet 78 procent mere intelligente.

Udgivet

den

Her er Siris og Googles IQ-kvotient

Kunstig intelligens skyder frem over alt og den bliver klogere og klogere. I mediebranchen bliver kunstig intelligens allerede udnyttet til artikelskrivning, research, prioritering af indhold og formidling på for eksempel chatbots.

Men spørgsmålet er hvor intelligente de mest udbredte digitale assistenter egentlig er. Det har en gruppe forskere fra Chinese Academy of Sciences og University of Nebraska undersøgt.

Som det ses af grafikken nærmer Google sig intelligensen hos et seks-årigt barn, mens der fortsat er langt til intelligensniveauet hos et voksent menneske. Det er dog værd at notere, at forskerne kun har undersøgt digitale assistenter, der fungerer på markedet.

I mere lukkede testmiljøer er der utvivlsomt kunstig intelligens, der er højere.



Men hvis udviklerne af kunstig intelligens kan fortsætte den IQ-vækst, som blandt andet Google har præsteret, vil Googles digitale assistent når et voksent menneskes IQ allerede i slutningen af næste år. Og så er der endda kun foretaget en lineær fremskrivning af udviklingen med en IQ-vækst på 78 procent fra 2014 til 2016.

Det er også muligt, at Google ikke kan holde det tempo – men uanset om den kunstige intelligens ikke når geni-niveau før 2020 eller ej, er der indiskutabelt tale om en disruption, som vil præge langt de fleste samfundsforhold.

Teslas grundlægger Elon Musk har advaret om at den kunstige intelligens er en direkte eksistentiel trussel mod menneskeheden. Han anbefaler, at lovgiverne er proaktive med regulering istedet for at vente til det er “for sent”.

“Hvis jeg skulle udpege den største trussel mod vores civilisation, så er det den kunstige intelligens,” har Musk sagt ifølge The Guardian.

Kunstig intelligens har dog også masser af positive potentialer og brugt intelligent kan det bidrage meget positivt til mange opgaver. I mediebranchen kan det for eksempel være til skrivning af artikler, der har så lille et publikum, at det ikke er profitabelt at lade mennesker gøre det, men hvor det har en stor betydning for det lille publikum. Kunstig intelligens kan også udnyttes med succes til at analysere præcis, hvordan man bedst spotter potentielle abonnenter.

Foto: Pixabay

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu