Connect with us

Original

BLOG: Samarbejde kan give gratis journalistik til alle

Hvis aviserne samarbejder om en platform, tilbageerobrer de magten fra IT-giganterne og får så meget ud af egne data, at journalistikken kan blive gratis

Udgivet

den

Samarbejde kan give gratis journalistik til alle.

Skrevet af Paul M. Weiss, ekspert i strategisk markedsføring og mere end 40 års erfaring fra danske og internationale markedsføringshuse.

Som aktiv i den digitale branche har jeg de seneste 10-15 år oplevet, hvordan de globale digitale giganter har ædt sig ind på de danske avisers levebrød, mens aviserne bare har ladet stå til.

Aviserne kunne ellers relativt let modstå presset, hvis bare de ville arbejde sammen om en fælles forretningsplatform. En platform, som kunne gøre journalistikken gratis for mediebrugerne samtidig med at aviserne tilbageerobrede den økonomiske kontrol.

De danske mediehuse er i økonomiske vanskeligheder fordi de (stadig) fokuserer på papirudgaven og ikke på de digitale muligheder. Det er denne fastlåste tankegang, som har givet Google og deres digitale medløbere mulighed for at overtage og kontrollere avisernes økonomi.

I takt med at de digitale virksomheder har fået mere og mere kontrol og har fået aviserne til at acceptere af være afhængige af de deres digitale systemer har aviserne tabt deres frihed og uafhængighed.

Jo flere tredjepartsleverandører, som har fået snablen ned i avisernes annoncekasser, jo færre penge er der blevet tilbage til medieejerne og til at lave god journalistik.

Alt dette er en kendsgerning.

Men det ser ud til, at de danske avisers forsøg på at mindske skaden kun er defensive metoder, som betalingsmure og andet. Det undrer mig, at de danske aviser ikke kan se, at de i realiteten allerede har alt, hvad der skal til for at tage førertrøjen tilbage.

At kontrollere sine egne data, og derved gøre sig fri fra alle de digitalvirksomheder, som profiterer på avisernes indtægter, er faktisk temmelig enkelt.

Hvis de danske aviser ejede og kontrollerede deres egne brugerdata (deres læsere), så ville de skaffe sig en økonomisk position, som ingen af digitalvirksomhederne ville kunne true.

Så ville aviserne selv kunne bestemme deres annoncepriser og de kunne beholde størstedelen af indtægterne i egne lommer. Ved at kontrollere deres egne data, ville aviserne oven i købet kunne tilbyde læserne et meget bedre produkt – både hvad angår indhold og annoncerelevans.

Tilmed ville aviserne kunne tilbyde et langt bedre produkt til annoncørerne og til mediebureauerne. Dermed ville hele det digitale indtægtsgrundlag ændres og øges.

Men hvad skal der til for at skabe en helt ny situation for de danske aviser?

Svaret er: Et aktivt og effektivt samarbejde. Hvis aviserne i fællesskab ejer alle deres egne data, kan de skabe et datagrundlag, som er meget mere profitabelt og som vil hjælpe dem til at skabe endnu bedre produkter og tjenester.

Men det kræver, at de danske aviser samarbejder aktivt og indser, at det er den eneste måde at få store nok muskler til at konkurrere med multinationale digitalvirksomheder.

Fordi aviserne ikke har samarbejdet, har de overladt det til de globale giganter at udvikle de annonceværktøjer, som i dag styrer mediemarkedet. Det gælder for eksempel RTB (Real-Time-Bidding), hvor annoncepladserne på splitsekunder sælges til højestbydende annoncør. Hvorfor er det ikke aviserne, der i fællesskab har udviklet det?

For at gøre sig fri af de store digitalvirksomheder, skal aviserne pulje alle deres brugerdata. Gør de det, vil de være større og stærkere end Google på det danske marked. Hvis man kan komme så langt, er resten af løsningen på avisernes økonomiske problemer faktisk kun en teknikalitet.

Hvis alle aviser skaber et fælles ejet “gratis abonnementssystem” og samtidig kræver, at alle læsere er registrerede abonnenter, så vil aviserne igen få kontrol over deres udgivelser og deres indtægter.

Til gengæld for adgang til brugerdata, får brugerne adgang til at logge ind på alle de publikationer, som de danske aviser udgiver. Adgang til alt, helt gratis.

Brugernes abonnementsdata skal selvfølgelig være anonyme for at ikke komme i konflikt med dataloven – men alle aviser, og brugerne selv, kan øge abonnementets dataværdi ved at supplere med individuelle datavariabler; interesseområder og brugerdata til hver eneste anonym brugerprofil.

Facebook og de andre har for længst dokumenteret, at brugerne er mere end villige til at aflevere alle tænkelige oplysninger om dem selv.

Disse individuelle abonnentsdatavariabler kan derefter styre distributionen af indhold og annoncer.

Alle aviser vil kunne se, hvilke brugerprofiler, som er logget på og hvem som læser hvad. På den måde kan aviserne styre deres indhold og annoncer individuelt og personaliseret. Det øger relevansen og værdien for den enkelte bruger.

Med et fælles ejet “gratis abonnementssystem” kan de danske aviser også skabe en ny annoncørbrugerflade, hvor annoncører og mediebureauer kan vælge målgrupper på individniveau –  for eksempel “Kvinder med børn under 5 år i Aarhus-området”, eller pensionister på Bornholm…

Alle brugere med netop den profil-type vil så kunne se målrettede annoncer og indhold uanset hvilket medie i fælleskabet, brugeren går ind på.

På den måde kan de danske aviser tilbyde en annonceringsplatform som overgår alle de nuværende mere generelle annoncesystemer og genvinde kontrollen over indtægterne og ejerskabet til deres eget indhold.

Så hvad venter I på?

Her er mit konkrete forslag:
  • Konceptet kaldes “MadeByMedia” og er tænkt at ejes i fælleskab af de samarbejdende aviser.
  • Konceptet “MadeByMedia” har som mål, at de danske aviser tilbageerobrer kontrollen over deres egen økonomi for dermed at øge deres indtjening.
  • Samtidig er målet at skabe mere attraktive digitale medieprodukter.
  • MadeByMedias rolle er altså, strategisk set, at smide de profiterende globale digitalvirksomheder på porten så avisernes penge bliver hos dem.
  • Aviserne danner et fællesejet “digitalt abonnement system”.
  • Abonnementet er 100 procent gratis for brugerne, men brugerne skal være registrerede abonnenter for at kunne se indhold.
  • Det betyder, at alle aviser i MadeByMedia-samarbejdet får adgang til et fællesejet dataregister over alle digitale abonnenter.
  • De individuelle digitale abonnenter er anonyme. På den måde kommer man ikke i konflikt med persondataloven. Hvis Niels Jensen i Aarhus registrerer en abonnementskonto får han et brugernavn og en adgangskode, men hans navn er beskyttet.
  • Med det abonnement kan Niels Jensen se indhold på alle avisernes medieprodukter helt gratis.
  • Derefter starter MadeByMedia et arbejde for at øge værdien af alle abonnentsdata ved at skaffe data med personlige oplysninger per abonnent.
  • Det gør man på samme måde som de globale digitalvirksomheder allerede gør i dag. (Der er jo snart ikke det, som Facebook ikke ved om os…)
  • Den fælles udgiverplatform får på den måde skabt en kæmpe database med tusindvis af abonnentsdata – køn, alder, indkomst, bopæl, interesser o.s.v.
  • Alle disse anonyme datanøgler kan derefter bruges til at styre avisernes publiceringssystemer og ad-server systemer.
  • Det betyder, at både redaktionelt indhold og annoncer kan gøres meget mere relevante for hver enkelt individuelle bruger. Det betyder også, at brugeren vil opleve at få et meget bedre produkt.
  • For annoncørerne vil målgrupperne blive meget mere tydelige og brugbare.
  • Og de danske aviser får igen fuld kontrol over annoncepriserne og størstedelen af indtægterne bliver hos dem.

Hvad venter I på?

Paul M. Weiss har arbejdet med digital markedsføring siden den tidligste digitalisering.Du kan læse mere om ham her

Foto: Shaun Dunmall/Flickr

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu