Blog: Er du klar til at udnytte den store lydbølge?

Skrevet af Lars K. Jensen, journalist med speciale i digital udvikling.

Lige nu er er der mange medier, der fokuserer på visuelle virkemidler: Lange, velresearchede artikler (“longreads”), interaktive grafikker og video. Og det er altsammen meget fint – hvis man er foran en skærm.

Den næste bølge i mediebranchen tegner dog til at foregå væk fra skærmen. Det drejer sig om lyd – som du kender det fra blandet andet podcasting: Kort fortalt lyd, når du beder om det.

Hvorfor, hvordan, hvornår – og hvad?

For nyligt læste jeg en artikel fra Nieman Lab, hvor BBCs “digital launch editor”, Trushar Barot, taler om stemmestyrede interfaces. Det drejer sig især om de såkaldte “digitale assistenter”, såsom Google Home, Amazon Alexa og Apples HomePod.

Lige nu mærker vi ikke så meget til det herhjemme i Danmark, men stemmestyring kommer. Det vokser hastigt i USA, og i maj måned skrev CNET, at antallet af enheder med digitale assistenter vil nå 7,5 milliarder i 2021. Det vil sige næsten lige så mange digitale assistenter, som man vurderer, der vil være mennesker på Jorden om fire år.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der vil stå 7,5 milliarder HomePods rundt om på kloden. Der er nemlig også assistenter i andre devices. Den mest udbredte er den, du med stor sandsynlighed har i din telefon.

Hvis du har prøvet at føre en samtale med din iPhone eller har sagt “Okay Google” til din Android og stillet et spørgsmål, så har du allerede snakket med din digitale assistent. Den kunstige intelligens kan lynhurtigt klare ting, så du slipper for at skulle skrive og trykke løs på din telefon.

Din assistent kan besvare spørgsmål, klare bestillinger og en række andre ting – listen vokser for hver opdatering. Det samme gør mængden af opgaver, vi kan “hyre” disse assistenter til at gøre for os – og dermed også antallet af folk, der bruger assistenterne.

Det er, som Barot skriver i sin artikel, ikke længere mærkeligt at tale til sine enheder.

Igennem lydmuren – er medierne klar?

Hvad er det så man kan med disse nye, smarte teknologier, som bør interessere mediebranchen?

I Nieman Lab-artiklen er der et eksempel med amerikanske NPR. Her bruges der det, man kalder et API, som populært sagt gør det muligt for systemer at snakke med hinanden – og ofte hente og udveksle indhold. Helt konkret betyder det, at du som ejer af en Amazon-assistent kan bede Alexa om at bede ‘NPR One’ om at anbefale en podcast.

Hvordan klarer den digitale assistent (og NPR-tjenesten) den opgave? Jep, kunstig intelligens (“AI”). Talegenkendelse og det at kunne handle på det, der bliver sagt.

Globalt set er det formentlig meget få medier, der har en plan eller strategi for, hvad de vil (og kan) med kunstig intelligens. Og det er det, BBC’s Trushar Barot også vil sige med sin artikel. Den første del af artiklen bruger han på at understrege, at det er nu, mediebranchen skal handle, hvis man ikke vil misse toget. Lidt det samme tog, man missede, da internettet bredte sig fra universiteterne til resten af verden (i øvrigt den samme rejse, som Facebook har været på).

Her er der en smule overlap med den artikel, Søren Pedersen, skrev her på Medietrends for få dage siden: ”Mere teknologi, mindre publicisme, tak!”. (Disclaimer: Søren og jeg er bekendte, og vi har arbejdet sammen i flere år).

Naturligvis er The Washington Post (der er ejet af Jeff Bezos, der også ejer Amazon) med forrest i bussen. Men at de er med, er ikke længere det samme som at sige, at branchen generelt er med; The Washington Post er ganske enkelt ved at være foran så mange andre medie-/udgiverhuse, at de er i en liga for sig.

For nylig kunne du her på Medietrends læse, hvordan The Washington Post nu vil sælge deres app-”skal”, og jeg har tidligere skrevet om, hvordan de vil sælge deres CMS, ‘Arc’, til potentielt alle udgivere. Så hvis du ikke allerede var klar over det: Hold øje med Bezos og The Washington Post.

Tænk i lyd…nu

“Men, men, men,” tænker du måske – “det er jo i USA, og der er jo mange flere, der taler engelsk end dansk”. Og du har en pointe.

Da det drejer sig om genkendelse af det talte sprog, handler det om mere end at et givent antal danskere skal købe de personlige assistenter fra enten Apple, Google eller Amazon (der er de store spillere på markedet). Det handler også om, at firmaerne skal finde de enkle sprog interessante nok til at dedikere dele af deres udvikling i retning af disse sprog. Globalt set, er det meget få af denne planets indbyggere, der taler dansk, så måske der går lidt endnu, inden du kan tale dansk med din digitale assistent.

Men vi skal ikke være i tvivl: Det kommer. Og husk på: Rigtig mange af vores smartphones har allerede disse assistenter indbygget – så de er her allerede.

Selvom der kan være et stykke vej endnu til gennembruddet, kan vi i den danske mediebranche lige så godt begynde at forberede os. For en ting er, at de stemmestyrede interfaces bliver flere og mere populære, og hvad det betyder for vores brug af teknologi. Endnu mere interessant bliver det (set fra et medieperspektiv), hvis man tænker et lag dybere og reflekterer over, hvad disse personlige assistenter har som output: Lyd.

Ikke lange artikler eller spændende videoer. God, gammeldags lyd.

Det kræver derfor ikke den store kunstig-intelligens-machine-learning-supercomputer at regne ud, at det derfor vil være en god idé for mange medier at begynde at tænke i lyd. Flere medier gør det allerede, blandt andet udgiver Politiken også podcasts, mens du her på Medietrends for nylig kunne læse, at 4 ud af 10 Zetland-historier bliver lyttet i stedet for læst. Det er imponerende tal for en tjeneste, der blev lanceret i juni måned.

Du kender det sikkert fra dig selv: Det at læse en artikel kræver både din opmærksomhed, dine øjne og dine hænder. Og det tager tid. At lytte til en oplæst artikel eller en podcast-udsendelse kræver kun lidt af din opmærksomhed. Dine øjne og hænder kan lave noget andet, for mig er det typisk madlavning og opvask. Her har jeg slugt podcast om Danmarkshistorien (jeg elsker ‘Kongerækken’), Første Verdenskrig, bøger, teknologi, sikkerhed og generel orientering om samfundet.

Det tager selvfølgelig også tid, men det er ikke tid, hvor du er bundet fast til en skærm.

Jeg er simpelthen mæt på longreads, videoklip (der for manges vedkommende er der på grund af annoncekronerne) og den type interaktive grafikker, der er lavet, fordi man kan. Fortæl mig din historie, og jeg skal låne dig mine ører.

Lyd er bare lettere

En ting er, hvordan det ser ud nu. Podcast er endnu en niche i den danske lytning, og det forandrer sig næppe af sig selv. Men der er også perspektiverne. Jeg kan sagtens se mig selv bruge mere lyd i mit medieforbrug, end jeg allerede gør. Og du har det måske på samme måde?

For eksempel har jeg en konto på ‘gem til senere’-tjenesten Pocket, hvor jeg tilføjer de artikler, jeg falder over på min gang rundt på nettet. Det har jeg, så jeg kan gemme dem dér og læse dem på et tidspunkt og en enhed, der passer mig bedre. Men jeg må bare konstatere, at jeg er dårlig til det. Om aftenen (som oprindeligt var mit “target”-tidspunkt, hvor jeg ville læse de artikler, jeg har gemt) har jeg bare ikke lyst til at glo mere på en skærm. Det gør jeg rigeligt i løbet af dagen. Det samme gælder i weekenden; der er rigeligt med skærmtid allerede.

Jeg har en masse gode intentioner om at få læst de lange artikler – men tiden og overskuddet svigter. Ganske enkelt.

Til gengæld indtager jeg gerne lidt lyd. Hvad enten det er mens, jeg skræller gulerødder, vasker op eller bare ligger på sofaen, så fylder lyd mere og mere i mit liv. Hvis nu jeg kunne gemme artiklerne på Pocket på en smart måde, så jeg fik dem læst op..? Ja, det tror jeg faktisk, jeg ville gøre. Så kan jeg få læst historien op, mens jeg enten rydder op (ønsketænkning) eller bare sidder i lænestolen og slapper af.

Men jeg tænder ikke bare en flow-radio for at lytte, om der er noget spændende. Jeg træffer enormt afklarede valg om, hvad jeg vil lytte til, jeg har mine yndlings-podcast, og jeg har min yndlingsoplæser.

Fra læsere til lyttere

I forvejen får jeg læst artikler op via podcast-udsendelsen ‘Slate Technology – Spoken Edition’, som jeg tidligere har anbefalet. Det er interessante artikler, jeg (som en nysgerrig person, der er interesseret i teknologi) gerne vil læse – men jeg har ikke tiden. Jeg har til gengæld tid til at lytte til artiklerne, mens jeg udfører min faste rytme med morgenmaden.

Og jeg er ikke alene om at være glad for oplæsning af artikler. Mange Zetland-læsere bliver som nævnt til lyttere, og mange indehavere af digitale assistenter betjener deres medieforbrug med stemmen og får lyd som output. Det er en bevægelse, man som udgiver må forholde sig til – også selvom man udgiver tekst og synes, man er god til det.

Jeg har tidligere argumenteret for, at lange formater (det gælder i øvrigt også lyd) ofte er afsenderorienterede og tager for lidt udgangspunkt i modtageren. Jo, der er nogle medier, hvor jeg kan få læst de lange artikler til ende, simpelthen fordi de er så godt skrevet. Men det er magasiner som The New Yorker og Atlantic – fordi de er blandt de bedste i det felt, i verden. Vi har ikke meget indhold af den kaliber under de danske himmelstrøg.

Oplæste artikler giver til gengæld mening både for medier som Zetland, der er kendt (nogle vil sige berygtet) for at skrive langt, og deres brugere. Har jeg tid (endsige energi og lyst) til at læse Zetlands laaange artikler? Nej, ærligt talt. Men kunne jeg finde på at lytte til en lang artikel, der gør mig klogere på et eller andet emne, mens jeg gør noget mad parat, går en tur eller bare sidder og kigger ud af vinduet? Det kan du bande på!

Here I am now, entertain me.

Lars K Jensen er uddannet journalist og har arbejdet med den digitale udvikling i mediebranchen i 10 år. Han skriver om medier, teknologi og udvikling på larskjensen.dk.

Foto: Mike Sutherland/Flickr