Connect with us

Original

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Medierne skal tilbageerobre teknologi og data, hvis de vil overleve. Det bliver ikke let eller billigt, men det er den eneste måde at redde medierne på

Udgivet

den

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Skrevet af Søren Pedersen, Big Data Developer

Forestil dig, at du bestyrer en butik, som op mod 1 million danskere besøger hver dag – en butik som får Bilka i Fields til at ligne en døgnkiosk i provinsen i dårligt vejr. De besøgende står ikke bare og glor ind af butiksvinduet. De træder rent faktisk helt indenfor og går rundt og kigger på dine varer. Undervejs i besøget tager de ofte helt op til fem varer ned af hylderne og studerer dem ekstra grundigt. Mange af kunderne er så begejstrede, at de besøger butikken adskillige gange hver evig eneste dag (og nat).

Men en mørk skygge vajer over butikken. Trods det kolossale besøgstal køber stort set ingen af de besøgende for så meget som en flad femøre. Ejeren af butikken er rasende og hamrer ofte næven i bordet:

“Hvordan fanden kan du have så mange besøgende og ikke tjene flere penge? Står du og snorksover, mens millioner af potentielle kunder bare vader lige forbi dig – eller hvad”?

“Jeg har forsøgt alt,” siger du til ejeren.

“Men, det eneste som giver penge i kassen er de bimlende og bamlende pop-up stores, som vi udlejer gulvplads til. Men hvor længe holder det lige? De besøgende hader dem jo, de spærrer for deres vej gennem butikken, og nu har vi oven i købet fundet ud af, at de scorer kassen på at stjæle informationer om vores besøgende og bruge dem i andre sammenhænge, helt uden vi var klar over det.”

”Men, men, men,” siger ejeren lettere rystet – ”du har jo også lige fået flere millioner kroner til at ombygge butikken med lukkede områder for vores platinkort-kunder. Behøver jeg at fortælle dig, at New York Times og Washington Post har skabt millioner af kunder på den måde”?

”Du har ret,” siger du. ”Vi prøver også desperat at få folk derind. Vi har flyttet en masse ansatte ind i de lukkede områder, og varerne på hylderne skinner som aldrig før, men alligevel er det helt ubegribeligt svært at lokke de besøgendes pengepung frem.”

Ovenstående er en lidt karikeret udgave af den udfordring, som de store medier står overfor. Tonsvis af besøgende – faktisk så mange, at de seneste par måneder har været de bedste nogensinde, men samtidig en gigantisk udfordring i forhold til at kapitalisere på disse mange besøgende.

Det er ikke fordi der ikke forsøges nye ting, som en af Googles øverste chefer, Eero Korhonen, ellers påstod på den nyligt afholdte Prauda-konference i Danmark (inderst inde var han formentlig tøsefornærmet over danske mediers store skepsis over for produkter som Google News og AMP).

Der afprøves masser af ting, men det bliver alt for ofte for småt, for uambitiøst, for underligt og alt for afhængigt af eksterne leverandører i smarte jakkesæt. Som tiden går bliver det mere og mere åbenlyst at svaret, hvis det overhovedet findes og hvis ikke det er for sent, skal søges helt andre steder.

Nuvel, der er ting som fungerer. Nogle medier har skabt en rimelig sund forretning på abonnementsløsninger. Der er også nogle ret lovende udsigter på sponsoreret indhold, hvor det langsomt, men sikkert, er ved at gå op for firmaer, at det ikke nødvendigvis er hos reklamebureauer at de bedste kommunikationsfolk sidder. I et lille sprogområde som Danmark, vil abonnementer og sponsoreret indhold kunne opretholde et mindre specialiseret medie med 5-10 medarbejdere, men det vil aldrig kunne finansiere et hovedsæde i hverken Pilestræde eller på Rådhuspladsen.

For de store medier i Danmark er der reelt kun én redningsplanke og den hedder teknologi og data. Det er fint nok at eksperimentere med det redaktionelle, at flytte ting ind bag et abonnement, at fokusere på long reads, at skærpe sin profil, gennemføre redesigns og hvad ved jeg? Men alle disse redaktionelle justeringer vil aldrig give andet end krusninger i årsregnskabet.

Det er ledelsen på de store medier formentlig klar over, selvom man ind imellem gyser lidt, når for eksempel administrerende direktør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus pointerer, at virksomheden er publicistisk og ikke teknologisk.

Lige så gode som de danske medier er på den publicistiske front – og de er gode, også internationalt – lige så dårlige er de, når det kommer til teknologi og data. Den stærke publicistiske identitet har reduceret teknologi til et banalt spørgsmål om simpel fremføring (af nyheder). Alle andre udfordringer har man overladt til tredjepart, og de har boltret sig lystigt i et slaraffenland af gratis data.

Det var vel i starten af 00’erne, at medierne begyndte at smide de første programmatiske banner-tags på deres websites. Hold op hvor var det nemt. En linje javascript og så væltede det ellers ind med penge fra de mange millioner besøgende.

Men det som medierne slet ikke forstod, eller bare ikke så som deres interessefelt, var de helt enorme perspektiver som ligger i at behandle de kolossale mængder af adfærdsdata som bannerne opsnappede hos de besøgende. Pludselig var der virksomheder, som kunne fortælle om de besøgendes køn, alder og interesser, og det var oplysninger, som medierne meget hurtigt begyndte at købe for dyre penge for at tilfredsstille annoncørers ønsker til målgrupper.

Der er en vis absurditet i, at medierne skaber (og reproducerer) disse virksomheder ved at stille råmateriale og trafik gratis til rådighed, og så efterfølgende betaler for at få denne viden tilbage.

De seneste år er teknologien til at behandle enorme datamængder forbedret dramatisk. Machine Learning er i dag tilgængelig for alle. Værktøjerne er for det meste open source og gratis, og det kræver ikke længere en doktorgrad at lave de ellers ekstremt avancerede beregninger. Det er med andre ord den helt rette tid til, at de store medier sætter foden ned og igen bliver herre i eget hus.

Det bliver bestemt ikke noget let proces. Medierne er sovset ind i et uigennemskueligt spindelvæv af mere eller mindre lyssky ‘partnere’ i det programmatiske økosystem. Det er fristende at trække en streg i sandet og sige ”nu stopper festen venner”! Det vil koste omsætning, men på længere sigt vil det være ekstremt mere værdifuldt at stå som (ene)ejer af data om sine besøgende. Processen skal dog suppleres af en hamrende ambitiøs opgradering af mediernes tekniske og analytiske kompetencer så tredjeparts-produkter kan erstattes med tilsvarende (og bedre) in-house produkter.

Det går hurtigt for tiden og ovenstående proces er blevet endnu mere aktuel efter det nyeste operativsystem fra Apple, som introducerer nogle meget skrappe restriktioner overfor 3. parts trackere (Google kommer med lignende indsats snart). Det betyder, at der er et hul i markedet for ‘bedre’ data og for etisk forsvarlige data i pagt med den kommende persondataforordning, og denne gang må medierne bare ikke forspilde chancen. Det er nu, at butikschefen og ejeren skal træde i karakter.

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu