Connect with us

Original

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Medierne skal tilbageerobre teknologi og data, hvis de vil overleve. Det bliver ikke let eller billigt, men det er den eneste måde at redde medierne på

Udgivet

den

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Skrevet af Søren Pedersen, Big Data Developer

Forestil dig, at du bestyrer en butik, som op mod 1 million danskere besøger hver dag – en butik som får Bilka i Fields til at ligne en døgnkiosk i provinsen i dårligt vejr. De besøgende står ikke bare og glor ind af butiksvinduet. De træder rent faktisk helt indenfor og går rundt og kigger på dine varer. Undervejs i besøget tager de ofte helt op til fem varer ned af hylderne og studerer dem ekstra grundigt. Mange af kunderne er så begejstrede, at de besøger butikken adskillige gange hver evig eneste dag (og nat).

Men en mørk skygge vajer over butikken. Trods det kolossale besøgstal køber stort set ingen af de besøgende for så meget som en flad femøre. Ejeren af butikken er rasende og hamrer ofte næven i bordet:

“Hvordan fanden kan du have så mange besøgende og ikke tjene flere penge? Står du og snorksover, mens millioner af potentielle kunder bare vader lige forbi dig – eller hvad”?

“Jeg har forsøgt alt,” siger du til ejeren.

“Men, det eneste som giver penge i kassen er de bimlende og bamlende pop-up stores, som vi udlejer gulvplads til. Men hvor længe holder det lige? De besøgende hader dem jo, de spærrer for deres vej gennem butikken, og nu har vi oven i købet fundet ud af, at de scorer kassen på at stjæle informationer om vores besøgende og bruge dem i andre sammenhænge, helt uden vi var klar over det.”

”Men, men, men,” siger ejeren lettere rystet – ”du har jo også lige fået flere millioner kroner til at ombygge butikken med lukkede områder for vores platinkort-kunder. Behøver jeg at fortælle dig, at New York Times og Washington Post har skabt millioner af kunder på den måde”?

”Du har ret,” siger du. ”Vi prøver også desperat at få folk derind. Vi har flyttet en masse ansatte ind i de lukkede områder, og varerne på hylderne skinner som aldrig før, men alligevel er det helt ubegribeligt svært at lokke de besøgendes pengepung frem.”

Ovenstående er en lidt karikeret udgave af den udfordring, som de store medier står overfor. Tonsvis af besøgende – faktisk så mange, at de seneste par måneder har været de bedste nogensinde, men samtidig en gigantisk udfordring i forhold til at kapitalisere på disse mange besøgende.

Det er ikke fordi der ikke forsøges nye ting, som en af Googles øverste chefer, Eero Korhonen, ellers påstod på den nyligt afholdte Prauda-konference i Danmark (inderst inde var han formentlig tøsefornærmet over danske mediers store skepsis over for produkter som Google News og AMP).

Der afprøves masser af ting, men det bliver alt for ofte for småt, for uambitiøst, for underligt og alt for afhængigt af eksterne leverandører i smarte jakkesæt. Som tiden går bliver det mere og mere åbenlyst at svaret, hvis det overhovedet findes og hvis ikke det er for sent, skal søges helt andre steder.

Nuvel, der er ting som fungerer. Nogle medier har skabt en rimelig sund forretning på abonnementsløsninger. Der er også nogle ret lovende udsigter på sponsoreret indhold, hvor det langsomt, men sikkert, er ved at gå op for firmaer, at det ikke nødvendigvis er hos reklamebureauer at de bedste kommunikationsfolk sidder. I et lille sprogområde som Danmark, vil abonnementer og sponsoreret indhold kunne opretholde et mindre specialiseret medie med 5-10 medarbejdere, men det vil aldrig kunne finansiere et hovedsæde i hverken Pilestræde eller på Rådhuspladsen.

For de store medier i Danmark er der reelt kun én redningsplanke og den hedder teknologi og data. Det er fint nok at eksperimentere med det redaktionelle, at flytte ting ind bag et abonnement, at fokusere på long reads, at skærpe sin profil, gennemføre redesigns og hvad ved jeg? Men alle disse redaktionelle justeringer vil aldrig give andet end krusninger i årsregnskabet.

Det er ledelsen på de store medier formentlig klar over, selvom man ind imellem gyser lidt, når for eksempel administrerende direktør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus pointerer, at virksomheden er publicistisk og ikke teknologisk.

Lige så gode som de danske medier er på den publicistiske front – og de er gode, også internationalt – lige så dårlige er de, når det kommer til teknologi og data. Den stærke publicistiske identitet har reduceret teknologi til et banalt spørgsmål om simpel fremføring (af nyheder). Alle andre udfordringer har man overladt til tredjepart, og de har boltret sig lystigt i et slaraffenland af gratis data.

Det var vel i starten af 00’erne, at medierne begyndte at smide de første programmatiske banner-tags på deres websites. Hold op hvor var det nemt. En linje javascript og så væltede det ellers ind med penge fra de mange millioner besøgende.

Men det som medierne slet ikke forstod, eller bare ikke så som deres interessefelt, var de helt enorme perspektiver som ligger i at behandle de kolossale mængder af adfærdsdata som bannerne opsnappede hos de besøgende. Pludselig var der virksomheder, som kunne fortælle om de besøgendes køn, alder og interesser, og det var oplysninger, som medierne meget hurtigt begyndte at købe for dyre penge for at tilfredsstille annoncørers ønsker til målgrupper.

Der er en vis absurditet i, at medierne skaber (og reproducerer) disse virksomheder ved at stille råmateriale og trafik gratis til rådighed, og så efterfølgende betaler for at få denne viden tilbage.

De seneste år er teknologien til at behandle enorme datamængder forbedret dramatisk. Machine Learning er i dag tilgængelig for alle. Værktøjerne er for det meste open source og gratis, og det kræver ikke længere en doktorgrad at lave de ellers ekstremt avancerede beregninger. Det er med andre ord den helt rette tid til, at de store medier sætter foden ned og igen bliver herre i eget hus.

Det bliver bestemt ikke noget let proces. Medierne er sovset ind i et uigennemskueligt spindelvæv af mere eller mindre lyssky ‘partnere’ i det programmatiske økosystem. Det er fristende at trække en streg i sandet og sige ”nu stopper festen venner”! Det vil koste omsætning, men på længere sigt vil det være ekstremt mere værdifuldt at stå som (ene)ejer af data om sine besøgende. Processen skal dog suppleres af en hamrende ambitiøs opgradering af mediernes tekniske og analytiske kompetencer så tredjeparts-produkter kan erstattes med tilsvarende (og bedre) in-house produkter.

Det går hurtigt for tiden og ovenstående proces er blevet endnu mere aktuel efter det nyeste operativsystem fra Apple, som introducerer nogle meget skrappe restriktioner overfor 3. parts trackere (Google kommer med lignende indsats snart). Det betyder, at der er et hul i markedet for ‘bedre’ data og for etisk forsvarlige data i pagt med den kommende persondataforordning, og denne gang må medierne bare ikke forspilde chancen. Det er nu, at butikschefen og ejeren skal træde i karakter.

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu