Connect with us

Original

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Medierne skal tilbageerobre teknologi og data, hvis de vil overleve. Det bliver ikke let eller billigt, men det er den eneste måde at redde medierne på

Udgivet

den

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Skrevet af Søren Pedersen, Big Data Developer

Forestil dig, at du bestyrer en butik, som op mod 1 million danskere besøger hver dag – en butik som får Bilka i Fields til at ligne en døgnkiosk i provinsen i dårligt vejr. De besøgende står ikke bare og glor ind af butiksvinduet. De træder rent faktisk helt indenfor og går rundt og kigger på dine varer. Undervejs i besøget tager de ofte helt op til fem varer ned af hylderne og studerer dem ekstra grundigt. Mange af kunderne er så begejstrede, at de besøger butikken adskillige gange hver evig eneste dag (og nat).

Men en mørk skygge vajer over butikken. Trods det kolossale besøgstal køber stort set ingen af de besøgende for så meget som en flad femøre. Ejeren af butikken er rasende og hamrer ofte næven i bordet:

“Hvordan fanden kan du have så mange besøgende og ikke tjene flere penge? Står du og snorksover, mens millioner af potentielle kunder bare vader lige forbi dig – eller hvad”?

“Jeg har forsøgt alt,” siger du til ejeren.

“Men, det eneste som giver penge i kassen er de bimlende og bamlende pop-up stores, som vi udlejer gulvplads til. Men hvor længe holder det lige? De besøgende hader dem jo, de spærrer for deres vej gennem butikken, og nu har vi oven i købet fundet ud af, at de scorer kassen på at stjæle informationer om vores besøgende og bruge dem i andre sammenhænge, helt uden vi var klar over det.”

”Men, men, men,” siger ejeren lettere rystet – ”du har jo også lige fået flere millioner kroner til at ombygge butikken med lukkede områder for vores platinkort-kunder. Behøver jeg at fortælle dig, at New York Times og Washington Post har skabt millioner af kunder på den måde”?

”Du har ret,” siger du. ”Vi prøver også desperat at få folk derind. Vi har flyttet en masse ansatte ind i de lukkede områder, og varerne på hylderne skinner som aldrig før, men alligevel er det helt ubegribeligt svært at lokke de besøgendes pengepung frem.”

Ovenstående er en lidt karikeret udgave af den udfordring, som de store medier står overfor. Tonsvis af besøgende – faktisk så mange, at de seneste par måneder har været de bedste nogensinde, men samtidig en gigantisk udfordring i forhold til at kapitalisere på disse mange besøgende.

Det er ikke fordi der ikke forsøges nye ting, som en af Googles øverste chefer, Eero Korhonen, ellers påstod på den nyligt afholdte Prauda-konference i Danmark (inderst inde var han formentlig tøsefornærmet over danske mediers store skepsis over for produkter som Google News og AMP).

Der afprøves masser af ting, men det bliver alt for ofte for småt, for uambitiøst, for underligt og alt for afhængigt af eksterne leverandører i smarte jakkesæt. Som tiden går bliver det mere og mere åbenlyst at svaret, hvis det overhovedet findes og hvis ikke det er for sent, skal søges helt andre steder.

Nuvel, der er ting som fungerer. Nogle medier har skabt en rimelig sund forretning på abonnementsløsninger. Der er også nogle ret lovende udsigter på sponsoreret indhold, hvor det langsomt, men sikkert, er ved at gå op for firmaer, at det ikke nødvendigvis er hos reklamebureauer at de bedste kommunikationsfolk sidder. I et lille sprogområde som Danmark, vil abonnementer og sponsoreret indhold kunne opretholde et mindre specialiseret medie med 5-10 medarbejdere, men det vil aldrig kunne finansiere et hovedsæde i hverken Pilestræde eller på Rådhuspladsen.

For de store medier i Danmark er der reelt kun én redningsplanke og den hedder teknologi og data. Det er fint nok at eksperimentere med det redaktionelle, at flytte ting ind bag et abonnement, at fokusere på long reads, at skærpe sin profil, gennemføre redesigns og hvad ved jeg? Men alle disse redaktionelle justeringer vil aldrig give andet end krusninger i årsregnskabet.

Det er ledelsen på de store medier formentlig klar over, selvom man ind imellem gyser lidt, når for eksempel administrerende direktør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus pointerer, at virksomheden er publicistisk og ikke teknologisk.

Lige så gode som de danske medier er på den publicistiske front – og de er gode, også internationalt – lige så dårlige er de, når det kommer til teknologi og data. Den stærke publicistiske identitet har reduceret teknologi til et banalt spørgsmål om simpel fremføring (af nyheder). Alle andre udfordringer har man overladt til tredjepart, og de har boltret sig lystigt i et slaraffenland af gratis data.

Det var vel i starten af 00’erne, at medierne begyndte at smide de første programmatiske banner-tags på deres websites. Hold op hvor var det nemt. En linje javascript og så væltede det ellers ind med penge fra de mange millioner besøgende.

Men det som medierne slet ikke forstod, eller bare ikke så som deres interessefelt, var de helt enorme perspektiver som ligger i at behandle de kolossale mængder af adfærdsdata som bannerne opsnappede hos de besøgende. Pludselig var der virksomheder, som kunne fortælle om de besøgendes køn, alder og interesser, og det var oplysninger, som medierne meget hurtigt begyndte at købe for dyre penge for at tilfredsstille annoncørers ønsker til målgrupper.

Der er en vis absurditet i, at medierne skaber (og reproducerer) disse virksomheder ved at stille råmateriale og trafik gratis til rådighed, og så efterfølgende betaler for at få denne viden tilbage.

De seneste år er teknologien til at behandle enorme datamængder forbedret dramatisk. Machine Learning er i dag tilgængelig for alle. Værktøjerne er for det meste open source og gratis, og det kræver ikke længere en doktorgrad at lave de ellers ekstremt avancerede beregninger. Det er med andre ord den helt rette tid til, at de store medier sætter foden ned og igen bliver herre i eget hus.

Det bliver bestemt ikke noget let proces. Medierne er sovset ind i et uigennemskueligt spindelvæv af mere eller mindre lyssky ‘partnere’ i det programmatiske økosystem. Det er fristende at trække en streg i sandet og sige ”nu stopper festen venner”! Det vil koste omsætning, men på længere sigt vil det være ekstremt mere værdifuldt at stå som (ene)ejer af data om sine besøgende. Processen skal dog suppleres af en hamrende ambitiøs opgradering af mediernes tekniske og analytiske kompetencer så tredjeparts-produkter kan erstattes med tilsvarende (og bedre) in-house produkter.

Det går hurtigt for tiden og ovenstående proces er blevet endnu mere aktuel efter det nyeste operativsystem fra Apple, som introducerer nogle meget skrappe restriktioner overfor 3. parts trackere (Google kommer med lignende indsats snart). Det betyder, at der er et hul i markedet for ‘bedre’ data og for etisk forsvarlige data i pagt med den kommende persondataforordning, og denne gang må medierne bare ikke forspilde chancen. Det er nu, at butikschefen og ejeren skal træde i karakter.

Original

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Bare sig godmorgen eller “lyt til nyheder” så serverer Google Assistenten nyheder fra foreløbig fire forskellige danske medier

Udgivet

den

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr

Læs resten af artiklen

Original

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt

Fire journalister er klar til at skrive de artikler, som medlemmerne af en ny Facebookgruppe udvælger og bestemmer

Udgivet

den

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt - næsten

Dit Input er navnet på en ny Facebookgruppe, der netop er gået i luften for at give magten til brugerne. Alle medlemmer af gruppen kan komme med artikelideer og de historier, der får flest likes og stemmer, bliver skrevet.

Bag projektet står fire journaliststuderende fra RUC og de håber, at den radikale brugerinddragelse kan afdække om mediebrugere bliver mere villige til at betale for journalistik, hvis de selv får mere indflydelse og lov til at bestemme indholdet.

I første omgang bliver alt journalistik dog gratis, men Tanja Straagaard Jensen, der er en de fire initiativtagere, ser gerne, at projektet på længere sigt kan udvikle sig til et selvstændigt medie eller et ad on til et eksisterende medie.

Her og nu hander det dog primært om at få gruppen til at vokse sig så stor og aktiv, at der kan blomstre gode artikelideer frem.

Hvis ideerne får mange likes og opbakning i gruppen, kommer de med på en shortlist, som alle medlemmer af gruppen kan stemme på.

“Udgangspunktet er crowdstyring og det giver meget magt til brugerne. Der vil naturligvis være et filter i forhold til upassende indhold, som fjernes, men alle emner er i princippet velkomne. Der er helt klart et krav til brugerne om seriøse, konkrete forslag, og det bliver uden tvivl en udfordring, men det er en af de ting, som vi må tage undervejs. Vi har ingen idé om, hvad der kommer ind af forslag,” skriver Tanja Straagaard Jensen i et skriftligt interview med Medietrends.

På Facebook lyder opfordringen til medlemmerne af Dit Input således:

“DIT INPUT er et medie, hvor det udelukkende er dig, der bestemmer. Du bidrager med idéerne, og vi leverer historierne. Vil du have indflydelse på, hvilke emner og historier der skal fylde dit mediebillede? Er der for eksempel noget, du undrer dig over? Noget, der mangler at blive belyst i nyhedsdækningen? Eller et emne, du gerne vil vide mere om?”

Artiklerne, der kommer ud af eksperimentet, vil blive publiceret på Facebookgruppens væg. Men de er naturligvis også til salg, hvis nogle medier er interesserede.

Dit Input kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Delte du denne video? Fremover kan du ryge i fængsel for det

Kreml står bag denne video, som er delt næsten 50.000 gange. Ny dansk lov vil straffe dem, der deler den slags indhold med fængsel i op til 12 år.

Udgivet

den

Indtil du læste denne artikel kunne du roligt og helt straffrit dele en viral video med en ung russisk feminist, der har taget hårde metoder i brug mod manspreading.

Men nu får du af vide, at det formentlig er iscenesat propaganda fra Kreml og derfor vil du i fremtiden kunne blive straffet for med forsæt (for nu ved du det jo) at overtræde straffelovens paragraf 108.

Paragraf 108 handler om at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den almene meningsdannelse.

I følge et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ønsker regeringen at præcisere, at det er strafbart at dele indhold, der er fabrikeret af fremmede magter for at påvirke danske holdninger. Og samtidig vil lovforslaget sætte straframmen til seks år fængsel eller 12 år, hvis det strafbare foregår i forbindelse med en valgkamp.

Det skrev Medietrends om i sidste uge og beskrev blandt andet et eksempel fra lovforslagets bemærkninger, der ville kunne udløse 12 års fængsel til en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

Videoen med den unge russiske feminist, der hælder blegemiddel på mænd, der “manspreader” i Sankt Peterborgs undergrundstog er tilsyneladende iscenesat fiktion fra Kreml. Det oplyser EUs task force mod russisk propaganda, East Stratcom Task Force.

I en artikel i EU vs Disinfo oplyses det, at mediet, In the Now, der først bragte videoen til torvs er ejet af Russia Today, som er det statsejede russiske medie. Det er i sig selv ikke ny viden, men samtidig hævdes det, at videoen er iscenesat med skuespillere, der har fået penge for at lade sig sjaske til med den flydende væske, som så nok heller ikke er blegemiddel.

Hvorfor skulle russerne bruge resourcer på at påvirke nogens holdninger til manspreading? Fordi at mange vil reagere negativt på videoens metoder og det vil øge modstanden mod feminisme generelt. Eller sagt på anden måde. Videoen eksponerer ekstreme feministiske metoder og fremprovokerer derfor ekstreme antifeministiske reaktioner.

Næsten 50.000 har foreløbigt delt videoen globalt, men gør du det i fremtiden, når det danske lovforslag er vedtaget, vil det formentlig være en klar overtrædelse af paragraf 108 – ikke mindst nu, hvor du er oplyst om videoens sandsynlige ophav.

I bemærkningerne til loven står der, at den ikke vil ramme journalistisk virksomhed. Men for en sikkerheds skyld må du hellere selv google videoen, hvis du vil se den.

Læs: Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Læs resten af artiklen

Original

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Udgivet

den

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, der i øjeblikket er i høring. Lovforslaget er en del af regeringens 11 punkts plan mod udenlandsk indblanding i det kommende folketingsvalg. Planen blev præsenteret den 7. september.

I lovforslaget beskrives en situation, der i sidste ende kan komme til at koste op til 12 års fængsel for en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

I lovforslaget defineres valgkamp som de sidste tre uger op til et folketingsvalg eller de sidste tre måneder op til et valg, hvor valgdatoen har været kendt længe. Det kan være kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafsteminger eller de sidste tre måneder af den fire år lange valgperiode for Folketinget.

I forbindelse med lanceringen af regeringens initiativer mod udenlandsk indblanding i kommende valg, udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (Konservative):

”Med risikoen for påvirkningskampagner står vi over for en trussel mod vores frie demokrati, som vi bliver nødt til at bekæmpe med håndfaste midler. Derfor lancerer vi nu denne handlingsplan, så myndigheder, folkestyret og pressen står bedre rustet, hvis fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger, der har stor betydning for Danmark. Danmarks sikkerhed og tryghed står øverst for mig som justitsminister, og i dag tager vi endnu et skridt for at værne om netop de værdier.”

Bemærkningerne til lovforslaget understreger at fortsættet skal være til stede. Den danske Facebook-bruger kan ikke straffes hvis han/hun i god tro blot deler indhold, som vedkommende er enig i. Men ved man, at man hjælper en udenlandsk efterretningstjeneste, falder hammeren.

Baggrunden for regeringens offensiv mod eventuel udenlandske forsøg på at påvirke folketingsvalget med misinformationer og manipulerede debatter er, at det sket ved en række andre europæiske valg. Og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at det også vil kunne ske i Danmark.

Lovforslaget kan læses her

Læs resten af artiklen

Original

Larsens virale død

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Udgivet

den

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Helt i top ligger BT, der nåede at poste 12 opslag inden midnat fra deres hovedkonto på Facebook samt yderligere fire fra deres underholdningsside. Ialt 16 opslag på cirka 12 timer.

Se nederst, hvordan danskerne fordelte triste og glade emojis til de mange opslag


Det medieopslag, som fik flest interaktioner fra brugerne søndag (overvejende grædende emojis) var fra TV2


Ikke overraskende var de triste emojis i overtal på de mange Facebook-opslag om Kim Larsens død

 

Foto: Rod Clemen/Flickr

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu