Connect with us

Original

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Medierne skal tilbageerobre teknologi og data, hvis de vil overleve. Det bliver ikke let eller billigt, men det er den eneste måde at redde medierne på

Udgivet

den

Debat: Mere teknologi, mindre publicisme, tak!

Skrevet af Søren Pedersen, Big Data Developer

Forestil dig, at du bestyrer en butik, som op mod 1 million danskere besøger hver dag – en butik som får Bilka i Fields til at ligne en døgnkiosk i provinsen i dårligt vejr. De besøgende står ikke bare og glor ind af butiksvinduet. De træder rent faktisk helt indenfor og går rundt og kigger på dine varer. Undervejs i besøget tager de ofte helt op til fem varer ned af hylderne og studerer dem ekstra grundigt. Mange af kunderne er så begejstrede, at de besøger butikken adskillige gange hver evig eneste dag (og nat).

Men en mørk skygge vajer over butikken. Trods det kolossale besøgstal køber stort set ingen af de besøgende for så meget som en flad femøre. Ejeren af butikken er rasende og hamrer ofte næven i bordet:

“Hvordan fanden kan du have så mange besøgende og ikke tjene flere penge? Står du og snorksover, mens millioner af potentielle kunder bare vader lige forbi dig – eller hvad”?

“Jeg har forsøgt alt,” siger du til ejeren.

“Men, det eneste som giver penge i kassen er de bimlende og bamlende pop-up stores, som vi udlejer gulvplads til. Men hvor længe holder det lige? De besøgende hader dem jo, de spærrer for deres vej gennem butikken, og nu har vi oven i købet fundet ud af, at de scorer kassen på at stjæle informationer om vores besøgende og bruge dem i andre sammenhænge, helt uden vi var klar over det.”

”Men, men, men,” siger ejeren lettere rystet – ”du har jo også lige fået flere millioner kroner til at ombygge butikken med lukkede områder for vores platinkort-kunder. Behøver jeg at fortælle dig, at New York Times og Washington Post har skabt millioner af kunder på den måde”?

”Du har ret,” siger du. ”Vi prøver også desperat at få folk derind. Vi har flyttet en masse ansatte ind i de lukkede områder, og varerne på hylderne skinner som aldrig før, men alligevel er det helt ubegribeligt svært at lokke de besøgendes pengepung frem.”

Ovenstående er en lidt karikeret udgave af den udfordring, som de store medier står overfor. Tonsvis af besøgende – faktisk så mange, at de seneste par måneder har været de bedste nogensinde, men samtidig en gigantisk udfordring i forhold til at kapitalisere på disse mange besøgende.

Det er ikke fordi der ikke forsøges nye ting, som en af Googles øverste chefer, Eero Korhonen, ellers påstod på den nyligt afholdte Prauda-konference i Danmark (inderst inde var han formentlig tøsefornærmet over danske mediers store skepsis over for produkter som Google News og AMP).

Der afprøves masser af ting, men det bliver alt for ofte for småt, for uambitiøst, for underligt og alt for afhængigt af eksterne leverandører i smarte jakkesæt. Som tiden går bliver det mere og mere åbenlyst at svaret, hvis det overhovedet findes og hvis ikke det er for sent, skal søges helt andre steder.

Nuvel, der er ting som fungerer. Nogle medier har skabt en rimelig sund forretning på abonnementsløsninger. Der er også nogle ret lovende udsigter på sponsoreret indhold, hvor det langsomt, men sikkert, er ved at gå op for firmaer, at det ikke nødvendigvis er hos reklamebureauer at de bedste kommunikationsfolk sidder. I et lille sprogområde som Danmark, vil abonnementer og sponsoreret indhold kunne opretholde et mindre specialiseret medie med 5-10 medarbejdere, men det vil aldrig kunne finansiere et hovedsæde i hverken Pilestræde eller på Rådhuspladsen.

For de store medier i Danmark er der reelt kun én redningsplanke og den hedder teknologi og data. Det er fint nok at eksperimentere med det redaktionelle, at flytte ting ind bag et abonnement, at fokusere på long reads, at skærpe sin profil, gennemføre redesigns og hvad ved jeg? Men alle disse redaktionelle justeringer vil aldrig give andet end krusninger i årsregnskabet.

Det er ledelsen på de store medier formentlig klar over, selvom man ind imellem gyser lidt, når for eksempel administrerende direktør Stig Ørskov fra JP/Politikens Hus pointerer, at virksomheden er publicistisk og ikke teknologisk.

Lige så gode som de danske medier er på den publicistiske front – og de er gode, også internationalt – lige så dårlige er de, når det kommer til teknologi og data. Den stærke publicistiske identitet har reduceret teknologi til et banalt spørgsmål om simpel fremføring (af nyheder). Alle andre udfordringer har man overladt til tredjepart, og de har boltret sig lystigt i et slaraffenland af gratis data.

Det var vel i starten af 00’erne, at medierne begyndte at smide de første programmatiske banner-tags på deres websites. Hold op hvor var det nemt. En linje javascript og så væltede det ellers ind med penge fra de mange millioner besøgende.

Men det som medierne slet ikke forstod, eller bare ikke så som deres interessefelt, var de helt enorme perspektiver som ligger i at behandle de kolossale mængder af adfærdsdata som bannerne opsnappede hos de besøgende. Pludselig var der virksomheder, som kunne fortælle om de besøgendes køn, alder og interesser, og det var oplysninger, som medierne meget hurtigt begyndte at købe for dyre penge for at tilfredsstille annoncørers ønsker til målgrupper.

Der er en vis absurditet i, at medierne skaber (og reproducerer) disse virksomheder ved at stille råmateriale og trafik gratis til rådighed, og så efterfølgende betaler for at få denne viden tilbage.

De seneste år er teknologien til at behandle enorme datamængder forbedret dramatisk. Machine Learning er i dag tilgængelig for alle. Værktøjerne er for det meste open source og gratis, og det kræver ikke længere en doktorgrad at lave de ellers ekstremt avancerede beregninger. Det er med andre ord den helt rette tid til, at de store medier sætter foden ned og igen bliver herre i eget hus.

Det bliver bestemt ikke noget let proces. Medierne er sovset ind i et uigennemskueligt spindelvæv af mere eller mindre lyssky ‘partnere’ i det programmatiske økosystem. Det er fristende at trække en streg i sandet og sige ”nu stopper festen venner”! Det vil koste omsætning, men på længere sigt vil det være ekstremt mere værdifuldt at stå som (ene)ejer af data om sine besøgende. Processen skal dog suppleres af en hamrende ambitiøs opgradering af mediernes tekniske og analytiske kompetencer så tredjeparts-produkter kan erstattes med tilsvarende (og bedre) in-house produkter.

Det går hurtigt for tiden og ovenstående proces er blevet endnu mere aktuel efter det nyeste operativsystem fra Apple, som introducerer nogle meget skrappe restriktioner overfor 3. parts trackere (Google kommer med lignende indsats snart). Det betyder, at der er et hul i markedet for ‘bedre’ data og for etisk forsvarlige data i pagt med den kommende persondataforordning, og denne gang må medierne bare ikke forspilde chancen. Det er nu, at butikschefen og ejeren skal træde i karakter.

Original

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival 2018 samarbejder med Medietrends og sætter spot på udvikling og innovation. Deltag i disse fire arrangementer.

Udgivet

den

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival, der arrangeres hvert andet år af Dansk Journalistforbund, får i år fire bidrag fra Medietrends.

Kom forbi og deltag i fire sessioner med fokus på udvikling og fremtid.

Mikrobetaling: Sådan får gratislæserne lov at betale

4. november: 10.30-11.30

Hvor ofte banker du hovedet mod en digital betalingsmur og tænker, gid jeg dog bare lige kunne betale for denne ene artikel. I fremtiden bliver det måske muligt. Medierne har typisk været meget afvisende over for mikrosalg, men hvis brugerne kræver det, er i hvert fald Dagbladet Information lydhør.

Mikrosalg kan både skaffe ekstra indtægter og nye læsere. Men potentielt er det også en trussel mod abonnementsforretningen og skal medierne selv bidrage til et endnu mere fragmenteret medieforbrug?

I denne session sætter vi fokus på fordele og ulemper ved mikrosalg.

Mød:

Morten Olesen og Mohammad Honeini, stiftere af Zorter.

Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information.

Esben Hørning Spangsege, mediebruger og head of digital business innovation, AFA JCDecaux.

Jakob Moll, administrerende direktør Zetland.

Vært: Jan Birkemose, Medietrends.dk


Fang flere historier på sociale medier

4. november: 12.00-13.00

Slut med tilfældige nyheder fra de sociale medier. Kom og se, hvordan du spænder et nyhedsfiskegarn ud under, over og på begge sider af dit stofområde.

På denne session bliver du introduceret til CrowdTangle - et kraftfuldt, gratis multitool, du kan bruge til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. Med CrowdTangle kan du hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.

Mød:

Jan Birkemose

NB: denne session er arrangeret i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse


Lad robotterne klare de kedelige opgaver

4. november: 14.00-15.00

Robotterne stormer frem på flere danske medier. Mød nogle af frontløberne og deltag i debatten om hvad det betyder for journalistikken og dit arbejdsliv.

På Dagbladet Børsen kommer robotterne snart til at skrive regnskabsartikler og udkast til artikler, som journalisterne kan arbejde videre med. Altinget har sat robotterne til at støvsuge Folketingets arkiver og om ikke længe begynder de at sprøjte artikler ud om stort og småt fra Christiansborg.

Lasso.dk er gået all in og har slet ikke journalister ansat – men de producerer omkring 1.500 artikler i døgnet.

I denne session gør vi status over robotternes indtog i dansk journalistik og diskuterer fordelene og ulemperne.

Mød:

Kasper Haugaard, redaktionschef Børsen.

Jakob Nielsen, Chefredaktør Altinget og Mandag Morgen.

Jakob Benediktson, CEO Lasso.

Tea Sylvest COO Lasso.

Vært: Jan Birkemose


Sådan ændrer blockchains mediebranchen

5. november: 10.00-11.00

Blockchains og kryptovaluta forandrer mediernes tilværelse. Mød en startup, der udfordrer fundamentet under medierne og hør om alternative forretningsmodeller.

Du har nok hørt om blockchains og kryptovalutaer, men du har endnu til gode at høre, hvad det har med mediedrift og journalistik at gøre. Men om få år kan mange af de processer, der ligger bag mediernes arbejde være erstattet eller suppleret af blockchains og kunderne betaler måske med kryptovalutaer.

I denne hæsblæsende session præsenteres du for det danske startup Media Sifter, der vil revolutionere mediernes fundament ved hjælp af blockchains. Gudskelov vil nogle af #dkmediers kvikkeste hoveder på området hjælpe os med at komme godt igennem de abstrakte udfordringer i denne øjenåbner af en abstrakt, ny teknologi.

Mød:

Thomas Nicolet, Media Sifter.

Søren Pedersen, Big Data udvikler på Ekstra Bladet.

Jeppe Mølgaard Thomsen, Tech-journalist på DTU

Vært: Henrik Føhns


Fagfestival 2018 afholdes i Odeon i Odense – se resten af programmet på dette link eller klik på festivallens annoncer på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu