Connect with us

Original

Er hjemmesiden død?

Ingen medier er længere tvunget til at have en hjemmeside. Derfor er en hjemmeside en prioritering og den skal skabe værdi. Ellers kan man bare udkomme uden

Udgivet

den

Denne artikel har været bragt først som blog på Journalisten.dk – men Medietrends læsere skal ikke snydes

”Hjemmeside. Selv ordet lyder gammelt.”

Det budskab er malet ud over forsiden på et af verdens største nyhedsmedier – viralvideogiganten NowThis. Hver måned bliver deres videoer vist flere end 2,5 milliarder gange, og det er ikke kun sjove og nuttede kattekillinger. NowThis er også på vej med undersøgende journalistik, som de for nylig har skaffet 100 millioner dollars til at finansiere.

Men de mange videoer bliver ikke set på NowThis hjemmeside. Tværtimod fungerer hjemmesiden stort set kun som en hån mod fænomenet hjemmeside. I stedet ses de mange videoer på de fem store sociale medier, hvor NowThis publikum alligevel befinder sig.

NowThis, som i øvrigt startede som et traditionelt medie med indhold på egen hjemmeside og brug af sociale medier som trafikkilder, er et hardcore eksempel på et medie, der har vendt ryggen til hjemmesiden. Og NowThis er langt fra alene. Buzzfeed har cirka 80 procent af deres publikums forbrug på andre platforme end Buzzfeeds og Arianne Huffington, hende der skabte Huffington Post, har lanceret et nyt ambitiøst medie, Thrive Global, som slet ikke ejer en hjemmeside, men som udelukkende udkommer på Medium.com – et slags storcenter for indhold af enhver art.

På Medium.com udkommer også The Economist, The New York Times, The Guardian, Bloomberg, Rolling Stone og en lang række andre store og mindre medier med en del af deres indhold. Oven i dette kommer den enorme udbredelse af indhold, som medier producerer eksklusivt til at blive forbrugt udelukkende på sociale medier. Det er især YouTube, Snapchat, Instagram og Facebook, der lægger hus til dette indhold.

Grundtankerne i disse konstruktioner er, at medierne serverer deres journalistik på de platforme, hvor deres publikum allerede er i stedet for at bruge kræfter på at lokke dem med hen til deres hjemmeside. Det er som Matas, der vælger at flytte ind i Fields i stedet for at prøve at lokke Fields mange kunder til at komme med hen til Matas på Amagerbrogade.

Eneste forskel er, at huslejen på de sociale medier er gratis – i hvert fald på kort sigt. For der er jo altid en pris på alting, og det kommer jeg snart tilbage til.

Lad os starte med fordelene:

  • Hvis man udkommer, hvor ens publikum allerede befinder sig, er det alt andet lige lettere at få dem til at læse, lytte og se. Med andre ord, er der basis for en større rækkevidde.
  • Hvis man outsourcer sin teknik, design og produktudvikling til de sociale medier eller Medium.com, kan man koncentrere sig om det, man er bedst til som medie, nemlig indholdet.
  • Hvis man ikke har sin egen hjemmeside, slipper man for udgifter til hosting, udvikling, drift og vedligeholdelse.

Sidstnævnte fordel er en, som mediechefer med budgetansvar ofte har et godt øje til. Senest har Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager offentligt efterspurgt en debat om fordele og ulemper ved at have en selvstændig hjemmeside. I sit opslag på Linkedin noterer Hesselager blandt andet, at de penge medier sparer ved at udkomme mindre på print eller slet ikke ofte ædes op af hjemmesiderne.

Og enhver, der har drevet en hjemmeside, ved hvad Hesselager snakker om. Hvis ikke man har drift og udvikling inhouse, må man i et skræmmende tempo underskrive fakturaer fra eksterne webbureauer, der skal have tusindvis af kroner for at flytte bokse, billeder og annoncecontainere to pixels til højre eller venstre.

Men det er bestemt heller ikke fordi det er gratis at have medarbejdere inhouse til det samme arbejde.

For et halvt år siden holdt jeg et oplæg om dette emne til Redaktørernes Døgn og inden da bad jeg forskellige medier oplyse, hvad de kunne spare, hvis de hypotetisk set valgte at droppe deres selvstændige hjemmesider. For eksempel kunne de i stedet udkomme med deres eget domæne på Medium.com.

Eneste medie, der var åben, var Zetland (de var også åbne med Lea Korsgaards chefredaktørløn, respekt for dem). Her oplyste administrerende direktør Jakob Moll, at man givet fald ville kunne spare omkring 3,5 medarbejdere væk. Moll understregede selvfølgelig, at der ikke var planer om den slags og at Zetland er lykkelige for den branding, frihed og fleksibilitet, deres hjemmeside bringer.

Men som indholdsmenneske, er det jo trods alt svært at slippe tanken om, at de 3,5 årsværk kunne konverteres til indholdsmedarbejdere. Og de muligheder, som Medium tilbyder, er bestemt også hæderlige og æstetisk forsvarlige.

Alligevel er Zetland et skoleeksempel på, hvorfor det kan betale sig at prioritere de høje omkostninger til en hjemmeside. Zetlands website har et unikt design og de fleste kan huske udtrykket, hvis de bare har været der en gang. Det samme gælder et website, som TheOutline.com, som jeg fra tid til anden vender tilbage til bare for at se, hvad de nu har fundet på af vilde ting.

Hvis man udnytter sine it-investeringer så man får en unik og original platform for ens journalistik, så er det en god investering. I den pointe gemmer sig også svaret på, om man skal nedlægge sin hjemmeside. For hvis ikke hjemmesiden bidrager med andet end, at den huser ens indhold, kan indholdet jo i princippet lige så godt ligge et andet sted.

Derfor bør man som medie kræve, at ens hjemmeside bidrager med noget unikt og uerstatteligt, som er alle pengene værd. Kan hjemmesiden ikke det, rykker den et stort skridt nærmere delete-knappen.

P.t. er det sådan, at de fleste medier er nødt til at bevare deres traditionelle hjemmeside fordi det er den eneste måde, de kan bevare deres traditionelle forretningsmodel. Annoncer og betalingsvægge bliver ikke for alvor faciliteret af de alternative platforme.

Men lad ikke det være en sovepude. Uanset om forretningsmodellen er det bærende argument for at bevare hjemmesiden eller ej, bør de nye muligheder for at undvære hjemmesiden øge kravet til den, hvis den ikke skal dø.

En af de skills som den selvstændige hjemmeside for alvor skal måles på er om den evner at få brugerne til at konsumere mest muligt. Publicistisk og økonomisk må det være et hovedmål at få langet mest muligt indhold over disken, når nu det er lykkes at få en gæst med hjem.

Det lyder måske banalt, men det er netop et af de områder, hvor en selvstændig hjemmeside adskiller sig fra det at udkomme på sociale medier. Hos de sociale medier er målet nemlig aldrig, at brugerne skal være længst muligt hos mediet. De skal være længst muligt hos det sociale medie, og det betyder med stor sandsynlighed, at brugerne hele tiden vil blive fristet med andre tilbud fra platformen.

Så hvis ikke hjemmesiden er god til at få brugerne til at cirkulere rundt og hvis ikke arkivmaterialet, der er selve hjertet i et digitalt medie, sættes i spil. Ja, så må man gerne true med delete-knappen.

De fleste medier oplever generelt, at brugere, der kommer via sociale medier klikker markant mindre rundt end de, der så at sige kommer ind ad fordøren. Hvis en meget stor del af ens brugere kommer via sociale medier og også agerer som den slags, er det derfor oplagt enten at droppe hjemmesiden, forbedre den eller forsøge en mellemvej.

En mellemvej kunne for eksempel være at beholde hjemmesiden som et skrabet, men effektivt, lager for journalistikken og så bruge kræfterne på de sociale medier for at trække brugerne til. Ideen, kan synes tillokkende, for det er selvfølgelig paradoksalt at hælde penge i sin hjemmeside, hvis det rent faktisk er de sociale medier, der er ens motor, og som derfor med fordel kunne smøres og masseres endnu mere.

Her er det værd at notere, at langt de fleste digitale medier får flere klik fra Facebook end direkte klik. Og ovenikøbet er magtforholdet mellem Facebook og mediernes egne forside særligt skævt i Danmark.

Men selvom det kan virke besnærende at spare penge på hjemmesiden og satse dem på rekruttering af læsere på de sociale platforme, er realiteten at man i så fald skal kunne acceptere, at brugerne kun læser det ene hit, de bliver lokket ind med, at de ikke kan huske bagefter, hvor de læste det og at der aldrig er ressourcer til ændre på det.

Den slags strider almindeligvis imod det DNA, der flyder på de fleste redaktioner. Lynhurtigt vil der opstå ideer om små justeringer, der kan forbedre brugeroplevelsen, brandidentiteten og den interne cirkulering på hjemmesiden. Før man får set sig om, er man tilbage i den gamle situation, hvor fakturaerne fra webbureauet spammer ens indbakke.

Vil man ud på den vej, der angriber hjemmesidens eksistens, tror jeg derfor mest på at gå hele vejen. Og jeg har prøvet begge dele. Da jeg for et år siden lancerede Medietrends.dk skete det med egen hjemmeside fordi jeg vidste, at det ville blive et medie, som løbende ville udvikle sig. Derfor måtte jeg have frie hænder.

Men da jeg et halvt år tidligere lancerede offsite.media, som er et showroom for mit arbejde som fellow på Center for Journalistik på SDU, skete det på Medium.com. Det gjorde jeg dels for at teste konceptet, for ikke at bruge mine kræfter på teknik og også som et apropos til mit forskningsprojekts tema – at udkomme på andres platforme.

Mine erfaringer med at lade offsite.media bo hos Medium er kun gode. Teknikken spiller, designet er lækkert og de fleste tænkte formentligt, at det var en selvstændig (og dyr) hjemmeside, jeg havde til fellowprojektet. Men jeg havde kun begrænset handlefrihed, jeg kunne ikke have annoncer (hvilket heller ikke var relevant), jeg havde begrænsede muligheder for at embedde indhold og værst af alt Medium ændrer konstant fokus og de er fløjtende ligeglade om det påvirker offsite.media.

At forestille sig at have en klassisk medieforretning i det miljø er umuligt. Nogle bærende præmisser, hvis man vil udkomme uden egen hjemmeside er derfor, at man skal acceptere, at:

  • Indholdet i højere grad vil blive konsumeret stykvist.
  • Brugerne er mere impulsive og mindre trofaste.
  • Al udvikling styres ensidigt af andre og kan ændres fra time til time uden at nogen bliver hørt.
  • Forretningsmodel er den forretningsmodel, der leveres fra de sociale platforme. Det taler for at udkomme på flere platforme. Buzzfeed udkommer på over 40 forskellige og er derfor meget robust over for ændringer på en eller flere platforme.
  • Rækkevidde skal være et dominerende mål. Det giver fin mening på det engelsksprogede marked, hvor der er et uendeligt hav af potentielle læsere at fiske efter. Men er den potentielle målgruppe i Danmark stor nok til, at du kan leve med ikke at knytte dem tættere til dig?

Summasumarum er, at hjemmesiden hverken er død eller halvdød. Men hvis ikke hjemmesiden kommer op på den store klinge og bidrager til at brande vores medier og modarbejde den impulsive brugeradfærd, som vi alle trænes i af de sociale medier, så udspiller hjemmesiden sin egen eksistens i længden.

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu