Connect with us

Original

Er hjemmesiden død?

Ingen medier er længere tvunget til at have en hjemmeside. Derfor er en hjemmeside en prioritering og den skal skabe værdi. Ellers kan man bare udkomme uden

Udgivet

den

Denne artikel har været bragt først som blog på Journalisten.dk – men Medietrends læsere skal ikke snydes

”Hjemmeside. Selv ordet lyder gammelt.”

Det budskab er malet ud over forsiden på et af verdens største nyhedsmedier – viralvideogiganten NowThis. Hver måned bliver deres videoer vist flere end 2,5 milliarder gange, og det er ikke kun sjove og nuttede kattekillinger. NowThis er også på vej med undersøgende journalistik, som de for nylig har skaffet 100 millioner dollars til at finansiere.

Men de mange videoer bliver ikke set på NowThis hjemmeside. Tværtimod fungerer hjemmesiden stort set kun som en hån mod fænomenet hjemmeside. I stedet ses de mange videoer på de fem store sociale medier, hvor NowThis publikum alligevel befinder sig.

NowThis, som i øvrigt startede som et traditionelt medie med indhold på egen hjemmeside og brug af sociale medier som trafikkilder, er et hardcore eksempel på et medie, der har vendt ryggen til hjemmesiden. Og NowThis er langt fra alene. Buzzfeed har cirka 80 procent af deres publikums forbrug på andre platforme end Buzzfeeds og Arianne Huffington, hende der skabte Huffington Post, har lanceret et nyt ambitiøst medie, Thrive Global, som slet ikke ejer en hjemmeside, men som udelukkende udkommer på Medium.com – et slags storcenter for indhold af enhver art.

På Medium.com udkommer også The Economist, The New York Times, The Guardian, Bloomberg, Rolling Stone og en lang række andre store og mindre medier med en del af deres indhold. Oven i dette kommer den enorme udbredelse af indhold, som medier producerer eksklusivt til at blive forbrugt udelukkende på sociale medier. Det er især YouTube, Snapchat, Instagram og Facebook, der lægger hus til dette indhold.

Grundtankerne i disse konstruktioner er, at medierne serverer deres journalistik på de platforme, hvor deres publikum allerede er i stedet for at bruge kræfter på at lokke dem med hen til deres hjemmeside. Det er som Matas, der vælger at flytte ind i Fields i stedet for at prøve at lokke Fields mange kunder til at komme med hen til Matas på Amagerbrogade.

Eneste forskel er, at huslejen på de sociale medier er gratis – i hvert fald på kort sigt. For der er jo altid en pris på alting, og det kommer jeg snart tilbage til.

Lad os starte med fordelene:

  • Hvis man udkommer, hvor ens publikum allerede befinder sig, er det alt andet lige lettere at få dem til at læse, lytte og se. Med andre ord, er der basis for en større rækkevidde.
  • Hvis man outsourcer sin teknik, design og produktudvikling til de sociale medier eller Medium.com, kan man koncentrere sig om det, man er bedst til som medie, nemlig indholdet.
  • Hvis man ikke har sin egen hjemmeside, slipper man for udgifter til hosting, udvikling, drift og vedligeholdelse.

Sidstnævnte fordel er en, som mediechefer med budgetansvar ofte har et godt øje til. Senest har Journalistens chefredaktør Øjvind Hesselager offentligt efterspurgt en debat om fordele og ulemper ved at have en selvstændig hjemmeside. I sit opslag på Linkedin noterer Hesselager blandt andet, at de penge medier sparer ved at udkomme mindre på print eller slet ikke ofte ædes op af hjemmesiderne.

Og enhver, der har drevet en hjemmeside, ved hvad Hesselager snakker om. Hvis ikke man har drift og udvikling inhouse, må man i et skræmmende tempo underskrive fakturaer fra eksterne webbureauer, der skal have tusindvis af kroner for at flytte bokse, billeder og annoncecontainere to pixels til højre eller venstre.

Men det er bestemt heller ikke fordi det er gratis at have medarbejdere inhouse til det samme arbejde.

For et halvt år siden holdt jeg et oplæg om dette emne til Redaktørernes Døgn og inden da bad jeg forskellige medier oplyse, hvad de kunne spare, hvis de hypotetisk set valgte at droppe deres selvstændige hjemmesider. For eksempel kunne de i stedet udkomme med deres eget domæne på Medium.com.

Eneste medie, der var åben, var Zetland (de var også åbne med Lea Korsgaards chefredaktørløn, respekt for dem). Her oplyste administrerende direktør Jakob Moll, at man givet fald ville kunne spare omkring 3,5 medarbejdere væk. Moll understregede selvfølgelig, at der ikke var planer om den slags og at Zetland er lykkelige for den branding, frihed og fleksibilitet, deres hjemmeside bringer.

Men som indholdsmenneske, er det jo trods alt svært at slippe tanken om, at de 3,5 årsværk kunne konverteres til indholdsmedarbejdere. Og de muligheder, som Medium tilbyder, er bestemt også hæderlige og æstetisk forsvarlige.

Alligevel er Zetland et skoleeksempel på, hvorfor det kan betale sig at prioritere de høje omkostninger til en hjemmeside. Zetlands website har et unikt design og de fleste kan huske udtrykket, hvis de bare har været der en gang. Det samme gælder et website, som TheOutline.com, som jeg fra tid til anden vender tilbage til bare for at se, hvad de nu har fundet på af vilde ting.

Hvis man udnytter sine it-investeringer så man får en unik og original platform for ens journalistik, så er det en god investering. I den pointe gemmer sig også svaret på, om man skal nedlægge sin hjemmeside. For hvis ikke hjemmesiden bidrager med andet end, at den huser ens indhold, kan indholdet jo i princippet lige så godt ligge et andet sted.

Derfor bør man som medie kræve, at ens hjemmeside bidrager med noget unikt og uerstatteligt, som er alle pengene værd. Kan hjemmesiden ikke det, rykker den et stort skridt nærmere delete-knappen.

P.t. er det sådan, at de fleste medier er nødt til at bevare deres traditionelle hjemmeside fordi det er den eneste måde, de kan bevare deres traditionelle forretningsmodel. Annoncer og betalingsvægge bliver ikke for alvor faciliteret af de alternative platforme.

Men lad ikke det være en sovepude. Uanset om forretningsmodellen er det bærende argument for at bevare hjemmesiden eller ej, bør de nye muligheder for at undvære hjemmesiden øge kravet til den, hvis den ikke skal dø.

En af de skills som den selvstændige hjemmeside for alvor skal måles på er om den evner at få brugerne til at konsumere mest muligt. Publicistisk og økonomisk må det være et hovedmål at få langet mest muligt indhold over disken, når nu det er lykkes at få en gæst med hjem.

Det lyder måske banalt, men det er netop et af de områder, hvor en selvstændig hjemmeside adskiller sig fra det at udkomme på sociale medier. Hos de sociale medier er målet nemlig aldrig, at brugerne skal være længst muligt hos mediet. De skal være længst muligt hos det sociale medie, og det betyder med stor sandsynlighed, at brugerne hele tiden vil blive fristet med andre tilbud fra platformen.

Så hvis ikke hjemmesiden er god til at få brugerne til at cirkulere rundt og hvis ikke arkivmaterialet, der er selve hjertet i et digitalt medie, sættes i spil. Ja, så må man gerne true med delete-knappen.

De fleste medier oplever generelt, at brugere, der kommer via sociale medier klikker markant mindre rundt end de, der så at sige kommer ind ad fordøren. Hvis en meget stor del af ens brugere kommer via sociale medier og også agerer som den slags, er det derfor oplagt enten at droppe hjemmesiden, forbedre den eller forsøge en mellemvej.

En mellemvej kunne for eksempel være at beholde hjemmesiden som et skrabet, men effektivt, lager for journalistikken og så bruge kræfterne på de sociale medier for at trække brugerne til. Ideen, kan synes tillokkende, for det er selvfølgelig paradoksalt at hælde penge i sin hjemmeside, hvis det rent faktisk er de sociale medier, der er ens motor, og som derfor med fordel kunne smøres og masseres endnu mere.

Her er det værd at notere, at langt de fleste digitale medier får flere klik fra Facebook end direkte klik. Og ovenikøbet er magtforholdet mellem Facebook og mediernes egne forside særligt skævt i Danmark.

Men selvom det kan virke besnærende at spare penge på hjemmesiden og satse dem på rekruttering af læsere på de sociale platforme, er realiteten at man i så fald skal kunne acceptere, at brugerne kun læser det ene hit, de bliver lokket ind med, at de ikke kan huske bagefter, hvor de læste det og at der aldrig er ressourcer til ændre på det.

Den slags strider almindeligvis imod det DNA, der flyder på de fleste redaktioner. Lynhurtigt vil der opstå ideer om små justeringer, der kan forbedre brugeroplevelsen, brandidentiteten og den interne cirkulering på hjemmesiden. Før man får set sig om, er man tilbage i den gamle situation, hvor fakturaerne fra webbureauet spammer ens indbakke.

Vil man ud på den vej, der angriber hjemmesidens eksistens, tror jeg derfor mest på at gå hele vejen. Og jeg har prøvet begge dele. Da jeg for et år siden lancerede Medietrends.dk skete det med egen hjemmeside fordi jeg vidste, at det ville blive et medie, som løbende ville udvikle sig. Derfor måtte jeg have frie hænder.

Men da jeg et halvt år tidligere lancerede offsite.media, som er et showroom for mit arbejde som fellow på Center for Journalistik på SDU, skete det på Medium.com. Det gjorde jeg dels for at teste konceptet, for ikke at bruge mine kræfter på teknik og også som et apropos til mit forskningsprojekts tema – at udkomme på andres platforme.

Mine erfaringer med at lade offsite.media bo hos Medium er kun gode. Teknikken spiller, designet er lækkert og de fleste tænkte formentligt, at det var en selvstændig (og dyr) hjemmeside, jeg havde til fellowprojektet. Men jeg havde kun begrænset handlefrihed, jeg kunne ikke have annoncer (hvilket heller ikke var relevant), jeg havde begrænsede muligheder for at embedde indhold og værst af alt Medium ændrer konstant fokus og de er fløjtende ligeglade om det påvirker offsite.media.

At forestille sig at have en klassisk medieforretning i det miljø er umuligt. Nogle bærende præmisser, hvis man vil udkomme uden egen hjemmeside er derfor, at man skal acceptere, at:

  • Indholdet i højere grad vil blive konsumeret stykvist.
  • Brugerne er mere impulsive og mindre trofaste.
  • Al udvikling styres ensidigt af andre og kan ændres fra time til time uden at nogen bliver hørt.
  • Forretningsmodel er den forretningsmodel, der leveres fra de sociale platforme. Det taler for at udkomme på flere platforme. Buzzfeed udkommer på over 40 forskellige og er derfor meget robust over for ændringer på en eller flere platforme.
  • Rækkevidde skal være et dominerende mål. Det giver fin mening på det engelsksprogede marked, hvor der er et uendeligt hav af potentielle læsere at fiske efter. Men er den potentielle målgruppe i Danmark stor nok til, at du kan leve med ikke at knytte dem tættere til dig?

Summasumarum er, at hjemmesiden hverken er død eller halvdød. Men hvis ikke hjemmesiden kommer op på den store klinge og bidrager til at brande vores medier og modarbejde den impulsive brugeradfærd, som vi alle trænes i af de sociale medier, så udspiller hjemmesiden sin egen eksistens i længden.

Original

9 pointer BBC har lært om journalistik til generation Z

Klare og simple råd fra et års innovativt arbejde blandt yngre mediebrugere. Lige til at hænge på redaktionens køleskab

Udgivet

den

Børnene skal hentes, arbejdet skal gøre færdigt, 10 notifikationer blinker rødt på Instagram, Netflix åbner ny sæson af yndlingsserien, der er kø i trafikken, ikke mere mælk i køleskabet og så lokker BBC med en artikel om Brexit, som kræver, at du har fulgt med i europæisk politik i årevis for at forstå den.

Hvad prioriterer du?

Nogenlunde sådan er dagligdagen i den britiske generation Z ifølge BBC, der det seneste år har investeret udviklingspenge i at nå de yngre mediebrugere. BBC har lavet løbende face-to-face interviews med 85 personer fra målgrupperne “unge under 26 år” og “kvinder mellem 28 og 45 år”. Personerne er dels blevet interviewet om deres tilværelse og medievaner og blevet præsenteret for et hav af prototyper til ny journalistik.

Her er hvad BBC ifølge Zoe Murphy fra BBC Research & Development team har lært:

1 – Giv kontekst på det tidspunkt, der er brug for det

Den klassiske nyhedstrekant afleverer nyheden i toppen og folder historien ud undervejs. Læser man helt til ende, vil man ofte få svar på alle spørgsmål. Men den tålmodighed holder ikke i den digitale verden – og slet ikke hos generation Z.

Her bør man forklare og underbygge oplysninger i samme sekund, behovet opstår. Derfor har BBC udviklet et værktøj, de kalder Expander. Det giver mulighed for at læserne øjeblikkeligt kan åbne små bokse i teksten, som forklarer og uddyber.

Expander har fået meget positiv feedback fra BBCs fokusgrupper. Se et eksempel her.

2 – Forvent spørgsmål og besvar dem. Undgå Google

Mange finder deres nyheder på de sociale medier, men det er ikke stedet, man finder svar. Svarene skal gives i journalistikken og det er en god ide at overveje, hvilke spørgsmål, der kan dukke op. Eventuelt kan Google Trends bruges til at undersøge, hvilke spørgsmål brugerne har.

For alt i verden, skal artiklen besvare forventlige spørgsmål, så læserne ikke selv skal til at google (og forlade mediet)

3 – Skab indgange til historier, der har rullet længe

Det kan være svært at hoppe på en historie, der har kørt i lang tid. Derfor har BBC eksperimenteret med forskellige løsninger, der tager læserne i hånden og giver et hurtigt overblik.

Uden de “indgange” ville mange læsere aldrig kaste sig ud i historier, som de ikke har været med på fra begyndelsen.

Eksempler på resume og opsamling til dem, der ikke var med fra starten

4- Forklar uden at tale ned

Forvent ikke for meget baggrundsviden.

  • Skriv i jævnt og almindeligt sprog
  • Brug ikke jargon – hvis det er en nødvendig del af historien, så forklar det
  • tal ikke ned til læserne

Lyder måske banalt. Men fokusgrupperne satte stor pris på tekster, der var engagerende, forklarende og skrevet på en menneskelig måde, som ikke får nogen til at føle sig dumme eller uoplyste.

5 – Troværdig kvalitetsjournalistik betyder meget

Generation Z modtager mange informationer og nyheder fra andre kilder end traditionelle medier. Men medierne er deres redningsplanke, som de søger til for at få bekræftet, forklaret eller afkræftet inputs, som de har hentet andre steder.

Hold godt fast i den værdi (og sørg for at være stærk på SEO – mine ord, ikke BBCs).

6 – Tilbyd flere perspektiver

Mange (yngre) mediebrugere er skeptiske overfor mediernes vinkler og mistænker journalistikken for at være enøjet og biased.

For at imødekomme den opfattelse, har BBC udviklet en prototype, kaldet Perspectives, som målgruppen har taget godt imod.

Perspectives tilføjer en historie mulighed for at se sagen fra forskellige sider. Prototypen er blandt andet blevet brugt til at formidle en historie om knivstikkerier, hvor perspective ved hjælp af video og audio giver mulighed for at høre sagen fra forskellige hovedpersoner.

Deres stemmer ville under alle omstændigheder være blevet hørt, men ved at udnytte forskellige formater – video, tekst og lyd – opstår der er en mere native fortælling, der opleves eksplicit velafbalanceret.

Perspective giver flere indgangsvinkler til historien

7 – Vær relevant og brugbar

BBC spurgte deres fokusgrupper, hvilken kendt person BBC ville være, hvis BBC var en celeb. Svarene var personer, der var så fjernt fra målgruppen, som tænkes kan. Nemlig kongelige Kate Middleton og aldrende Sir David Attenborough. Mange andre medier ville formentlig opleve samme feedback, hvis de stillede spørgsmålet.

De unge siger til BBC, at de ønsker indhold, der er personligt relevant og repræsentativt for deres tilværelse. Noget af en udfordring, men BBC anbefaler systematisk brug af lytteværktøjer på sociale medier. Det kan for eksempel være CrowdTangle, som mange redaktioner i øjeblikket integrerer i deres arbejde. Men man kan ikke nøjes med det. Man er også nødt til at møde sin målgruppe og lytte til dem!

8 – Giv mulighed for at følge historier

Særligt kvinderne i BBCs fokusgrupper ville gerne have mulighed for at få tilsendt notifikationer, når der var afgørende nyt i emner eller historier, de var interesserede i.

Generation Z vil ikke have sms (det er for besværligt) eller mails (minder for meget om arbejde). Derimod siger de ja til push alerts, som er lette at justere eller afmelde. Det kan for eksempel være i en app eller en browser notification, som for eksempel bruges på Medietrends.

9 – Vær konstruktiv

Mange nyhedsbrugere  – i særdeleshed blandt de unge – oplever nyhedsstrømmen som deprimerende og afmagtsskabende. Derfor melder de sig ud og bruger deres tid på andet. De er ikke loyale overfor nogle medier og de gider kun dem, der bidrager med noget godt til deres liv.

BBC konkluderer derfor, at man bør tænke meget over nyhedsmixet og også tænke i konstruktiv og løsningsorienteret journalistik – særligt når det retter sig mod de unge.

Denne artikel er baseret på en artikel fra Zoe Murphy – læs den her

Foto: alienlebarge/Flickr

Læs resten af artiklen

Kurateret

Sådan fangede danske medier de største Google-søgninger i 2018

Medietrends har undersøgt, hvordan danske medier ranker på de mest populære Google-søgninger i 2018

Udgivet

den

Sådan fangede danske medier de største Google-søgninger i 2018

TV2, BT og DR er de store Google-hajer blandt de danske medier. Medietrends opgør hvert år, hvordan gode danske medier er til at indfange de mest populære søgninger.

Metoden er helt enkel: Hvor mange gange placerer medierne sig i søgeresultaternes top 5?

Ligger man i top 5 på årets Google-søgninger, kan man være sikker på at modtage uendelige strømme af trafik.

Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af et Google-vindue i incognito-tilstand. Det betyder, at cookies og tidligere søgninger ikke spiller ind i Googles ranking af søgeresultater og det er på den måde det tætteste, man kan komme en neutral søgning.

Ud over at blive placeret i top 5, kan medierne også stræbe efter at blive vist i enten “tophistorier” eller “video”, som er billedekarruseller, som Google placerer i toppen af nogle søgeresultater.

Også her er TV2 er meget sikker vinder.

Du kan tjekke de mest populære Google-søgninger i 2018 her

Læs resten af artiklen

Original

New York Times skruer op for personalisering

Læseoplevelsen skal individualiseres endnu mere på verdens førende nyhedsmedie. Personalisering bliver et af 2019s store tendenser i medieverdenen.

Udgivet

den

New York Times har længe gået forrest med at skræddersy nyhedsmixet individuelt til deres læsere, men nu vil avisen speede personaliseringen endnu mere op.

Det har avisens COO Meredith Kopit Levien netop oplyst på UBS Global Media and Communications Conference. Avisen er derfor på “aggressively” jagt efter at ansætte nye folk med ekspertise i kunstig intelligens, maskinlæring, mobilkodning og datavidenskab.

Afsættet for strategien er, at mange betalende læsere forsvinder, når deres billige introduktionsabonnementer udløber. Tanken er derfor, at New York Times skal være endnu bedre til at præsentere hver enkel læser for netop det udvalg af de daglige 200 artikler, der giver størst værdi for læseren. På den måde stiger chancen for at New York Times bliver en fast del af læserens daglige medievane og dermed stiger chancen også for, at læseren vil fortsætte med at betale fuld pris.

New York Times tilpasser i forvejen deres forside efter brugernes geografiske placering og deres læsehistorik. Det betyder, at læsere i for eksempel New York får mere lokaljournalistik om New York end læsere i København. Ligeledes husker avisen, hvilket stofområde læserne plejer at dyrke og sørger også for at lade være med at give værdifulde placeringer til artikler, som læseren allerede har læst.

Der er også overvejelser om at tilpasse enheder i artiklerne, så folk der foretrækker celsius og kilometer får det fremfor fahrenheit og miles.

Siden juni har avisen også haft et “Your feed” i deres ios-app. Den giver mulighed for at læserne kan følge begivenheder og historier, der udvikler sig eller bestemte skribenter og emner.

Personalisering er en af de otte tendenser, som Medietrends vurderer tager fart i 2019. Det kan du læse mere om i en 12 sider minirapport, der netop er publiceret til Medietrends abonnenter. Her argumenteres blandt andet for, at personaliseringen, der også foregår i Danmark, fremprovokerer en debat om redaktørernes nye rolle, når personaliseringen overtager noget af deres udvælgelsesarbejde.

Hvis du tilmelder dig nyhedsmailen, får du tilsendt rapporten med det samme. Er du allerede tilmeldt fik du den leveret i uge 49.

Foto: Torrenegra/Flickr

Læs resten af artiklen

Original

Lad os håbe at strategien dræbte succesmedie

De havde 17 millioner læsere og var nærmest arnestedet for det redaktionelle mindset, der dyrkes overalt nu. I sidste uge kollapsede de.

Udgivet

den

Vi er nødt til at tro at strategien dræbte succesmedie

For fire år siden travede jeg gennem regnvejr og trafik i New York for at besøge et medie, som var på vej op. Redaktionen var purung, de havde et tæt forhold til deres 17 millioner læsere og en meget stærk og bevidst ide om deres publicistiske mission.

Faktisk var de det tidlige eksempel på den redaktionelle tankegang, som nu forfølges af medier verden over – inklusiv i Danmark.

Mediet hed Mic og i sidste uge kollapsede det med mus og mand.

Spørgsmålet er, hvad man så skal tro på. Var der deres journalistiske mindset, som forsøges kopieret på alverdens redaktioner, der ikke var en bønne værd, da venturekapitalen slap op eller var det strategien, der svigtede?

På branchens vegne må man håbe, at det var Mics strategi, der svigtede. Men selv i det lys, kommer det journalistiske mindset, som Mic repræsenterede også ud med lidt skrammer – og det må give stof til eftertanke på mange medier.

Hvis ikke du kender Mic, er det lidt ærgerligt, at det nu er for sent, for det var et ret fascinerende medie. Ihvertfald indtil de kørte af sporet i 2017.

Mic blev lanceret af to skolekammerater i 2011. De to unge fyre fra New York følte, at der manglede et medie, der rettede sig mod dem og deres jævnaldrende. Som tog dem alvorligt og hverken talte ned eller hen over hovedet på dem. Et medie, der var relevant, begavet og levende.

Derfor lancerede de PolicyMic, som udelukkende handlede om politik.

Siden udvidede de butikken med talrige andre stofområder og ændrede navnet til mic.com. I daglig tale blot Mic. Det ugentlige besøgstal sneg sig helt op på 19 millioner unikke læsere, da alt var bedst, og selv efter amerikanske forhold var det pænt. Ikke mindst da sammensætningen af læserne var meget homogen millennial – altså en attraktiv målgruppe med stor købekraft

Jeg besøgte Mic i efteråret 2014 og blev som de fleste andre gæster fascineret af atmosfæren på redaktionen. Den ældste mand på Mics hold var chefredaktøren Jake Horowitch, som jeg drak kaffe med, og som på det tidspunkt var 26 år.

Horowitch fortalte, at kernen i Mics journalistik ikke var at levere nyhederne, men at vinkle og fokusere på det, som læserne alligevel ender med at snakke om ved middagsbordet. Det kan være perspektivet, det kan være årsagen eller det kan være farven på det slips, hovedpersonen i en vigtig nyhed havde på.

Kerneordene var relevans og engagement.

Den tankegang, som lyder ufattelig enkel, er i praksis ekstrem svær at mestre og det kræver, at redaktionen tænker, lever og ånder som målgruppen. Lykkes det, bliver journalistikken og mediet nødvendig for brugerne og om alt går vel, bliver der tale om et livsvarigt følgeskab – altså under forudsætning af, at mediet vælger at vokse med målgruppen og ikke insisterer på altid at bejle til de til enhver tid unge.

Mics mål var både at være viral og værdig. De insisterede på, at deres læsere var lige så interesserede i politik og samfund, som New York Times læsere, men de vidste, at deres læsere tænkte anderledes og levede anderledes og derfor også skulle have anderledes journalistik.

Den erkendelse er en-til-en – i hvert fald næsten – den tanke, som i øjeblikket hyldes på medieredaktioner verden over. Medierne skal have en relation til deres brugere, de skal forstå dem og de skal tjene dem. Opnår man det, er der håb for mediedriften.

Sådan håber vi i hvert fald alle. Men Mic mestrede disciplinen, de opfandt den nærmest og så gik de ned med et brag.

Lad os håbe, at det var deres strategi og manglende forretningssans, der dræbte dem.

På forretningssiden er Mic nemlig også et præmieeksempel på den moderne, digitale medieøkonomi (læs amerikanske). I Mics syv år lange levetid, er de blevet pumpet med 60 millioner dollars i venturekapital. Og ventureinvestorer har det med at være tæt forbundet med Silicon Valley og den blinde tro på scale og scale.

Derfor har kravet fra pengebagmændene været vækst og i den periode Mic eksisterede, ved vi alle, hvor man skulle kigge hen for at hente trafiktal, der kunne få folk med 60 millioner dollars i klemme til at klappe i. Facebook, yes..

Mic har derfor i alle sine år været en tæt partner på Facebook og mange vil i dag pege på det som forklaringen på nedturen.

Da Facebook i 2015 lancerede sine Instant Articles, hvor medierne kunne udkomme direkte på Facebooks mobilplatform, var Mic blandt de første medier, der sprang all in og begyndte at udgive alt på Instant Articles.

På sin vis gav det god mening, for 75 procent af Mics trafik var mobil og hvis man kan forbedre tilgængeligheden for sine brugere, skal der gode argumenter til for at gøre det modsatte. Facebook lovede ikke bare lynhurtige loadetider, de lovede også endnu flere læsere og større rækkevidde.

Men med det valg låste Mic sig også samtidig fast på en situation, hvor strategien i virkeligheden blev sat af Facebook. Som mange vil vide, kom Instant Articles aldrig til at opfylde de løfter, som Facebook fristede med og i dag har langt de fleste af de større medier, der kastede sig ud i projektet i 2015-2017, forladt det igen.

Læs også: Derfor gik Facebooks flagskib på grund

Med skæbnen beseglet af Facebook kørte Mic linen helt ud i 2017, hvor de ligesom mange andre medier lod sig friste af Facebooks nye sats, video. Mens Facebook uden at sige noget højt skruede ned for mediernes rækkevidde i hele 2017, lovede de masser af trafik til de medier, der satsede på video. Så det gjorde Mic.

Mic fyrede 25 medarbejdere, der var bedst til at skrive, for at satse på video og blive ”the leader in visual journalism”, som de selv udtrykte det.

Desværre for Mic, og mange andre medier, der har brændt fingrene på video, holdt de video-trafiktal, som Facebook oplyste, ikke. Om det var bevidst fusk fra Facebooks side eller en beklagelig fejl, er svært at sige. Men faktum er, at Mics omstilling slog fejl.

Kombineret med Facebooks bevidste reducering af mediernes rækkevidde i 2018 endte Mics læsertal nede på fem millioner unikke brugere om måneden i foråret 2018. Et år tidligere var tallet 17 millioner.

Hvis man vil uddrage et lyspunkt i tragedien om Mic er det, at de aldrig forsøgte at sælge deres indhold. Havde de også kikset med det, ville det være svært at bevare optimismen for det redaktionelle mindset, som nu lever videre hos mange inspirerede (betalings)medier.

Mic bandt sig til Facebooks og til dels Googles mast og så gik det som det gik.

Omvendt må man også medgive Tony Hail, tidligere  CEO for Chartbeat, at han har ret i, at præcis de fejltagelser, som nu pinpointes i historien om Mic, er de samme valg, som man ville have fremhævet, hvis Mic havde overlevet med succes:

  • De var gode til at omstille sig.
  • De havde en native forståelse af at deres publikum var på de sociale medier
  • De havde adgang til større kapital end deres konkurrenter

Mic lukkede torsdag den 29. november og sendte 100 mand på gaden. Teknik og domæne er nu til salg for 5 mio. dollars.

Læs resten af artiklen

Original

Medietrends 2019

Mediebranchen står aldrig stille og det kommer den heller ikke til i 2019. Her er otte bud på tendenser, der vil præge 2019

Udgivet

den

Medietrends 2019

(Medietrends har netop udgivet et whitepaper på 12 sider med bud på tendenser, der vil præge medierne i 2019. Indtil nytår er det kun tilgængeligt for abonnenter af Medietrends ugemail. Men her får du en kort smagsprøve og hvis du har lyst til at tilmelde dig ugemailen, sender vi omgående hele rapporten.)

Mediebranchen står aldrig stille og det kommer den heller ikke til i 2019. Men en lang række tendenser, som har gæret i flere år, er nu så modne, at 2019 bliver året, hvor de for alvor kan komme fra tegnebrættet og frem på forsiden.

2019 kan lige nu ligne et konsolideringens år, men når vi i fremtiden kigger tilbage, kan det blive året, hvor vi så flere nye virkeligheder tage fart.

Her er otte tendenser som vil præge det kommende år – og formentlig årene derefter:

Redaktørerne skal genopfindes
Less is more
Robotjournalistik modnes
Lydbølgen vokser
“Hvad udad tabes, skal indad vindes”
Nye alternative betalingsstrømme
Nichekrig?
Kunstig intelligens

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu