Connect with us

Original

Unge er uenige om Format

Format, det nye medie rettet mod unge er nu live.Medietrends har bedt en håndfuld potentielle læsere vurdere Format. De er ikke enige

Udgivet

den

Måske er det unfair at bede en flok unge nyhedsbrugere om at anmelde et ny medie få timer efter det er lanceret. Men på den anden side, så er det førstehåndsindtrykket, der vejer tungest. Hvis man kan lide mediet, kommer man snart igen og hvis ikke, så går der noget tid, før man giver det nye medie en chance til.

Derfor har Medietrends bedt en god håndfuld potentielle læsere fra kernemålgruppen (20-30 år) om at komme med deres ærlige mening om Format, der gik live i dag.

Generelt er der ikke mange point til designet, men Malthe er positiv:

”Jeg synes, at designet er rigtig fedt, selvom det måske er lidt for inspireret af VICE. Jeg kan godt lide, at artiklerne er let læselige med mange små overskrifter. Hurtigt og overskueligt, og videre på 5 minutter. For længere tid gider jeg ikke bruge på den slags nyheder.” Malthe, 25 år

”Jeg synes, at siden er meget grim. Især med det dér tilfældige grimme kursive skrift, der er midt i ordene. Indholdet er for simpelt, og er generelt fyldt med ærgerlige medietendenser, som når de f.eks. siger “de røde” og “de blå”, bruger clickbait overskrifter eller laver artikler baseret på tweets. Jeg er ikke fan.” Andreas, 21 år.

”Udtrykket, designet og skriften (hvorfor ændre på skrifttypen midt i et ord?) er ret kikset. Nyhederne er fine og overbliksagtige – men rammer mig ikke så meget.” Lykke, 23 år.

”Designet er helt forfærdeligt, rent æstetisk, men giver meget fint overblik. Historierne er ok og overbliksagtige, men lidt overfladiske og nogle af dem lidt for kækt skrevet på sådan en “se-vi-skriver-artikler-til-de-unge”-agtig måde. Det “unge” og kække kan være fint, men det kan godt gøres sofistikeret. Det synes jeg ikke umiddelbart, de lykkes med – endnu.” Ina, 24 år.

”Det er ikke indbydende med forskellige skrifttyper i navnet. Det virker sjusket for ethvert 90’er barn der har afleveret opgaver i word de seneste 10 år, med strenge regler for det skriftlige layout. Derudover virker det hele meget stort – som om man er kommet ind på en nyhedsside for synshæmmede. Indholdet og overskrifterne virker relevante, og jeg fandt personligt mere indhold af interesse, end jeg ville have gjort på et mainstream medie. Jeg savner en menu, så jeg kan udvælge politik, kultur, m.m.” Hjalte, 23 år.

”Målgruppen åbner op for, at Format kan lave nogle fede artikler om køn, seksualitet og etnicitet og den slags. Det håber jeg, de tør på en lidt ny måde. Jeg synes ikke, det er så spændende bare at oversætte skattepolitik til, hvordan man lige tænker, at ‘de unge’ taler. Føler mig klart for gammel til det, der ligger på siden nu.” Janus, 26 år.

”Generelt føler jeg, at Format i deres stræben på at ramme en “ung målgruppe” , fuldstændig fejltolker hvad det er unge som os savner og forventer os af moderne medier. Det bliver for “ungt med de unge” og nyhederne i sig selv er ikke super spændende eller vinklet på en interessant måde. Jeg synes dog stadig, at der er potentiale, men de bliver nødt til at definere Format mere klart i forhold til, hvad det er de gerne vil opnå.” Albert, 25 år.

Alle paneldeltagere er igang med lange videregående uddannelser.

Format udgives af JP/Politikens Hus og ambitionerne er høje og langsigtede. Administrerende direktør Stig Ørskov har tidligere udtalt til Medietrends, at Format nu indgår i mediehusets portefølje med ”evighedens perspektiv”.

Derfor kan du lige så godt lære Format at kende med det samme. Tjek det ud her og se om du er enig med Medietrends panel.

Illustrationen til denne artikel er Formats fem dogmer – der hænger på væggen i deres mødelokale.

Læs også:

Ørskov: Ekstra Bladets nye medie skal være first mover

Er dette medie forbillede for EBs nye lillesøster? (døm selv)

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu