Connect with us

Original

Unge er uenige om Format

Format, det nye medie rettet mod unge er nu live.Medietrends har bedt en håndfuld potentielle læsere vurdere Format. De er ikke enige

Udgivet

den

Måske er det unfair at bede en flok unge nyhedsbrugere om at anmelde et ny medie få timer efter det er lanceret. Men på den anden side, så er det førstehåndsindtrykket, der vejer tungest. Hvis man kan lide mediet, kommer man snart igen og hvis ikke, så går der noget tid, før man giver det nye medie en chance til.

Derfor har Medietrends bedt en god håndfuld potentielle læsere fra kernemålgruppen (20-30 år) om at komme med deres ærlige mening om Format, der gik live i dag.

Generelt er der ikke mange point til designet, men Malthe er positiv:

”Jeg synes, at designet er rigtig fedt, selvom det måske er lidt for inspireret af VICE. Jeg kan godt lide, at artiklerne er let læselige med mange små overskrifter. Hurtigt og overskueligt, og videre på 5 minutter. For længere tid gider jeg ikke bruge på den slags nyheder.” Malthe, 25 år

”Jeg synes, at siden er meget grim. Især med det dér tilfældige grimme kursive skrift, der er midt i ordene. Indholdet er for simpelt, og er generelt fyldt med ærgerlige medietendenser, som når de f.eks. siger “de røde” og “de blå”, bruger clickbait overskrifter eller laver artikler baseret på tweets. Jeg er ikke fan.” Andreas, 21 år.

”Udtrykket, designet og skriften (hvorfor ændre på skrifttypen midt i et ord?) er ret kikset. Nyhederne er fine og overbliksagtige – men rammer mig ikke så meget.” Lykke, 23 år.

”Designet er helt forfærdeligt, rent æstetisk, men giver meget fint overblik. Historierne er ok og overbliksagtige, men lidt overfladiske og nogle af dem lidt for kækt skrevet på sådan en “se-vi-skriver-artikler-til-de-unge”-agtig måde. Det “unge” og kække kan være fint, men det kan godt gøres sofistikeret. Det synes jeg ikke umiddelbart, de lykkes med – endnu.” Ina, 24 år.

”Det er ikke indbydende med forskellige skrifttyper i navnet. Det virker sjusket for ethvert 90’er barn der har afleveret opgaver i word de seneste 10 år, med strenge regler for det skriftlige layout. Derudover virker det hele meget stort – som om man er kommet ind på en nyhedsside for synshæmmede. Indholdet og overskrifterne virker relevante, og jeg fandt personligt mere indhold af interesse, end jeg ville have gjort på et mainstream medie. Jeg savner en menu, så jeg kan udvælge politik, kultur, m.m.” Hjalte, 23 år.

”Målgruppen åbner op for, at Format kan lave nogle fede artikler om køn, seksualitet og etnicitet og den slags. Det håber jeg, de tør på en lidt ny måde. Jeg synes ikke, det er så spændende bare at oversætte skattepolitik til, hvordan man lige tænker, at ‘de unge’ taler. Føler mig klart for gammel til det, der ligger på siden nu.” Janus, 26 år.

”Generelt føler jeg, at Format i deres stræben på at ramme en “ung målgruppe” , fuldstændig fejltolker hvad det er unge som os savner og forventer os af moderne medier. Det bliver for “ungt med de unge” og nyhederne i sig selv er ikke super spændende eller vinklet på en interessant måde. Jeg synes dog stadig, at der er potentiale, men de bliver nødt til at definere Format mere klart i forhold til, hvad det er de gerne vil opnå.” Albert, 25 år.

Alle paneldeltagere er igang med lange videregående uddannelser.

Format udgives af JP/Politikens Hus og ambitionerne er høje og langsigtede. Administrerende direktør Stig Ørskov har tidligere udtalt til Medietrends, at Format nu indgår i mediehusets portefølje med ”evighedens perspektiv”.

Derfor kan du lige så godt lære Format at kende med det samme. Tjek det ud her og se om du er enig med Medietrends panel.

Illustrationen til denne artikel er Formats fem dogmer – der hænger på væggen i deres mødelokale.

Læs også:

Ørskov: Ekstra Bladets nye medie skal være first mover

Er dette medie forbillede for EBs nye lillesøster? (døm selv)

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu