Connect with us

Original

Sådan laver du et viralt video-hit

Første danske undersøgelse af virale videoer giver 7 gode råd om, hvad der skal til for at skabe et viralt hit på de sociale medier

Udgivet

den

Video-opslag på Facebook har i 2016 og 2017 været en af mediernes mest effektive metoder til klik og interaktioner. Det skyldes dels Facebooks algoritme, som giver videoer bedre placeringer i brugernes nyhedsfeed, og dels at video-opslagenes automatiske start og visuelle udtryk skiller dem ud i forhold til de almindelige opslag.

De mange klik og interaktioner giver glade redaktører, men er de virale video-opslag tilfældige videoer, eller er der visse karakteristika og fællestræk, der kan forudsige, om indholdet bliver liket, kommenteret og delt mange gange?

Som en del af mit speciale på uddannelsen Cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet, har jeg undersøgt, hvad der ligger bag virale videoer i Danmark. 125 video-opslag fra BT, DR Nyheder, Metroxpress og TV 2 Nyhederne, er blevet nærstuderet for at afklare, hvad der adskiller de virale hits fra de video-opslag, som opnår mindre online succes.

I undersøgelsen defineres virale hits som videoer, der har opnået flere end 100.000 visninger.

På baggrund af denne kortlægning, følger her 7 gode råd til, hvordan man optimerer chancerne for klik og interaktioner med video på Facebook.

1: Nærbilleder fanger brugernes opmærksomhed

Brugerne på Facebook scroller hurtigt igennem deres nyhedsfeed. Derfor er det vigtigt at fange dem hurtigst muligt og helst gerne indenfor de første tre sekunder.

Nærbilleder er den billedbeskæring, som i undersøgelsen opnår mest viralitet. Når mange videoer med nærbilleder går viralt, kan det skyldes, at de via deres intensitet nemmere fanger brugernes opmærksomhed, og samtidig giver dem oplevelsen af at være tæt på den handling, som udspiller sig i video-opslaget.

Video-opslag, som starter med eller som rummer mange halvtotale billeder og totalbilleder, går i undersøgelsen sjældent viralt. Det kan skyldes, at beskæringerne kan virke ligegyldige. De skal helst kun bruges, hvis man vil give brugeren et overblik over eksempelvis et krigshærget område.

2: Bløde historier går oftest viralt

Indholdet i de videoer, der går viralt i undersøgelsen, kan primært karakteriseres som bløde historier, der gennem følelser, individuelt fokus, identifikation og personlig stil fanger brugernes opmærksomhed.

Brugerne på de sociale medier reagerer, kommenterer og deler ofte indhold for at fremstille et bestemt billede af dem selv. Det er den ene årsag til, at de bløde historier opnår mere online succes end de hårde historier. Det bløde indhold i historierne spejles nemlig positivt tilbage på brugerne, som har interageret med det.

Ved at dele en blød historie fremstår brugerne som nogle, der går op i eksempelvis begivenheder eller problemer, som påvirker deres nærmiljø kulturelt, socialt eller geografisk.

Den anden årsag til de bløde historiers online succes er, at de med deres personfokus bliver nemmere for brugerne at relatere til. Når man kan relatere til en historie, vækkes ofte følelser, og så reagerer, kommenterer eller deler man indhold på de sociale platforme.

3: Kan man se sig selv i historien, så reagerer man

De virale videoer indeholder i stor udstrækning identifikation, og gennem konkrete, personnære og relevante fortællinger fremkaldes følelser i brugerne, som kan drive viralitet. 73 procent af de undersøgte videoer lever op til identifikationskriteriet, og blandt disse er over halvdelen gået viralt. Når brugerne kan identificere sig med et emne eller en case-person opstår følelser, og så øges chancerne altså for et viralt hit.

4: Du behøver ikke lave en solohistorie for at få succes

I undersøgelsen er kun tre procent af de undersøgte video-opslag solohistorier. De resterende 97 procent er enten fælleshistorier, som udspringer af den kollektive nyhedsstrøm eller enkeltstående klip, som stammer fra andre medier eller privatpersoner.

Størstedelen af de video-opslag, der er gået viralt i undersøgelsen, er derfor ikke solohistorier men snarere fælleshistorier eller klip. Der er en høj udgivelsesfrekvens på Facebook, og det kan give kort produktionstid hos medierne, hvorfor noget af indholdet i undersøgelsen også bærer præg af at være blevet genudgivet eller genbrugt materiale fra privatpersoners virale videoer. Dette ser dog ikke ud til at påvirke brugerne, der glædeligt interagerer med opslagene.

5: Historien skal afgive engagement, følelser, forførelse og WTF

MX indførte i 2015 sociale kriterier

I undersøgelsen er video-opslagene analyseret ud fra de traditionelle nyhedskriterier og Metroxpress’ sociale kriterier. Undersøgelsen viser, at de virale videoer oftest lever op til næsten alle sociale kriterier. Engagement-, følelse-, forførelse- og what the fuck-kriterierne var nemlig afgørende for video-opslagenes viralitet.

Derfor skal du producere videoer, der gennem informationer, følelser, et overraskende element og en velproduceret fortælling giver brugeren en god oplevelse, som han eller hun har lyst til at interagere med for at underholde andre, forbedre sit eget online image eller give mening til sine oplevelser.

6: ”Synes godt om” og ”Vild med”

I undersøgelsen opnår Facebook-reaktionerne ”synes godt om” og ”vild med” flest klik på de virale videoer. Reaktionerne kan ses som positive følelser, der giver brugerne lyst til at interagere, og det er korrelateret med viralitet. Brugerne trykker formentlig på disse knapper, da de positive følelser kan opildne til psykologisk ophidselse. Facebook-reaktionerne ”grinende” og ”overrasket” kædes derimod sammen med inaktivitet, da de i undersøgelsen ikke er korrelateret med viralitet.

7: Fortæl gerne historier om redningsaktioner, demonstrationer, børn og begravelser

Bløde video-opslag er de mest succesfulde, men undersøgelsen viser også, at der er nogle bløde stofområder, som skiller sig ud ved oftere at opnå viralitet. Videoer, der omhandler redningshistorier, demonstrationer eller opråb, børn og begravelser, går oftere viralt.

Eksempelvis går 91 procent af de historier, som handler om demonstrationer eller opråb viralt, mens 9 procent ikke gør. 83 procent af de videoer, hvor et menneske, et dyr eller en genstand er blevet reddet fra dens skæbne, går viralt, mens 17 procent ikke gør. Det viser, hvor vigtigt det er for videoens viralitet, at der er fokus på nærhed, følelser og konsekvenser for det enkelte individ.

Hårde videoer, som handler om politik og økonomi, oplever i undersøgelsen ikke meget viralitet i forhold til de bløde historier. Eksempelvis gik kun 12 procent af de økonomiske videoer viralt, mens 88 procent ikke gjorde. Vil du fortælle politiske eller økonomiske historier i Facebook- videoer, og opnås succes, så er det essentielt, at der er et menneske på skærmen, som udviser følelser.

Fælles kendetegn for virale og ikke-virale videoer

I undersøgelsen er størstedelen af både virale og ikke-virale videoer tekstet og har en kort varighed på under et minut. Næsten alle videoer er produceret i et 16:9-format, så medierne forbliver tro overfor standardformatet for et tv-billede i stedet for at producere video, der er tilpasset en mobiltelefon. Lydsporene består primært kun af reallyd, så der bliver heller ikke brugt tid på eksempelvis at lægge musik på opslagene. Ovenstående elementer er kendetegn ved alle undersøgte videoer, og ikke nogen, der er direkte forbundet med viralitet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er udarbejdet af Sophie Himmelstrup som en del af specialet ”Væk dine brugeres følelser”, som netop er afleveret på uddannelsen cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet. På baggrund af 125 video-opslag fra medierne BT, DR Nyheder, Metroxpress og TV 2 Nyhederne er der lavet en kvantitativ indholdsanalyse.

Undersøgelsens datamateriale er indhentet fra mandag den 12. december 2016 til fredag den 16. december 2016. Specialets definition af virale videoer læner sig op ad forskeren G.R. Boyntons definition, og en video skal derfor for at gå viralt være blevet set mere end 100.000 gange.

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu