Connect with us

Original

Sådan laver du et viralt video-hit

Første danske undersøgelse af virale videoer giver 7 gode råd om, hvad der skal til for at skabe et viralt hit på de sociale medier

Udgivet

den

Video-opslag på Facebook har i 2016 og 2017 været en af mediernes mest effektive metoder til klik og interaktioner. Det skyldes dels Facebooks algoritme, som giver videoer bedre placeringer i brugernes nyhedsfeed, og dels at video-opslagenes automatiske start og visuelle udtryk skiller dem ud i forhold til de almindelige opslag.

De mange klik og interaktioner giver glade redaktører, men er de virale video-opslag tilfældige videoer, eller er der visse karakteristika og fællestræk, der kan forudsige, om indholdet bliver liket, kommenteret og delt mange gange?

Som en del af mit speciale på uddannelsen Cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet, har jeg undersøgt, hvad der ligger bag virale videoer i Danmark. 125 video-opslag fra BT, DR Nyheder, Metroxpress og TV 2 Nyhederne, er blevet nærstuderet for at afklare, hvad der adskiller de virale hits fra de video-opslag, som opnår mindre online succes.

I undersøgelsen defineres virale hits som videoer, der har opnået flere end 100.000 visninger.

På baggrund af denne kortlægning, følger her 7 gode råd til, hvordan man optimerer chancerne for klik og interaktioner med video på Facebook.

1: Nærbilleder fanger brugernes opmærksomhed

Brugerne på Facebook scroller hurtigt igennem deres nyhedsfeed. Derfor er det vigtigt at fange dem hurtigst muligt og helst gerne indenfor de første tre sekunder.

Nærbilleder er den billedbeskæring, som i undersøgelsen opnår mest viralitet. Når mange videoer med nærbilleder går viralt, kan det skyldes, at de via deres intensitet nemmere fanger brugernes opmærksomhed, og samtidig giver dem oplevelsen af at være tæt på den handling, som udspiller sig i video-opslaget.

Video-opslag, som starter med eller som rummer mange halvtotale billeder og totalbilleder, går i undersøgelsen sjældent viralt. Det kan skyldes, at beskæringerne kan virke ligegyldige. De skal helst kun bruges, hvis man vil give brugeren et overblik over eksempelvis et krigshærget område.

2: Bløde historier går oftest viralt

Indholdet i de videoer, der går viralt i undersøgelsen, kan primært karakteriseres som bløde historier, der gennem følelser, individuelt fokus, identifikation og personlig stil fanger brugernes opmærksomhed.

Brugerne på de sociale medier reagerer, kommenterer og deler ofte indhold for at fremstille et bestemt billede af dem selv. Det er den ene årsag til, at de bløde historier opnår mere online succes end de hårde historier. Det bløde indhold i historierne spejles nemlig positivt tilbage på brugerne, som har interageret med det.

Ved at dele en blød historie fremstår brugerne som nogle, der går op i eksempelvis begivenheder eller problemer, som påvirker deres nærmiljø kulturelt, socialt eller geografisk.

Den anden årsag til de bløde historiers online succes er, at de med deres personfokus bliver nemmere for brugerne at relatere til. Når man kan relatere til en historie, vækkes ofte følelser, og så reagerer, kommenterer eller deler man indhold på de sociale platforme.

3: Kan man se sig selv i historien, så reagerer man

De virale videoer indeholder i stor udstrækning identifikation, og gennem konkrete, personnære og relevante fortællinger fremkaldes følelser i brugerne, som kan drive viralitet. 73 procent af de undersøgte videoer lever op til identifikationskriteriet, og blandt disse er over halvdelen gået viralt. Når brugerne kan identificere sig med et emne eller en case-person opstår følelser, og så øges chancerne altså for et viralt hit.

4: Du behøver ikke lave en solohistorie for at få succes

I undersøgelsen er kun tre procent af de undersøgte video-opslag solohistorier. De resterende 97 procent er enten fælleshistorier, som udspringer af den kollektive nyhedsstrøm eller enkeltstående klip, som stammer fra andre medier eller privatpersoner.

Størstedelen af de video-opslag, der er gået viralt i undersøgelsen, er derfor ikke solohistorier men snarere fælleshistorier eller klip. Der er en høj udgivelsesfrekvens på Facebook, og det kan give kort produktionstid hos medierne, hvorfor noget af indholdet i undersøgelsen også bærer præg af at være blevet genudgivet eller genbrugt materiale fra privatpersoners virale videoer. Dette ser dog ikke ud til at påvirke brugerne, der glædeligt interagerer med opslagene.

5: Historien skal afgive engagement, følelser, forførelse og WTF

MX indførte i 2015 sociale kriterier

I undersøgelsen er video-opslagene analyseret ud fra de traditionelle nyhedskriterier og Metroxpress’ sociale kriterier. Undersøgelsen viser, at de virale videoer oftest lever op til næsten alle sociale kriterier. Engagement-, følelse-, forførelse- og what the fuck-kriterierne var nemlig afgørende for video-opslagenes viralitet.

Derfor skal du producere videoer, der gennem informationer, følelser, et overraskende element og en velproduceret fortælling giver brugeren en god oplevelse, som han eller hun har lyst til at interagere med for at underholde andre, forbedre sit eget online image eller give mening til sine oplevelser.

6: ”Synes godt om” og ”Vild med”

I undersøgelsen opnår Facebook-reaktionerne ”synes godt om” og ”vild med” flest klik på de virale videoer. Reaktionerne kan ses som positive følelser, der giver brugerne lyst til at interagere, og det er korrelateret med viralitet. Brugerne trykker formentlig på disse knapper, da de positive følelser kan opildne til psykologisk ophidselse. Facebook-reaktionerne ”grinende” og ”overrasket” kædes derimod sammen med inaktivitet, da de i undersøgelsen ikke er korrelateret med viralitet.

7: Fortæl gerne historier om redningsaktioner, demonstrationer, børn og begravelser

Bløde video-opslag er de mest succesfulde, men undersøgelsen viser også, at der er nogle bløde stofområder, som skiller sig ud ved oftere at opnå viralitet. Videoer, der omhandler redningshistorier, demonstrationer eller opråb, børn og begravelser, går oftere viralt.

Eksempelvis går 91 procent af de historier, som handler om demonstrationer eller opråb viralt, mens 9 procent ikke gør. 83 procent af de videoer, hvor et menneske, et dyr eller en genstand er blevet reddet fra dens skæbne, går viralt, mens 17 procent ikke gør. Det viser, hvor vigtigt det er for videoens viralitet, at der er fokus på nærhed, følelser og konsekvenser for det enkelte individ.

Hårde videoer, som handler om politik og økonomi, oplever i undersøgelsen ikke meget viralitet i forhold til de bløde historier. Eksempelvis gik kun 12 procent af de økonomiske videoer viralt, mens 88 procent ikke gjorde. Vil du fortælle politiske eller økonomiske historier i Facebook- videoer, og opnås succes, så er det essentielt, at der er et menneske på skærmen, som udviser følelser.

Fælles kendetegn for virale og ikke-virale videoer

I undersøgelsen er størstedelen af både virale og ikke-virale videoer tekstet og har en kort varighed på under et minut. Næsten alle videoer er produceret i et 16:9-format, så medierne forbliver tro overfor standardformatet for et tv-billede i stedet for at producere video, der er tilpasset en mobiltelefon. Lydsporene består primært kun af reallyd, så der bliver heller ikke brugt tid på eksempelvis at lægge musik på opslagene. Ovenstående elementer er kendetegn ved alle undersøgte videoer, og ikke nogen, der er direkte forbundet med viralitet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er udarbejdet af Sophie Himmelstrup som en del af specialet ”Væk dine brugeres følelser”, som netop er afleveret på uddannelsen cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet. På baggrund af 125 video-opslag fra medierne BT, DR Nyheder, Metroxpress og TV 2 Nyhederne er der lavet en kvantitativ indholdsanalyse.

Undersøgelsens datamateriale er indhentet fra mandag den 12. december 2016 til fredag den 16. december 2016. Specialets definition af virale videoer læner sig op ad forskeren G.R. Boyntons definition, og en video skal derfor for at gå viralt være blevet set mere end 100.000 gange.

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu