Connect with us

Original

Mikrobetaling trænger sig på i JP/Politikens Hus

Nye, forbedrede betalingsmetoder får Stig Ørskov til at tænke mere på mikrobetaling end tidligere. Men konsekvenserne af at sælge artikler stykvis er enorme

Udgivet

den

Stig ørskov mikrobetaling

Den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov er ikke tilhænger af at sælge journalistik stykvis. Men udviklingen af nye forbedrede betalingsløsninger, som for eksempel MobilePay, får alligevel ideen om mikrobetaling til gradvist at fylde mere og mere i de strategiske overvejelser.

”Jeg overvejer det langt mere, end jeg gjorde for to år siden. Det er klart, at med den fart som mikrobetalingsmulighederne udvikler sig med, så er vi nødt til at tænke over det,” siger Stig Ørskov og nævner både MobilePay, Nets, det svenske betalingssystem Klarna samt ikke mindst nyheden om at Apple Pay inden nytår vil udvide til Danmark, Det betyder, at iphonebrugere kan betale blot ved at holde fingeren på deres touchknap.

”Tidligere var det svært at se, at mikrobetaling kunne skaleres på en attraktiv måde, men betalingssystemerne ændrer spillereglerne, og der opstår nye muligheder. Så det er noget, vi tænker rigtig meget over.”

Vi snakker om at sælge artiklerne stykvis?

”Det er det mest oplagte, men der kunne også være andre muligheder”.

For eksempel en Spotify-model, hvor man kunne købe adgang indhold fra mange medier?

”Ja, men ud over, at der er 200 danske medieeksperter, der synes det kunne være fedt at få adgang til alle medier et sted, så er det jo ikke noget danskerne efterspørger. De er ikke interesserede i at få blandet titlerne sammen i en stor pærevælling.”

Er det ellers ikke det, der sker på de sociale medier?

”Jo, men dem, der er villige til at betale, efterspørger det ikke.”

Har I spurgt dem?

”Ja, er du tosset. Vi har lavet rigtig mange undersøgelser. Folk efterspørger en tilknytning til et bestemt medie.”

Hvis ikke der er efterspørgsel på at købe artikler stykvis fra flere forskellige medier, er det vel næppe nogen god forretning, hvis jeg kan nøjes med at købe den ene artikel, jeg har tid til i dag fra Politiken?

”Nej, men du hører heller ikke, at jeg er varm tilhænger af mikrobetaling. Jeg siger bare, at vi tænker over det. Hovedforretningsmodellen er stadigvæk knyttet til abonnement. Abonnement er virkelig – i hvert fald indtil nu – kongen i den digitale tidsalder.”

”Men det er klart, at når vi nu ser betalingsformer vokse frem, så spørger vi os selv om vi har indhold, der kan sælges mere stykvist.”

”Jeg mener ikke, at det er oplagt at begynde at fjerne titlernes særpræg og identitet ved at blande vores titlers indhold sammen med alt muligt bras. Det er vi ekstremt tilbageholdende med at ville gøre. Vi tror jo på, at den store værdi, både journalistisk og for brugerne, skabes ved at vi har stærke selvstændige titler, som er fokuseret på at skabe det mest relevante indhold for netop deres brugere.”

Er det ikke en tankegang, som I er tvunget til at holde fast i fordi det er det, I er gearet til og alt andet betyder kaos og disruption?

”Jo, men jeg synes nu også, at medieudviklingen indtil nu har bevist, at i det øjeblik, man flatliner indholdet og siger, at det er et spørgsmål om at give adgang til mest muligt indhold på de samme vilkår, så fjerner man også en del af det incitament indholdsproducenterne har for at skabe kvalitet.”

”Når alt indhold behandles ens, bliver det svært at værdisætte journalistikken forskelligt og dermed skaber vi et problem for den ultimative finansiering af journalistikken. Vi kan jo se, at vi har lettere ved at skabe værdi, når brugerne oplever, at de tilgår medier med en veldefineret identitet og klar afsender end hvis vi bare åbner op og lader den enkelte enhed flyde rundt.”

Og du tror ikke, man kan give løssolgte artikler et brandvandmærke, der er lige så stærkt som den enkelte titels?

”Det er der jo nogen, der mener. Men jeg tvivler meget på, at man kan udstyre den enkelte artikel med så meget brandidentitet, at det matcher den værdi, der er i et helt medie”.

”Sagt på en anden måde: der er også problemer, der er så svære at løse, at man måske skal lade være. Hvordan skal man skabe betalingsvillighed hos nogle, der måske aldrig kommer til at betale for journalistik”?

Det er vel et paradoks, når et mindretal af jeres læsere betaler for, at et flertal kan læse gratis?

”Politikens samlede abonnementsskare vokser, Ekstra Bladet har aldrig haft flere abonnenter….”

Men de har heller aldrig haft flere læsere. Hvis du kigger på sidevisninger og besøg, så bliver det vel en stadig mindre andel, der betaler?

”Det er jo fordi Ekstra Bladet har været så fantastisk dygtige til at skaffe læsere. Men lige nu vokser Ekstra Bladets abonnementsskare dag for dag. Der er ikke så mange betalende, som da brugerne tidligere købte i løssalg, men jeg har svært ved at tro, at antallet af betalende læsere på Ekstra Bladet kommer til at falde igen.”

Mon ikke de fleste andre brancher ville reagere, hvis kun 15 procent betalte og 85 procent var gratister.

”Undskyld mig, men vi er glade for de 85 procent af læserne, der vælger at bruge tid på vores indhold. Det er typisk brugere, som vi ikke tidligere har kunnet få adgang til. Hvis vi skal lykkes med at få så mange til at betale, som det er nødvendigt, skal vi også have en stor dam at fiske i.”

”Hvis vi har en for lille dam at fiske i og for få betaler, så har vi et problem. Men det er et luksusproblem, at vi har en stor dam med mange, der ikke betaler. Der vil altid være et meget stor andel journalistisk indhold, som vil være frit tilgængeligt og gudskelov for det.”

”Desuden er vi så heldige, at der faktisk er en værdi i hvert eneste besøg. Selvom annoncepriserne er faldende, tjener vi jo penge på hver eneste sidevisning. Og høje læsertal giver også en publicistisk værdi,” siger Stig Ørskov og tilføjer:

”At 20 procent af befolkningen er villige til at betale for indhold og på den måde er med til at skabe indhold for resten af befolkningen, det er da en meget god deal, er det ikke?”

Foto: Linda Johansen

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu