Connect with us

Original

Mikrobetaling trænger sig på i JP/Politikens Hus

Nye, forbedrede betalingsmetoder får Stig Ørskov til at tænke mere på mikrobetaling end tidligere. Men konsekvenserne af at sælge artikler stykvis er enorme

Udgivet

den

Stig ørskov mikrobetaling

Den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov er ikke tilhænger af at sælge journalistik stykvis. Men udviklingen af nye forbedrede betalingsløsninger, som for eksempel MobilePay, får alligevel ideen om mikrobetaling til gradvist at fylde mere og mere i de strategiske overvejelser.

”Jeg overvejer det langt mere, end jeg gjorde for to år siden. Det er klart, at med den fart som mikrobetalingsmulighederne udvikler sig med, så er vi nødt til at tænke over det,” siger Stig Ørskov og nævner både MobilePay, Nets, det svenske betalingssystem Klarna samt ikke mindst nyheden om at Apple Pay inden nytår vil udvide til Danmark, Det betyder, at iphonebrugere kan betale blot ved at holde fingeren på deres touchknap.

”Tidligere var det svært at se, at mikrobetaling kunne skaleres på en attraktiv måde, men betalingssystemerne ændrer spillereglerne, og der opstår nye muligheder. Så det er noget, vi tænker rigtig meget over.”

Vi snakker om at sælge artiklerne stykvis?

”Det er det mest oplagte, men der kunne også være andre muligheder”.

For eksempel en Spotify-model, hvor man kunne købe adgang indhold fra mange medier?

”Ja, men ud over, at der er 200 danske medieeksperter, der synes det kunne være fedt at få adgang til alle medier et sted, så er det jo ikke noget danskerne efterspørger. De er ikke interesserede i at få blandet titlerne sammen i en stor pærevælling.”

Er det ellers ikke det, der sker på de sociale medier?

”Jo, men dem, der er villige til at betale, efterspørger det ikke.”

Har I spurgt dem?

”Ja, er du tosset. Vi har lavet rigtig mange undersøgelser. Folk efterspørger en tilknytning til et bestemt medie.”

Hvis ikke der er efterspørgsel på at købe artikler stykvis fra flere forskellige medier, er det vel næppe nogen god forretning, hvis jeg kan nøjes med at købe den ene artikel, jeg har tid til i dag fra Politiken?

”Nej, men du hører heller ikke, at jeg er varm tilhænger af mikrobetaling. Jeg siger bare, at vi tænker over det. Hovedforretningsmodellen er stadigvæk knyttet til abonnement. Abonnement er virkelig – i hvert fald indtil nu – kongen i den digitale tidsalder.”

”Men det er klart, at når vi nu ser betalingsformer vokse frem, så spørger vi os selv om vi har indhold, der kan sælges mere stykvist.”

”Jeg mener ikke, at det er oplagt at begynde at fjerne titlernes særpræg og identitet ved at blande vores titlers indhold sammen med alt muligt bras. Det er vi ekstremt tilbageholdende med at ville gøre. Vi tror jo på, at den store værdi, både journalistisk og for brugerne, skabes ved at vi har stærke selvstændige titler, som er fokuseret på at skabe det mest relevante indhold for netop deres brugere.”

Er det ikke en tankegang, som I er tvunget til at holde fast i fordi det er det, I er gearet til og alt andet betyder kaos og disruption?

”Jo, men jeg synes nu også, at medieudviklingen indtil nu har bevist, at i det øjeblik, man flatliner indholdet og siger, at det er et spørgsmål om at give adgang til mest muligt indhold på de samme vilkår, så fjerner man også en del af det incitament indholdsproducenterne har for at skabe kvalitet.”

”Når alt indhold behandles ens, bliver det svært at værdisætte journalistikken forskelligt og dermed skaber vi et problem for den ultimative finansiering af journalistikken. Vi kan jo se, at vi har lettere ved at skabe værdi, når brugerne oplever, at de tilgår medier med en veldefineret identitet og klar afsender end hvis vi bare åbner op og lader den enkelte enhed flyde rundt.”

Og du tror ikke, man kan give løssolgte artikler et brandvandmærke, der er lige så stærkt som den enkelte titels?

”Det er der jo nogen, der mener. Men jeg tvivler meget på, at man kan udstyre den enkelte artikel med så meget brandidentitet, at det matcher den værdi, der er i et helt medie”.

”Sagt på en anden måde: der er også problemer, der er så svære at løse, at man måske skal lade være. Hvordan skal man skabe betalingsvillighed hos nogle, der måske aldrig kommer til at betale for journalistik”?

Det er vel et paradoks, når et mindretal af jeres læsere betaler for, at et flertal kan læse gratis?

”Politikens samlede abonnementsskare vokser, Ekstra Bladet har aldrig haft flere abonnenter….”

Men de har heller aldrig haft flere læsere. Hvis du kigger på sidevisninger og besøg, så bliver det vel en stadig mindre andel, der betaler?

”Det er jo fordi Ekstra Bladet har været så fantastisk dygtige til at skaffe læsere. Men lige nu vokser Ekstra Bladets abonnementsskare dag for dag. Der er ikke så mange betalende, som da brugerne tidligere købte i løssalg, men jeg har svært ved at tro, at antallet af betalende læsere på Ekstra Bladet kommer til at falde igen.”

Mon ikke de fleste andre brancher ville reagere, hvis kun 15 procent betalte og 85 procent var gratister.

”Undskyld mig, men vi er glade for de 85 procent af læserne, der vælger at bruge tid på vores indhold. Det er typisk brugere, som vi ikke tidligere har kunnet få adgang til. Hvis vi skal lykkes med at få så mange til at betale, som det er nødvendigt, skal vi også have en stor dam at fiske i.”

”Hvis vi har en for lille dam at fiske i og for få betaler, så har vi et problem. Men det er et luksusproblem, at vi har en stor dam med mange, der ikke betaler. Der vil altid være et meget stor andel journalistisk indhold, som vil være frit tilgængeligt og gudskelov for det.”

”Desuden er vi så heldige, at der faktisk er en værdi i hvert eneste besøg. Selvom annoncepriserne er faldende, tjener vi jo penge på hver eneste sidevisning. Og høje læsertal giver også en publicistisk værdi,” siger Stig Ørskov og tilføjer:

”At 20 procent af befolkningen er villige til at betale for indhold og på den måde er med til at skabe indhold for resten af befolkningen, det er da en meget god deal, er det ikke?”

Foto: Linda Johansen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Original

Den Korte Radioavis skal leve af fonde og legater

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun skifter licensmidlerne ud med fonde og legater, nu hvor de sender fra Den2Radio

Udgivet

den

(opdatering den 21. september 2018. Den Korte Radioavis er tilbage på Radio24Syv og formentlig var det hele et mediestunt fra Radio24Syvs side)

Satireprogrammet Den Korte Radioavis, med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen, skifter fra Radio 24Syv til netradiostationen Den2radio og skal fremover leve af legater og fonde istedet for licensmidler.

Økonomien bag Den2radio er, at hvert enkelt program skal finde sine egne midler og stationens midler, der også stammer fra fonde og legater, kun dækker basale udgifter som husleje og strøm. Det oplyser stationens daglige leder Jytte Nordholt.

“Det er det enkelte program, der selv skal skaffe sin økonomi og hvis ikke man kan det, så bliver det con amore,” siger Jytte Nordholt.

Rasmus Bruun fra Den Korte Radioavis, der nu skifter navn til Den2Radioavis, bekræfter via Messenger, at holdet bag udsendelsen skal finansieres ved hjælp af fonde og legater. Han har dog ikke ønsket at uddybe om de allerede har aftaler eller om de starter fra scratch.

Han tilføjer, at alle kan støtte Den2radio og selvom pengene ikke går til produktion af satireprogrammet, så er “kaffen ihvertfald betalt”. (lidt senere tilføjelse: ..og julefrokosten)

I det første program, der blev sendt mandag på den2radio, storpraler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm med at pengene vil vælte ned over programmet fra blandt andet Augustinusfonden. Men det er formentlig et faktum, der, ihvertfald indtil videre, er hentet på satirehylden.

Hør programmet her

Den2Radioavis vil formentlig også have gode muligheder for crowdfunding og mikrodonationer.

Satireprogrammet vil sende dagligt, ligesom da det blev lanceret i 2015 på Radio24Syv.

Skiftet til Den2radio blev markeret med dette diskrete tweet fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu