Mikrobetaling trænger sig på i JP/Politikens Hus

Den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov er ikke tilhænger af at sælge journalistik stykvis. Men udviklingen af nye forbedrede betalingsløsninger, som for eksempel MobilePay, får alligevel ideen om mikrobetaling til gradvist at fylde mere og mere i de strategiske overvejelser.

”Jeg overvejer det langt mere, end jeg gjorde for to år siden. Det er klart, at med den fart som mikrobetalingsmulighederne udvikler sig med, så er vi nødt til at tænke over det,” siger Stig Ørskov og nævner både MobilePay, Nets, det svenske betalingssystem Klarna samt ikke mindst nyheden om at Apple Pay inden nytår vil udvide til Danmark, Det betyder, at iphonebrugere kan betale blot ved at holde fingeren på deres touchknap.

”Tidligere var det svært at se, at mikrobetaling kunne skaleres på en attraktiv måde, men betalingssystemerne ændrer spillereglerne, og der opstår nye muligheder. Så det er noget, vi tænker rigtig meget over.”

Vi snakker om at sælge artiklerne stykvis?

”Det er det mest oplagte, men der kunne også være andre muligheder”.

For eksempel en Spotify-model, hvor man kunne købe adgang indhold fra mange medier?

”Ja, men ud over, at der er 200 danske medieeksperter, der synes det kunne være fedt at få adgang til alle medier et sted, så er det jo ikke noget danskerne efterspørger. De er ikke interesserede i at få blandet titlerne sammen i en stor pærevælling.”

Er det ellers ikke det, der sker på de sociale medier?

”Jo, men dem, der er villige til at betale, efterspørger det ikke.”

Har I spurgt dem?

”Ja, er du tosset. Vi har lavet rigtig mange undersøgelser. Folk efterspørger en tilknytning til et bestemt medie.”

Hvis ikke der er efterspørgsel på at købe artikler stykvis fra flere forskellige medier, er det vel næppe nogen god forretning, hvis jeg kan nøjes med at købe den ene artikel, jeg har tid til i dag fra Politiken?

”Nej, men du hører heller ikke, at jeg er varm tilhænger af mikrobetaling. Jeg siger bare, at vi tænker over det. Hovedforretningsmodellen er stadigvæk knyttet til abonnement. Abonnement er virkelig – i hvert fald indtil nu – kongen i den digitale tidsalder.”

”Men det er klart, at når vi nu ser betalingsformer vokse frem, så spørger vi os selv om vi har indhold, der kan sælges mere stykvist.”

”Jeg mener ikke, at det er oplagt at begynde at fjerne titlernes særpræg og identitet ved at blande vores titlers indhold sammen med alt muligt bras. Det er vi ekstremt tilbageholdende med at ville gøre. Vi tror jo på, at den store værdi, både journalistisk og for brugerne, skabes ved at vi har stærke selvstændige titler, som er fokuseret på at skabe det mest relevante indhold for netop deres brugere.”

Er det ikke en tankegang, som I er tvunget til at holde fast i fordi det er det, I er gearet til og alt andet betyder kaos og disruption?

”Jo, men jeg synes nu også, at medieudviklingen indtil nu har bevist, at i det øjeblik, man flatliner indholdet og siger, at det er et spørgsmål om at give adgang til mest muligt indhold på de samme vilkår, så fjerner man også en del af det incitament indholdsproducenterne har for at skabe kvalitet.”

”Når alt indhold behandles ens, bliver det svært at værdisætte journalistikken forskelligt og dermed skaber vi et problem for den ultimative finansiering af journalistikken. Vi kan jo se, at vi har lettere ved at skabe værdi, når brugerne oplever, at de tilgår medier med en veldefineret identitet og klar afsender end hvis vi bare åbner op og lader den enkelte enhed flyde rundt.”

Og du tror ikke, man kan give løssolgte artikler et brandvandmærke, der er lige så stærkt som den enkelte titels?

”Det er der jo nogen, der mener. Men jeg tvivler meget på, at man kan udstyre den enkelte artikel med så meget brandidentitet, at det matcher den værdi, der er i et helt medie”.

”Sagt på en anden måde: der er også problemer, der er så svære at løse, at man måske skal lade være. Hvordan skal man skabe betalingsvillighed hos nogle, der måske aldrig kommer til at betale for journalistik”?

Det er vel et paradoks, når et mindretal af jeres læsere betaler for, at et flertal kan læse gratis?

”Politikens samlede abonnementsskare vokser, Ekstra Bladet har aldrig haft flere abonnenter….”

Men de har heller aldrig haft flere læsere. Hvis du kigger på sidevisninger og besøg, så bliver det vel en stadig mindre andel, der betaler?

”Det er jo fordi Ekstra Bladet har været så fantastisk dygtige til at skaffe læsere. Men lige nu vokser Ekstra Bladets abonnementsskare dag for dag. Der er ikke så mange betalende, som da brugerne tidligere købte i løssalg, men jeg har svært ved at tro, at antallet af betalende læsere på Ekstra Bladet kommer til at falde igen.”

Mon ikke de fleste andre brancher ville reagere, hvis kun 15 procent betalte og 85 procent var gratister.

”Undskyld mig, men vi er glade for de 85 procent af læserne, der vælger at bruge tid på vores indhold. Det er typisk brugere, som vi ikke tidligere har kunnet få adgang til. Hvis vi skal lykkes med at få så mange til at betale, som det er nødvendigt, skal vi også have en stor dam at fiske i.”

”Hvis vi har en for lille dam at fiske i og for få betaler, så har vi et problem. Men det er et luksusproblem, at vi har en stor dam med mange, der ikke betaler. Der vil altid være et meget stor andel journalistisk indhold, som vil være frit tilgængeligt og gudskelov for det.”

”Desuden er vi så heldige, at der faktisk er en værdi i hvert eneste besøg. Selvom annoncepriserne er faldende, tjener vi jo penge på hver eneste sidevisning. Og høje læsertal giver også en publicistisk værdi,” siger Stig Ørskov og tilføjer:

”At 20 procent af befolkningen er villige til at betale for indhold og på den måde er med til at skabe indhold for resten af befolkningen, det er da en meget god deal, er det ikke?”

Foto: Linda Johansen