Connect with us

Original

Mikrobetaling trænger sig på i JP/Politikens Hus

Nye, forbedrede betalingsmetoder får Stig Ørskov til at tænke mere på mikrobetaling end tidligere. Men konsekvenserne af at sælge artikler stykvis er enorme

Udgivet

den

Stig ørskov mikrobetaling

Den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov er ikke tilhænger af at sælge journalistik stykvis. Men udviklingen af nye forbedrede betalingsløsninger, som for eksempel MobilePay, får alligevel ideen om mikrobetaling til gradvist at fylde mere og mere i de strategiske overvejelser.

”Jeg overvejer det langt mere, end jeg gjorde for to år siden. Det er klart, at med den fart som mikrobetalingsmulighederne udvikler sig med, så er vi nødt til at tænke over det,” siger Stig Ørskov og nævner både MobilePay, Nets, det svenske betalingssystem Klarna samt ikke mindst nyheden om at Apple Pay inden nytår vil udvide til Danmark, Det betyder, at iphonebrugere kan betale blot ved at holde fingeren på deres touchknap.

”Tidligere var det svært at se, at mikrobetaling kunne skaleres på en attraktiv måde, men betalingssystemerne ændrer spillereglerne, og der opstår nye muligheder. Så det er noget, vi tænker rigtig meget over.”

Vi snakker om at sælge artiklerne stykvis?

”Det er det mest oplagte, men der kunne også være andre muligheder”.

For eksempel en Spotify-model, hvor man kunne købe adgang indhold fra mange medier?

”Ja, men ud over, at der er 200 danske medieeksperter, der synes det kunne være fedt at få adgang til alle medier et sted, så er det jo ikke noget danskerne efterspørger. De er ikke interesserede i at få blandet titlerne sammen i en stor pærevælling.”

Er det ellers ikke det, der sker på de sociale medier?

”Jo, men dem, der er villige til at betale, efterspørger det ikke.”

Har I spurgt dem?

”Ja, er du tosset. Vi har lavet rigtig mange undersøgelser. Folk efterspørger en tilknytning til et bestemt medie.”

Hvis ikke der er efterspørgsel på at købe artikler stykvis fra flere forskellige medier, er det vel næppe nogen god forretning, hvis jeg kan nøjes med at købe den ene artikel, jeg har tid til i dag fra Politiken?

”Nej, men du hører heller ikke, at jeg er varm tilhænger af mikrobetaling. Jeg siger bare, at vi tænker over det. Hovedforretningsmodellen er stadigvæk knyttet til abonnement. Abonnement er virkelig – i hvert fald indtil nu – kongen i den digitale tidsalder.”

”Men det er klart, at når vi nu ser betalingsformer vokse frem, så spørger vi os selv om vi har indhold, der kan sælges mere stykvist.”

”Jeg mener ikke, at det er oplagt at begynde at fjerne titlernes særpræg og identitet ved at blande vores titlers indhold sammen med alt muligt bras. Det er vi ekstremt tilbageholdende med at ville gøre. Vi tror jo på, at den store værdi, både journalistisk og for brugerne, skabes ved at vi har stærke selvstændige titler, som er fokuseret på at skabe det mest relevante indhold for netop deres brugere.”

Er det ikke en tankegang, som I er tvunget til at holde fast i fordi det er det, I er gearet til og alt andet betyder kaos og disruption?

”Jo, men jeg synes nu også, at medieudviklingen indtil nu har bevist, at i det øjeblik, man flatliner indholdet og siger, at det er et spørgsmål om at give adgang til mest muligt indhold på de samme vilkår, så fjerner man også en del af det incitament indholdsproducenterne har for at skabe kvalitet.”

”Når alt indhold behandles ens, bliver det svært at værdisætte journalistikken forskelligt og dermed skaber vi et problem for den ultimative finansiering af journalistikken. Vi kan jo se, at vi har lettere ved at skabe værdi, når brugerne oplever, at de tilgår medier med en veldefineret identitet og klar afsender end hvis vi bare åbner op og lader den enkelte enhed flyde rundt.”

Og du tror ikke, man kan give løssolgte artikler et brandvandmærke, der er lige så stærkt som den enkelte titels?

”Det er der jo nogen, der mener. Men jeg tvivler meget på, at man kan udstyre den enkelte artikel med så meget brandidentitet, at det matcher den værdi, der er i et helt medie”.

”Sagt på en anden måde: der er også problemer, der er så svære at løse, at man måske skal lade være. Hvordan skal man skabe betalingsvillighed hos nogle, der måske aldrig kommer til at betale for journalistik”?

Det er vel et paradoks, når et mindretal af jeres læsere betaler for, at et flertal kan læse gratis?

”Politikens samlede abonnementsskare vokser, Ekstra Bladet har aldrig haft flere abonnenter….”

Men de har heller aldrig haft flere læsere. Hvis du kigger på sidevisninger og besøg, så bliver det vel en stadig mindre andel, der betaler?

”Det er jo fordi Ekstra Bladet har været så fantastisk dygtige til at skaffe læsere. Men lige nu vokser Ekstra Bladets abonnementsskare dag for dag. Der er ikke så mange betalende, som da brugerne tidligere købte i løssalg, men jeg har svært ved at tro, at antallet af betalende læsere på Ekstra Bladet kommer til at falde igen.”

Mon ikke de fleste andre brancher ville reagere, hvis kun 15 procent betalte og 85 procent var gratister.

”Undskyld mig, men vi er glade for de 85 procent af læserne, der vælger at bruge tid på vores indhold. Det er typisk brugere, som vi ikke tidligere har kunnet få adgang til. Hvis vi skal lykkes med at få så mange til at betale, som det er nødvendigt, skal vi også have en stor dam at fiske i.”

”Hvis vi har en for lille dam at fiske i og for få betaler, så har vi et problem. Men det er et luksusproblem, at vi har en stor dam med mange, der ikke betaler. Der vil altid være et meget stor andel journalistisk indhold, som vil være frit tilgængeligt og gudskelov for det.”

”Desuden er vi så heldige, at der faktisk er en værdi i hvert eneste besøg. Selvom annoncepriserne er faldende, tjener vi jo penge på hver eneste sidevisning. Og høje læsertal giver også en publicistisk værdi,” siger Stig Ørskov og tilføjer:

”At 20 procent af befolkningen er villige til at betale for indhold og på den måde er med til at skabe indhold for resten af befolkningen, det er da en meget god deal, er det ikke?”

Foto: Linda Johansen

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu