Connect with us

Original

Globale læsertal: Danskerne er hooked på danske medier

Unikke læsertal viser store forskelle på danske læsere og læsere i resten af verdenen. Vi er mere trofaste, oftere på mobil og så er medierne mere afhængige af sociale medier end i resten af klodens lande.

Udgivet

den

danske medier

Danske, digitale medier kan glæde sig over, at deres læsere er mere trofaste og loyale end læsere i resten af verdenen.

Det fremgår med stor tydelighed af en unik dataanalyse, som Chartbeat har foretaget for Medietrends.dk.

Chartbeat analyserer interne læserdata for over 50.000 mediewebsites i flere end 60 lande kloden rundt – heriblandt Danmark. Den enorme rækkevidde giver Chartbeat en unik indsigt i mediernes kontakt med læserne og selvom den amerikanske virksomhed fra tid til anden udsender analyser baseret på globale data og nogle gange nedbrudt til verdensdele, er det første gang, at de giver mulighed for at sammenligne et enkelt land med resten af deres netværk.

Ifølge Chartbeat stammer de danske data fra store og små medier, der tilsammen repræsenterer mere end 50 procent af den redaktionelle medietrafik i Danmark.

Og hvad viser sammenligningen så?

  • Danske kernelæsere er meget mere loyale end læsere i resten af verdenen.
  • Danske nyheder læses oftere på mobil end i resten af verdenen.
  • Danske medier er i en global top, når det handler om modtage læsere fra de sociale medier.
  • Og så læser danskerne også en smule hurtigere – eller også klikker de bare lidt hurtigere væk.

Trofaste kernelæsere

Den mest iøjnefaldende forskel på danske læsere og læsere i resten af verden, er at danske læsere er langt mere loyale og trofaste, end man ellers ser. Ifølge Chartbeat får de 50.000 mediesites, de overvåger, i gennemsnit 6,5 besøg af hver læser i løbet af 16 dage. Til sammenligning klikker danske læsere gennemsnitligt ind på deres medier 9,4 gange i løbet af samme periode. En forskel på mere end 50 procent.

Den tendens er tidligere blevet dokumenteret på regionalt niveau, hvor Vesteuropa, er det område i verden, der har den højeste loyalitetsscore. Men Chartbeats nye danske analyse er endnu mere markant og det er oplagt at forklare forskellen med to væsentlige forhold:

Dels er de danske medier beskyttet af vores isolerede sprogområde. Der er ganske enkelt ikke så meget indhold på dansk, som på mange andre sprog og derfor må mediehungrende danskere igen og igen opsøge de samme medier.

Et andet og nok så væsentligt forhold er, at det danske mediemarked er påvirket af nogle meget stærke og dominerende mediebrands, som endnu ikke for alvor har mærket de nye digitalt indfødte medier puste dem i nakken. Om det skyldes talent, kvalitet og forretningssans hos de traditionelle medier eller mangel på samme fra de nye medier, skal være usagt.

Men i Reuters Digital News Report fra 2015 blev det dokumenteret, at kun hver fjerde dansker henter nyheder hos et digitalt indfødt medie i løbet af en uge, mens cirka otte ud af ti besøger de traditionelle mediehuses digitale platforme. I alle andre lande, der blev målt på i Digital News Report 2015 fra Reuters Institute, var de traditionelle mediebrands meget hårdere udfordret.

Reuters Institute har ikke gentaget den måling siden, men at dømme ud fra Chartbeats nye tal, tyder alt fortsat på, at medietrafikken er koncentreret hos  relativt få danske medier.

Mobilnationen

På mobilfronten adskiller Danmark sig også markant fra resten af de 60+ lande, Chartbeat overvåger. Måske ikke overraskende eftersom Danmark er et af de lande i verden, der har flest smartphones per indbygger og generelt også har god og billig mobildækning.

Tallene fra Chartbeat viser, at 57,3 procent af forbruget hos de danske medier i Chartbeatnetværket konsumeres via mobiler. Tilsvarende er det ”kun” godt 50 procent i resten af verdenen.

Konsekvenserne af et højt mobilbrug er sjældent positive for medierne. Ud over at det er sværere at tjene penge på mobilannoncer end på annoncer på desktop, betyder den lille skærm også, at brugerne typisk klikker meget mindre rundt, end hvis de var på en stor skærm, at de bliver hængende i kortere tid og at de meget oftere ankommer via et socialt medie end hvis de besøgte mediet på en computerskærm eller tablet.

Alt dette blev kortlagt af undertegnede på fellowshippet på Center for Journalistik på Syddansk Universitet sidste år. Læs her.

Danske medier er mere afhængige af sociale medier

Det høje mobilbrug i Danmark er formentlig også forklaringen på, at danske medier adskiller sig fra medier i den store verden på resten af de parametre, som Chartbeat har analyseret for Medietrends.dk.

Talrige undersøgelser har tidligere vist, at mobilbrug næsten er synonymt med socialt medieforbrug – også når det kommer til nyheder. Nyhedsbrugere på mobil ankommer altså ikke til medierne via mediernes egne forsider eller via søgninger, men i alt overvejende grad via sociale medier. (Som i Danmark er helt domineret af Facebook).

Da danske medier som nævnt ligger i top med mobilbrug, er det derfor ikke overraskende, at de også ligger i top med andel af trafik, der kommer via sociale medier. Forskellen på danske medier og udenlandske er da også temmelig bastant med næsten 46 procent i Danmark versus 37 procent i resten af verdenen.

I forbindelse med tidligere nævnte fellowship på SDU blev det dokumenteret, at 11 af de største danske digitale medier i gennemsnit modtog 38 procent af deres trafik fra de sociale medier. At niveauet er højere i Chartbeats aktuelle måling, kan skyldes, at der er tale om en bredere sammensat gruppe medier end de 11 store, at der er sket en generel stigning på det lille år, der er gået eller at Chartbeats nye måling, der er foretaget i sommerferien er påvirket af et større mobil/socialt medieforbrug end ellers.

Desuden er der en metodeforskel på de to målinger, der gør, at man skal være lidt varsom med at tolke det som en stigning fra 37 til 47 procent.

Danskere læser hurtigt

Sidste take away fra Chartbeat er, at danske mediebrugere enten læser hurtigere end resten af klodens befolkning eller også bliver hurtigere utålmodige. I hvert fald viser data, at de globale læsere i gennemsnit bruger 35,7 sekunder på en artikel før de klikker videre og at de danske læsere klikker videre efter 34,6.

Den mest realistiske forklaring er, at danskerne også på dette punkt er påvirkede af, at de i stor stil læser deres nyheder via mobil – en platform, der altid har kortere læsetider end andre platforme.

Chartbeats data stammer fra den tredje uge i juli. Chartbeat oplyser, at volumen af data er så massiv, at en uge giver et lige så sikkert billede som en måned eller to. 

Foto: Claus Tom Christensen/Flickr

Data

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Udgivet

den

Lokalmedier reducerer tab fra Facebook

Siden Facebook for snart to år siden skruede ned for mediernes eksponering på Facebook, har de lovet, at lokale nyheder ikke skulle blive ramt.

Tidligere analyser viser, at Facebook nogenlunde holder løftet i USA og nu peger nye data også på, at løftet har begunstiget danske lokale- og regionale medier.

Det fremgår af en ny analyse, Medietrends har foretaget af 99 danske regionale og lokale mediers Facebooksider. I analysen sammenlignes alle opslag fra juli 2018 til juni 2019 med den tilsvarende 12-måneder-periode året før.

Den mest enkle kurve til at illustrere spørgsmålet er, hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår per opslag.

Den grønne kurve viser med al tydelighed, at de 99 medier fik mindre og mindre ud af deres opslag igennem hele perioden fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Og med samme tydelighed viser den røde kurve, at der sker noget positivt med algoritmen i efteråret 2018.

I alle måneder i 2019 har medierne i gennemsnit ligget mellem 16 og 33 procent højere end den tilsvarende måned året før.

Det skal understreges, at Medietrends analyse udelukkende måler interaktioner og antal opslag. Det kan derfor ikke direkte oversættes til rækkevidde på Facebook eller antal klik tilbage til mediernes egne sider.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at 99 andre lokale og regionale medier kunne have givet et andet billede. Men listen dækker alle regionale medier og et tilfældigt udvalg af lokale medier.

Listen indeholder kun skrevne medier. Havde den fx også inddraget TV2-regionerne, ville en stor mængde video-opslag formentlig have påvirket voldsomt i det samlede billede.

Det højere udbytte af at slå op på Facebook, giver naturligvis også gennemslag i den samlede mænge interaktioner. Her krydser de to kurver dog først hinanden to måneder senere, hvilket skyldes, at mediernes aktivitet på Facebook (antal opslag) var væsentlig neddæmpet i efteråret 2018.

Den mest præcise måde at måle udviklingen på, er den såkaldte interaction rate. Det er et regnestykke, der både inddrager antal interaktioner, antal opslag og Facebooksidernes antal følgere på det tidspunkt opslagene blev postet.

Det betyder, at data korrigerer for om Facebooksiderne henover perioden er vokset i antal følgere og derfor logisk set ville kunne opnå flere interaktioner.

Også interaction rate viser stort set samme udvikling, som de andre kurver.

Medietrends analyse indbefatter samtlige opslag i de to perioder – ialt 195.907 – opslag og det er derfor usandsynligt, at udviklingen er drevet af enkelte supervirale opslag.

Analysen er gennemført ved hjælp af værktøjet CrowdTangle.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu