Connect with us

Original

Globale læsertal: Danskerne er hooked på danske medier

Unikke læsertal viser store forskelle på danske læsere og læsere i resten af verdenen. Vi er mere trofaste, oftere på mobil og så er medierne mere afhængige af sociale medier end i resten af klodens lande.

Udgivet

den

danske medier

Danske, digitale medier kan glæde sig over, at deres læsere er mere trofaste og loyale end læsere i resten af verdenen.

Det fremgår med stor tydelighed af en unik dataanalyse, som Chartbeat har foretaget for Medietrends.dk.

Chartbeat analyserer interne læserdata for over 50.000 mediewebsites i flere end 60 lande kloden rundt – heriblandt Danmark. Den enorme rækkevidde giver Chartbeat en unik indsigt i mediernes kontakt med læserne og selvom den amerikanske virksomhed fra tid til anden udsender analyser baseret på globale data og nogle gange nedbrudt til verdensdele, er det første gang, at de giver mulighed for at sammenligne et enkelt land med resten af deres netværk.

Ifølge Chartbeat stammer de danske data fra store og små medier, der tilsammen repræsenterer mere end 50 procent af den redaktionelle medietrafik i Danmark.

Og hvad viser sammenligningen så?

  • Danske kernelæsere er meget mere loyale end læsere i resten af verdenen.
  • Danske nyheder læses oftere på mobil end i resten af verdenen.
  • Danske medier er i en global top, når det handler om modtage læsere fra de sociale medier.
  • Og så læser danskerne også en smule hurtigere – eller også klikker de bare lidt hurtigere væk.

Trofaste kernelæsere

Den mest iøjnefaldende forskel på danske læsere og læsere i resten af verden, er at danske læsere er langt mere loyale og trofaste, end man ellers ser. Ifølge Chartbeat får de 50.000 mediesites, de overvåger, i gennemsnit 6,5 besøg af hver læser i løbet af 16 dage. Til sammenligning klikker danske læsere gennemsnitligt ind på deres medier 9,4 gange i løbet af samme periode. En forskel på mere end 50 procent.

Den tendens er tidligere blevet dokumenteret på regionalt niveau, hvor Vesteuropa, er det område i verden, der har den højeste loyalitetsscore. Men Chartbeats nye danske analyse er endnu mere markant og det er oplagt at forklare forskellen med to væsentlige forhold:

Dels er de danske medier beskyttet af vores isolerede sprogområde. Der er ganske enkelt ikke så meget indhold på dansk, som på mange andre sprog og derfor må mediehungrende danskere igen og igen opsøge de samme medier.

Et andet og nok så væsentligt forhold er, at det danske mediemarked er påvirket af nogle meget stærke og dominerende mediebrands, som endnu ikke for alvor har mærket de nye digitalt indfødte medier puste dem i nakken. Om det skyldes talent, kvalitet og forretningssans hos de traditionelle medier eller mangel på samme fra de nye medier, skal være usagt.

Men i Reuters Digital News Report fra 2015 blev det dokumenteret, at kun hver fjerde dansker henter nyheder hos et digitalt indfødt medie i løbet af en uge, mens cirka otte ud af ti besøger de traditionelle mediehuses digitale platforme. I alle andre lande, der blev målt på i Digital News Report 2015 fra Reuters Institute, var de traditionelle mediebrands meget hårdere udfordret.

Reuters Institute har ikke gentaget den måling siden, men at dømme ud fra Chartbeats nye tal, tyder alt fortsat på, at medietrafikken er koncentreret hos  relativt få danske medier.

Mobilnationen

På mobilfronten adskiller Danmark sig også markant fra resten af de 60+ lande, Chartbeat overvåger. Måske ikke overraskende eftersom Danmark er et af de lande i verden, der har flest smartphones per indbygger og generelt også har god og billig mobildækning.

Tallene fra Chartbeat viser, at 57,3 procent af forbruget hos de danske medier i Chartbeatnetværket konsumeres via mobiler. Tilsvarende er det ”kun” godt 50 procent i resten af verdenen.

Konsekvenserne af et højt mobilbrug er sjældent positive for medierne. Ud over at det er sværere at tjene penge på mobilannoncer end på annoncer på desktop, betyder den lille skærm også, at brugerne typisk klikker meget mindre rundt, end hvis de var på en stor skærm, at de bliver hængende i kortere tid og at de meget oftere ankommer via et socialt medie end hvis de besøgte mediet på en computerskærm eller tablet.

Alt dette blev kortlagt af undertegnede på fellowshippet på Center for Journalistik på Syddansk Universitet sidste år. Læs her.

Danske medier er mere afhængige af sociale medier

Det høje mobilbrug i Danmark er formentlig også forklaringen på, at danske medier adskiller sig fra medier i den store verden på resten af de parametre, som Chartbeat har analyseret for Medietrends.dk.

Talrige undersøgelser har tidligere vist, at mobilbrug næsten er synonymt med socialt medieforbrug – også når det kommer til nyheder. Nyhedsbrugere på mobil ankommer altså ikke til medierne via mediernes egne forsider eller via søgninger, men i alt overvejende grad via sociale medier. (Som i Danmark er helt domineret af Facebook).

Da danske medier som nævnt ligger i top med mobilbrug, er det derfor ikke overraskende, at de også ligger i top med andel af trafik, der kommer via sociale medier. Forskellen på danske medier og udenlandske er da også temmelig bastant med næsten 46 procent i Danmark versus 37 procent i resten af verdenen.

I forbindelse med tidligere nævnte fellowship på SDU blev det dokumenteret, at 11 af de største danske digitale medier i gennemsnit modtog 38 procent af deres trafik fra de sociale medier. At niveauet er højere i Chartbeats aktuelle måling, kan skyldes, at der er tale om en bredere sammensat gruppe medier end de 11 store, at der er sket en generel stigning på det lille år, der er gået eller at Chartbeats nye måling, der er foretaget i sommerferien er påvirket af et større mobil/socialt medieforbrug end ellers.

Desuden er der en metodeforskel på de to målinger, der gør, at man skal være lidt varsom med at tolke det som en stigning fra 37 til 47 procent.

Danskere læser hurtigt

Sidste take away fra Chartbeat er, at danske mediebrugere enten læser hurtigere end resten af klodens befolkning eller også bliver hurtigere utålmodige. I hvert fald viser data, at de globale læsere i gennemsnit bruger 35,7 sekunder på en artikel før de klikker videre og at de danske læsere klikker videre efter 34,6.

Den mest realistiske forklaring er, at danskerne også på dette punkt er påvirkede af, at de i stor stil læser deres nyheder via mobil – en platform, der altid har kortere læsetider end andre platforme.

Chartbeats data stammer fra den tredje uge i juli. Chartbeat oplyser, at volumen af data er så massiv, at en uge giver et lige så sikkert billede som en måned eller to. 

Foto: Claus Tom Christensen/Flickr

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu