Connect with us

Original

Globale læsertal: Danskerne er hooked på danske medier

Unikke læsertal viser store forskelle på danske læsere og læsere i resten af verdenen. Vi er mere trofaste, oftere på mobil og så er medierne mere afhængige af sociale medier end i resten af klodens lande.

Udgivet

den

danske medier

Danske, digitale medier kan glæde sig over, at deres læsere er mere trofaste og loyale end læsere i resten af verdenen.

Det fremgår med stor tydelighed af en unik dataanalyse, som Chartbeat har foretaget for Medietrends.dk.

Chartbeat analyserer interne læserdata for over 50.000 mediewebsites i flere end 60 lande kloden rundt – heriblandt Danmark. Den enorme rækkevidde giver Chartbeat en unik indsigt i mediernes kontakt med læserne og selvom den amerikanske virksomhed fra tid til anden udsender analyser baseret på globale data og nogle gange nedbrudt til verdensdele, er det første gang, at de giver mulighed for at sammenligne et enkelt land med resten af deres netværk.

Ifølge Chartbeat stammer de danske data fra store og små medier, der tilsammen repræsenterer mere end 50 procent af den redaktionelle medietrafik i Danmark.

Og hvad viser sammenligningen så?

  • Danske kernelæsere er meget mere loyale end læsere i resten af verdenen.
  • Danske nyheder læses oftere på mobil end i resten af verdenen.
  • Danske medier er i en global top, når det handler om modtage læsere fra de sociale medier.
  • Og så læser danskerne også en smule hurtigere – eller også klikker de bare lidt hurtigere væk.

Trofaste kernelæsere

Den mest iøjnefaldende forskel på danske læsere og læsere i resten af verden, er at danske læsere er langt mere loyale og trofaste, end man ellers ser. Ifølge Chartbeat får de 50.000 mediesites, de overvåger, i gennemsnit 6,5 besøg af hver læser i løbet af 16 dage. Til sammenligning klikker danske læsere gennemsnitligt ind på deres medier 9,4 gange i løbet af samme periode. En forskel på mere end 50 procent.

Den tendens er tidligere blevet dokumenteret på regionalt niveau, hvor Vesteuropa, er det område i verden, der har den højeste loyalitetsscore. Men Chartbeats nye danske analyse er endnu mere markant og det er oplagt at forklare forskellen med to væsentlige forhold:

Dels er de danske medier beskyttet af vores isolerede sprogområde. Der er ganske enkelt ikke så meget indhold på dansk, som på mange andre sprog og derfor må mediehungrende danskere igen og igen opsøge de samme medier.

Et andet og nok så væsentligt forhold er, at det danske mediemarked er påvirket af nogle meget stærke og dominerende mediebrands, som endnu ikke for alvor har mærket de nye digitalt indfødte medier puste dem i nakken. Om det skyldes talent, kvalitet og forretningssans hos de traditionelle medier eller mangel på samme fra de nye medier, skal være usagt.

Men i Reuters Digital News Report fra 2015 blev det dokumenteret, at kun hver fjerde dansker henter nyheder hos et digitalt indfødt medie i løbet af en uge, mens cirka otte ud af ti besøger de traditionelle mediehuses digitale platforme. I alle andre lande, der blev målt på i Digital News Report 2015 fra Reuters Institute, var de traditionelle mediebrands meget hårdere udfordret.

Reuters Institute har ikke gentaget den måling siden, men at dømme ud fra Chartbeats nye tal, tyder alt fortsat på, at medietrafikken er koncentreret hos  relativt få danske medier.

Mobilnationen

På mobilfronten adskiller Danmark sig også markant fra resten af de 60+ lande, Chartbeat overvåger. Måske ikke overraskende eftersom Danmark er et af de lande i verden, der har flest smartphones per indbygger og generelt også har god og billig mobildækning.

Tallene fra Chartbeat viser, at 57,3 procent af forbruget hos de danske medier i Chartbeatnetværket konsumeres via mobiler. Tilsvarende er det ”kun” godt 50 procent i resten af verdenen.

Konsekvenserne af et højt mobilbrug er sjældent positive for medierne. Ud over at det er sværere at tjene penge på mobilannoncer end på annoncer på desktop, betyder den lille skærm også, at brugerne typisk klikker meget mindre rundt, end hvis de var på en stor skærm, at de bliver hængende i kortere tid og at de meget oftere ankommer via et socialt medie end hvis de besøgte mediet på en computerskærm eller tablet.

Alt dette blev kortlagt af undertegnede på fellowshippet på Center for Journalistik på Syddansk Universitet sidste år. Læs her.

Danske medier er mere afhængige af sociale medier

Det høje mobilbrug i Danmark er formentlig også forklaringen på, at danske medier adskiller sig fra medier i den store verden på resten af de parametre, som Chartbeat har analyseret for Medietrends.dk.

Talrige undersøgelser har tidligere vist, at mobilbrug næsten er synonymt med socialt medieforbrug – også når det kommer til nyheder. Nyhedsbrugere på mobil ankommer altså ikke til medierne via mediernes egne forsider eller via søgninger, men i alt overvejende grad via sociale medier. (Som i Danmark er helt domineret af Facebook).

Da danske medier som nævnt ligger i top med mobilbrug, er det derfor ikke overraskende, at de også ligger i top med andel af trafik, der kommer via sociale medier. Forskellen på danske medier og udenlandske er da også temmelig bastant med næsten 46 procent i Danmark versus 37 procent i resten af verdenen.

I forbindelse med tidligere nævnte fellowship på SDU blev det dokumenteret, at 11 af de største danske digitale medier i gennemsnit modtog 38 procent af deres trafik fra de sociale medier. At niveauet er højere i Chartbeats aktuelle måling, kan skyldes, at der er tale om en bredere sammensat gruppe medier end de 11 store, at der er sket en generel stigning på det lille år, der er gået eller at Chartbeats nye måling, der er foretaget i sommerferien er påvirket af et større mobil/socialt medieforbrug end ellers.

Desuden er der en metodeforskel på de to målinger, der gør, at man skal være lidt varsom med at tolke det som en stigning fra 37 til 47 procent.

Danskere læser hurtigt

Sidste take away fra Chartbeat er, at danske mediebrugere enten læser hurtigere end resten af klodens befolkning eller også bliver hurtigere utålmodige. I hvert fald viser data, at de globale læsere i gennemsnit bruger 35,7 sekunder på en artikel før de klikker videre og at de danske læsere klikker videre efter 34,6.

Den mest realistiske forklaring er, at danskerne også på dette punkt er påvirkede af, at de i stor stil læser deres nyheder via mobil – en platform, der altid har kortere læsetider end andre platforme.

Chartbeats data stammer fra den tredje uge i juli. Chartbeat oplyser, at volumen af data er så massiv, at en uge giver et lige så sikkert billede som en måned eller to. 

Foto: Claus Tom Christensen/Flickr

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu