Her er JP/Politikens Hus internationale ambitioner

”Når dansk film, tv-drama og litteratur klarer sig så godt i udlandet, hvorfor pokker skulle vi så ikke også kunne eksportere journalistik”?

Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus, læner sig frem og ligner en mand, der mener sine ord. Ganske vist understreger han tre gange i samtalen med Medietrends.dk, at Danmarks største privatejede mediehus ikke har en eksplicit international strategi. Men derfor kan man jo godt have internationale ambitioner.

For det har JP/Politikens Hus – endda så konkrete, at Stig Ørskov gerne tegner de tre spor, som koncernen arbejder efter:

• Opkøb af gode publicistiske medier i Sverige og andre nære lande.
• Eksport af journalistik ud af Danmark til et globalt og engelsk talende publikum.
• Partnerskaber om journalistiske nichemedier i flere europæiske lande.

Men hvorfor overhovedet tænke internationalt, når man trods alt har en ganske god kerneforretning i Danmark, der sidste år landede et overskud på 187 millioner før skat?

”Vi er først og fremmest sat i verden for at bidrage med en fri og uafhængig oplysning til det danske samfund. Det er grundkernen i vores arbejde og vores allerhøjeste prioritet. Det er det, vi brænder for. Men når vi både møder konkurrence fra statens medier og har nogle konkurrencemyndigheder, der begrænser os i at investere i udvikling af dansk journalistik, så må vi i højere grad begynde at tænke i, hvordan vi kan investere i journalistik andre steder,” siger Stig Ørskov.

Jeres kernemission er at styrke det danske demokrati med god publicisme? Den bliver vel ikke bedre af, at I også udkommer i andre lande?

”Det bliver tydeligere og tydeligere, at størrelse betyder noget for evnen til at skabe en indtjening og for at være konkurrencedygtig. Derfor bliver du nødt til at investere, hvis du vil være konkurrencedygtig.”

”Når vi beskæftiger os med nye målgrupper og nye markeder, bliver vi også klogere. Der er helt klart nogle gode kompetencer rundt omkring, som vi kan lære af ved at investere i dem. Det gælder både på indholdssiden og på den teknologiske front.”

”Nogle af de investeringer, vi har i tankerne er partnerskaber, hvor vi kommer tæt på andre medieselskaber og forhåbentlig lærer af dem. Vi er ikke så kloge, at vi ikke kan lære af andre.”

Opkøb i udlandet

Det første spor i de internationale ambitioner for JP/Politikens Hus er det mest velkendte og langvarige. Siden 2004 har koncernen ejet ugeaviser i Sverige, og da der var flest, var der tale om 40 ugeaviser spredt ud over det meste af Sydsverige.

Sideløbende har JP/Politikens Hus tilkendegivet købsinteresse for to svenske medieselskaber, Mitt i-Tidningar og Stampen, og sendt klare signaler om, at dagbladskoncernen HD-Sydsvenskan også ville være interessant at eje, hvis den skulle blive sat til salg.

For en, der ikke sidder og køber og sælger medier dagen lang, virker åbenheden om købsinteressen kontraproduktiv for at opnå en lav købspris. Men Stig Ørskov forklarer, at det har høj prioritet at sende signaler til den svenske mediebranche om, at JP/Politikens Hus er interesseret i at komme ind på markedet og er villig til at købe, når noget bliver udbudt.

For et år siden etablerede JP/Politikens Hus en klon af Politikens Forlag i Sverige med navnet Polaris. Ligesom Politikens Forlag er det et såkaldt lav-titel forlag, som excellerer i kun at udkomme med ”få” titler og til gengæld bruge mere tid på hver enkelt bog.

”Den position var ikke taget i Sverige. Og hvis det går godt, kunne vi godt få mod på at prøve det i andre lande også,” siger Stig Ørskov og tilføjer, at det også kan blive aktuelt med etablering i andre lande end Sverige.

”Når vi kan se, at forlaget klarer sig godt i Danmark, så er det jo oplagt at kopiere succesen til et nyt marked.”

Journalistik på engelsk

Det andet spor i internationaliseringen for JP/Politikens Hus er at producere journalistik på engelsk i Danmark til et globalt marked.

Allerede i dag har Shippingwatch, Medwatch og EnergiWatch engelsksprogede subsites og for Shippingwatch gælder det, at mere end halvdelen af læserne er engelsksprogede.

”De forsøg bestyrker os i, at kvaliteten af vores journalistik i hvert fald ikke står tilbage for, hvad der ellers udbydes der ude. Der er intet der tyder på, at vi er dårligere til at producere engelsksproget journalistik i Danmark end i andre lande”.

”Det er klart, at det giver appetit på mere. Og med de distributionsmuligheder, der er i dag, er der ingen forhindringer i at producere journalistik i Danmark, der kan forbruges alle mulige andre steder. Tværtimod.”

Partnerskaber

Ikke andet end at man kan indvende, at bortset fra de meget globaliserede sektorer, så skal man have et tæt og intimt forhold til markedet for at producere nichejournalistik?

”Ja, helt enig. For de andre Watchmedier gælder det, at de er tilstede i markedet. Derfor har vi i løbet af det seneste år har haft samtaler med partnere forskellige steder om, hvorvidt det er noget, vi skal lave sammen.”

Ørskov skitserer en model, hvor Watchmedier kommer med konceptet og investeringsviljen og hvor den lokale, udenlandske partner har kendskabet til det lokale marked, distributionskraften og evnen til at finde de dygtigste journalister.

”Journalisterne er alfa og omega. Man kan ikke lave nichejournalistik med den prissætning, som er nødvendig, hvis ikke man kan tiltrække top 5 journalisterne inden for det pågældende område. Derfor er en lokal partner nødvendig.”

Hvor konkret er dette? Hvilke lande snakker vi om?

”Så specifik vil jeg ikke være. Men vi sonderer terrænet aktivt. Det er ikke en strategi. Men en nysgerrighed og eksplorativ lyst til at undersøge muligheder.”

Selvom Stig Ørskov ikke vil nævne specifikke lande, indkredser han dog de potentielle markeder ved at tilføje, at det ikke er de største europæiske lande, men måske markeder med 5-10 millioner indbyggere eller noget mere, hvis det er i Østeuropa.

Blandt Watchmedierne er Finanswatch et godt eksempel på et koncept, som der vil være et marked for i alle lande.

”Mediawatch er næppe det oplagte. Det er jo ikke just den sektor, der vokser mest,” griner Stig Ørskov som et paradoks til samtalens tema.

Men hvorfor skulle et hollandsk, lettisk eller østrigsk medie have lyst til at lave Finanswatch med JP/Politikens Hus?

”Det er en oplagt diskussion, hvorfor de ikke bare gør det selv. Men de kan få glæde af, at vi har øvet os i 10 år og lært af vore fejl. Og så er vi investeringsvillige.”

Hvorfor er det, at du ikke vil kalde jeres internationale ambitioner for en strategi?

”Det er fordi, vi ikke har en rodfæstet international strategi og har sat en bestemt sum penge af til udenlandske investeringer. Men vi har nogle pejlemærker for, hvordan vi vil operere på udenlandske markeder. Vi går ydmygt til opgaverne, vi er opportunistiske og så skal investeringerne være helt tæt på vores kerneaktiviteter, ellers vil vi ikke.”

Stig Ørskov understreger desuden løbende i samtalen, at internationale investeringer skal være lønsomme indenfor en overskuelig tid, der typisk vil være tre-fem år.

”Vi er forpligtet til at sikre, at det vi investerer i, kan bære sig selv. De penge, vi kan investere, har vi tjent på vores danske medier og det forpligter os selvfølgelig til ikke at tage for store risici.”

Hvis du kigger 10 år frem, hvor meget fylder de udenlandske aktiviteter så?

”Det vil jeg ikke spå om, men jeg ville være skuffet, hvis vi ikke har en håndfuld aktiviteter, der er rettet mod det udenlandske marked og hvis vi ikke er etablereret i andre lande end Sverige.”

”Jeg vil næsten sige, at det ville være en dødssynd, hvis ikke vi prøvede. Som et af de største mediehuse i landet, ville det være helt forkert, hvis ikke vi havde internationale ambitioner.”

Foto: Per Folkver