Connect with us

Original

Skidt med de er sure – så længe de klikker

Mange af os i de store mediehuse har så travlt med at publicere, at vi misser en unik mulighed for at samtale og lære vores brugere at kende.

Udgivet

den

Skidt med de er sure - så længe de klikker

Denne artikel er skrevet af nyhedsredaktør Kirsten Nepper-Rasmussen fra DR Fyn. Bragt først på LinkedIn den 25. maj 2017

Tror du, at syv milliarder kroner er nok til at løse krisen i Skat? spurgte DR Nyheder i et opslag på Facebook.

– Hvor skulle jeg vide det fra?!? svarede en bruger.

Og så var den samtale ligesom slut.

Og sådan går det for bekymrende mange af de samtaler, de traditionelle medier fører på sociale medier.

Fordi de ganske enkelt ikke er samtaler. Og fordi de aldrig var tænkt som en samtale.

De fleste store mediehuse har forstået, at det ikke er nok blot at drive en hjemmeside med nyheder og vente på at nogen troligt skriver deres adresselinje i en browser eller googler sig til den guldgrube, de sidder på.

Vi ved godt, at vi skal være på sociale medier. Vi tager bare alle de gamle uvaner med.

“Du ved, hvornår og hvad der skal publiceres på sociale medier” skrev et mediehus for nylig i et jobopslag – de var på jagt efter en leder, der havde en stærk fornemmelse af digitale medier.

Den stærke fornemmelse bestod så i at publicere – nu blot i et andet format, måtte man forstå.

Vi ser sociale medier som publiceringskanaler. En ny avis, en ny ølkasse at stå på, når du råber nyheder ud til verden. En mulighed for at drive trafik til vores websites, så der kan komme clicks og penge i kassen.

Så vi publicerer ad helvede til.

Og vi ved godt, at hvis vi kan få brugerne til at like, kommentere eller dele, så kommer vi ud til flere. Vi har gennemskuet algoritmen , så af sted med os: Hjernelamme spørgsmål og clickbait. Hvad som helst, der kan få det, vi publicerer, til at få et endnu længere liv. Skidt med om folk er pissesure – vi har fået 1 million sidevisninger: Lad os drikke noget champagne.

Men hvad er der blevet af samtalen?

Hvad er der blevet af den helt unikke mulighed, vi har nu for rent faktisk at møde vores brugere og samtale med dem?

Da jeg for efterhånden en del år siden var elev på en avis, hørte man sjældent fra læserne. Når de ringede var det som regel for at klage over manglende tv-program eller for at få indrykket et “dødsstykke”.

Det hændte også, at nogen ringede for at “indrykke en god historie” (Her var så tricket så at stille dem om til annonceafdelingen, så de kunne lære, at man skam ikke bare kunne ringe og bestille journalistik eller spalteplads)

Med sociale medier og websites har vi fået en enestående mulighed for at lære vores brugere at kende – vi kan se, hvad de vil have, hvor meget, hvornår osv. Og den viden benytter vi os af big time.

Men vi har også fået muligheden for at tale med vores brugere. At lytte til dem – at lade dem komme med ægte undren og input, der kan være værdifulde for den måde, vi bedriver journalistik på. Ja, måske endda gøre den markant bedre.

Vi har muligheden for at spørge dem til råds i tilblivelsen af en historie i stedet for blot at publicere og så miste enhver interesse for egen historie – og for hvad brugerne gør med den.

Vi har muligheden for at skabe journalistik sammen med brugerne og være ærligt interesserede i, hvad de har på hjerte.

Og ja, det er besværligt. Det kræver kræfter. Men mest af alt kræver det, at publicisterne holder op med at publicere hele tiden – og for alvor giver sig tid til at lytte og mulighed for at samskabe.

Tak til Kristian Strøbech for at dele det fine eksempel på manglende brugerdialog fra DR Nyheder.

Foto: Sean MacEntee/Flickr

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu