Flere og flere medier ser mulighederne i chatbots. Nogle bruger dem til at udsende generelle nyheder og andre finindstiller sigtekornet og bruger nyhedsbotten til at ramme præcist.
Denne liste vil løbende blive udbygget, så det er værd at kigge forbi jævnligt.
Læs også 10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots
Danske medier med chatbots
- DR var det første medie med en chatbot i Danmark. Botten er målrettet unge og sender hver aften klokken 20 et resume ud om dagens begivenheder. Når man tilmelder sig, kan man vælge hvilke stofområder, man vil følge. Besøg den her Læs også DRs chatbot er det digitale svar på Radioavisen
- Nordjyske udsender hver morgen nyheder fra udgivelsesområdet. Målgruppen er alle, der er fortrolig med Messenger. Besøg Nordjyskes bot her
- TV MidtVest har botten ”Vi elsker Midt- og Vestjylland”, der bringer positive historier fra området. Besøg den her
- Tyngdepunkt udsender tre gange om ugen en nyhedsmail med vigtige historier fra andre medier og om lørdagen kommer de allervigtigste på en chatbot. Den kan du besøge her
- Medietrends.dk indsamler tanker, tendenser og nyheder fra mediebranchen og har derfor selvfølgelig også en chatbot. Den kan du besøge her
- Altinget lancerer en pop up chatbot under Folkemødet 2017. Den hedder Albot og kan besøges her.
- Altinget har i dag en fast chatbot, der pusher nyheder ud til alle der tilmelder sig. Botten er simpel, men et godt eksempel på effektiv brug af platformen. Besøg den her.
- Børsen lancerede ved nytår en chatbot, der sender nyheder ud hver morgen klokken 7. Så hvis du vil vækkes med erhvervsoverblik, skal du klikke her.
- Format sender en kort besked hver morgen og hvis du er interesseret i deres nyheder, bliver du sendt direkte videre til deres website. Besøg Formats bot her
Udenlandske medier med chatbots
- Purple anses af mange som den mest indfødte chatbot. Den startede med, at grundlæggeren ofte blev spurgt om politik af sine venner. Da hun alligevel hele tiden svarede på spørgsmål om Trump og Hillary på SMS besluttede hun at bygge en chatbot i stedet. Den giver i dag en meget seriøs og tilbundsgående dækning af amerikansk politik. Snart udbygges Purple med nye stofområder. Besøg Purple her
- New York Times har gennemført flere forskellige chatbotprojekter. Under valgkampen udsendte botten Nick hver dag nye meningsmålinger og under OL i Brasilien var en chatbot, der dækkede livet behind the scenes, meget populær. Så vidt jeg kan konstatere har de ingen aktiv chatbot i øjeblikket.
- Quartz var de allerførste, der lancerede en chatbot. Desværre skal man downloade en app til sin iPhone og den er derfor ikke så tilgængelig som de mange chatbots, der bor på Messenger-platformen. Men Quartz-botten er fortsat værd at lure på, hvis man vil inspireres til god chatbotjournalistik og formidling. Gå til Appstore og søg på Quartz.
- Washington Post driver en chatbot, der er så enkel, at man næsten ikke kan kalde det en bot. Men den serverer Top Stories, når du ønsker det. Besøg den her
- LA Times bruger en chatbot til at sortere i deres mange restaurantanmeldelser. Botten spørger om du er til det ene eller andet slags køkken og kommer derefter med forslag til steder, du kan spise (i LA). Besøg den her
- The Guardian udsender dagligt pushnyheder og du kan vælge mellem en UK, US, Australia eller international version. Ud over det har de også en særlig fodboldtransfer-service. Besøg botten her
- Wall Street Journal har en ret avanceret chatbot, hvor man ud over nyhedsoverblik også kan søge nyheder og børsinformationer om konkrete virksomheder. Besøg den her.
Ud over ovennævnte er der naturligvis masser af journalistiske nyhedsbots på andre sprog end dansk og engelsk.
Listen vil løbende blive udbygget og hvis du støder på spændende chatbots skal du endelig bidrage med dem i kommentarsporet til denne liste. Klik her
Foto: Jenn and Tony Bot/Flickr