Connect with us

Original

10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots

Chatbots er mediernes nye mulighed for at komme i direkte kontakt med læserne. Der er mange fordele og kun få udfordringer

Udgivet

den

10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots

Hvis du anser det som et publicistisk ideal at være i tæt dialog med læserne, at nå frem til alle læsere, der er interesserede og formidle journalistikken på den mest overbevisende måde, så er chatbots noget, du bør tage alvorligt.

Journalistiske chatbots er endnu på pionerstadiet, men de har potentialet til at revolutionere journalistikken fordi de matcher vores digitale medievaner og samtidig udnytter den mest fundamentale form for menneskelig kommunikation – nemlig dialogen.

Chatbots efterligner de samtaler, vi alle kender fra SMS og Messenger-platformen. Det betyder, at journalistikken bides op i korte konverserende bidder og brugerne stiller spørgsmål til journalisten (som altså er repræsenteret af en robot).

Læs også Sådan bruger medier chatbots – gode eksempler på journalistiske bots

På den måde simulerer chatbotjournalistikken den form for dialog, som langt de fleste digitale mennesker anvender dagligt. Faktisk viser data fra Business Insider Intelligence, at der dagligt er flere mennesker på samtale tjenester som Messenger, Whatsapp, KiK og lignende end der er mennesker på de sociale medier. Alene af den grund bør medier interessere for mulighederne med chatbots.

Chatbots er mediernes nye mulighed for at komme i direkte kontakt med læserne. Der er mange fordele og kun få udfordringer

Det er der gudskelov også en del medier i især udlandet, der gør. Herhjemme er der indtil videre kun fem chatbots, der beskæftiger sig med journalistik. Først lidt om fordele og ulemper ved journalistik serveret af chatbots:

Fordele ved chatbots

  • Hvis din chatbot er integreret med Messenger er du, hvor brugerne er. De fleste opfatter deres Messenger som et privat område og ligesom man tager telefonen, når den ringer, er der derfor en tendens (indtil videre) til, at brugerne åbner, når chatbotten sender nyt. Når Medietrends chatbot broadcaster, åbner mellem 90 og 95 procent af de brugere, der har tilmeldt sig servicen. Det er uhørt højt og langt mere end nyhedsmails og sociale medier, kan præstere.
  • Chatbots bliver ikke bremset af algoritmer og spamfiltre. Chatbotten når frem til alle, der har tilmeldt sig.
  • En chatbot er født til at personalisere indholdet. Det betyder, at hver enkelt bruger kan få nøjagtig det, der er relevant for vedkommende. På den måde kan chatbotten ideelt set blive broen mellem medierne og brugerne, som brugerne rent faktisk oplever som nødvendig.
  • Dialogformen er den kommunikationsform, som opleves mest naturlig for mennesker. Retorikere, der konfronteres med chatbots, trækker overbærende på skuldrene og siger ja, selvfølgelig. Det er jo derfor Sokrates tekster blev skrevet i dialogform. Dialogformen er vi trygge ved og derfor er det en meget overbevisende kommunikation.
  • Ligesom mange medier har forskellige Facebook-sider henvendt til forskellige brugersegmenter, kan man tilsvarende have chatbots rettet mod varierende målgrupper.
  • Chatbots kan virke tiltrækkende til unge målgrupper, som ellers kan være svære at få fat i. Men de kan også være effektive kontakter til alle andre, der kan håndtere en sms.
  • Chatbots er billige at bygge. Faktisk findes der gratisværktøjer, som fungerer fint.
  • Chatbots har betalingsløsninger, så hvis nogen vil betale for indholdet, er det muligt.
  • Chatbots kan skabe en betydeligt trafik tilbage til mediet.
  • Håndteret med talent og forståelse for platformen, kan chatbots skabe journalistik, der er nærværende og troværdig. Det skyldes, at det er en en-til-en samtale og at der er mulighed for interaktion mellem brugeren og botten.

Ulemper ved chatbots

  • I sagens natur er chatbots ikke gode til lange artikler og reportager.
  • Det er vigtigt at mestre det lingo, der passer til chatbot-platformen og til brugerne. Pseudo-dialog bliver folk hurtigt trætte af og overdreven brug af gif’er og emojis skræmmer alle andre end tweenies væk. Hvis ikke, der er en fin fornemmelse for, hvad chatbotjournalistik kan og ikke kan, ender det som et ”traditionelt nyhedsbrev i et fastelavnskostume” som journalistisk lektor Filip Wallberg fra SDU så rammende har udtrykt det.
  • Chatbots, der integreres med Messenger eller andre chatplatforme, er distribueret indhold og lever helt på platformens præmisser. Ændrer Facebook spillereglerne må man bare acceptere det.

For en god ordens skyld, lige en disclaimer: Medietrends.dk udkommer selv med en chatbot og Medietrends.dk udbyder kursus i chatbotjournalistik. Så ovennævnte er ikke helt uafhængigt af økonomiske interesser.

Data

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Partiledere fra rød blok scorer over 70 % af den opmærksomhed, der er givet til alle partiledere. Af de 10 mest populære opslag er ni røde og fem af dem fra Mette Frederiksen

Udgivet

den

Mette Frederiksen og rød blok vinder valgets første uge på Facebook

Facebook har i valgkampens første uge især summet af Mette Frederiksen og partierne i rød blok. De nye, små partier har dog også trods deres beskedne størrelse opnået betydeligt gennemslag. Det gælder ikke overraskende især Stram Kurs.

Det viser en kortlægning, Medietrends har gennemført af den politiske aktivitet på Facebook i den første uge af valgkampen.

Ser man på de 300.000 likes, delinger og kommentarer, som vælgerne har uddelt til partilederne, så har Mette Frederiksen raget mere end hver fjerde til sig. Dermed har hun skabt næsten dobbelt så meget engagement som Lars Løkke Rasmussens personlige profil.

Til sammen har de fem partiledere i rød blok høstet godt 70 procent af de likes, delinger og kommentarer, som partilederne har fået.

Og liv og aktivitet på Facebook er ikke bare gøgl og staffage. Alle partier satser massivt på Facebook i valgkampen og til sammen har de allerede brændt mellem 580.000 og 226.000 kroner af på Facebookannoncer.

Det har big data analytiker Søren Pedersen beregnet ved at have tracket hver eneste politiske annonce i valgkampen.

De mange interaktioner i Medietrends kortlægning stammer både fra almindelig, organisk rækkevidde og betalt rækkevidde.

I partiregnskabet er der bedre balance mellem rød og blå blok. Takket være de tre små partier, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs, ender balancen i blå bloks favør. Men uden dem, ville de røde partier også have modtaget flest likes, delinger og kommentarer.

PartiInteraktioner første ugeInteraction rate
Socialdemokratiet39.2341,5
Dansk Folkeparti39.1730,93
Venstre, Danmarks Liberale Parti33.6041,31
Enhedslisten27.0811,06
Alternativet19.5991,13
Stram Kurs18.9736,4
Det Konservative Folkeparti11.9821,4
Liberal Alliance10.6880,47
SF7.5110,87
Radikale Venstre6.7670,49
Nye Borgerlige6.0922,48
Kristendemokraterne4.8194,5
Klaus Riskær Pedersen8445,41
Tabellen viser de opstillede partiers interaktioner i valgkampens første uge.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på den såkaldte interaction rate, som viser, hvor mange interaktioner, man får per følger, skiller Stram Kurs sig markant ud med en rate på hele 6,4 procent.

I princippet er interaction rate en målestok, der kan bruges til at sammenligne effektiviteten af små og store Facebook-sider. Men da det altid er sådan, at det er de mest engagerede mennesker, der følger en side først, vil interaction rate altid give en fordel til små sider med få følgere.

Der er dog ingen tvivl om, at Stram Kurs har solidt fat i Facebook og derfor også må anses som en af vinderne på Facebook i den første uge af valgkampen.

Som det ses af næste tabel er Stram Kurs vokset med over 1800 nye følgere på en uge og det er valgkampens stærkeste rekruttering.

Andre partier vokser også, men det mest interessante – udover Stram Kurs – er, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er gået fuldstændig i stå og kun har tiltrukket cirka 10 nye følgere om dagen.

Man kan indvende, at det skyldes, at Dansk Folkeparti allerede er store på Facebook. Men det er Socialdemokraterne også, og de tiltrækker trods alt flere end 1.000 nye følgere.

PartiFølgere den 14. maj 2019Vækst siden valgudskrivelseStigning i procent
Stram Kurs14.7601.88012,7
Socialdemokratiet105.4151.0281,0
Radikale Venstre42.4598091,9
SF42.7177951,9
Enhedslisten86.7026760,8
Alternativet93.5406360,7
Nye Borgerlige26.8595682,1
Kristendemokraterne5.7565599,7
Venstre, Danmarks Liberale Parti72.9684820,7
Det Konservative Folkeparti35.9674021,1
Klaus Riskær Pedersen7.9493184,0
Dansk Folkeparti103.261810,1
Liberal Alliance94.236590,1
Tabellen viser de 13 opstillede partiers følgere.
Data: CrowdTangle/Medietrends

Kigger man på top 10 af de mest populære opslag fra partiledere i den første uge, er den røde bloks dominans næsten total med hele 9 topplaceringer.

Fem til Mette Frederiksen, to til Pia Olsen Dyhr, en til Uffe Elbæk og Pernille Skipper og endelig en niende plads til Lars Løkke Rasmussen.

Her er de ti opslag, som fik flest likes, delinger og kommentarer i valgkampens første uge:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Jysk Fynske Medier vil lave mere lyd – også selvom de taber FM4. I dag indleverer Jysk Fynske Medier sammen med seks andre mediehuse en ansøgning på over 1.000 sider om at overtage driften af FM4, der i dag drives af Radio24Syv. Men uanset om Jysk Fynske Medier vinder udbudet eller ej, vil mediehuset i fremtiden producere meget mere lyd end idag. Det siger både formand og administrerende direktør – Fyens.dk

Facebook-medstifter foreslår tvangsopdeling. ”Det er 15 år siden, jeg var med til at stifte Facebook på Harvard og jeg har ikke arbejdet i firmaet i ti år. Alligevel føler jeg mig både vred og tynget af ansvar.” Sådan skriver Chris Hughes i et debatindlæg, hvor han opfordrer til, at Instagram og Whatapp skilles fra Facebook ved tvang. Han opfordrer også til at Zuckerberg holdes mere ansvarlig for Facebooks fejltagelser – New York Times

Journalisten får ny hjemmeside. Fagbladet Journalisten lancerede onsdag eftermiddag en ny hjemmeside, der er baseret på cards ligesom for eksempel politiken.dk – Journalisten.dk

Quartz bygger betalingsmur. Qz.com har siden sin lancering været gratis, men i al stilfærdighed har de i denne uge rejst en blid betalingsvæg. Efter 10 artikler er det slut med gratis læsning og så må man betale 15 dollars om måneden – QZ.COM

Russere spreder disinformationer i EP-valget. New York Times skriver, at et netværk af russiske websites og sociale medieprofiler spreder disinformationer i den igangværende EP-valgkamp. Eksperter fra blandt andet EU oplyser, at den russiske kampagne efterlader samme digitale fingeraftryk, som tidligere kampagner. Blandt andet den, der blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016 – New York Times

Russerne spreder skræk om 5G. Endnu en artikel fra New York Times om russisk propaganda. Det statsejede RT America har lavet syv programmer om farlighed ved 5G. Senest har de påstået, at børn, der bor i nærheden af 5G-master får cancer, næseblod og indlæringsvanskeligheder – New York Times

Podcastlyttere er mærkelige. I en ny undersøgelse af amerikanernes brug af podcast, er der mange nyttige oplysninger. Men undersøgelsen indeholder også et par selvmodsigende pointer fra brugerne. De fremhæver nemlig, at de elsker podcast fordi de kan gøre alt muligt andet, mens de lytter og samtidig oplyser flertallet, at de ikke foretager sig noget som helst andet end at lytte – EdisonResearch

MittMedia har succes med tidslås. Den første time en artikel er publiceret hos MittMedia er den gratis og derefter klapper muren i og du er nødt til at købe et abonnement. Medietrends har længe fulgt MittMedias tidslås og den skaber et ret fascinerende pres på læserne til enten at skynde sig at læse eller at betale. Derfor ikke overraskende, at MittMedia nu oplyser, at tidslåsen har øget abonnementssalget med 20% – Digiday

Andre læser lige nu