Connect with us

Original

10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots

Chatbots er mediernes nye mulighed for at komme i direkte kontakt med læserne. Der er mange fordele og kun få udfordringer

Udgivet

den

10 fordele og 3 ulemper for medier med chatbots

Hvis du anser det som et publicistisk ideal at være i tæt dialog med læserne, at nå frem til alle læsere, der er interesserede og formidle journalistikken på den mest overbevisende måde, så er chatbots noget, du bør tage alvorligt.

Journalistiske chatbots er endnu på pionerstadiet, men de har potentialet til at revolutionere journalistikken fordi de matcher vores digitale medievaner og samtidig udnytter den mest fundamentale form for menneskelig kommunikation – nemlig dialogen.

Chatbots efterligner de samtaler, vi alle kender fra SMS og Messenger-platformen. Det betyder, at journalistikken bides op i korte konverserende bidder og brugerne stiller spørgsmål til journalisten (som altså er repræsenteret af en robot).

Læs også Sådan bruger medier chatbots – gode eksempler på journalistiske bots

På den måde simulerer chatbotjournalistikken den form for dialog, som langt de fleste digitale mennesker anvender dagligt. Faktisk viser data fra Business Insider Intelligence, at der dagligt er flere mennesker på samtale tjenester som Messenger, Whatsapp, KiK og lignende end der er mennesker på de sociale medier. Alene af den grund bør medier interessere for mulighederne med chatbots.

Chatbots er mediernes nye mulighed for at komme i direkte kontakt med læserne. Der er mange fordele og kun få udfordringer

Det er der gudskelov også en del medier i især udlandet, der gør. Herhjemme er der indtil videre kun fem chatbots, der beskæftiger sig med journalistik. Først lidt om fordele og ulemper ved journalistik serveret af chatbots:

Fordele ved chatbots

  • Hvis din chatbot er integreret med Messenger er du, hvor brugerne er. De fleste opfatter deres Messenger som et privat område og ligesom man tager telefonen, når den ringer, er der derfor en tendens (indtil videre) til, at brugerne åbner, når chatbotten sender nyt. Når Medietrends chatbot broadcaster, åbner mellem 90 og 95 procent af de brugere, der har tilmeldt sig servicen. Det er uhørt højt og langt mere end nyhedsmails og sociale medier, kan præstere.
  • Chatbots bliver ikke bremset af algoritmer og spamfiltre. Chatbotten når frem til alle, der har tilmeldt sig.
  • En chatbot er født til at personalisere indholdet. Det betyder, at hver enkelt bruger kan få nøjagtig det, der er relevant for vedkommende. På den måde kan chatbotten ideelt set blive broen mellem medierne og brugerne, som brugerne rent faktisk oplever som nødvendig.
  • Dialogformen er den kommunikationsform, som opleves mest naturlig for mennesker. Retorikere, der konfronteres med chatbots, trækker overbærende på skuldrene og siger ja, selvfølgelig. Det er jo derfor Sokrates tekster blev skrevet i dialogform. Dialogformen er vi trygge ved og derfor er det en meget overbevisende kommunikation.
  • Ligesom mange medier har forskellige Facebook-sider henvendt til forskellige brugersegmenter, kan man tilsvarende have chatbots rettet mod varierende målgrupper.
  • Chatbots kan virke tiltrækkende til unge målgrupper, som ellers kan være svære at få fat i. Men de kan også være effektive kontakter til alle andre, der kan håndtere en sms.
  • Chatbots er billige at bygge. Faktisk findes der gratisværktøjer, som fungerer fint.
  • Chatbots har betalingsløsninger, så hvis nogen vil betale for indholdet, er det muligt.
  • Chatbots kan skabe en betydeligt trafik tilbage til mediet.
  • Håndteret med talent og forståelse for platformen, kan chatbots skabe journalistik, der er nærværende og troværdig. Det skyldes, at det er en en-til-en samtale og at der er mulighed for interaktion mellem brugeren og botten.

Ulemper ved chatbots

  • I sagens natur er chatbots ikke gode til lange artikler og reportager.
  • Det er vigtigt at mestre det lingo, der passer til chatbot-platformen og til brugerne. Pseudo-dialog bliver folk hurtigt trætte af og overdreven brug af gif’er og emojis skræmmer alle andre end tweenies væk. Hvis ikke, der er en fin fornemmelse for, hvad chatbotjournalistik kan og ikke kan, ender det som et ”traditionelt nyhedsbrev i et fastelavnskostume” som journalistisk lektor Filip Wallberg fra SDU så rammende har udtrykt det.
  • Chatbots, der integreres med Messenger eller andre chatplatforme, er distribueret indhold og lever helt på platformens præmisser. Ændrer Facebook spillereglerne må man bare acceptere det.

For en god ordens skyld, lige en disclaimer: Medietrends.dk udkommer selv med en chatbot og Medietrends.dk udbyder kursus i chatbotjournalistik. Så ovennævnte er ikke helt uafhængigt af økonomiske interesser.

Original

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

Udgivet

den

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

I alt sender Google 7,7 millioner kroner til fordeling mellem fire projekter.

  • Mandag Morgen vil udnytte kunstig intelligens til inddrage læserne i deres journalistik.
  • Jysk Fynske Medier vil personalisere det nyhedsmix, læserne får.
  • Constructive Institute vil udvikle software, der kan afgøre om journalistik er biased
  • Danwatch vil i samarbejde med International Media Support og Indieframe udvikle en platform, der kan hjælpe journalistik fra den 3 verden frem.

Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier modtager 2,3 millioner kroner til at udvikle personaliseringsværktøjer, der kan placere mere relevante artikler til netop de læsere, der er interesserede i dem.

Det kan for eksempel være hyperlokale historier, som har meget stor værdi for få læsere, men som ikke skal forstyrre resten af læsergruppen. En del af disse artikler vil i fremtiden blive skrevet af robotter – mest indenfor sport, hushandler og erhverv.

Robotjournalistikken er allerede under udviklingen og Jysk Fynske Medier søger netop nu Danmarks formentlig første robotredaktør.

Umiddelbart lyder Jysk Fynske Mediers projekt en del om den omstilling, som svenske MittMedia har gennemført. Her personaliseres alle artikler på nær de tre øverste, men overfor Medietrends har MittMedia tilkendegivet, at de indenfor et år formentlig vil lade robotterne overtage udvælgelsen af de tre sidste artikler.

MittMedia har i øvrigt stor succes med omstillingen og har fremgang på alle tænkelige parametre. Læs Medietrends tilbundsgående artikel om dem.

Mandag Morgen

Ugebrevet Mandag Morgen modtager en millioner kroner til at udvikle The Engagement Engine. Et projekt der kobler to af tidens store trends i medieverdenen: Brugerinddragelse og intensiv udnyttelse af data.

Ideen er at komme tættere på de mange læsere, der kan og har lyst til at bidrage til MMs journalistik med gode ideer, perspektiver og viden.

”Mandag Morgens læsere er en usædvanligt vidende og engageret gruppe mennesker. Vi opfatter dem som en ressource, og en del af dem kommer allerede i dag fysisk i vores hus til netværk, konferencer, Mandag Morgen Live, workshops eller arrangementer i Mandag Morgens tænketank. Den tætte kontakt vil vi gerne blive meget bedre til at udnytte til at gøre ugebrevet mere relevant og værdifuldt for læserne,” siger Mandag Morgens redaktionschef Tanja Nyrup Madsen.

Kernen i ideen er ikke ny, men ved at bruge kunstig intelligens og maskinlæring til at spotte de relevante læsere, håber Mandag Morgen at kontakten kan blive mere intensiv og gnidningsfri end tidligere set.

Læs mere om projektet hos MM.

Danwatch/IMS/Indieframe

De tre organisationer modtager i alt 4,1 millioner kroner til at udvikle platformen MediaBridge.org, der skal skabe kontakt mellem internationale medier og lokale medier og journalister i verdens oversete områder.

Tanken er, at mediefolk i den tredje verden kan bruge platformen til at pitche ideer, levere dokumentation eller elementer til historier.

Constructive Institute

Instituttet i Aarhus modtager 375.000 kroner til at udvikle The Constructive Mirror, der skal hjælpe med at scanne om historier er biased eller på anden måde indeholder elementer, der er ukonstruktive.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu