Connect with us

Original

Derfor gik Facebooks flagskib på grund

Instant Articles blev set som en disrupter i medieverdenen. Måske ville de redde medierne, måske ville medierne dø. Nu er disrupteren i havsnød

Udgivet

den

Derfor gik Facebooks flagskib på grund

Jeg var en af dem, der for to år siden var med til at tale forventningerne til de såkaldte Instant Articles op. Analysen var ikke forkert på det tidspunkt, men en stribe af begivenheder og strategiske valg siden da, har bragt prestigeprojektet i akut havsnød.

Og lad os lige tage det med det samme: Instant Articles er når medier udgiver deres journalistik direkte på Facebooks platform. Det giver brugerne på mobilappen mulighed for at åbne artiklerne på et splitsekund fordi de allerede ligger klar på Facebooks platform.

Da Facebook lancerede Instant Articles i maj 2015 sammen med ni af verdens førende medier lignede projektet på den ene side et galmandsværk og på den anden side en genialitet med potentiale til at skabe fundamentale forandringer for mediebranchen.

Det gale lå, og ligger i, at Instant Articles udfordrer mediernes næsten religiøse forhold til uafhængighed og kontrol med egne udgivelsesplatforme. I århundreder har det været en indiskutabel præmis for publicister at eje og have 100 procent kontrol over deres eget avispapir, sendeudstyr, hjemmeside etc.

Men med Instant Articles blev dette fundamentale privilegium overdraget til Fanden selv – Giganten fra Menlo Park i Silicon Valley, som i forvejen har tilranet sig så store dele af mediernes annonceindtægter, at der blødes overalt i medieverdenen.

I bytte for det offer fristede Facebook med sit sædvanlige tilbud: Brugere i millionvis. I forvejen leverer Facebook 38 procent af læserne til Danmarks største digitale medier og hvis Instant Articles, som ifølge Facebook skaber større engagement hos brugerne, kunne gøre kagen endnu større, var det måske en overvejelse værd.

Det var i hvert fald den analyse, som førende internationale medier gjorde sig, da de i hobetal tilsluttede sig Instant Articles efter lanceringen i 2015.

Facebook var for grisk

Instant Articles er ikke det eneste eksempel på, at medier og andre udgivere kan udgive deres indhold direkte på sociale medier. Men på grund af Facebooks enorme betydning som trafikmotor for medierne, er det Instant Articles succes eller fiasko, der vil afgøre om det bliver mainstream at udkomme på fremmede platforme.

Derfor er Instant Articles blevet fulgt minutiøst og herhjemme fik jeg sidste år tildelt den Fynske Bladfonds Fellowship til at forske i fænomenet og særligt zoome ind på danske mediers tilgang til mulighederne og udfordringer.

Hele mit projekt bestående af otte analyser kan læses her.

Instant Articles blev dog født med en alvorlig ubalance, som Facebook siden har forsøgt at udbedre. Instant Articles giver større fordele til Facebook end til medierne. Og som enhver hestehandler ved, er en god handel først god, når begge parter er glade.

Facebooks motiver vs mediernes

Facebook har to bærende motiver for projektet. Dels vil de gerne forbedre brugeroplevelsen og en artikel, der åbner på et splitsekund er indiskutabelt en bedre oplevelse end en lang loadetid. Mere væsentligt – for Facebook – er dog, at de vil beholde brugerne i deres egen have. En bruger, der klikker på en artikel og bliver ført til mediernes hjemmesider er en bruger, der forsvinder i en periode, hvorimod en bruger, der klikker på en Instant Article bliver hængende i Facebooks univers.

For medierne har der generelt også været to bærende motiver for at anvende Instant Articles. Enten skulle de give så mange flere læsere, at en stigende annonceindtjening kunne kompensere for magtafgivelsen, eller også skulle de mange flere læsere kunne konverteres til faste betalende læsere. Altså Instant Articles kunne blive udstillingsvinduet til læsergrupper, som ellers var svære at komme i kontakt med.

Begge strategier baserer sig altså på, at Instant Articles skaffer flere læsere end medierne ville kunne få ved at udgive på den klassiske måde med links tilbage til mediet fra Facebook-opslaget. Og her deler vandene sig. Mange medier har lovprist modellen og er gået all in og har udgivet alt deres indhold på Instant Articles. Det gælder blandt andet Washington Post. Disse medier har naturligvis fastholdt, at Instant Articles løftede deres reach. Men mange andre medier har skuffet oplevet, at læsertallet ikke steg.

Sandheden er, at det er umuligt at beregne om Instant Articles giver flere læsere. Når man udgiver en artikel er der så mange ubekendte faktorer, at det er umuligt at analysere, hvad forskellen er, bare fordi man ændrer den ene faktor. Der findes ikke noget ”alt-andet-lige” i den analyse.

Forudsigelig krise

Uagtet, hvad der kan måles og ikke måles, har Facebook fra begyndelsen og frem til i dag overspillet deres kort og levnet for lidt opmærksomhed på mediernes behov. Og derfor er Instant Articles nu i alvorlige problemer og kommer kun på ret kurs, hvis der foretages et seriøst kursskifte. Hvad det kan være, kommer jeg ind på senere.

Krisen understreges af, at flere store medier, med New York Times i spidsen, nu har trukket sig ud af Instant Articles. I al beskedenhed nævnte jeg muligheden, da jeg i december udgav mine bud på, hvilke 12 medietendenser, der ville præge 2017.

Medietendenser 2018 er kun for abonnenter af Medietrends ugemail. Du kan tilmelde dig gratis her.

Et eksempel på, at Facebook har haft mere travlt med et hytte egne interesser er, at Instant Articles blev født uden mulighed for at man kunne linke ud af artiklerne. Det gav fin mening for Facebook, der jo vil beholde læserne på egen jord, men det kortsluttede fuldstændig mediernes behov for at – bare engang imellem –invitere læserne indenfor på egen platform eller at dokumentere og uddybe med links til andre.

At læserne ikke kunne flyttes ud af Instant Articles betød også, at medierne ikke kunne bruge platformen til at rekruttere nye læsere – fx ved at indsamle mailadresser til nyhedsmails.

Facebook indså dog hurtigt fadæsen og justerede konceptet, så medierne kunne linke væk.

Flere lappeløsninger

I jagten på den ”perfekte” brugeroplevelse, holdt Facebook også Instant Articles i et stramt tag og begrænsede mængden af annoncer til så lidt, at der nærmest ikke var nogen økonomi tilbage for medierne. Reglen er, at medierne modtager 100 procent af annonceindtægterne, hvis de selv sælger og placerer dem i artiklerne og 70 procent, hvis de lader Facebooks annoncenetværk om arbejdet. Uanset om man modtager 100 eller 70 procent, er det dog lig med nærmest ingenting, hvis Facebook forhindrer, at der kan være andet end en mikroskopisk annonce hist og pist.

Efter voldsomme protester fra medierne blev dette dog også justeret, så der kom flere og større annoncer på.

Og løbende har Facebook foretaget en del andre justeringer for at komme medierne i møde.

Samtidig har andre Facebookstrategier dog underløbet Instant Articles-projektet og det er nok den væsentligste forklaring på problemerne i dag.

Algoritmen er den største trussel mod Instant Articles

Instant Articles er nemlig blevet kuldsejlet af flere alvorlige ændringer af algoritmen. Først opprioriterede Facebook opslag fra familie og venner og siden gav algoritmen medvind til videoopslag og senest har Facebook introduceret de såkaldte Stories, der er Snapchatlignende opdateringer, der forsvinder efter 24 timer.

Alle tre opprioriteringer har haft den logiske effekt at alt andet er blevet nedprioriteret af algoritmen og det har naturligvis også ramt Instant Articles.

Oven i det sker der konstant en stigning i antallet af opslag på Facebook og kampen om opmærksomhed er derfor hårdere dag for dag. Summa summarum er Instant Articles blevet født i en periode med alvorlige strukturelle udfordringer – udfordringerne, som i overvejende grad er skabt af Facebook selv.

Facebook forsvarer Instant Articles med, at medierne ville have været endnu dårligere stillet uden og annoncerer, at de snart vil introducere et værktøj, der kan måle, hvor dårligt et Instant Article-opslag ville have performet, hvis det var blevet slået op som traditionelt link-opslag.

Som jeg allerede har nævnt kan man ikke lave det regnestykke ædrueligt og det bliver derfor meget spændende at se, hvordan Facebook vil konstruere værktøjet.

Men trods Facebooks udenomssnak, har den seneste tid formentlig være lidt af et wakeup call og Facebook er nu kommet i arbejdstøjet for at redde Instant Articles. I sidste uge åbnede de for at medier kan integrere Call to Action knapper, så det er lettere at høste emailadresser og synes godt om af mediernes Facebooksider. Særligt emailadresserne giver fantastisk mening for de fleste medier.

Læs Krise tvinger Instant Articles til forbedringer

Rygter om Instant betalingsmur

Rygterne går også på, at Facebook på et tidspunkt vil imødekomme et meget stort ønske fra abonnementsmedierne om at kunne anvende Instant Articles bag en betalingsmur. Det kan man ikke i dag og Instant Articles er derfor direkte kontraproduktivt i en udvikling, hvor mere og mere indhold placeres bag lås og slå.

Indfører Facebook den mulighed er der ingen tvivl om at mange medier vil ændre synet på Instant Articles.

Skal Instant Articles for alvor tilbage på sporet og måske endda blive den foretrukne måde at udgive på, skal der dog mere end lappeløsninger til. Så skal der pilles ved algoritmen.  Om det kommer til at ske eller ikke ske, er umuligt at vurdere. Det er en storpolitisk beslutning i Facebook for man kan jo ikke skrue op for alting samtidigt.

En ting er dog sikkert. Uanset, hvad Facebook beslutter er det er en beslutning, der først og fremmest skal tjene Facebooks mål – nemlig at tjene penge på, at brugerne opholder sig længst muligt på Facebook. Hvis video og Stories er bedre til det end Instant Articles, kommer der ikke andet end lappeløsninger.

Foto: Yiannis Chatzitheodorou/Flickr

Original

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

Udgivet

den

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

I alt sender Google 7,7 millioner kroner til fordeling mellem fire projekter.

  • Mandag Morgen vil udnytte kunstig intelligens til inddrage læserne i deres journalistik.
  • Jysk Fynske Medier vil personalisere det nyhedsmix, læserne får.
  • Constructive Institute vil udvikle software, der kan afgøre om journalistik er biased
  • Danwatch vil i samarbejde med International Media Support og Indieframe udvikle en platform, der kan hjælpe journalistik fra den 3 verden frem.

Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier modtager 2,3 millioner kroner til at udvikle personaliseringsværktøjer, der kan placere mere relevante artikler til netop de læsere, der er interesserede i dem.

Det kan for eksempel være hyperlokale historier, som har meget stor værdi for få læsere, men som ikke skal forstyrre resten af læsergruppen. En del af disse artikler vil i fremtiden blive skrevet af robotter – mest indenfor sport, hushandler og erhverv.

Robotjournalistikken er allerede under udviklingen og Jysk Fynske Medier søger netop nu Danmarks formentlig første robotredaktør.

Umiddelbart lyder Jysk Fynske Mediers projekt en del om den omstilling, som svenske MittMedia har gennemført. Her personaliseres alle artikler på nær de tre øverste, men overfor Medietrends har MittMedia tilkendegivet, at de indenfor et år formentlig vil lade robotterne overtage udvælgelsen af de tre sidste artikler.

MittMedia har i øvrigt stor succes med omstillingen og har fremgang på alle tænkelige parametre. Læs Medietrends tilbundsgående artikel om dem.

Mandag Morgen

Ugebrevet Mandag Morgen modtager en millioner kroner til at udvikle The Engagement Engine. Et projekt der kobler to af tidens store trends i medieverdenen: Brugerinddragelse og intensiv udnyttelse af data.

Ideen er at komme tættere på de mange læsere, der kan og har lyst til at bidrage til MMs journalistik med gode ideer, perspektiver og viden.

”Mandag Morgens læsere er en usædvanligt vidende og engageret gruppe mennesker. Vi opfatter dem som en ressource, og en del af dem kommer allerede i dag fysisk i vores hus til netværk, konferencer, Mandag Morgen Live, workshops eller arrangementer i Mandag Morgens tænketank. Den tætte kontakt vil vi gerne blive meget bedre til at udnytte til at gøre ugebrevet mere relevant og værdifuldt for læserne,” siger Mandag Morgens redaktionschef Tanja Nyrup Madsen.

Kernen i ideen er ikke ny, men ved at bruge kunstig intelligens og maskinlæring til at spotte de relevante læsere, håber Mandag Morgen at kontakten kan blive mere intensiv og gnidningsfri end tidligere set.

Læs mere om projektet hos MM.

Danwatch/IMS/Indieframe

De tre organisationer modtager i alt 4,1 millioner kroner til at udvikle platformen MediaBridge.org, der skal skabe kontakt mellem internationale medier og lokale medier og journalister i verdens oversete områder.

Tanken er, at mediefolk i den tredje verden kan bruge platformen til at pitche ideer, levere dokumentation eller elementer til historier.

Constructive Institute

Instituttet i Aarhus modtager 375.000 kroner til at udvikle The Constructive Mirror, der skal hjælpe med at scanne om historier er biased eller på anden måde indeholder elementer, der er ukonstruktive.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu