Connect with us

Original

Tillid til nyheder skabes af dem der deler dem – ikke dem der skriver dem

Om læserne stoler på de digitale nyheder afhænger i højere grad af hvem, der deler dem, end hvem, der udgiver dem. Det dokumenterer ny undersøgelse

Udgivet

den

Din troværdighed afgøres af hvem der deler din journalistik

Om læserne stoler på de digitale nyheder afhænger i højere grad af hvem, der deler dem, end hvem, der udgiver dem.

Sådan lyder den klare konklusion på en ny amerikansk undersøgelse fra American Press Institute.

Tidligere har undersøgelser ellers vist, at nyhedskilden er mere afgørende for brugernes tillid end, hvem der har delt nyheden på de sociale medier. Men de undersøgelser har været baseret på udsagn – ikke på reel adfærd.

Den nye, opsigtvækkende undersøgelse har med et eksperimentelt setup testet, hvordan nyhedsbrugerne rent faktisk reagerer på nyheder, der deles af personer, de har tillid til.

Og den korte version er, er hvis en nyhed deles og anbefales af en person, som vi har tillid til, betyder det mere for os end om mediet bag historien, er et, vi generelt har tillid til.

I eksperimentet, som godt 1.400 amerikanere deltog i, blev respondenterne udsat for en fiktiv historie. Halvdelen kunne se, at den var skrevet af AP og den anden halvdel kunne se, at den var skrevet af et ukendt (fiktivt) medie. Samtidig fik halvdelen et Facebook-opslag, hvor de kunne se, at artiklen blev delt af en person, som de havde tillid til og resten fik opslag, der var delt af personer, de ikke havde tillid til.

På den måde er der altså fire lige store grupper respondenter, som denne matrix viser.

Undersøgelsen dokumenterer klart, at nyhedsbrugerne har langt mere tillid til personer end til nyhedsbrands. Hvis den rigtige person deler en historie fra et fiktivt medie, mener brugerne, at den er mere tillidsvækkende end, når en person, man ikke har tillid til, deler en historie fra et anerkendt medie.

Samme mønster gør sig gældende, når det kommer til om brugerne selv får lyst til at dele videre.

Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af respondenterne efterfølgende kunne huske, hvem der havde delt historien, hvorimod kun to ud af ti kunne huske mediet bag. Et faktum, der måske burde få de sociale medier til at fremhæve nyhedskilderne grafisk. Også fordi det er en god hjælp til at skelne mellem fake news og true news.

Læs Bedre branding kan løse to af mediernes problemer

Der er mange data i undersøgelsen, så det er værd at læse hele undersøgelsen.

De nye konklusioner understreger, hvor afsindigt vigtigt det er for medier at opbygge og pleje communities på de sociale medier. Danske medier modtager i gennemsnit 38 procent af deres læsere fra de sociale medier, så hvis medierne ønsker at pleje deres troværdighed – hvilket er en bunden opgave – sker det altså i høj grad ved at have de “rigtige” ambassadører på de sociale medier.

I den kommercielle verden arbejdes der meget med influenter og mikroinfluenter. Altså at brands betaler mennesker med indflydelse og følgere for at anbefale deres varer. Medier, bør nok ikke betale influenter for at anbefale, men tankegangen om at dyrke influenter, har, som undersøgelsen viser, et stort potentiale.

Det er i øvrigt kun kort tid siden at en anden undersøgelse (fra Pew) viste samme tendenser. Også her rangerede familie, venner og kendte personer højere end mediebrands – både når det kom til tillid, troværdighed og lyst til at interagere. Tjek Pew-undersøgelsen ud her.

Medieøkonomi

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres

Kun når politikerne snakker om regulering og indgreb mod Googles forretning støtter IT-giganten medierne, hævder ny rapport

Udgivet

den

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres
Foto: Spiros Vathis/Flickr

I løbet af dette årti har Google støttet medier og medieprojekter med cirka 3,8 milliarder danske kroner. Og de mange penge er især blevet udbetalt, når det politiske pres mod Google har været stigende.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra ngo-organisationen Campaign for Accountability, der driver et projekt kaldet Google Transparency Project.

I den nye rapport med titlen “Google’s Media Takeover” har organisationen kortlagt i alt 1.157 donationer til medier og medieprojekter og sammenholdt dem med udviklingen i den politiske verden, hvor især politikere i Frankrig, Tyskland og EU op gennem nullerne er blevet mere og mere kristisk indstillede overfor Google.

Graf fra Google’s Media Takeover-rapport fra Google Transparency Project

Hvis man følger den blå kurve, der viser Googles donationer til europæiske mediehuse og medieprojekter, er det tydeligt at se, at gavmildheden stiger i 2012, hvor tyske og franske politikere første gang begynder at stille krav om at søgemaskiner skal betale indholdsproducenter.

I 2015 begynder EU at røre på sig med krav om bøder i milliardklassen og planer om digital ophavsret. Og i takt med at slaget i EU tabes og presset mod Google stiger i USA kanaliseres der støtte fra europæiske medier til amerikanske medier – den gule kurve.

Organisationen bag rapporten har sloganet Holding the Powerful Accountable og det slogan pirrer provokerende til mediernes generelle egen selvforståelse som vagthund. Her er det medierne, der modtager penge fra en af denne verdens største, rigeste og mest magtfulde virksomheder og en lang række af de medier, som organisationen har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, har ikke ville give indsigt i donationernes størrelse, da det fremgår af deres aftaler med Google, at de ikke må offentliggøre beløbet.

Mange donationer fra Google er der dog stor transparens omkring. Det er især penge fra Google Digitale News Initiative, som blandt andet en lang række danske medier har haft glæde af. Her er både Google og medierne typisk meget åbne.

Det hører også med til det samlede billede, at støtten fra Google har bidraget til vigtig innovation og har givet små og mellemstore medier mulighed for at udvikle og eksperimentere med produkter, services og arbejdsgange, som de ellers ikke ville kunne have fundet penge til.

Ligeledes må man konstatere, at hvis det var Googles motiv, at de mange millioner støttekroner skulle smøre medierne i en sådan grad, at det politiske pres forsvandt, så er strategien endt som en dundrende fiasko. Altså med mindre Google frygtede at digital skat, ophavsret og konkurrencebøder kunne have været endnu mere dramatiske.

Rapporten indeholder også en søgbar kortlægning af de 1.157 donationer og et dyk ned i den sandsynliggør, at Googles støtte i virkeligheden er endnu mere omfattende. En lang række arrangementer, konferencer og møder, som igennem årene har fået større eller mindre støtte fra Google optræder nemlig ikke på listen.

Til gengæld, kan man akkumulere donationerne på modtagerniveau og se, hvor meget de enkelte mediehuse eller medieprojekter tilsammen har modtaget.

I det regnestykke ser toppen således ud:

  • Reuters Institute for the Study of Journalism – 8,2 mio. dollars
  • Groupe Figaro – 7,5 mio. dollars.
  • Groupe Les Echos – 7,3 mio. dollars.
  • Le Monde – 7 mio. dollars.
  • Handelsbladt – 5 mio. dollars.
  • Poynters Institute – 4,7 mio. dollars.

Se hele listen her

Eller rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu