Connect with us

Original

Tillid til nyheder skabes af dem der deler dem – ikke dem der skriver dem

Om læserne stoler på de digitale nyheder afhænger i højere grad af hvem, der deler dem, end hvem, der udgiver dem. Det dokumenterer ny undersøgelse

Udgivet

den

Din troværdighed afgøres af hvem der deler din journalistik

Om læserne stoler på de digitale nyheder afhænger i højere grad af hvem, der deler dem, end hvem, der udgiver dem.

Sådan lyder den klare konklusion på en ny amerikansk undersøgelse fra American Press Institute.

Tidligere har undersøgelser ellers vist, at nyhedskilden er mere afgørende for brugernes tillid end, hvem der har delt nyheden på de sociale medier. Men de undersøgelser har været baseret på udsagn – ikke på reel adfærd.

Den nye, opsigtvækkende undersøgelse har med et eksperimentelt setup testet, hvordan nyhedsbrugerne rent faktisk reagerer på nyheder, der deles af personer, de har tillid til.

Og den korte version er, er hvis en nyhed deles og anbefales af en person, som vi har tillid til, betyder det mere for os end om mediet bag historien, er et, vi generelt har tillid til.

I eksperimentet, som godt 1.400 amerikanere deltog i, blev respondenterne udsat for en fiktiv historie. Halvdelen kunne se, at den var skrevet af AP og den anden halvdel kunne se, at den var skrevet af et ukendt (fiktivt) medie. Samtidig fik halvdelen et Facebook-opslag, hvor de kunne se, at artiklen blev delt af en person, som de havde tillid til og resten fik opslag, der var delt af personer, de ikke havde tillid til.

På den måde er der altså fire lige store grupper respondenter, som denne matrix viser.

Undersøgelsen dokumenterer klart, at nyhedsbrugerne har langt mere tillid til personer end til nyhedsbrands. Hvis den rigtige person deler en historie fra et fiktivt medie, mener brugerne, at den er mere tillidsvækkende end, når en person, man ikke har tillid til, deler en historie fra et anerkendt medie.

Samme mønster gør sig gældende, når det kommer til om brugerne selv får lyst til at dele videre.

Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af respondenterne efterfølgende kunne huske, hvem der havde delt historien, hvorimod kun to ud af ti kunne huske mediet bag. Et faktum, der måske burde få de sociale medier til at fremhæve nyhedskilderne grafisk. Også fordi det er en god hjælp til at skelne mellem fake news og true news.

Læs Bedre branding kan løse to af mediernes problemer

Der er mange data i undersøgelsen, så det er værd at læse hele undersøgelsen.

De nye konklusioner understreger, hvor afsindigt vigtigt det er for medier at opbygge og pleje communities på de sociale medier. Danske medier modtager i gennemsnit 38 procent af deres læsere fra de sociale medier, så hvis medierne ønsker at pleje deres troværdighed – hvilket er en bunden opgave – sker det altså i høj grad ved at have de “rigtige” ambassadører på de sociale medier.

I den kommercielle verden arbejdes der meget med influenter og mikroinfluenter. Altså at brands betaler mennesker med indflydelse og følgere for at anbefale deres varer. Medier, bør nok ikke betale influenter for at anbefale, men tankegangen om at dyrke influenter, har, som undersøgelsen viser, et stort potentiale.

Det er i øvrigt kun kort tid siden at en anden undersøgelse (fra Pew) viste samme tendenser. Også her rangerede familie, venner og kendte personer højere end mediebrands – både når det kom til tillid, troværdighed og lyst til at interagere. Tjek Pew-undersøgelsen ud her.

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu