Connect with us

Original

Da Facebook straffede mig for at sprede fake news

Facebook slog hårdt ned, da jeg spredte en notorisk løgnehistorie, som hele to uafhængige faktatjekkere havde dømt ude, som det rene opspind.

Udgivet

den

Endelig har Facebook implementeret sin længe ventede offensiv mod falske nyheder.

Kort fortalt giver Facebook brugerne mulighed for, at de kan anmelde historier, som de mistænker for at være falske. Derefter vil to faktatjekker-organisationer undersøge historiens troværdighed og hvis de begge dumper den, vil den blive flaget med en advarselstrekant og ordet ”Disputed” – omstridt.

En af de første falske historier, der har fået Facebooks Disputed-stempel er en løgnehistorie om, at Trumps Android mobil er kilde til lækager fra det Hvide Hus. Den stødte jeg på i forbindelse med en artikel, jeg læste på Recode.com.

Sådan ser løgnehistorien ud, når den deles i USA

Men da jeg ville dele den via Medietrends Facebookprofil for at oplyse om, at Facebook nu har gennemført flagningen, konstaterede jeg to væsentlige pointer.

  1. Disputed-stemplet er ikke udbredt til Danmark – formentlig virker det slet ikke udenfor USA. Sandsynligvis er det kun et spørgsmål om tid, før Facebook får det udrullet til alle lande. Men indtil da virker offensiven ikke særlig helhjertet.
  2. Til gengæld kan jeg konstatere, at Facebook har skruet helt ned for algoritmen for falske historier. For selvom linket, jeg delte, ikke var mærket med Disputed, ved Facebook jo, at det er en løgnehistorie og derfor lader de algoritmen reducere udbredelsen til stort set ingenting.

Syv timer efter at jeg havde delt linket, havde opslaget fået færre end fem procent af den reach opslagene fra Medietrends.dk normalt opnår i samme tidsrum.

At ramme falske historier på den livsvigtige reach er rigtig fornuftigt. Nu håber jeg bare, at Facebooks håndbremse på min ene falske nyhed ikke generelt skader Medietrends reach – men ellers må jeg jo tage det med.

Du kan hjælpe Medietrends tilbage i good standing ved at dele eller like denne sande historie.

Her kan du læse mere om Facebooks indsats mod falske nyheder.

Original

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

TikTok vokser minut for minut og har over halvanden milliard unge brugere. For Washington Post er det en langsigtet brandingstrategi at være, hvor fremtidens mediebrugere er.

Udgivet

den

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

Mange kan sikkert hurtigt blive enige om, at det fremadstormende TikTok er et fladpandet, ligegyldigt og et hidtil uset lavpunkt i de sociale mediers æra.

Dertil kommer, at TikTok ikke har dybe links og sender klik til andre, at de er under konstant mistanke for at fodre den kinesiske stat med brugernes data og desuden beskyldes for at undertrykke indhold, der er LGBT+-positivt.

Så hvorfor i alverden er anerkendte medier som Washington Post, Bloomberg, BBC og norske NRK trådt ind på den bane?

Fordi der er 1,5 milliard unge brugere og fordi det kun halvandet år gamle TikTok ruller som en snebold gennem internettet og vokser minut for minut.

Hvis ikke man skulle være med der, er man en dårlig og meget kortsigtet strateg, mener Dave Jorgenson, der står i spidsen for Washington Post profil på TikTok.

”Ud fra et businessperspektiv ville det være fuldstændig tosset ikke at gøre sig til på en app, som så mange unge mennesker har downloadet. Der er så mange potentielle abonnenter, så hvorfor skulle vi ikke tage dem seriøst?” siger han i et interview med International Journalist Network.

Washington Post har netop rundet 300.000 følgere på TikTok og trods brandingværdien i et så stort og ungt publikum, er de indtil videre det eneste medie, der er gået all in på TikTok.

Hvad det vil sige, tager vi om et øjeblik. Først lige et par ord om, hvad TikTok er.

TikTok er en videoapp, hvor alle kan oploade korte videosekvenser, kaldet en TikTok. Standard er 15 sekunder, men app’en giver også mulighed for at optage op til 60 sekunder. App’en har et overflod af filtre og effekter og en af de meget yndede effekter er at ændre stemmer, så piger fx taler med dybe mandestemmer.

TikTok inviterer til sjov og ballade og når man har brugt nogle timer på TikTok, kan man konstatere, at de foretrukne temaer er:

  • Memes. Interne jokes, som kører igen og igen og hele tiden versioneres af nye TikTok’ere..
  • Hurtige, nyvaskede biler, der flashes.
  • Produktionsvideoer af kager, murværk, træfældning o.lign
  • Folk der falder eller gør dumme ting.
  • Pigebagdele i bikini eller leggings. Oftest suppleret med en selvironisk løftet pegefinger om, at man skal lade være med at kigge.
  • Pranks og drillerier

Kort sagt er TikTok et spejlbillede af mange menneskers dagligdag og det er tydeligt, at TikTok er et socialt medie, som er mere globalt og sproguafhængigt end andre sociale platforme.

Det skyldes selvfølgelig, at det er det visuelle, der er det centrale, men også at algoritmen primært sørger for, at brugerne får mere af det indhold, de kan lide, fremfor, at de eksponeres for profiler med mange følgere, som på for eksempel Facebook.

Netop det faktum gør, at det er relativt lettere at skabe et viralt hit for en bruger med få følgere, end det er på fx Instagram og Facebook.

Et andet faktum som er værd at bemærke er, at TikToks feed ikke er kronologisk. Derfor er det helt uegnet til breaking news. Men derimod meget egnet til evergreens af kvalitets mobile journalism (MoJo).

Tilbage til Washington Post. Her bruger Dave Jorgenson et par timer dagligt på at skyde en daglig video.

Hovedparten af dem viser et sjovt, fjollet og sympatisk behind the scenes-indblik i livet på Washington Post.

Det kan være alt fra ansættelsessamtaler (også af hunde), den svære undskyldning, når du har ”lånt” din kontorfælles mobiloplader (og ødelagt den) til kampen om at få stillet et spørgsmål til et doorstep interview, når man står bagerst og er meget lille.

Ud over TikTok-udgaven af ”The Office”, bruger Washington Post også deres profil til at producere en løbende serie med præsidentkandidater. Blandt andet kan du se Beto O’Rourke stå på et skrivebord i collagen til denne artikel.

Et gennemgående træk ved alle TikTok-videoer fra Washington Post er, at Dave Jorgenson er med i dem alle – så godt som. Det skyldes, at folk har brug for en rød tråd og at en person er den beste til at skabe det, siger han.

Han understreger, at han altid sætter the post foran sig i videoerne.

TikTok i Danmark

Medietrends har bedt TikTok oplyse, hvor mange danske brugere app’en har, men indtil de svarer, må vi nøjes med, at Politiken i marts oplyste, at der var mellem 100.000 og 200.000 danske brugere af TikTok.

Algoritmen sørger for at man får ret mange danske TikToks i feedet og mange er desuden skabt af voksne brugere.

Så vidt vides er der indtil videre kun et dansk medie på TikTok og det er Medietrends! Profilen kommer foreløbigt ikke til at blive brugt. Men når noget boomer på nettet, skal man så i tide. Det er hermed gjort.

Skriv gerne med oplysninger om andre medier på TikTok – danske såvel som udenlandske.

ADVARSEL!

TikTok er et lukket miljø med koder, lingo og en særlig kultur, som er svær at gennemskue for udenforstående. Så brug tid på at lære TikTok at kende før du sætter dit brand på spil.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu