Connect with us

Original

Da Facebook straffede mig for at sprede fake news

Facebook slog hårdt ned, da jeg spredte en notorisk løgnehistorie, som hele to uafhængige faktatjekkere havde dømt ude, som det rene opspind.

Udgivet

den

Endelig har Facebook implementeret sin længe ventede offensiv mod falske nyheder.

Kort fortalt giver Facebook brugerne mulighed for, at de kan anmelde historier, som de mistænker for at være falske. Derefter vil to faktatjekker-organisationer undersøge historiens troværdighed og hvis de begge dumper den, vil den blive flaget med en advarselstrekant og ordet ”Disputed” – omstridt.

En af de første falske historier, der har fået Facebooks Disputed-stempel er en løgnehistorie om, at Trumps Android mobil er kilde til lækager fra det Hvide Hus. Den stødte jeg på i forbindelse med en artikel, jeg læste på Recode.com.

Sådan ser løgnehistorien ud, når den deles i USA

Men da jeg ville dele den via Medietrends Facebookprofil for at oplyse om, at Facebook nu har gennemført flagningen, konstaterede jeg to væsentlige pointer.

  1. Disputed-stemplet er ikke udbredt til Danmark – formentlig virker det slet ikke udenfor USA. Sandsynligvis er det kun et spørgsmål om tid, før Facebook får det udrullet til alle lande. Men indtil da virker offensiven ikke særlig helhjertet.
  2. Til gengæld kan jeg konstatere, at Facebook har skruet helt ned for algoritmen for falske historier. For selvom linket, jeg delte, ikke var mærket med Disputed, ved Facebook jo, at det er en løgnehistorie og derfor lader de algoritmen reducere udbredelsen til stort set ingenting.

Syv timer efter at jeg havde delt linket, havde opslaget fået færre end fem procent af den reach opslagene fra Medietrends.dk normalt opnår i samme tidsrum.

At ramme falske historier på den livsvigtige reach er rigtig fornuftigt. Nu håber jeg bare, at Facebooks håndbremse på min ene falske nyhed ikke generelt skader Medietrends reach – men ellers må jeg jo tage det med.

Du kan hjælpe Medietrends tilbage i good standing ved at dele eller like denne sande historie.

Her kan du læse mere om Facebooks indsats mod falske nyheder.

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu