Connect with us

Original

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og nu er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley bateler for de skader, de har påført medierne.

Udgivet

den

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og måske er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley kompenserer bare en lille smule for de skader, de har påført medierne.

Det mener Emily Bell, der er chef for Tow Center for Digital Journalism at Columbia Journalism School.

I et nyt blogindlæg argumenterer hun for, at de fire – måske fem – store techgiganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft, Amazon) hver skal donore en milliard dollars til den skrantende mediebranche.

Om pengene skal brødføde nye medieorganisationer eller etableres som kæmpefonde, der kan uddele legater er en smule uklart. Men når Emily Bell udtaler sig, plejer der at blive lyttet og alene derfor er diskussionen interessant.

For forslaget taler, at særligt Google og Facebook har suget mediernes annonceindtægter til sig og i dag napper godt 60 procent af indtægterne fra det digitale annoncemarked. Penge, som ellers hovedsageligt ville være havnet i mediernes lommer.

Set i det lys, er det vel rimeligt, at især Google og Facebook erstatter bare en lille smule af de skader, de har skabt?

På den anden side får den slags filantropi fra fjenden det også til at løbe koldt ned af ryggen på mange i mediebranchen.

Det gælder blandt andet Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politiken hus og formand for Danske Medier. Han afviser forslaget med maksimal styrke i et tweet.

Emily Bell bliver formentlig ikke overrasket, hvis hun ser Stig Ørskovs tweet. Ihvertfald afslutter hun sin blog med disse ord:

“Nyhedsorganisationer vil måske hade ideen, eftersom de generelt er mere optagede af at vinde i et ødelagt og skadet marked end at arbejde frem mod en bedre model for journalistikken som helhed”.

Om det er godt eller dårligt for mediebranchen, hvis techgiganterne betaler lidt tilbage, afhænger nok meget af formen, det sker på.

Hvis man forestiller sig, at Facebook etablerede et nyt medie ville det formentlig skade mediemarkedet, da dette ville kunne dominere og optræde markedsforvridende.

Men hvis pengene havner i fonde, som medierne kan søge legater hos, kan det give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en branche, der under alle omstændigheder er under omstilling og har behov for al den støtte og bidrag, man kan forestille sig.

Google har allerede etableret Google Digital News Initiative, der over seks runder deler 150 millioner euro ud til innovative medieprojekter i Europa. I denne uge var jeg til en informationsaften med Google og hørte blandt andet om Zetland, der i sidste runde modtog 1 million kroner til at udvikle et nyt, spændende kommentarspor.

Hvis Zetland får succes med sit pionerarbejde, er det en værdifuld viden, som kan komme hele branchen – og dermed samfundet og demokratiet – til gode. Så kan det godt være at pengene lugter, men Zetland holder sig for næsen.

I øvrigt er dilemmaet ikke større end mediernes mange andre dilemmaer med især Facebook. Blandt andet poster mange medier jævnligt gode penge direkte ind i Facebooks pengetank ved at booste deres journalistik til at få større udbredelse på det sociale medie.

På bundlinjen er det dog et faktum, at det altid er dem, der betaler, der bestemmer musikken. Og derfor har Stig Ørskov selvfølgelig en pointe, når han skriver: “Next total surrender”.

Men hvad er alternativet? Og hvem har råd til at sige nej tak til støtte?

Hvad tænker du?

Foto: Lisa Risager/Flickr

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu