Connect with us

Original

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og nu er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley bateler for de skader, de har påført medierne.

Udgivet

den

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og måske er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley kompenserer bare en lille smule for de skader, de har påført medierne.

Det mener Emily Bell, der er chef for Tow Center for Digital Journalism at Columbia Journalism School.

I et nyt blogindlæg argumenterer hun for, at de fire – måske fem – store techgiganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft, Amazon) hver skal donore en milliard dollars til den skrantende mediebranche.

Om pengene skal brødføde nye medieorganisationer eller etableres som kæmpefonde, der kan uddele legater er en smule uklart. Men når Emily Bell udtaler sig, plejer der at blive lyttet og alene derfor er diskussionen interessant.

For forslaget taler, at særligt Google og Facebook har suget mediernes annonceindtægter til sig og i dag napper godt 60 procent af indtægterne fra det digitale annoncemarked. Penge, som ellers hovedsageligt ville være havnet i mediernes lommer.

Set i det lys, er det vel rimeligt, at især Google og Facebook erstatter bare en lille smule af de skader, de har skabt?

På den anden side får den slags filantropi fra fjenden det også til at løbe koldt ned af ryggen på mange i mediebranchen.

Det gælder blandt andet Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politiken hus og formand for Danske Medier. Han afviser forslaget med maksimal styrke i et tweet.

Emily Bell bliver formentlig ikke overrasket, hvis hun ser Stig Ørskovs tweet. Ihvertfald afslutter hun sin blog med disse ord:

“Nyhedsorganisationer vil måske hade ideen, eftersom de generelt er mere optagede af at vinde i et ødelagt og skadet marked end at arbejde frem mod en bedre model for journalistikken som helhed”.

Om det er godt eller dårligt for mediebranchen, hvis techgiganterne betaler lidt tilbage, afhænger nok meget af formen, det sker på.

Hvis man forestiller sig, at Facebook etablerede et nyt medie ville det formentlig skade mediemarkedet, da dette ville kunne dominere og optræde markedsforvridende.

Men hvis pengene havner i fonde, som medierne kan søge legater hos, kan det give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en branche, der under alle omstændigheder er under omstilling og har behov for al den støtte og bidrag, man kan forestille sig.

Google har allerede etableret Google Digital News Initiative, der over seks runder deler 150 millioner euro ud til innovative medieprojekter i Europa. I denne uge var jeg til en informationsaften med Google og hørte blandt andet om Zetland, der i sidste runde modtog 1 million kroner til at udvikle et nyt, spændende kommentarspor.

Hvis Zetland får succes med sit pionerarbejde, er det en værdifuld viden, som kan komme hele branchen – og dermed samfundet og demokratiet – til gode. Så kan det godt være at pengene lugter, men Zetland holder sig for næsen.

I øvrigt er dilemmaet ikke større end mediernes mange andre dilemmaer med især Facebook. Blandt andet poster mange medier jævnligt gode penge direkte ind i Facebooks pengetank ved at booste deres journalistik til at få større udbredelse på det sociale medie.

På bundlinjen er det dog et faktum, at det altid er dem, der betaler, der bestemmer musikken. Og derfor har Stig Ørskov selvfølgelig en pointe, når han skriver: “Next total surrender”.

Men hvad er alternativet? Og hvem har råd til at sige nej tak til støtte?

Hvad tænker du?

Foto: Lisa Risager/Flickr

Original

New York Times læsere donerer abonnementer til 3 mio. skoleelever

Flere end 30.000 donorer betaler for at amerikanske skoleelever kan læse nyheder gratis.

Udgivet

den

Siden 2017 har New York Times opfordret deres læsere til at støtte en kampagne, der giver gratis abonnementer til elever på amerikanske folkeskoler.

Kampagnen har netop rundet skoleelev nummer 3 million, meddeler avisens chef for abonnementsvækst, Hannah Yang.

Mens avisen generelt har framet kampagnen som et demokrati- og anti fake newsprojekt, har abonnementschefen mest blik for kontakten til nye generationer af læsere.

“We already have high retention, but I think this could make it almost bullet proof,”

Det ene gode formål udelukker dog ikke det andet, og det har flere end 30.000 donorer nu erklæret sig enige i. De fleste har doneret cirka 50 dollars, men en enkelt anonym donor har smidt hele 1 million dollars.

Et bidrag på mellem 25 og 50 dollars er nok til at give alle elever i en klasse et digitalt abonnement for et helt år. Og for hvert abonnement, der er blevet betalt af læserne, har New York Times doblet op med et til.

På den måde er de 3 millioner unge abonnenter fordelt på 4000 folkeskoler i USA blevet nået.

Læs mere hos Axios eller støt kampagnen her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu