Connect with us

Original

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og nu er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley bateler for de skader, de har påført medierne.

Udgivet

den

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og måske er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley kompenserer bare en lille smule for de skader, de har påført medierne.

Det mener Emily Bell, der er chef for Tow Center for Digital Journalism at Columbia Journalism School.

I et nyt blogindlæg argumenterer hun for, at de fire – måske fem – store techgiganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft, Amazon) hver skal donore en milliard dollars til den skrantende mediebranche.

Om pengene skal brødføde nye medieorganisationer eller etableres som kæmpefonde, der kan uddele legater er en smule uklart. Men når Emily Bell udtaler sig, plejer der at blive lyttet og alene derfor er diskussionen interessant.

For forslaget taler, at særligt Google og Facebook har suget mediernes annonceindtægter til sig og i dag napper godt 60 procent af indtægterne fra det digitale annoncemarked. Penge, som ellers hovedsageligt ville være havnet i mediernes lommer.

Set i det lys, er det vel rimeligt, at især Google og Facebook erstatter bare en lille smule af de skader, de har skabt?

På den anden side får den slags filantropi fra fjenden det også til at løbe koldt ned af ryggen på mange i mediebranchen.

Det gælder blandt andet Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politiken hus og formand for Danske Medier. Han afviser forslaget med maksimal styrke i et tweet.

Emily Bell bliver formentlig ikke overrasket, hvis hun ser Stig Ørskovs tweet. Ihvertfald afslutter hun sin blog med disse ord:

“Nyhedsorganisationer vil måske hade ideen, eftersom de generelt er mere optagede af at vinde i et ødelagt og skadet marked end at arbejde frem mod en bedre model for journalistikken som helhed”.

Om det er godt eller dårligt for mediebranchen, hvis techgiganterne betaler lidt tilbage, afhænger nok meget af formen, det sker på.

Hvis man forestiller sig, at Facebook etablerede et nyt medie ville det formentlig skade mediemarkedet, da dette ville kunne dominere og optræde markedsforvridende.

Men hvis pengene havner i fonde, som medierne kan søge legater hos, kan det give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en branche, der under alle omstændigheder er under omstilling og har behov for al den støtte og bidrag, man kan forestille sig.

Google har allerede etableret Google Digital News Initiative, der over seks runder deler 150 millioner euro ud til innovative medieprojekter i Europa. I denne uge var jeg til en informationsaften med Google og hørte blandt andet om Zetland, der i sidste runde modtog 1 million kroner til at udvikle et nyt, spændende kommentarspor.

Hvis Zetland får succes med sit pionerarbejde, er det en værdifuld viden, som kan komme hele branchen – og dermed samfundet og demokratiet – til gode. Så kan det godt være at pengene lugter, men Zetland holder sig for næsen.

I øvrigt er dilemmaet ikke større end mediernes mange andre dilemmaer med især Facebook. Blandt andet poster mange medier jævnligt gode penge direkte ind i Facebooks pengetank ved at booste deres journalistik til at få større udbredelse på det sociale medie.

På bundlinjen er det dog et faktum, at det altid er dem, der betaler, der bestemmer musikken. Og derfor har Stig Ørskov selvfølgelig en pointe, når han skriver: “Next total surrender”.

Men hvad er alternativet? Og hvem har råd til at sige nej tak til støtte?

Hvad tænker du?

Foto: Lisa Risager/Flickr

Original

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Bare sig godmorgen eller “lyt til nyheder” så serverer Google Assistenten nyheder fra foreløbig fire forskellige danske medier

Udgivet

den

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr

Læs resten af artiklen

Original

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt

Fire journalister er klar til at skrive de artikler, som medlemmerne af en ny Facebookgruppe udvælger og bestemmer

Udgivet

den

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt - næsten

Dit Input er navnet på en ny Facebookgruppe, der netop er gået i luften for at give magten til brugerne. Alle medlemmer af gruppen kan komme med artikelideer og de historier, der får flest likes og stemmer, bliver skrevet.

Bag projektet står fire journaliststuderende fra RUC og de håber, at den radikale brugerinddragelse kan afdække om mediebrugere bliver mere villige til at betale for journalistik, hvis de selv får mere indflydelse og lov til at bestemme indholdet.

I første omgang bliver alt journalistik dog gratis, men Tanja Straagaard Jensen, der er en de fire initiativtagere, ser gerne, at projektet på længere sigt kan udvikle sig til et selvstændigt medie eller et ad on til et eksisterende medie.

Her og nu hander det dog primært om at få gruppen til at vokse sig så stor og aktiv, at der kan blomstre gode artikelideer frem.

Hvis ideerne får mange likes og opbakning i gruppen, kommer de med på en shortlist, som alle medlemmer af gruppen kan stemme på.

“Udgangspunktet er crowdstyring og det giver meget magt til brugerne. Der vil naturligvis være et filter i forhold til upassende indhold, som fjernes, men alle emner er i princippet velkomne. Der er helt klart et krav til brugerne om seriøse, konkrete forslag, og det bliver uden tvivl en udfordring, men det er en af de ting, som vi må tage undervejs. Vi har ingen idé om, hvad der kommer ind af forslag,” skriver Tanja Straagaard Jensen i et skriftligt interview med Medietrends.

På Facebook lyder opfordringen til medlemmerne af Dit Input således:

“DIT INPUT er et medie, hvor det udelukkende er dig, der bestemmer. Du bidrager med idéerne, og vi leverer historierne. Vil du have indflydelse på, hvilke emner og historier der skal fylde dit mediebillede? Er der for eksempel noget, du undrer dig over? Noget, der mangler at blive belyst i nyhedsdækningen? Eller et emne, du gerne vil vide mere om?”

Artiklerne, der kommer ud af eksperimentet, vil blive publiceret på Facebookgruppens væg. Men de er naturligvis også til salg, hvis nogle medier er interesserede.

Dit Input kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Delte du denne video? Fremover kan du ryge i fængsel for det

Kreml står bag denne video, som er delt næsten 50.000 gange. Ny dansk lov vil straffe dem, der deler den slags indhold med fængsel i op til 12 år.

Udgivet

den

Indtil du læste denne artikel kunne du roligt og helt straffrit dele en viral video med en ung russisk feminist, der har taget hårde metoder i brug mod manspreading.

Men nu får du af vide, at det formentlig er iscenesat propaganda fra Kreml og derfor vil du i fremtiden kunne blive straffet for med forsæt (for nu ved du det jo) at overtræde straffelovens paragraf 108.

Paragraf 108 handler om at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den almene meningsdannelse.

I følge et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ønsker regeringen at præcisere, at det er strafbart at dele indhold, der er fabrikeret af fremmede magter for at påvirke danske holdninger. Og samtidig vil lovforslaget sætte straframmen til seks år fængsel eller 12 år, hvis det strafbare foregår i forbindelse med en valgkamp.

Det skrev Medietrends om i sidste uge og beskrev blandt andet et eksempel fra lovforslagets bemærkninger, der ville kunne udløse 12 års fængsel til en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

Videoen med den unge russiske feminist, der hælder blegemiddel på mænd, der “manspreader” i Sankt Peterborgs undergrundstog er tilsyneladende iscenesat fiktion fra Kreml. Det oplyser EUs task force mod russisk propaganda, East Stratcom Task Force.

I en artikel i EU vs Disinfo oplyses det, at mediet, In the Now, der først bragte videoen til torvs er ejet af Russia Today, som er det statsejede russiske medie. Det er i sig selv ikke ny viden, men samtidig hævdes det, at videoen er iscenesat med skuespillere, der har fået penge for at lade sig sjaske til med den flydende væske, som så nok heller ikke er blegemiddel.

Hvorfor skulle russerne bruge resourcer på at påvirke nogens holdninger til manspreading? Fordi at mange vil reagere negativt på videoens metoder og det vil øge modstanden mod feminisme generelt. Eller sagt på anden måde. Videoen eksponerer ekstreme feministiske metoder og fremprovokerer derfor ekstreme antifeministiske reaktioner.

Næsten 50.000 har foreløbigt delt videoen globalt, men gør du det i fremtiden, når det danske lovforslag er vedtaget, vil det formentlig være en klar overtrædelse af paragraf 108 – ikke mindst nu, hvor du er oplyst om videoens sandsynlige ophav.

I bemærkningerne til loven står der, at den ikke vil ramme journalistisk virksomhed. Men for en sikkerheds skyld må du hellere selv google videoen, hvis du vil se den.

Læs: Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Læs resten af artiklen

Original

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Udgivet

den

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, der i øjeblikket er i høring. Lovforslaget er en del af regeringens 11 punkts plan mod udenlandsk indblanding i det kommende folketingsvalg. Planen blev præsenteret den 7. september.

I lovforslaget beskrives en situation, der i sidste ende kan komme til at koste op til 12 års fængsel for en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

I lovforslaget defineres valgkamp som de sidste tre uger op til et folketingsvalg eller de sidste tre måneder op til et valg, hvor valgdatoen har været kendt længe. Det kan være kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafsteminger eller de sidste tre måneder af den fire år lange valgperiode for Folketinget.

I forbindelse med lanceringen af regeringens initiativer mod udenlandsk indblanding i kommende valg, udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (Konservative):

”Med risikoen for påvirkningskampagner står vi over for en trussel mod vores frie demokrati, som vi bliver nødt til at bekæmpe med håndfaste midler. Derfor lancerer vi nu denne handlingsplan, så myndigheder, folkestyret og pressen står bedre rustet, hvis fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger, der har stor betydning for Danmark. Danmarks sikkerhed og tryghed står øverst for mig som justitsminister, og i dag tager vi endnu et skridt for at værne om netop de værdier.”

Bemærkningerne til lovforslaget understreger at fortsættet skal være til stede. Den danske Facebook-bruger kan ikke straffes hvis han/hun i god tro blot deler indhold, som vedkommende er enig i. Men ved man, at man hjælper en udenlandsk efterretningstjeneste, falder hammeren.

Baggrunden for regeringens offensiv mod eventuel udenlandske forsøg på at påvirke folketingsvalget med misinformationer og manipulerede debatter er, at det sket ved en række andre europæiske valg. Og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at det også vil kunne ske i Danmark.

Lovforslaget kan læses her

Læs resten af artiklen

Original

Larsens virale død

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Udgivet

den

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Helt i top ligger BT, der nåede at poste 12 opslag inden midnat fra deres hovedkonto på Facebook samt yderligere fire fra deres underholdningsside. Ialt 16 opslag på cirka 12 timer.

Se nederst, hvordan danskerne fordelte triste og glade emojis til de mange opslag


Det medieopslag, som fik flest interaktioner fra brugerne søndag (overvejende grædende emojis) var fra TV2


Ikke overraskende var de triste emojis i overtal på de mange Facebook-opslag om Kim Larsens død

 

Foto: Rod Clemen/Flickr

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu