Connect with us

Original

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og nu er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley bateler for de skader, de har påført medierne.

Udgivet

den

Skal Facebook og Google betale krigsskadeerstatning til medierne?

Digitaliseringen har kostet medierne dyrt og måske er det på tide at sejrherrerne fra Silicon Valley kompenserer bare en lille smule for de skader, de har påført medierne.

Det mener Emily Bell, der er chef for Tow Center for Digital Journalism at Columbia Journalism School.

I et nyt blogindlæg argumenterer hun for, at de fire – måske fem – store techgiganter (Apple, Google, Facebook, Microsoft, Amazon) hver skal donore en milliard dollars til den skrantende mediebranche.

Om pengene skal brødføde nye medieorganisationer eller etableres som kæmpefonde, der kan uddele legater er en smule uklart. Men når Emily Bell udtaler sig, plejer der at blive lyttet og alene derfor er diskussionen interessant.

For forslaget taler, at særligt Google og Facebook har suget mediernes annonceindtægter til sig og i dag napper godt 60 procent af indtægterne fra det digitale annoncemarked. Penge, som ellers hovedsageligt ville være havnet i mediernes lommer.

Set i det lys, er det vel rimeligt, at især Google og Facebook erstatter bare en lille smule af de skader, de har skabt?

På den anden side får den slags filantropi fra fjenden det også til at løbe koldt ned af ryggen på mange i mediebranchen.

Det gælder blandt andet Stig Ørskov, administrerende direktør i JP/Politiken hus og formand for Danske Medier. Han afviser forslaget med maksimal styrke i et tweet.

Emily Bell bliver formentlig ikke overrasket, hvis hun ser Stig Ørskovs tweet. Ihvertfald afslutter hun sin blog med disse ord:

“Nyhedsorganisationer vil måske hade ideen, eftersom de generelt er mere optagede af at vinde i et ødelagt og skadet marked end at arbejde frem mod en bedre model for journalistikken som helhed”.

Om det er godt eller dårligt for mediebranchen, hvis techgiganterne betaler lidt tilbage, afhænger nok meget af formen, det sker på.

Hvis man forestiller sig, at Facebook etablerede et nyt medie ville det formentlig skade mediemarkedet, da dette ville kunne dominere og optræde markedsforvridende.

Men hvis pengene havner i fonde, som medierne kan søge legater hos, kan det give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til en branche, der under alle omstændigheder er under omstilling og har behov for al den støtte og bidrag, man kan forestille sig.

Google har allerede etableret Google Digital News Initiative, der over seks runder deler 150 millioner euro ud til innovative medieprojekter i Europa. I denne uge var jeg til en informationsaften med Google og hørte blandt andet om Zetland, der i sidste runde modtog 1 million kroner til at udvikle et nyt, spændende kommentarspor.

Hvis Zetland får succes med sit pionerarbejde, er det en værdifuld viden, som kan komme hele branchen – og dermed samfundet og demokratiet – til gode. Så kan det godt være at pengene lugter, men Zetland holder sig for næsen.

I øvrigt er dilemmaet ikke større end mediernes mange andre dilemmaer med især Facebook. Blandt andet poster mange medier jævnligt gode penge direkte ind i Facebooks pengetank ved at booste deres journalistik til at få større udbredelse på det sociale medie.

På bundlinjen er det dog et faktum, at det altid er dem, der betaler, der bestemmer musikken. Og derfor har Stig Ørskov selvfølgelig en pointe, når han skriver: “Next total surrender”.

Men hvad er alternativet? Og hvem har råd til at sige nej tak til støtte?

Hvad tænker du?

Foto: Lisa Risager/Flickr

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu