Connect with us

Kurateret

Internt fremtidspapir fra Berlingske

Tre gange har New York Times delt deres interne fremtidspapirer med offentligheden – nu gør Berlingske det samme.

Udgivet

den

VÆRD AT LÆSE FORDI

Tre gange har New York Times delt deres interne fremtidspapirer med offentligheden – nu gør Berlingske det samme.

HANDLER OM

Den digitale transformation og tillidskrisen mellem medierne og brugerne presser alle medier til at tænke grundigt over deres strategi. Det gælder naturligvis også Berlingske, som til forskel fra resten af landets medier, nu vælger at dele ud af tankerne til en bredere offentlighed.

Papiret fra Berlingske er dog først og fremmest et manifest om, at Berlingske står fast på solide og sobre journalistiske dyder. Til forskel fra New York Times, der er meget detaljerede i deres strategier for hvordan digitaliseringen udfordrer dem, er der kun få tanker at hente i Berlingskes papir om dette væsentlige aspekt.

Men selvom jeg savner konkrete bud og tanker på, hvordan Berlingske håndterer nye platforme, mindre skærme, nye medievaner, nye fortællegreb og formidlingsteknikker, betalt indhold, personaliseret indholdsmix og organisering i en ny digital verden, så er papiret alligevel lækker læsning for os, der først og fremmest er her på grund af kærlighed til journalistikken.

Blandt andet går Berlingske dybt ned i det interessante skisme mellem at være et erklæret borgerligt medie og samtidig undgå at bedrive journalistik med politisk slagside. Det siger sig selv, at det er en vanskelig balancegang, men med Berlingskes fokus på god sproghygiejne og redelig journalistisk orientering, er der gode chancer for at fastholde brugernes opfattelse af Berlingske som et troværdigt og ikke-biased medie.

Særligt er jeg meget enig i, at der er en stærk forbindelse mellem kvalitetsindhold, som udfordrer brugerne og klæder dem på til at forstå omverdenen og den digitale trafik, som er nødvendig – uanset om det er for at leve af annoncer eller som middel til at konvertere læsere til abonnenter.

De fleste mennesker vil gerne forstå dem, de er uenige med. Det lykkes kun, når journalisterne fordomsfrit stiller de rigtige spørgsmål til kilderne og oprigtigt ønsker at forstå på brugernes vegne.

Som jeg læser Berlingskes papir hyldes det princip i Pilestræde. Det kan godt tåles at læses på alle redaktioner.

LÆS HER

b.dk

Foto: Mark Jensen/Flickr

Læs også