Connect with us

Original

Lokaljournalistikken bliver cool – og Facebook hjælper os

2017 bliver lokaljournalistikkens år spår Jydsk Fynske Mediers redaktionelle udviklingschef Gerd Maria May i dette gæsteindlæg.

Udgivet

den

Af Gerd Maria May

Ja, journalistikken er under pres. 2016 har været et år, hvor det ene mediehus afløste det andet med nyheder om sparerunder, prikkerunder og generelle nedskæringer. Samtidig er det i disse år for alvor ved at slå igennem, at der er flere journalister og kommunikationsfolk ansat i kommuner og virksomheder end på de traditionelle medier.

Kort sagt; færre journalister skal lave mere og deres muligheder for at gennemskue, hvad der foregår i private virksomheder såvel som i offentlige institutioner er blevet sværere.

Samtidig har forretningsmodellen baseret på bannere i stigende grad afkrævet redaktionerne klik.

Tilsammen kan den udvikling jo få en til at sidde tilbage og tvivle på, om 2017 overhovedet vil levne plads til det, de fleste af os i sin tid valgte det her fag for, nemlig at skabe gennemsigtighed, afsløre misbrug og generelt klæde folk på til at  deltage i samfundet.

Men heldigvis ser det ikke så sort ud. For selvom forretningsmodellen endnu ikke er blevet vendt til de store overskud, vi kender fra tidligere, og nok aldrig kommer derhen igen, så er der masser at glæde sig over. Vi forbruger journalistik som aldrig før, og især de unges forbrug er stigende.

Og så kunne de store betalingsmedier i både England og i USA melde om stor stigning i antallet at nye abonnenter umiddelbart efter henholdsvis Brexit og valget af Trump.

Og det store fokus på fake news her i slutningen af året peger også i retning af behovet for de etablerede mediehuse.

Så noget af det, vi kan tage med os fra 2016 er, at der både er efterspørgsel på og behov for journalistik derude i 2017.

Lokaljournalistikken bliver cool

Jeg tror 2017 bliver året, hvor lokaljournalistikken for alvor bliver cool. Og Facebook kommer til at hjælpe os.

Det er nemlig i den lokale journalistik, vi kan gøre det, der er brug for og efterspørgsel på.

Det er her, vi kan give danskerne mulighed for at være en del af et fællesskab med de mennesker, de lever deres liv op ad og åbne for, at vi i højere grad kan leve livet sammen i stedet for parallelt.

På Fyens Stiftstidende har vi de sidste tre år investeret i at få erhvervs-PhD Søren Schultz Jørgensen til at afdække, hvad det egentlig er, der er de lokale mediers rolle i dag. Og lidt forenklet er svaret, at vores rolle er skiftet fra at sprede nyheder til at samle mennesker.

Og her er Facebook en glimrende hjælp til at nå ud til ikke bare den del af de lokale samfund, der troligt abonnerer på vores medier, men også ud til dem, der endnu ikke er medlemmer i vores fællesskab.

Som lokalmedie har vi den kæmpe fordel i forhold til de landsdækkende- og nichemedierne, at vi er tilstede derude hvor mennesker lever deres liv, hvor børn går i skole, hvor vi cykler udenom vejarbejdet på vej til jobbet, hvor vores arbejdspladser skærer ned eller udvider alt efter, hvordan den teknologiske eller globale udvikling arter sig.

Den fordel tager vi afsæt i, når vi løfter vores rolle som dem, der tager ansvar for at understøtte lokalsamfundet.

Konkret har vores redaktion i den midtfynske by Ringe oprettet en gruppe på Facebook med titlen; “Hjælp butikslivet i Ringe”, hvor redaktionen poster artikler om det lokale handelsliv og opfordrer til at bakke op om de tiltag, der er i byen, eller de annoncerer de arrangementer, redaktionen selv sætter i gang for at skabe meningsfyldte fællesskaber i lokalsamfundet.

Men selvom lokale medier naturligvis tager afsæt i det nære, betyder det ikke, at lokaljournalistikken er indspist, uambitiøs eller overfladisk.

Det lokale er blot indgangen til den verden, vi beskriver. Når der er lokale problemer er det vores opgave at spejde efter løsninger globalt, at sætte de nære udfordringer i et større perspektiv, så vi som lokalmedier er med til at udvikle vores samfund.

Lykkes vi med det, opfylder vi et behov, der i løbet af 2016 har vist sig i hele den vestlige verden. At både valget af Trump i november og Brexit i juni i den grad kom bag på de etablerede medier understreger, at der er brug for os tættere på de mennekser, vi laver journalistik til. Og det er alt andet lige lettere, når vores børn går i samme skole som dem, vi skriver for, når vi spiller fodbold på det samme hold eller cykler på den samme hullede cykelsti hver dag.

Så skal lokaljournalistikken forankres, kræver det, at udsynet også er globalt.

Blandt andet derfor arrangerer vi i Jysk Fynske medier her i januar vores første internationale konference.

Noda2017 er Nordens største konference for data-journalistik. Det gør vi fordi data-journalistik er en af de vigtigste tendenser inden for journalistik i 2017, og fordi vi tror på partnerskaber og fællesskaber.

For ved at stå sammen med ligesindede, kan vi skabe ressourcerne til at lave det, det hele handler om, nemlig kvalitets journalistik. Journalistik, der med afsæt i det liv, vi lever, sætter samfundet omkring os i perspektiv.

Og selvfølgelig er Facebook også repræsenteret på Noda2017, hvor nogle af de bedste i verden (blandt andre Paul Myers fra BBC) kommer og lærer os at finde historierne, tendenserne og sandheden i data fra Facebook.

For skal vi lave journalistik, der er tæt på det liv, læserne lever, er Facebook også i 2017 det bedste avisbud, vi har. Med Facebook er vi tættere på vores læsere, end vi nogensinde har været før.

Det sociale medie giver os mulighed for at tale direkte med vores læsere mens tingene sker og for at lade vores læsere tale direkte med hinanden via os.

Så når jeg tror på, at 2017 bliver lokaljournalistikken år, sker det ikke uden Facebooks hjælp. Den store globale mediedistributør i tæt samarbejde med den hårdtarbejdende lokaljournalist ude blandt de mennesker, det hele handler om.

Så hermed et optimistisk ønske om et godt Nytår til alle mediefolk derude.

Håber vi ses til Noda2017.

Læs Jan Birkemoses 12 bud for medietendenser, der dominerer 2017Vil du vide hvad der sker i 2017?

Download minibog og bliv tilmeldt Medietrends nyhedsmail

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu