Connect with us

Original

Lokaljournalistikken bliver cool – og Facebook hjælper os

2017 bliver lokaljournalistikkens år spår Jydsk Fynske Mediers redaktionelle udviklingschef Gerd Maria May i dette gæsteindlæg.

Udgivet

den

Af Gerd Maria May

Ja, journalistikken er under pres. 2016 har været et år, hvor det ene mediehus afløste det andet med nyheder om sparerunder, prikkerunder og generelle nedskæringer. Samtidig er det i disse år for alvor ved at slå igennem, at der er flere journalister og kommunikationsfolk ansat i kommuner og virksomheder end på de traditionelle medier.

Kort sagt; færre journalister skal lave mere og deres muligheder for at gennemskue, hvad der foregår i private virksomheder såvel som i offentlige institutioner er blevet sværere.

Samtidig har forretningsmodellen baseret på bannere i stigende grad afkrævet redaktionerne klik.

Tilsammen kan den udvikling jo få en til at sidde tilbage og tvivle på, om 2017 overhovedet vil levne plads til det, de fleste af os i sin tid valgte det her fag for, nemlig at skabe gennemsigtighed, afsløre misbrug og generelt klæde folk på til at  deltage i samfundet.

Men heldigvis ser det ikke så sort ud. For selvom forretningsmodellen endnu ikke er blevet vendt til de store overskud, vi kender fra tidligere, og nok aldrig kommer derhen igen, så er der masser at glæde sig over. Vi forbruger journalistik som aldrig før, og især de unges forbrug er stigende.

Og så kunne de store betalingsmedier i både England og i USA melde om stor stigning i antallet at nye abonnenter umiddelbart efter henholdsvis Brexit og valget af Trump.

Og det store fokus på fake news her i slutningen af året peger også i retning af behovet for de etablerede mediehuse.

Så noget af det, vi kan tage med os fra 2016 er, at der både er efterspørgsel på og behov for journalistik derude i 2017.

Lokaljournalistikken bliver cool

Jeg tror 2017 bliver året, hvor lokaljournalistikken for alvor bliver cool. Og Facebook kommer til at hjælpe os.

Det er nemlig i den lokale journalistik, vi kan gøre det, der er brug for og efterspørgsel på.

Det er her, vi kan give danskerne mulighed for at være en del af et fællesskab med de mennesker, de lever deres liv op ad og åbne for, at vi i højere grad kan leve livet sammen i stedet for parallelt.

På Fyens Stiftstidende har vi de sidste tre år investeret i at få erhvervs-PhD Søren Schultz Jørgensen til at afdække, hvad det egentlig er, der er de lokale mediers rolle i dag. Og lidt forenklet er svaret, at vores rolle er skiftet fra at sprede nyheder til at samle mennesker.

Og her er Facebook en glimrende hjælp til at nå ud til ikke bare den del af de lokale samfund, der troligt abonnerer på vores medier, men også ud til dem, der endnu ikke er medlemmer i vores fællesskab.

Som lokalmedie har vi den kæmpe fordel i forhold til de landsdækkende- og nichemedierne, at vi er tilstede derude hvor mennesker lever deres liv, hvor børn går i skole, hvor vi cykler udenom vejarbejdet på vej til jobbet, hvor vores arbejdspladser skærer ned eller udvider alt efter, hvordan den teknologiske eller globale udvikling arter sig.

Den fordel tager vi afsæt i, når vi løfter vores rolle som dem, der tager ansvar for at understøtte lokalsamfundet.

Konkret har vores redaktion i den midtfynske by Ringe oprettet en gruppe på Facebook med titlen; “Hjælp butikslivet i Ringe”, hvor redaktionen poster artikler om det lokale handelsliv og opfordrer til at bakke op om de tiltag, der er i byen, eller de annoncerer de arrangementer, redaktionen selv sætter i gang for at skabe meningsfyldte fællesskaber i lokalsamfundet.

Men selvom lokale medier naturligvis tager afsæt i det nære, betyder det ikke, at lokaljournalistikken er indspist, uambitiøs eller overfladisk.

Det lokale er blot indgangen til den verden, vi beskriver. Når der er lokale problemer er det vores opgave at spejde efter løsninger globalt, at sætte de nære udfordringer i et større perspektiv, så vi som lokalmedier er med til at udvikle vores samfund.

Lykkes vi med det, opfylder vi et behov, der i løbet af 2016 har vist sig i hele den vestlige verden. At både valget af Trump i november og Brexit i juni i den grad kom bag på de etablerede medier understreger, at der er brug for os tættere på de mennekser, vi laver journalistik til. Og det er alt andet lige lettere, når vores børn går i samme skole som dem, vi skriver for, når vi spiller fodbold på det samme hold eller cykler på den samme hullede cykelsti hver dag.

Så skal lokaljournalistikken forankres, kræver det, at udsynet også er globalt.

Blandt andet derfor arrangerer vi i Jysk Fynske medier her i januar vores første internationale konference.

Noda2017 er Nordens største konference for data-journalistik. Det gør vi fordi data-journalistik er en af de vigtigste tendenser inden for journalistik i 2017, og fordi vi tror på partnerskaber og fællesskaber.

For ved at stå sammen med ligesindede, kan vi skabe ressourcerne til at lave det, det hele handler om, nemlig kvalitets journalistik. Journalistik, der med afsæt i det liv, vi lever, sætter samfundet omkring os i perspektiv.

Og selvfølgelig er Facebook også repræsenteret på Noda2017, hvor nogle af de bedste i verden (blandt andre Paul Myers fra BBC) kommer og lærer os at finde historierne, tendenserne og sandheden i data fra Facebook.

For skal vi lave journalistik, der er tæt på det liv, læserne lever, er Facebook også i 2017 det bedste avisbud, vi har. Med Facebook er vi tættere på vores læsere, end vi nogensinde har været før.

Det sociale medie giver os mulighed for at tale direkte med vores læsere mens tingene sker og for at lade vores læsere tale direkte med hinanden via os.

Så når jeg tror på, at 2017 bliver lokaljournalistikken år, sker det ikke uden Facebooks hjælp. Den store globale mediedistributør i tæt samarbejde med den hårdtarbejdende lokaljournalist ude blandt de mennesker, det hele handler om.

Så hermed et optimistisk ønske om et godt Nytår til alle mediefolk derude.

Håber vi ses til Noda2017.

Læs Jan Birkemoses 12 bud for medietendenser, der dominerer 2017Vil du vide hvad der sker i 2017?

Download minibog og bliv tilmeldt Medietrends nyhedsmail

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu