Connect with us

Original

Lokaljournalistikken bliver cool – og Facebook hjælper os

2017 bliver lokaljournalistikkens år spår Jydsk Fynske Mediers redaktionelle udviklingschef Gerd Maria May i dette gæsteindlæg.

Udgivet

den

Af Gerd Maria May

Ja, journalistikken er under pres. 2016 har været et år, hvor det ene mediehus afløste det andet med nyheder om sparerunder, prikkerunder og generelle nedskæringer. Samtidig er det i disse år for alvor ved at slå igennem, at der er flere journalister og kommunikationsfolk ansat i kommuner og virksomheder end på de traditionelle medier.

Kort sagt; færre journalister skal lave mere og deres muligheder for at gennemskue, hvad der foregår i private virksomheder såvel som i offentlige institutioner er blevet sværere.

Samtidig har forretningsmodellen baseret på bannere i stigende grad afkrævet redaktionerne klik.

Tilsammen kan den udvikling jo få en til at sidde tilbage og tvivle på, om 2017 overhovedet vil levne plads til det, de fleste af os i sin tid valgte det her fag for, nemlig at skabe gennemsigtighed, afsløre misbrug og generelt klæde folk på til at  deltage i samfundet.

Men heldigvis ser det ikke så sort ud. For selvom forretningsmodellen endnu ikke er blevet vendt til de store overskud, vi kender fra tidligere, og nok aldrig kommer derhen igen, så er der masser at glæde sig over. Vi forbruger journalistik som aldrig før, og især de unges forbrug er stigende.

Og så kunne de store betalingsmedier i både England og i USA melde om stor stigning i antallet at nye abonnenter umiddelbart efter henholdsvis Brexit og valget af Trump.

Og det store fokus på fake news her i slutningen af året peger også i retning af behovet for de etablerede mediehuse.

Så noget af det, vi kan tage med os fra 2016 er, at der både er efterspørgsel på og behov for journalistik derude i 2017.

Lokaljournalistikken bliver cool

Jeg tror 2017 bliver året, hvor lokaljournalistikken for alvor bliver cool. Og Facebook kommer til at hjælpe os.

Det er nemlig i den lokale journalistik, vi kan gøre det, der er brug for og efterspørgsel på.

Det er her, vi kan give danskerne mulighed for at være en del af et fællesskab med de mennesker, de lever deres liv op ad og åbne for, at vi i højere grad kan leve livet sammen i stedet for parallelt.

På Fyens Stiftstidende har vi de sidste tre år investeret i at få erhvervs-PhD Søren Schultz Jørgensen til at afdække, hvad det egentlig er, der er de lokale mediers rolle i dag. Og lidt forenklet er svaret, at vores rolle er skiftet fra at sprede nyheder til at samle mennesker.

Og her er Facebook en glimrende hjælp til at nå ud til ikke bare den del af de lokale samfund, der troligt abonnerer på vores medier, men også ud til dem, der endnu ikke er medlemmer i vores fællesskab.

Som lokalmedie har vi den kæmpe fordel i forhold til de landsdækkende- og nichemedierne, at vi er tilstede derude hvor mennesker lever deres liv, hvor børn går i skole, hvor vi cykler udenom vejarbejdet på vej til jobbet, hvor vores arbejdspladser skærer ned eller udvider alt efter, hvordan den teknologiske eller globale udvikling arter sig.

Den fordel tager vi afsæt i, når vi løfter vores rolle som dem, der tager ansvar for at understøtte lokalsamfundet.

Konkret har vores redaktion i den midtfynske by Ringe oprettet en gruppe på Facebook med titlen; “Hjælp butikslivet i Ringe”, hvor redaktionen poster artikler om det lokale handelsliv og opfordrer til at bakke op om de tiltag, der er i byen, eller de annoncerer de arrangementer, redaktionen selv sætter i gang for at skabe meningsfyldte fællesskaber i lokalsamfundet.

Men selvom lokale medier naturligvis tager afsæt i det nære, betyder det ikke, at lokaljournalistikken er indspist, uambitiøs eller overfladisk.

Det lokale er blot indgangen til den verden, vi beskriver. Når der er lokale problemer er det vores opgave at spejde efter løsninger globalt, at sætte de nære udfordringer i et større perspektiv, så vi som lokalmedier er med til at udvikle vores samfund.

Lykkes vi med det, opfylder vi et behov, der i løbet af 2016 har vist sig i hele den vestlige verden. At både valget af Trump i november og Brexit i juni i den grad kom bag på de etablerede medier understreger, at der er brug for os tættere på de mennekser, vi laver journalistik til. Og det er alt andet lige lettere, når vores børn går i samme skole som dem, vi skriver for, når vi spiller fodbold på det samme hold eller cykler på den samme hullede cykelsti hver dag.

Så skal lokaljournalistikken forankres, kræver det, at udsynet også er globalt.

Blandt andet derfor arrangerer vi i Jysk Fynske medier her i januar vores første internationale konference.

Noda2017 er Nordens største konference for data-journalistik. Det gør vi fordi data-journalistik er en af de vigtigste tendenser inden for journalistik i 2017, og fordi vi tror på partnerskaber og fællesskaber.

For ved at stå sammen med ligesindede, kan vi skabe ressourcerne til at lave det, det hele handler om, nemlig kvalitets journalistik. Journalistik, der med afsæt i det liv, vi lever, sætter samfundet omkring os i perspektiv.

Og selvfølgelig er Facebook også repræsenteret på Noda2017, hvor nogle af de bedste i verden (blandt andre Paul Myers fra BBC) kommer og lærer os at finde historierne, tendenserne og sandheden i data fra Facebook.

For skal vi lave journalistik, der er tæt på det liv, læserne lever, er Facebook også i 2017 det bedste avisbud, vi har. Med Facebook er vi tættere på vores læsere, end vi nogensinde har været før.

Det sociale medie giver os mulighed for at tale direkte med vores læsere mens tingene sker og for at lade vores læsere tale direkte med hinanden via os.

Så når jeg tror på, at 2017 bliver lokaljournalistikken år, sker det ikke uden Facebooks hjælp. Den store globale mediedistributør i tæt samarbejde med den hårdtarbejdende lokaljournalist ude blandt de mennesker, det hele handler om.

Så hermed et optimistisk ønske om et godt Nytår til alle mediefolk derude.

Håber vi ses til Noda2017.

Læs Jan Birkemoses 12 bud for medietendenser, der dominerer 2017Vil du vide hvad der sker i 2017?

Download minibog og bliv tilmeldt Medietrends nyhedsmail

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu