Connect with us

Original

Danske medier er ikke vilde med embeds fra SoMe

De sociale medier påvirker oftere indholdet i udenlandske medier end i danske. Twitter er det mest almindelige sociale medier i de største, digitale medier

Udgivet

den

Danske medier er ikke vilde med embeds fra SoMe

Metroexpress har Danmarksrekord i at embedde opslag fra sociale medier i deres artikler. Men selv om det sker i 12 procent af alt der publiceres på mx.dk er det langt mindre end i udlandet.

Det viser en omfattende analyse, som det britiske dataanalysefirma SAM har udført for Medietrends.dk.

I alt 264.664 artikelsider fra de 12 største, digitale medier i Danmark er blevet endevendt efter embeddede SoMe-opslag og i gennemsnit optræder de kun i tre procent af artiklerne.

Det er langt færre end i britiske og nordamerikanske medier, hvor SAM har gennemført en tilsvarende analyse. Her var der SoMe-opslag i hele 23 procent af artiklerne.

(Hvis du er på mobil læses artiklen bedst, hvis mobilen er vandret – pga grafikkerne)

Danske medier er især glade for at embedde opslag fra Twitter og Youtube. Særligt TV2 er glade for Tweets.

Men sammenligner man med de udenlandske medier, er Twitter markant lavere i Danmark. Det kunne derfor være en nærliggende antagelse, at der er en sammenhæng mellem Twitters relative smalle udbredelse i Danmark og det faktum, at danske medier embedder mindre.

Men jeg ikke sikker på, at det hænger sådan sammen. For selvom Twitter i Danmark er et smalt socialt medie, der især hjemsøges af politikere, sportsfolk og mediemennesker, er der vel trods alt tweets nok til alle. Og selvom samtlige danskere danskere begyndte at tweete ville medierne vel alligevel ikke embedde dem.

Forskellen skyldes derfor nok bare en manglende tradition. Og hvis det er tilfældet tør jeg godt spå, at vi vil komme til at se en større udbredelse af artikler med embeddede SoMe-opslag i fremtiden. Man har jo trods alt før set internationale medietendenser brede sig til Danmark.


Som det kan ses af de to grafikker er der også stor forskel på brugen af Facebook-embeds. I udlandet bliver der kun indlejret Facebook-opslag i 1 procent af de artikler, der har embeds (23 procent), hvor i mod danske medier gør det i 13 procent.

Hvis man korrigerer for, at andelen af danske artikler med embeds er lavere, er andelen af Facebook-embeds alligevel lidt større i Danmark. Men ikke voldsomt.

Til gengæld er det værd at pointere, at Facebook-embeds er ret farlige at bruge i sin journalistik, da de kan redigeres. Det vil sige, at vinklen eller dokumentation i artiklen kan komme på glatis, hvis brugeren, der har lavet Facebook-opslaget, ændrer det.

Det er måske derfor en bedre ide at screendumpe opsigtsvækkende Facebook-opslag istedet for at embedde dem.

Et helt andet perspektiv på disse data er, at de inddirekte siger noget om, hvor meget de sociale medier påvirker indholdet i de traditionelle medier. Man placerer jo ikke et SoMe-opslag i en artikel, hvis ikke det har en betydning for vinklen på artiklen.
Foto: Nan Palmero/Flickr

Data er venligst analyseret af SAM

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu