Connect with us

Original

Danske medier er ikke vilde med embeds fra SoMe

De sociale medier påvirker oftere indholdet i udenlandske medier end i danske. Twitter er det mest almindelige sociale medier i de største, digitale medier

Udgivet

den

Danske medier er ikke vilde med embeds fra SoMe

Metroexpress har Danmarksrekord i at embedde opslag fra sociale medier i deres artikler. Men selv om det sker i 12 procent af alt der publiceres på mx.dk er det langt mindre end i udlandet.

Det viser en omfattende analyse, som det britiske dataanalysefirma SAM har udført for Medietrends.dk.

I alt 264.664 artikelsider fra de 12 største, digitale medier i Danmark er blevet endevendt efter embeddede SoMe-opslag og i gennemsnit optræder de kun i tre procent af artiklerne.

Det er langt færre end i britiske og nordamerikanske medier, hvor SAM har gennemført en tilsvarende analyse. Her var der SoMe-opslag i hele 23 procent af artiklerne.

(Hvis du er på mobil læses artiklen bedst, hvis mobilen er vandret – pga grafikkerne)

Danske medier er især glade for at embedde opslag fra Twitter og Youtube. Særligt TV2 er glade for Tweets.

Men sammenligner man med de udenlandske medier, er Twitter markant lavere i Danmark. Det kunne derfor være en nærliggende antagelse, at der er en sammenhæng mellem Twitters relative smalle udbredelse i Danmark og det faktum, at danske medier embedder mindre.

Men jeg ikke sikker på, at det hænger sådan sammen. For selvom Twitter i Danmark er et smalt socialt medie, der især hjemsøges af politikere, sportsfolk og mediemennesker, er der vel trods alt tweets nok til alle. Og selvom samtlige danskere danskere begyndte at tweete ville medierne vel alligevel ikke embedde dem.

Forskellen skyldes derfor nok bare en manglende tradition. Og hvis det er tilfældet tør jeg godt spå, at vi vil komme til at se en større udbredelse af artikler med embeddede SoMe-opslag i fremtiden. Man har jo trods alt før set internationale medietendenser brede sig til Danmark.


Som det kan ses af de to grafikker er der også stor forskel på brugen af Facebook-embeds. I udlandet bliver der kun indlejret Facebook-opslag i 1 procent af de artikler, der har embeds (23 procent), hvor i mod danske medier gør det i 13 procent.

Hvis man korrigerer for, at andelen af danske artikler med embeds er lavere, er andelen af Facebook-embeds alligevel lidt større i Danmark. Men ikke voldsomt.

Til gengæld er det værd at pointere, at Facebook-embeds er ret farlige at bruge i sin journalistik, da de kan redigeres. Det vil sige, at vinklen eller dokumentation i artiklen kan komme på glatis, hvis brugeren, der har lavet Facebook-opslaget, ændrer det.

Det er måske derfor en bedre ide at screendumpe opsigtsvækkende Facebook-opslag istedet for at embedde dem.

Et helt andet perspektiv på disse data er, at de inddirekte siger noget om, hvor meget de sociale medier påvirker indholdet i de traditionelle medier. Man placerer jo ikke et SoMe-opslag i en artikel, hvis ikke det har en betydning for vinklen på artiklen.
Foto: Nan Palmero/Flickr

Data er venligst analyseret af SAM

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu