Papiraviser er da ikke bedst til kontekst og overblik

Når man rammer langt ved siden af målskiven, kan man jo altid håbe, at målskiven på et tidspunkt flytter sig, så man rammer plet.

Det må være det mest præcise billede af Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsens forståelse af digital journalistik. Lige nu rammer hun fuldstændig ved siden af. Men på et tidspunkt i ikke fjern fremtid, kan hun risikere at få ret.

Det handler om lidt af en evergreen. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt papiraviser er bedre til at levere overblik end netmedier. Anne Knudsen tilhører den skole, der holder fast i, at papir er bedre end skærm. Her er hendes forklaring til Mediawatch (betalingsartikel) på, at nogle papiraviser – heriblandt hendes egen – har genvundet nogle tabte læsere.

”Kontekst og overblik kan man nærmest ikke lave på nettet. Af tekniske grunde er det lige som at blive ekspederet ned ad en vandrutsjebane (at læse på nettet, red.); man ser kun det, der lige bliver lagt foran en. Man kan ikke se omgivelserne, det vil sige konteksten, og det er det, der giver overblik. Vil man have det, er man nødt til at have et andet medie.”

Uanset, hvordan jeg prøver at forstå Anne Knudsens vurdering, når jeg frem til, at hun tager fejl. I hvert fald lige nu. At hun så har gode chancer – desværre – for at få ret, kommer jeg tilbage til senere.

Der er to måder at forstå kontekst på. Dels er der det overblik, som en stor avisside med mange forskelligartede artikler kan give, og dels er der den mere konkrete kontekst, der giver perspektiv og baggrund til den enkelte artikel. Begge dele er positive og jeg tror, at både Anne Knudsen, jeg og langt de fleste journalister og mediebrugere er enige om, at det er nogle af grundkomponenterne i god journalistik og orientering.

Men det er et fejlsyn at hævde – eller måske ligefrem tro – at en papiravis er bedre til det end et netmedie.

Hvis vi kigger på den første udlægning af kontekst, altså den med, hvor mange forskellige artikler og elementer, der kan være på en avisside eller netside, så er der ganske enkelt ingen forskel, så længe brugerne er på computerskærme – og det er godt hver tredje digitale læser af de største danske dagblade.

En netside kan have mindst lige så mange elementer, som en avisside. Det er selvfølgelig en fordel, når det hurtige nyhedsoverblik skal dannes, men ellers spænder det vel lidt ben for den grundige fordybelse, som for eksempel Weekendavisen hylder.

Så jeg tænker, at det især er den form for kontekst, som forædler den enkelte historie, som Anne Knudsen ikke mener, at man kan få hos digitale medier. Men det er jo rystende forkert.

Flad avisjournalistik

En avisartikel er ”flad” og giver absolut intet mere, end det, som umiddelbart kan ses med det blotte øje. Man kan ikke klikke på faktuelle oplysninger og blive klogere på deres oprindelse, man kan ikke klikke på udsagn og se, i hvilken sammenhæng, de er blevet fremsat og har journalisten bidraget med en grafik, kan man ikke klikke og få detaljerede oplysninger frem.

På en avisside, er der typisk også kun plads til et enkelt foto. På en netside kan der være lige så mange som man har lyst til. Eller hvad med en video eller måske ligefrem en 360 graders video – hvordan ligger det med det i papiravisen?

Den digitale journalistik byder på så uendelige mange muligheder for individuel fordybelse, at det er svært at forstå, at en fremtrædende chefredaktør kan overse det.

Jeg elsker at læse politiske analyser digitalt. Ikke fordi jeg har noget imod papir og tryksværte, men fordi jeg sætter pris på selv at gå på opdagelse i det interaktive politiske index. Det er også sjældent, at jeg læser en digital baggrundsartikel uden at jeg lader mig lokke til at udforske de indlagte links.

Og jeg elsker især, når medier leverer det, jeg kalder ”gør-det-selv-artikler”. Det betyder ikke, at jeg selv skal ringe til kilderne, men at jeg for eksempel kan vælge om jeg vil have kommentar fra det ene eller andet politiske parti – eller dem alle. (mest set hos TV2.dk)

Og sker det, at der er en fejl, kan jeg som digital læser forvente, at den rettes omgående. På en papiravis kommer jeg formentlig aldrig til at se rettelsen – uanset om den kommer dagen eller ugen efter.

Når jeg kigger på Weekendavisens ellers noget defensive hjemmeside, slår det mig, at de har lavet en oversigt over alle de artikler, de har skrevet i Penkowa-sagen. Er det ikke bedre ”kontekst og overblik” end de kan levere på papir?

Læs også Den digitale forståelse frøs fast

Rettidig omhu

Weekendavisen er relativt set en succes, og jeg forstår udmærket, at Anne Knudsen værner om papirudgaven, som på mange måder giver rigtig god mening for avisens målgruppe. Men gode tider bør jo bruges offensivt til udvikling og hvorfor skulle Weekendavisens målgruppe være den eneste, der ikke er til at digital kvalitetsjournalistik?

Ude i den store verden er der masser af eksempler på digitale kvalitetsmedier, som formentlig også ville appellere til Weekendavisens læsere og Zetland taler jo åbent om, at Weekendavisen er blandt deres forbilleder.

Så længe Weekendavisen holder fast i et verdensbillede af at digital journalistik per definition er smådumt og uden kontekst, er sandsynligheden for, at en konkurrent på et tidspunkt snupper læserne større end at Weekendavisen selv skulle få held til at konvertere dem til digitale kunder.

Weekendavisen udviser ikke rettidig omhu ved i 2016 at leve i en forestilling om at der kun findes en rigtig platform. Uden at gå i dybden med innovation af Weekendavisen kunne man vel hurtigt ideudvikle på podcast, nyhedsbreve og lækkert udstyrede artikler, der udnytter de digitale muligheder til at fremhæve Weekendavisens publicistiske idealer.

Nu var det Anne Knudsen, som kom i centrum, men det sker udelukkende fordi jeg igen og igen møder den tankegang hos journalister og redaktører, der har papir i blodet. Men den er hamrende forkert og den bliver ikke mere rigtig af, at I ville ønske den var sand. Beklager, men sådan er det altså.

Anne Knudsen får ret

Når jeg alligevel vurderer, at Anne Knudsen kan ende med at få ret, skyldes det, at vi i øjeblikket oplever en voldsom udvikling af digital trafik, der søger over på mobiltelefonerne. De små skærme – som dog bliver større og større – har nogle oplagte fysiske udfordringer i forhold til overblik. Men desværre også i forhold til fastholdelse og fordybelse.

Blandt andet viser amerikanske data, at digitale læsere besøger tre gange så mange andre sider på et medie, når de kommer fra en computerskærm som fra en mobiltelefon.

Det betyder altså, at tendensen går imod et mere fragmenteret forhold mellem læserne og brugerne og det er selvfølgelig ikke et forhold, der bidrager til bedre kontekst og overblik.

Men det er generelle tal, som i høj grad påvirkes af branchens lettere kalorier – for eksempel Buzzfeed. Så selvom jeg tænker, at denne tendens taler for, at Anne Knudsen generelt kan få ret i at de digitale platforme er dårligere til kontekst, så betyder det bestemt ikke, at medier, der insisterer på kontekst, overblik, fordybelse og perspektiv ikke kan gennemføre det digitalt og mobilt.

Men det kræver naturligvis, at man ser mulighederne i den digitale transformation og er villig til at investere i dem.

Foto. Hans Splinter/Flickr.com