Connect with us

Original

Ad blockere styrker medierne – eller dræber dem

Det er ikke sikkert, at kampen mod ad blockere betyder død og ødelæggelse. Nogle medier vil overvinde udfordringen og stå styrket tilbage.

Udgivet

den

Ad blockere styrker medierne - eller dræber dem

Denne artikel har været publiceret først i Nordicom.

Af Jan Birkemose

Hvis ikke ad blockerne slår netmedierne ihjel, gør de dem stærkere. Sådan kan en let omskrivning af et berømt Nietzsche-citat vise sig at komme til at give mening for de digitale medier, der de senere år er blevet voldsomt udfordret af et stigende brug af ad blockere.

Ad blockerne forhindrer annoncer i at blive vist på brugernes skærme og dermed smuldrer de annoncefinansierede netmediers indtægtsgrundlag. Men selvom alle netmedier enstemmigt taler om kæmpe udfordringer for økonomien, kan der midt i ad blocker-krisen udkrystalisere sig en alternativ fremtid, der finder sit udgangspunkt i årsagerne til at brugerne anvender ad blockerne – nemlig en enorm træthed af aggressive og dominerende annoncer, der både forstyrrer brugeroplevelsen og gør loadetiden langsommere.

Men først en status på selve ad blocker problemet. I virkeligheden har ad blocker teknologien eksisteret i næsten lige så mange år, som netmedierne har tjent penge på bannerannoncer. Men i de senere år er ad blocker-værktøjerne blevet udviklet, så det ikke kun er de teknisk stærke brugere, der i stand til at downloade dem og anvende dem.

I dag kan stort set enhver mediebruger finde ud af at filtrere annoncerne væk, og det har fået jorden til at brænde under netmedierne. Firmaet Pagefair og softwaregiganten Adobe offentliggjorde i 2015 en undersøgelse, der viste, at der globalt er installeret ikke færre end 198 millioner aktive ad-blockere.

Det er en stigning på 41 procent i forhold til 2014, og ifølge undersøgelsen vil ad-blockere globalt set betyde tabte annonceindtægter på i alt 22 milliarder dollars i 2015. Det er dog ikke kun medier, der rammes af det tab.

Ifølge undersøgelsen er der typisk installeret ad blockere på mellem hver fjerde og femte skærm i de nordiske lande.

20 procent ad blocker koster 20 procent indtjening

I forbindelse med denne artikel, har jeg kontaktet flere af Nordens største netmedier, men kun norske netmedier har ønsket at oplyse, hvor stor deres ad blocker udfordring er. To af Norges største netmedier angiver, at henholdsvis 13 og 20 procent af deres brugere har ad blockere på deres computere.

Et faktum, som et af medierne oplyser er direkte proportionalt med et tilsvarende indtægtsfald.

Siden Pagefairs undersøgelse er det desuden blevet muligt at installere ad blockere på iphone og tablet, hvilket kun har gjort mediernes trængsler endnu større. Undersøgelsens dystre tal er desuden også blevet bestyrket af Reuters Institute , der oplyser, at 39 procent i Storbritannien og 47 procent i USA regelmæssigt anvender ad blockere på deres skærme.

Senest har Danmarks Radio udgivet en undersøgelse , der dokumenterer, at 31 procent af danskerne blokerer for annoncer på desk top.

De famøse ad blockere bliver også fremhævet som en af de bærende forklaringer på, at det engelske nyhedsflagskib The Guardian kommer ud af 2015 med et minus på 50 millioner pund .

Udfordringen er derfor veldokumenteret og indiskutabel.

Mediernes strategier

Men spørgsmålet er om ad blocker problemet er uovervindeligt for hele branchen eller om det groft sagt kun vil tage livet af de svageste og måske mest innovationsresistente netmedier. På nuværende tidspunkt kan spørgsmålet ikke besvares entydigt og status er, at en lang række medier forsøger at imødegå udfordringerne med forskellige tiltag.

Samtidig vokser en metatrend, der imødekommer brugernes træthed af annoncer, frem i mange hjørner af branchen.

De hyppigst sete modsvar til ad blockerne er:

    • Mediet svarer igen med en popup-besked, hvor de venligt gør brugerne opmærksom på, at annoncerne betaler for indholdet, og brugerne opfordres derfor til at slå ad blocker-værktøjet fra. Ifølge flere af de medier, der anvender denne metode, er brugerne positive og relativt tilbøjelige til at fjerne ad blockeren. Der er så vidt vides ikke offentliggjort data på disse erfaringer.
    • Mediet blokerer brugere med ad blockere og forhindrer dem i at se det gratis indhold. Brugerne kan så vælge at fjerne deres ad blockere eller betale for at få adgang til indholdet uden annoncer. Tyske Bild og danske dagens.dk er blandt de medier, der valgt denne fremgangsmetode. Og tilsyneladende med stor succes. Bild oplyser , at cirka 2/3 vælger at slå ad blockerne fra og Dagens.dk oplyser, at deres besøgstrafik ikke er faldet. Dagens.dk vil dog ikke oplyse om det skyldes, at brugerne betaler eller slår ad blockerne fra.

  • En kritik af denne strategi er, at det kan være farligt at smide brugere væk uden at analysere på, hvem de er. Er det ”almindelige” brugere, kan det måske forsvares, men er det brugere, der er meget aktive på sociale medier og derfor ville dele indholdet, kan det været et kostbart tab af trafik.
  • Mediet tvinger annoncer på trods brugernes ad blockere. Det kan lade sig gøre ved hjælp af avanceret anti-ad blocker-software og er blandt andet blevet testet på Schibsteds medier. Hvordan erfaringerne har været, har Schibsted endnu ikke meldt noget ud om.
  • Mediet/annoncørerne forsøger – mod betaling – at blive ”hvidlistet” af ad blocker-firmaerne. Metoden opfattes generelt som tæt på afpresning, og jeg ikke stødt på positive erfaringer. Dermed ikke sagt, at de ikke findes.
Mange aner ikke om de er truet

Mens mange medier således tager fat om udfordringen, er der dog også stor del medier, der måske nok har konstateret faldende annonceindtægter, men som ikke for alvor har analyseret på problemstillingen.

Således viste en undersøgelse i december 2015 blandt amerikanske udgivere, at færre end 17 procent af de adspurgte udgivere bekræftede, at de kunne registrere om brugerne brugte ad blockere eller ej.

Hele 45 procent vidste ikke om deres it-folk kunne registrere ad blockere.

Den nonchalante indstilling til den bærende forretningsmodel hænger måske sammen med en fremherskende tanke om, at medierne deler skæbnefællesskab med annoncørerne, der forfærdelig gerne vil anvende deres annoncepenge på de digitale medier. Rationalet er, at annonceomsætningen på de digitale medier er steget konstant i 20 år, så hvorfor skulle den lyst pludselig forsvinde?

Ergo er det ikke indtægtskilden, der er problemet – det er blot metoden, der skal udvikles på.

Native content stiger

Så når annoncørerne ikke kan komme af med pengene på bannerannoncer, fordi en stor del af dem blokeres, virker det logisk, at markedet for betalt indhold – branded content/native content – i stedet vil stige. Dette marked har i flere år været i kraftig stigning i USA og indenfor det seneste år har flere nordiske mediehuse også kastet sig ud i eventyret.

Branded eller native content er kort fortalt indhold, som minder om mediets eget indhold, men som er sponsoreret af en annoncør, og som er med til at forbedre synet på annoncøren. Men indholdet må ikke være ukritisk anprisning af annoncøren, som man kender det fra advertorials. Indholdet skal være sagligt og have samme kvalitet, som det redaktionelle indhold.

Pointen i forhold til ad blockere er, at det betalte indhold ikke kan blokeres, da det teknisk set optræder, som almindeligt indhold. Alt peger derfor på, at vi den kommende tid vil opleve mere og mere betalt indhold i de nordiske netmedier og de kommercielle afdelinger, vil kunne glæde sig over, at dette vil kunne kompensere for en del af de tabte annonceindtægter.

Kun delvist skæbnefællesskab med annoncører

Men præmissen om, at medierne og annoncørerne deler skæbne og at medierne derfor i udpræget grad kan forvente, at annoncørerne er fleksible og åbne overfor alternativ markedsføring i medierne, er kun delvist sand. For selvom annonce-pengestrømmen til den digitale verden er steget uafbrudt i to årtier, så er det ikke sikkert, at det fortsat vil komme medierne til gode.

For annoncørerne har faktisk alternative markeder, som også er under konstant udvikling. Det drejer sig blandt andet om nærmest gammeldags markedsføring i fysiske butikker, som nogle mener er på vej til en renæssance, og i det hele taget en spredning af markedsføringspengene fordi forbrugerne og markederne konstant polariseres og derfor ikke kan rammes med brede kampagner, som ellers er massemediernes bedste chance for en bid af kagen.

Ny diskurs på brugernes side

Ud over panik, har ad blockerne også kickstartet en stor selvransagelse i både mediebranchen og blandt annoncørerne. For når mediebrugerne og kunderne er så tilbøjelige til at installere blokeringsværktøjerne, er det jo en reaktion mod en udvikling, hvor der ikke alene er kommet flere og flere bannerannoncer, men også at de konstant er blevet mere og mere aggressive – med popupbannere, take-overs og selvafspillende videoreklamer, som de mest forhadte.

I Reuters undersøgelse anfører 31 procent af amerikanerne, at bannerannoncer kan være så forstyrrende, at de undgår at besøge sites, hvor problemet er stort.

En gryende diskurs er derfor, at medierne skal lytte (er tvunget) til brugernes protest og radikalt ændre deres fokus fra, at brugere er nogle, der sælges til annoncørerne og frem til en stærkere bevidsthed om, at brugerne er kunder, der skal have den allerbedste brugeroplevelse – det vil sige sublimt indhold og ingen forstyrrende annoncer.

Det er en strategi, som kan spille fint sammen med flere andre tendenser i medieverdenen. Blandt andet mere personificeret kommunikation, crowdfunding og native annoncering, der er relevant for brugerne og qua sin kvalitet bliver accepteret af brugerne.

Ad blockerne kan derfor vise sig, at blive det disruptive enzym, som både forandrer medieverdenen og annoncemarkedet. Nogle medier vil ikke kunne håndtere omstillingen, nye vil dukke op og stærke og modige mediespillere vil tilpasse sig de nye spilleregler. Men mediemarkedet, forretningsmodellerne og publicismen kan blive radikalt forandret.

Artiklen blev færdigskrevet i januar. Men på grund af lang produktionstid hos Nordicom er den først udkommet nu.

Foto: Fernando Garcia/Flickr

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Original

Den Korte Radioavis skal leve af fonde og legater

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun skifter licensmidlerne ud med fonde og legater, nu hvor de sender fra Den2Radio

Udgivet

den

(opdatering den 21. september 2018. Den Korte Radioavis er tilbage på Radio24Syv og formentlig var det hele et mediestunt fra Radio24Syvs side)

Satireprogrammet Den Korte Radioavis, med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen, skifter fra Radio 24Syv til netradiostationen Den2radio og skal fremover leve af legater og fonde istedet for licensmidler.

Økonomien bag Den2radio er, at hvert enkelt program skal finde sine egne midler og stationens midler, der også stammer fra fonde og legater, kun dækker basale udgifter som husleje og strøm. Det oplyser stationens daglige leder Jytte Nordholt.

“Det er det enkelte program, der selv skal skaffe sin økonomi og hvis ikke man kan det, så bliver det con amore,” siger Jytte Nordholt.

Rasmus Bruun fra Den Korte Radioavis, der nu skifter navn til Den2Radioavis, bekræfter via Messenger, at holdet bag udsendelsen skal finansieres ved hjælp af fonde og legater. Han har dog ikke ønsket at uddybe om de allerede har aftaler eller om de starter fra scratch.

Han tilføjer, at alle kan støtte Den2radio og selvom pengene ikke går til produktion af satireprogrammet, så er “kaffen ihvertfald betalt”. (lidt senere tilføjelse: ..og julefrokosten)

I det første program, der blev sendt mandag på den2radio, storpraler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm med at pengene vil vælte ned over programmet fra blandt andet Augustinusfonden. Men det er formentlig et faktum, der, ihvertfald indtil videre, er hentet på satirehylden.

Hør programmet her

Den2Radioavis vil formentlig også have gode muligheder for crowdfunding og mikrodonationer.

Satireprogrammet vil sende dagligt, ligesom da det blev lanceret i 2015 på Radio24Syv.

Skiftet til Den2radio blev markeret med dette diskrete tweet fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu