Jan Birkemose

Jan April 2016Chefredaktør Medietrends.dk

Jeg er journalist, redaktør, iværksætter og analytiker med stor erfaring i digital udvikling, digitalt indhold og dagsordensættende journalistik.

Tidligere har jeg været chefredaktør for Ugebrevet A4 og direktør i selskabet Avisen.dk ApS. og før det en fortid som undersøgende journalist på Ekstra Bladet.

Lige nu er jeg iværksætter og stifter af Medietrends.dk og det engelsksprogede, digitale medie/journalistiske eksperiment factocean.com. Desværre er factocean i øjeblikket lagt ned af russiske hackere, så spild ikke tid på det.

Som medieanalytiker løser jeg konsulentopgaver og undervisning/oplæg for medier og virksomheder – sig til, hvis jeg kan hjælpe med noget.

Jeg er også en erfaren foredragsholder. I øjeblikket taler jeg især om fake news, chatbots og nye medietendenser. Se min foredragsside her

I efteråret 2016 gennemførte jeg, som årets modtager af Fyens Stiftstidendes fellowship, en stor analyse af, hvad der sker, når medierne udgiver indhold direkte på de sociale medier. Altså ikke noget med at bruge Facebook som udstillingsvindue og så linke kunderne hjem til hjemmesiden. Nej, indholdet kan læses og ses uden at forlade det sociale medie.

Fænomenet kaldes distribueret indhold. Hvis du vil vide mere om projektet, som gennemførtes på Syddansk Universitet, kan du besøge projektets hjemmeside offsite.media.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Twitter og Linkedin

Du kan også maile eller ringe/sms +45 23 38 42 10

Jeg optræder ofte i andre medier – se de seneste artikler, radio- og tv-indslag her