Fagbladet 3F søger digital medieredigerende

JOBANNONCE

Til 3F’s medie-sekretariat søger vi en digital medieredigerende. Det er dig, der skal gøre os endnu mere digitale. Og være med til at løfte os ind i en verden, hvor SoMe, digitale fortællinger, video og Snapchat er i højsædet.

Det er vigtigt, at du kan motivere og hjælpe dine kommende kolleger med alt det nye. Samtidig med at du kan se Fagbladet 3F’s historier i samspil med den øvrige organisation. Derudover bliver det din rolle at sparre med kollegerne om historierne til de forskellige platforme.

Vi er hamrende ambitiøse i alt, hvad vi laver, går efter at vinde priser, nå ud til mange læsere og lave de historier, som andre medier ikke kan.

Du bliver en del af det redaktionelle udviklingsteam, som i tæt samarbejde med dine kolleger kan skabe nye veje for formidlingen af arbejdsmarkedsstof og 3F’s kerneydelser.

I den perfekte verden kan du:
  • være med til at lede en digital udvikling
  • filme og redigere digitale videoplatforme
  • begå dig i en politisk organisation
  • bidrage med erfaring med digitale fortællinger
  • udtænke interaktiv grafik
  • tilpasse indhold til social media herunder bl.a.: Instagram, Facebook, YouTube og Snapchat
  • være nysgerrig på – og eksperimenterende med – nye digitale formater og platforme.
Til gengæld tilbyder vi:
  • et sted hvor der er plads til at bruge tid på historierne
  • nogle af landets dygtigste kolleger
  • arbejdsplads centralt placeret i København, tæt ved Vesterport station
  • ansættelse under overenskomst.

På Fagbladet skriver vi til og for ca. 280.000 medlemmer og giver dem et ansigt i mediebilledet. Det er deres arbejdsliv, der er vores fokus. Og der vores historier udgår fra.

Vil du vide mere kan du kontakte Redaktør Jonas Højlund på 2916 4210.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest mandag den 19. juni 2017 kl. 12.00. Der vil blive holdt samtaler løbende.

SØG STILLING

Skriv gerne at du så jobbet på Medietrends